Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om finansielle rådgivere.

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 27.02.2013).

Nu går vi til førstebehandlingerne, og så må jeg altså bede om mere ro i salen og flytning af samtaler ud af salen.

Vi skal stadig væk have lidt mere ro.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Tak for det. Vi skal førstebehandle lovforslag L 151 om rådgivning om finansielle produkter til forbrugerne, som ministeren har fremlagt her i Folketinget i dag. Det regelsæt, som ministeren foreslår, ligner meget det regelsæt, som er for investeringsrådgivere. Der bliver stillet en række krav til, hvad man skal kunne leve op til for at kunne kalde sig finansiel rådgiver.

Det er overordnet set, kan man sige, sympatisk, men i Venstre har vi også en række betænkeligheder ved det her lovforslag, som vi vil tage op i udvalgsbehandlingen. Vi er som bekendt ikke tilhængere af et stort administrativt bøvl for virksomhederne, og i det her lovforslag er der eksempler på, at der bliver stillet store krav, for det er jo ofte små virksomheder, vi har med at gøre, når der ydes rådgivning ud over det kendte bank- og investeringssystem.

Hvis vi eksempelvis kigger på kravet til forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder en forretningsgang for håndteringen af interessekonflikter jævnfør § 3 , stk. 2, så er det en god idé at have en forretningsgang, men hvad er en forretningsgang? Det lægger man op til tilsynet at definere, og når man har mange små og mellemstore virksomheder i den her branche, kan det være urimelig store krav at fastsætte, at der skal være forretningsgange, hvis nu tilsynet vurderer, at det skal ske i samme omfang, som det f.eks. sker i de store banker. Det ville kvæle de små virksomheder i administrativt bøvl.

Det er i det hele taget svært at se, hvad det er for nogle specifikke krav, også når vi taler om kompetencekrav, fordi vi lægger det ud til tilsynet at afgøre, og det er også uden for ministerens beføjelser at afgøre, hvad tilsynet lægger i f.eks. et kompetencekrav.

Der er også et forsikringskrav til de små virksomheder. Og det kan jo lyde godt nok, at man forsikrer sig, hvis man yder finansiel rådgivning, men hvis vi kigger på det forsikringsmarked, der er for investeringsrådgivere, så er der kun én udbyder af forsikringer inden for det her. Det betyder jo også, at der er dyre forsikringer inden for det her område, når der kun er én udbyder. Det betyder jo også, at det er endnu et markant økonomisk krav til en ofte lille virksomhed, der yder finansiel rådgivning.

Men vi er enige i intentionerne om, at det kan være fornuftigt med et regelsæt, også for at øge forbrugerbeskyttelsen, men vi skal have mere klarhed over, hvor det er, man sætter barren, for hvis vi skal kunne stemme ja til det her lovforslag, skal vi have nogle kriterier i stedet for bare at sige, at det må tilsynet finde ud af, så det forventer vi at få i udvalgsbehandlingen.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Reissmann.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Mads Rørvig om det vedrørende forsikring. Det undrer mig meget, at man fra Venstres ordførers side mener, at vi nu herfra skal gå ud og blande os i de forsikringstilbud, der er til erhvervsdrivende uagtet de erhvervsdrivendes virksomheders størrelse. Er det ikke en lidt utidig indblanding i den fri prisdannelse fra Venstres side?

Ordføreren.

Nej, altså, det var egentlig bare en kølig konstatering. Vi kan se, der er mange små og mellemstore virksomheder, og der er kun én udbyder af forsikring. Så det er jo ikke, fordi jeg vil lave det om; jeg konstaterer bare, at det er dyre forsikringer. Så en enkeltmandsvirksomhed, der skal ud at tegne en dyr forsikring, vil få en stor økonomisk belastning. Så det var egentlig bare en konstatering af, at når vi laver sådan et lovforslag her, har det også nogle konsekvenser. Det øger det administrative arbejde, og det bliver en øget økonomisk byrde for en lille virksomhed. Så det var egentlig bare en konstatering af, at det bliver dyrere og det bliver mere besværligt.

Må jeg lige en gang til bede om noget mere ro ovre i sidegangen.

Så er det fru Mette Reissmann igen.

