Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 133 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 3. marts 2014 efter ønske fra Hans Kristian

Skibby (DF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer og konsekvenser gen-nemførelsen af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet får for den danskerealkreditsektor aktuelt og på sigt, og oplyse hvad ministeren agter atgøre i forhold hertil?

Svar:

Den 7. februar 2014 fremsatte jeg for Folketinget lovforslag L 133, somimplementerer EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer somfølge af den tilhørende kapitalkravsforordning (CRR). Implementeringeni dansk lovgivning af CRD IV og CRR vil få en række konsekvenser foralle kreditinstitutter i Danmark, herunder realkreditinstitutter.Mange af bestemmelserne i CRD IV og CRR og de deraf følgende lov-ændringer i L 133 har baggrund i erfaringerne fra den finansielle krise,der pegede på behov for blandt andet styrkede kapitalkrav og styrkedelikviditetskrav. I forhold til kapitalkravene stilles der både øgede krav tilkvaliteten og kvantiteten af kapitalen, f.eks. i form af introduktion af denye kapitalbuffere.I forlængelse af den politiske aftale om regulering af systemisk vigtigefinansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-ter om mere og bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober 2013(Bankpakke 6) vil der endvidere blive stillet særlige kapitalkrav til desystemisk vigtige kreditinstitutter (SIFIer), nye krav til god selskabsledel-se og øget tilsynsindsats hos SIFIerne, herunder realkreditinstitutter.Grundlæggende er der tale om, at direktivimplementeringen vil medføreen lang række betydelige ændringer for kreditinstitutter og herunder altsåogså realkreditinstitutterne. Særligt vigtige problemstillinger for realkre-ditsektoren er likviditets- og fundingkravene.Det skal i den sammenhæng nævnes, at i henhold til CRR skal EU-Kommissionen inden den 30. juni 2014 udarbejde en delegeret retsakt omet harmoniseret likviditetskrav, der tidligst kan træde i kraft den 1. januar2015. Dette likviditetskrav (Liquidity Coverage Requirement, LCR) med-fører, at kreditinstitutter - herunder realkreditinstitutter - skal have enbeholdning af likvide aktiver af høj kvalitet, der kan dække institutterneslikviditetsbehov inden for en 30-dages tidshorisont i tilfælde af en likvidi-tetskrise.

Kommissionen skal ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt tage enrække faktorer i betragtning, herunder internationale likviditetsstandar-der, særlige europæiske forhold og en række analyser fra Det EuropæiskeBanktilsyn (EBA).EBA har i december 2013 offentliggjort en omfattende teknisk analyse,som viser, at en stor del af de danske realkreditobligationer er blandt demest likvide aktiver. Ud fra den tekniske analyse bør likvide realkreditob-ligationer derfor placeres i den bedste del af likviditetsbufferen (level 1).EBA har imidlertid valgt at se bort fra denne tekniske analyse og har istedet anbefalet Kommissionen, at alle realkreditobligationer kategorise-res som aktiver i den næstbedste del af likviditetsbufferen (level 2), derikke i samme omfang som aktiver i den bedste del kan bruges til at opfyl-de LCR.Kommissionen er ikke bundet af EBA’s politiske anbefalinger og overve-jer stadigvæk det nøjagtige indhold af den delegerede retsakt, der efterplanen sætter LCR i kraft den 1. januar 2015. Regeringen arbejder i denforbindelse intensivt på alle niveauer for at sikre, at de mest likvide dan-ske realkreditobligationer kan tælles med som likvide aktiver i den bedsteeller næstbedste del i LCR (level 1).På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om dan-ske realkreditobligationer kan tælles med som likvide aktiver i LCR. Deter derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre detaljeret for,hvilke udfordringer og konsekvenser den danske realkreditsektor stårover for aktuelt og på længere sigt i forhold til overholdelse af LCR.Kommissionen skal endvidere i medfør af CRR senest den 31. december2016 forelægge Rådet og Europa Parlamentet et lovforslag om, hvordandet kan sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder (NSFR).Et evt. krav forventes indført fra 2018. En eventuel EU-regulering baseretpå NSFR forventes blandt andet at tage udgangspunkt i kommende inter-nationale standarder. CRR fastslår i den forbindelse, at fastsættelse afkravene til stabil finansiering skal ske under fuld hensyntagen til de for-skelligartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i EU, herunderrealkreditfinansiering. Regeringen vil arbejde for, at også realkreditobli-gationer med kort løbetid underlagt de kommende regler i L 89 vedr. re-alkreditinstitutternes refinansieringsrisiko opnår status som stabil finan-siering i en eventuel ny EU-regulering.På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om real-kreditobligationer med kort løbetid vil blive betragtet som stabil finansie-ring, såfremt et krav til stabil finansiering i form af NSFR indføres i EU i2018. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre detal-jeret for, hvilke udfordringer og konsekvenser den danske realkreditsek-tor står over for aktuelt og på længere sigt i forhold til overholdelse afNSFR.