Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 138
Offentligt
1343516_0001.png
1343516_0002.png
1343516_0003.png
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
10. marts 2014

Besvarelse af spørgsmål 8ad L138stillet af Erhvervs, - Vækst, - og

Eksportudvalget den 28. februar 2014.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2014 fra Gl.FærgegårdGrundejerforening, jf. L 138 - bilag 10.

Svar:

I lighed med almindelige private forsikringsordninger, er der også istormflodsordningen en selvrisiko. Selvrisikoen er et vigtigt element isåvel private forsikringsordninger som stormflodsordningen, idet denmedvirker til at fastholde et ansvar og incitament for den enkelte til atforebygge skader på det forsikrede.Selvrisikoen i almindelige private skadesforsikringer afhænger som regelaf, hvilken årlig præmie den enkelte kunde ønsker at betale. Der ersåledes ofte mulighed for at vælge mellem en høj selvrisiko mod at betaleen lavere årlig præmie eller betale en højere årlig præmie mod at have enlav selvrisiko. Selvrisikoen i almindelige forsikringer er sammen med denpræmie, der skal betales, udtryk for den risikoprofil, som forsikringenskal dække.I stormflodsordningen er selvrisikoen isoleret set typisk højere end iprivate skadesforsikringer, idet den udgør en fast procentsats afskadessummen. Det skal imidlertid ses i forhold til, at den enkelteboligejer ikke betaler en årlig forsikringspræmie, som svarer til denkonkrete risikoprofil. Derimod er ordningen kollektivt finansieret af alledanskere med en brandforsikring, uanset om de er i risiko for at bliveramt af en stormflod eller oversvømmelse.Fastsættelsen af størrelsen på selvrisikoen i den nugældendestormflodsordning er sket på baggrund af et grundigt forudgåendeudvalgsarbejde i Stormflodsudvalget. Det er i den forbindelse vigtigt atbemærke, at det ikke er nyt, at selvrisikoen ikke er fast, men udgør enprocentandel. Det har været tilfældet siden stormflodsordningensindførelse i 1991. De boligejere, herunder ejere af helårshuse, som blevramt i forbindelse med blandt andet 2006-stormen, var således ogsåunderlagt en selvrisiko beregnet ud fra en procentandel.Ifølge rapporten fra Stormflodsudvalget ville finansieringsbehovet i enprivat forsikringsordning med en passende sikkerhed, kræveforsikringspræmier af de, der har en reel oversvømmelsesrisiko, på
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
EAN nr. 5798000026001[email protected]www.evm.dk
2/3
mellem 12.300 kr. og 35.500 kr. pr. år i daværende pris- ogforsikringsniveau, afhængigt af skadesscenariet.At selvrisikoen i stormflodsordningen kan stige ved gentagne skadersvarer til, hvad der typisk også gælder for private forsikringsaftaler, hvorenten selvrisikoen eller præmien vil stige ved gentagne skader.Det er et grundlæggende princip, at man som ejer af fast ejendom, eransvarlig for at sikre og vedligeholde sin ejendom. Det er afgørende, atdette ansvar ikke udvandes. Ingen selvrisiko vil medføre, at den enkelteboligejer, i forhold til stormflod eller oversvømmelse, i princippetomkostningsfrit kunne undlade at træffe rimelige og hensigtsmæssigeforebyggende foranstaltninger til sikring af sin ejendom. Det skal i densammenhæng bemærkes, at langt størstedelen (ca.2500) af de ca. 2900anmeldte skader efter stormen i december 2013 udgør et erstatningsbeløbpå under 200.000 kr. og under 1 pct. (23) af de anmeldte skader udgør etbeløb på over 1 mio. kr. En skade på 200.000 kr. vil medføre enselvrisiko på 16.000 kr. for en helårsbolig og 26.000 kr. for et sommerhusfor den første skadesbegivenhed.Jeg mener, at vi gennem stormflodsordningen skal yde ramte borgere enordentlig og redelig behandling, men ikke fratage ansvaret ogincitamentet fra den enkelte boligejer til at foretage samtlige rimeligeforebyggende foranstaltninger mod stormflod eller oversvømmelse. Detteforstærkes af, at forebyggelse mod mere ekstreme vejrfænomener ifremtiden formentlig kun vil blive mere relevant.For så vidt angår sikring af ensartet sagsbehandling, er det vigtigt atunderstrege, at der gælder de samme regler for alle stormflodsskader,men at der skal ske en konkret vurdering af de enkelte sager. Der er tildato modtaget omkring 2900 anmeldelser på baggrund af stormene idecember 2013, og jeg kan ikke afvise, at der i nogle tilfælde er sket enforskelsbehandling, der ikke er begrundet i de konkrete sagersomstændigheder. Det bør selvfølgelig ikke være tilfældet i den optimalesituation, men føler man sig ikke korrekt behandlet eller er man uenig iforsikringsselskabets vurdering, så er stormflodsordningen indrettet meden klagemulighed, hvilket betyder, at man kan få sagen efterprøvet afStormrådet ved at klage hertil.I forhold til de øvrige forhold i henvendelsen, har jeg forelagt disse forStormrådets sekretariat, som oplyser følgende, hvilket jeg kan henholdemig til:”Det er korrekt, at de skaderamte, som allerede har fået retableret deresejendom med en billigere løsning, ikke umiddelbart får gavn af den nyeafskrivningspraksis. Det er dog sekretariatets vurdering, at langt de flestemed alvorlige skader vil få glæde af den ændrede afskrivningspraksis, dadisse ikke er udbedret endnu. Der, hvor retablering er sket, har det kunnetlade sig gøre at udbedre skaderne inden for det oprindeligt opgjorte
3/3
beløb. Skulle der imidlertid mangle at blive gjort noget i relation til enentreprise, kan de nye afskrivningsregler komme til at spille en rolle,ligesom der er mulighed for at klage til Stormrådet, hvis man ikke følersig korrekt behandlet.Ordningens it-system bliver løbende justeret og tilpasset, således at detlever op til den effektive og smidige sagsbehandling, som er forudsatinden for lovens rammer. Der følges også løbende op på de erfaringer,som gøres med behandlingen af sager, herunder i form af kommunikationtil forsikringsselskaberne om blandt andet forståelsen af de gældenderegler.”