Tak. Altså, nu kan det godt være, at hr. Mads Rørvig læser noget med usynligt blæk i lovforslaget og i øvrigt også i det materiale, der følger med. Jeg kan ikke helt se, at der er dokumentation for, at ikke andre forsikringsselskaber har en så innovativ tilgang til det at føre forretning på det danske forsikringsmarked, at de faktisk godt kan tilbyde produkter af den her karakter.

Mit næste spørgsmål går mere på, at hr. Mads Rørvig udtrykker, i hvert fald i mine ører, en vis form for mistillid til vores Finanstilsyn. Det synes jeg jo er lidt beklageligt, for jeg kan da ikke andet end se, at man med den ordlyd, som forslaget nu indeholder, faktisk fremstiller tilsynet som helt berettiget og skulle have tillid til, at det faktisk er i stand til at formulere lige præcis kravet til den her form for finansiel rådgivning, som vi behandler i dag.

Kunne hr. Mads Rørvig udbygge sin argumentation i forhold til, hvorfor han nu ikke har tillid til, at der fra Finanstilsynets side skulle være mulighed for at tilpasse det også de uvildige finansielle rådgivere?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg har mistillid, men man kan jo også vende den om og sige, at jeg har mere tillid til fru Mette Reissmann som folkevalgt, end jeg har til Finanstilsynet, når vi laver love herinde i Folketinget.

Min pointe var egentlig bare, at når vi siger, at der skal være et kompetencekrav og der skal være forsikring, så er det op til os folkevalgte måske at være lidt mere specifikke med hensyn til, hvad det er, inden vi sender opgaven ud i en myndighed, hvor vi så ikke har nogen beføjelser overhovedet og ministeren heller ikke har nogen beføjelser. Så det er jo egentlig bare værd at være lidt mere specifik i forhold til at definere, hvad der ligger i et kompetencekrav, inden vi udliciterer opgaven.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Nu er der jo en uafhængighed i Finanstilsynet; der er et armslængdeprincip, som kan være ganske sundt, når man har en tilsynsmyndighed. Derfor bliver jeg lige nødt til at spørge, hvis det er sådan, at vi som politikere skal blande os meget detaljeret i, hvad de finansielle rådgivere gør: Er det så også Venstres holdning, at vi skal blande os meget detaljeret i, hvordan bankernes tilsyn føres, og hvilke kompetencer bankerne har?

Altså, mener hr. Mads Rørvig eksempelvis, at det er hr. Mads Rørvig og hr. Benny Engelbrecht, som skal sætte sig ned og bestemme, hvilke kompetencer der er i f.eks. bankernes bestyrelser?

Ordføreren.

Nej, men jeg tror, hr. Benny Engelbrecht lidt misforstår, hvad jeg siger – jeg håber ikke, han misforstår det med vilje. Men min pointe er egentlig, at lad os fra Folketingets side stille nogle krav , og så skal vi selvfølgelig ikke føre tilsyn, for det har vi en tilsynsmyndighed til. Men jeg mener måske godt, at man kan være lidt mere specifik med hensyn til, hvad det betyder, at nogen f.eks. har kompetence til at yde rådgivning. Er det en certificeringsordning, man skal lave? Er det et specielt uddannelsesniveau, man skal have for at yde den her slags rådgivning? Det mener jeg godt vi herinde i Folketinget kan tage stilling til, uden at det betyder, at vi blander os unødigt. Hvad angår tilsynet, har vi Finanstilsynet til det; de skal nok føre tilsyn med det.

Men lad os måske være en lille smule mere specifikke med hensyn til, hvad vi lægger i de ord, vi vedtager i den lov.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jamen det er bare, så vi er helt enige: Jeg går ud fra, at Venstres ordfører også deler det synspunkt, at vi skal ligestille, sidestille, de finansielle rådgivere og bankerne i forhold til den måde, vi håndterer dem på, og de krav, vi stiller til dem. Altså, det er bare, så vi er helt sikre på det: Skal den rolle, som Finanstilsynet skal spille i forhold til bankerne, være den samme, som de spiller i forhold til de finansielle rådgivere?

Ordføreren.

Jamen det er jo faktisk ikke det, der lægges op til i lovforslaget, for der kommer ikke fuldstændig symmetri i, hvad der stilles af krav til en bankrådgiver, og hvad der stilles af krav til en, der rådgiver om finansielle produkter. Der kommer ikke fuldstændig symmetri i det, så den rettesnor har man faktisk ikke i det lovforslag, der ligger her.

Men jeg håber, vi kan blive enige om det – jeg tror ikke, vi er så langt fra hinanden – og at vi i udvalgsbehandlingen kan tale om det og være lidt mere specifikke med hensyn til: Hvad mener vi med et kompetencekrav? Er det en certificeringsordning? Er det et uddannelsesniveau? Det tror jeg godt vi kan blive lidt mere specifikke med hensyn til.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand – måske snart formand for hele verden. Lad mig starte med et citat, som jeg fandt frem i forbindelse med et lille studie op til behandlingen af det her lovforslag. Det er Forbrugerrådets tidligere cheføkonom, Carsten Holdum, der på et tidspunkt udtalte, at man er bedre beskyttet, når man køber en buket blomster på nettet, end når man optager et boliglån til flere millioner kroner i banken. Dagens lovforslag skal netop tage livtag med den problemstilling ved at fastsætte konkrete regler for ikkefinansielle virksomheder, der yder rådgivning til forbrugere om netop finansielle produkter.

I Socialdemokratiet mener vi grundlæggende, at det er vigtigt at beskytte forbrugere i forbindelse med køb og salg af ydelser. Det princip gør sig især gældende i forbindelse med ydelser, der kan være svære for forbrugerne at gennemskue. Finansiel rådgivning hører til under den kategori, hvad enten det så sker i et pengeinstitut, eller det sker hos en uafhængig rådgivning.

Mangel på gennemsigtighed og mangel på etisk praksis blandt visse finansielle rådgivere har gjort det nødvendigt at fastsætte en nedre grænse for, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Det giver i dag mening at stille krav til de personer, der skal rådgive forbrugere om uigennemskuelige finansielle produkter. Det er fuldstændig, ligesom det gav god mening i slutningen af 1700-tallet at vedtage en lov imod kvaksalveri i Danmark, så det ikke var alle og enhver, der kunne rende rundt og kalde sig for læge.

En af de centrale pointer i Erhvervs- og Vækstministeriets rapport om muligheder for at styrke uvildig finansielle rådgivning – det er en rapport fra 2010 – er, at forbrugere skal være bedst muligt rustet til at træffe den for dem rigtige beslutning i forbindelse med eksempelvis låntagning. Det afgørende, for at forbrugere kan gøre det, er, at de bliver rådgivet korrekt, så de kan træffe deres beslutning på et så velinformeret grundlag som muligt. Dette forhold er særlig vigtigt for personer, der kan have svært ved at overskue den finansielle sektors palet af kreative produkter.

I Socialdemokratiet synes vi, det er et sundt princip, at der stilles krav til personer og virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter, og jeg er glad for, at i dag kan arbejde os tættere på en bedre regulering på området. Det fremsatte forslag fastsætter en række krav og regler for rådgivning om finansielle produkter og lad mig blot nævne nogle enkelte af dem: Krav om egnethed og hæderlighed på direktionsgangen og i bestyrelse; krav til de ansattes kompetencer i den rådgivende virksomhed; en række regler om god skik og håndtering af interessekonflikter og regler om, hvornår en finansiel rådgiver overhovedet må betegne sig selv som uafhængig. Det er ikke urimelige krav og regler, hvis man spørger mig.

Tilliden til det finansielle system er tyndslidt i disse år, og sektoren selv har et stort ansvar for at få repareret på disse skader. Derfor glæder det da også Socialdemokraterne, at de myndigheder, organisationer og virksomheder, som forslaget har været i høring hos, generelt har givet udtryk for, at de er positive over for forslaget.

Dagens forslag vil sikre, at markedet for uafhængig finansiel rådgivning om finansielle produkter bliver mere gennemsigtigt, mere ensartet og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet. Det vil også sikre en styrket konkurrence inden for den finansielle sektor, da forbrugerne får mulighed for at købe råd af uafhængige rådgivere. Det er rigtig godt. Og så vil det ikke mindst være med til at genskabe tilliden til den finansielle sektor. Sidst vil jeg dog blot nævne, at i forhold til det med tilliden kan dagens tiltag altså ikke stå alene, men at der kræves en fælles og ansvarsfuld indsats af den finansielle sektor og af regeringen for at genskabe den tabte tillid. Det er nok også bl.a. i det lys, at man skal se dagens rapport fra SIFY-udvalget; altså udvalget vedrørende særligt systemisk vigtige banker.

Med disse ord kan Socialdemokraterne samlet set tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Som ordføreren før mig sagde, er det her lovforslag med til at fastsætte nogle rammer for virksomheder, ikkefinansielle virksomheder, men virksomheder, der har praksis med at rådgive om finansielle produkter til forbrugere.

I den nuværende lovgivning er der ikke lovhjemmel til at kræve en tilladelse, og derfor er det, som det her lovforslag lægger op til, jo sådan set ganske fornuftigt, netop at der bliver stillet nogle større krav til de virksomheder, der begiver sig ud i finansiel rådgivning.

Det, der er det grundlæggende i lovforslaget, og det håber jeg også at ministeren lytter til, når jeg siger det – nu har jeg ikke mindre end to erhvervsministre til at sidde på bænken, kan man sige – er, at det her lovforslag også har nogle betænkelige vinkler, og jeg synes, at det, som der bl.a. er blevet foreslået i høringssvarene fra Dansk Aktionærforening og Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere, var positivt. De har jo netop i deres høringssvar sagt, at det måske kunne være fornuftigt samtidig med det her også at kigge på det med, at prisen opdeles, sådan at når en kunde f.eks. går ind i en bank, får man en pris for rådgivning og en pris for det produkt, som man går ind og efterspørger.

Det er jo sådan, at hvis man går ind i sit pengeinstitut i dag og siger, at man påtænker at købe et hus, vil man jo sådan set få noget rådgivning, og man vil også efterspørge et produkt, nemlig penge, et boliglån osv., og der ved man ikke altid, hvad det egentlig er, man betaler for, når man får en samlet regning, når man så samtidig eksempelvis ofte vil blive tilbudt produkter fra et givet kreditforeningsinstitut.

Derfor vil det være fornuftigt at stille nogle krav til at få oplyst de differentierede priser, netop for at forbrugeren også kan se, om man har en fordel ved at gå ud på det åbne marked og finde en rådgiver til sig selv som privatkunde uden for banken. Det lægges der så ikke op til med det her forslag, men det synes jeg måske at ministeren skal overveje at få ind, sådan som der er udtrykt ønske om fra Dansk Aktionærforening og den her sammenslutning af uafhængige økonomiske rådgivere.

Vi har også tidligere set nogle eksempler her i Danmark på, at det der med rådgivning kan være en vanskelig sag. Jeg husker bl.a., at vi i fjernsynet så nogle tidligere medarbejdere i danske kreditforeninger, som jo udtalte, at de var forundrede over, at de med 4 timers undervisning kunne besætte et job i et kreditforeningsfirma i Danmark og så ringe til kreditforeningens kunder og anbefale dem at lægge deres lån om osv., uden at de havde nogen som helst økonomisk-faglig grunduddannelse bag sig. Der kan man åbenbart gøre det med et 4 timers introduktionskursus, og det synes jeg måske også at man kunne sætte spørgsmålstegn ved.

Det her er et lovforslag, som går ind og kigger på reglerne omkring rådgivning af andres finansielle produkter, men kunne man ikke også godt begynde at kigge på, hvordan rådgivningen skal være over for ansatte hos finansielle virksomheder, som bedriver udlån af penge enten i form af banklån eller i form af kreditforeningslån? Det synes jeg måske også at vi skulle prøve at kigge på, nu hvor vi alligevel har lejlighed til at behandle det her lovforslag.

Men grundlæggende er vi positive over for forslaget. Vi mener, at det giver forbrugerne en bedre retstilling, og vi mener også, at det er til gavn for graden af oplysningstilgængelighed for kommende låntagere. Så på den baggrund ser vi frem til udvalgsarbejdet og til at stille udvalgsspørgsmål osv., men grundlæggende er vi positive.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som Radikal ordfører.

Det lovforslag, vi skal diskutere nu, er et lovforslag om uafhængige finansielle rådgivere. En uafhængig finansiel rådgiver er en person eller et selskab, som uafhængigt af banker eller realkreditinstitutioner rådgiver forbrugeren om f.eks. et boliglån eller en anden form for finansielt produkt.

I dag er det i princippet sådan, at enhver kan kalde sig uafhængig finansiel rådgiver, fordi der ikke er nogen regulering eller nogen lovramme for det område. Derfor kan man som kunde, som forbruger, ikke vide sig sikker på, om man får kompetent rådgivning, og man kan heller ikke vide sig sikker på, om den her rådgiver i virkeligheden er uafhængig af nogen finansiel virksomhed, for i princippet kan rådgiveren være på provision fra en finansiel virksomhed og derfor fremme den finansielle virksomheds produkt.

Det er baggrunden for, at vi foreslår den her lovgivning fra regeringens side. Den skal regulere og sætte rammer for det her marked. Bl.a. bliver der stillet krav til virksomhederne i forhold til bestyrelsessammensætning, i forhold til uafhængighed fra andre finansielle virksomheder og også i forhold til kompetence og kvalifikationer hos de folk, der er i virksomheden. Det vil sige, at man som kunde kan vide sig sikker på, hvad det er, man køber, når man kommer til en uafhængig finansiel rådgiver.

Det bliver Finanstilsynet, der skal kontrollere loven og føre tilsyn med de her virksomheder, ligesom Finanstilsynet jo gør i dag med banker og rigtig mange andre institutioner og virksomheder. Vi kan varmt støtte det her lovforslag, som vi mener er med til at sikre markedet for uafhængige finansielle rådgivere, fordi vi nu får en ramme for, hvad det vil sige at være uafhængig finansiel rådgiver.

Tak til den Radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi i dag kan behandle dette lovforslag, som skal stramme op i forhold til finansielle rådgivere. Jeg er sikker på, at der findes rigtig mange gode og velordnede finansielle rådgivere derude, for hvem det slet ikke vil være et problem at opfylde nogen af de nye krav, der kommer til finansielle rådgivere. Det tror jeg såmænd er i deres egen interesse, fordi det her handler om, at forbrugerne skal føle sig trygge og sikre, og det tror jeg at alle i branchen kan være interesserede i.

Vi skal ikke længere tilbage end til november, da vi havde en sag om et firma, som hed Nordfinans, som snørede folk til at tage lån på tvivlsomme vilkår. De udnyttede simpelt hen, at folk stod i en svær situation, hvor de havde en betydelig gæld at bokse rundt med.

Fremover vil vi kunne stille forbrugerne bedre i forhold til den slags virksomheder. Fremover vil der nemlig skulle være en tilladelse til at drive den her slags virksomhed. Der vil være et etisk kodeks, som gælder for den her slags virksomheder, der vil være krav om, at rådgiverne skal have kompetence, og frem for alt vil der også være et krav om, at man tegner en forsikring, så man er beskyttet mod at give forkert eller dårlig rådgivning. Det tror jeg er svært at være imod. Det vil give forbrugerne nogle bedre kort på hånden, fordi de meget hurtigt vil kunne sortere de virksomheder fra, som ikke har orden i sagerne.

Jeg og SF kan kun støtte, at det her lovforslag bliver behandlet hurtigst muligt. Jeg synes, det er rigtig tiltrængt, at vi får det.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten er også positive over for lovforslaget, som vil styrke den uafhængige rådgivning på det finansielle område. Jeg tror, alle ved, at det er et problem, at man i en finansiel virksomhed tror, at det er en rådgiver, man sidder over for, men hvor det i virkeligheden er en salgskonsulent, en salgsmedarbejder, der oven i købet kan være sikker på at få fremgang i virksomheden, hvis det lykkes at få rigtig mange lokket til det nye spændende produkt. Vi har læst om den slags sager adskillige gange.

Vi støtter forslaget her, men vi synes i virkeligheden, at det burde strammes op på flere områder. Vi støtter dem, der har været fremme at sige, at det at kalde sig rådgiver inden for det her område kun kan bruges af uafhængige rådgivere, fordi det at kalde en bankansat for rådgiver er stærkt misvisende. Vi synes sådan set, det ville være en god løsning helt at fjerne ordet rådgiver i forbindelse med ansatte i finansielle institutioner.

Vi støtter også forslaget om, at man fjerner alle former for provision, og det skal være, hvad enten det er direkte eller indirekte provision. Det skal være sådan, at vil man have en rådgivningsydelse, betaler man for den, og så bliver der ikke samtidig betalt ad andre kanaler til samme person, som dermed har en finansiel, økonomisk interesse i en bestemt anden virksomheds interesser. Altså, er man rådgiver og får penge for at levere uafhængig rådgivning, skal man, om jeg så må sige, kun arbejde for kunden og ikke samtidig arbejde for en anden virksomhed.

Vi er også enige i, at undtagelsesbestemmelserne er betænkelige, fordi man så lige pludselig modtager rådgivning fra en, der ikke er anerkendt som uafhængig rådgiver. Der er nogle forslag fra Forbrugerombudsmanden om at støtte hans muligheder for at få oplysninger og gå ind i sager, som vi også gerne vil se nærmere på i udvalgsarbejdet. Og der er behov for at få en stærkere klageadgang for kunderne i forhold til uafhængig rådgivning eller rådgivning i det hele taget, hvis man stadig væk kan være ikkeuafhængig rådgiver.

Så vi har altså en hel del ting, som vi har taget fra høringssvarene, og som vi gerne vil stille som forslag, som spørgsmål til ministeren i udvalgsarbejdet. Det ændrer ikke på, at vi vil støtte forslaget, når det kommer til den endelige afstemning, men vi synes godt, det kan være lidt bedre end det, der ligger her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. L 151 er et forslag, som stiller en række krav til ikkefinansielle virksomheder, som udbyder finansiel rådgivning – både i forhold til egnethed, hæderlighed og uafhængighed. Og der må man jo sige som indgang, at det er meget svært at være imod finansiel rådgivning, som er egnet, hæderlig og uafhængig. Men man kan selvfølgelig også spørge sig selv om, hvorvidt det samme ikke også kunne gøre sig gældende for rigtig mange andre fag, og om, hvorvidt det er statens rolle at kontrollere, om en virksomhed lever op til de her krav.

Vi tror faktisk, det er illusorisk, at man kan lave den her type lovgivning og sikre, at høje standarder for finansiel rådgivning altid overholdes. Vi mener også, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde, før man fra politisk hold bestemmer, hvem der må og hvem der ikke må udføre et erhverv.

Der er ting i det her, som vi synes er positive. Altså, vi synes, det er fint at stille krav til uddannelsesniveau og andre ting. Men der er forhold, som vi i udvalgsbehandlingen gerne vil have uddybet. Vi havde erhvervsministeren i et samråd i går, hvor vi bl.a. diskuterede den rådgivning og den revision, som finder sted ude i landboforeningerne for øjeblikket. Og der blev stillet nogle spørgsmål på samrådet, som vi gerne vil afvente svar på.

Vi tror heller ikke på, at man kan opretholde de her vandtætte skotter mellem rådgivning og revision osv., så derfor vil vi gerne lige afvente, at vi får svar på en række af de spørgsmål, der er stillet, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er generelt positiv over for forslaget her. Det er vigtigt, at der bliver stillet de samme krav til rådgivere, hvad enten de tilhører finansielle virksomheder eller de tilhører ikkefinansielle virksomheder. Det sikrer en god ramme, en god garanti for forbrugerne, og det sikrer også mulighed for, at man får en vished for, at man får den rigtige rådgivning.

Der er nogle punkter, man bliver nødt til sådan lige at få boret lidt ud, f.eks. hvor stor magt Finanstilsynet har til at stille krav, uden at der kommer en politisk tilkendegivelse om det. Vi har et uafhængigt tilsyn, som skal operere i armslængde i forhold til ministeren, og det gælder også det tilsyn, der er i forhold til den finansielle sektor. Men her er det jo krav til nogle rådgivere og til den institution, der er bag.

Jeg deler for øvrigt Venstres ordførers bemærkninger om, at vi nu også lige skal være opmærksomme på, hvad Finanstilsynet render rundt og laver. Vi har et tilsyn, som fungerer rigtig godt, meget kompetent, men også et tilsyn, som er mere og mere restriktivt og mere og mere indgribende i forhold til den finansielle sektor. Og lige netop på det her punkt er det rimeligt og også retmæssigt forståeligt, hvis Folketinget får noget at sige om, hvilke krav der skal stilles.

Så med den enkelte bekymring, også i forhold til det administrative i forbindelse med små virksomheder, er vi positive over for det, og vi ender med at stemme for det her forslag.

Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren.

Tak for ordet og for bemærkningerne. Der er overordnet set tale om et forslag, som har til formål at fastsætte rammer for virksomheder, der ikke er finansielle virksomheder, men som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Derfor er eksempelvis banker og realkreditinstitutter ikke omfattet af lovforslaget.

Forslaget vil styrke forbrugernes mulighed for at få kompetent rådgivning om finansielle produkter uden for den traditionelle finansielle sektor. Forslaget sikrer også, at rådgivere kun må kalde sig uafhængige, hvis de ikke modtager provision og ikke formidler de produkter, som de rådgiver om. Og endelig vil ordningen sikre, at markedet for finansiel rådgivning uden for den traditionelle finansielle sektor bliver mere gennemsigtigt og ensartet, samt at det bliver underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

Hovedreglen er, at lovforslaget finder anvendelse på virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, når virksomhederne ikke er finansielle virksomheder. Det er uden betydning, om rådgivningen udgør virksomhedens hoved- eller bibeskæftigelse.

Der er dog visse typer af rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, som er undtaget. Det gælder bl.a. lejlighedsvis rådgivning, som sker i forbindelse med udøvelse af en anden erhvervsvirksomhed, hvor denne anden erhvervsvirksomhed er reguleret. Eksempelvis vil en advokat, der lejlighedsvis rådgiver om finansielle produkter i forbindelse med sit erhverv, ikke være omfattet af lovforslaget. Lovforslaget omfatter ligeledes ikke rådgivning, som ydes af en finansiel virksomhed, herunder banker og realkreditinstitutter, og det skyldes, at disse virksomheder allerede i dag er underlagt en omfattende regulering, der også omfatter krav til den rådgivning, virksomhederne yder. Investeringsrådgivere og forsikringsformidlere er ligeledes undtaget fra forslaget, da disse formidlere allerede er reguleret.

Endelig skal det fremhæves, at lovforslaget kun omfatter rådgivning, der ydes til forbrugere. Rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Som noget nyt indeholder lovforslaget et krav om, at ikkefinansielle virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, fremadrettet skal have Finanstilsynets tilladelse. For at sikre, at virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver har et vist niveau, indeholder forslaget en række betingelser, som skal være opfyldt, for at Finanstilsynet kan give tilladelse. Det er således en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder at der skal være en forretningsgang til at håndtere interessekonflikter, som kan skade forbrugerens interesser. Og mindst en gang årligt skal virksomheden vurdere, om denne forretningsgang fungerer efter hensigten, og lave de nødvendige justeringer, hvis det ikke vurderes at være tilfældet. Forretningsgangen skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.

Ligeledes er det en betingelse for tilladelsen, at medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde krav til såkaldt egnethed og hæderlighed. Det vil sige, at disse ledelsesmedlemmer skal have den nødvendige erfaring for at kunne udøve deres erhverv. De må derudover ikke være pålagt strafansvar, hvis overtrædelsen kan indebære risiko for, at erhvervet ikke kan varetages på betryggende vis. Endelig vil en konkursbehandling diskvalificere til en ledelsespost. Og disse krav svarer i øvrigt til, hvad der generelt gælder efter den finansielle lovgivning.

Et krav for tilladelse er derudover, at virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring eller noget tilsvarende, og det er for at sikre kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning.

Ud over de allerede nævnte krav, der særlig retter sig mod ledelsen, foreslås det ligeledes, at ansatte hos en finansiel rådgiver skal have tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde en forsvarlig rådgivning. Kompetencekravet finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden, der yder rådgivning i henhold til den her lov. Administrativt personale m.v. er derved ikke omfattet heraf.

Men lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte de kompetencekrav, som de ansatte, der yder rådgivning i henhold til loven, skal opfylde. Med fastsættelsen af disse kompetencekrav vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i de allerede eksisterende krav, der i dag gælder for bankansatte, hvis de yder investeringsrådgivning.

Som det generelt er tilfældet for lovgivning på det finansielle område, foreslås det udtrykkeligt nævnt i loven, at en finansiel rådgiver skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Og denne forpligtelse vil jeg uddybe nærmere ved at udstede en bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere. Bekendtgørelsen vil afspejle de eksisterende regler om god skik i den finansielle sektor.

Ud over de ting, jeg allerede har nævnt, mener jeg, at det er et meget væsentligt element ved lovforslaget, at der opstilles betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen uafhængig. Det gælder ligeledes for tilsvarende betingelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning.

En finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, må eksempelvis ikke direkte eller indirekte modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der sælger eller formidler finansielle produkter. Ligeledes må en uafhængig finansiel rådgiver ikke formidle finansielle produkter, hvis virksomheden samtidig rådgiver om de samme produkter. Og endelig må en uafhængig finansiel rådgiver ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som sælger eller formidler finansielle produkter. Det vil konkret sige, at en uafhængig finansiel virksomhed f.eks. ikke må være datterselskab af en finansiel virksomhed. Og for at sikre, at det er klart for alle, om en given finansiel rådgiver er uafhængig eller ej, indføres der en forpligtelse til, at alle finansielle virksomheder, der ikke er uafhængige, oplyser dette via deres hjemmeside, og herunder skal en afhængig finansiel rådgiver oplyse om en eventuel provision og andet vederlag.

Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af loven, og det finansieres ved, at finansielle rådgivere under tilsyn betaler en afgift til Finanstilsynet. Og Finanstilsynet kan i forlængelse af deres tilsyn bl.a. gribe ind og påbyde en virksomhed at afskedige en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at undersøge, om virksomheden yder rådgivning i overensstemmelse med regler om god skik.

Det foreslås endelig, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder for den øvrige finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar næste år. Dog foreslås en overgangsordning for virksomheder, som allerede har påbegyndt aktiviteter, der er omfattet af loven. Disse foreslås at skulle leve op til lovens krav 1 år senere, dvs. den 1. januar 2015.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Tak til ministeren. Vil ministeren ikke være lidt mere specifik om de her kompetencekrav? Hvad er det for nogle specifikke kompetencekrav, ministeren har til hensigt at sætte op? Når vi kigger både i lovforslaget og i bemærkningerne, står der nemlig kun sådan tre linjer om det, så det vil jeg gerne have at ministeren er lidt specifik om.

Ministeren.

Den kommende bekendtgørelse om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel rådgiver vil tage udgangspunkt i de allerede eksisterende krav, som i dag gælder for bankansatte på det finansielle område, hvis de yder investeringsrådgivning

Hr. Mads Rørvig.

Det er jo ikke så betryggende eller særlig klart, altså det at tage udgangspunkt i det. Vil det være det samme? Hvad vil i givet fald være anderledes? Og hvad er det for nogle regler, der ligger i dag? Det er fint nok, at vi kan tage udgangspunkt i dem, men hvad er det så, der kan blive anderledes? At tage udgangspunkt i det er ikke det samme, som at det bliver de samme krav. Tænker ministeren på sådan noget som uddannelsesniveau? Er det en certificeringsordning? Eller hvad er det, man lægger i de kompetencekrav?

Ministeren.

Jamen der er allerede kompetencekrav til bankansatte, hvis de yder investeringsrådgivning, sådan som vi kender det i dag. For så vidt angår finansielle rådgivere, er der i dag ikke noget krav til deres uddannelsesniveau, ligesom der ikke er nogen kontrol med, at de har de fornødne kompetencer til at yde økonomisk rådgivning.

Det skal ses i forhold til, at finansielle rådgivere i princippet skal besidde en bredere viden, end tilfældet er for bankansatte. De skal således kunne rådgive forbrugeren ikke kun om ét instituts produkter, men om en flerhed af institutters forskellige produkter, herunder kunne sammenligne dem og redegøre for fordele og ulemper.

Derfor mener jeg, at der er behov for kompetencekrav til de finansielle rådgivere. Og i forlængelse af det kan det også tænkes, at der bør strammes op på de øvrige kompetencekrav, der gælder inden for den finansielle sektor. Jeg er umiddelbart åben over for, at vi ser nærmere på det og bliver mere konkrete.

Hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare lige høre: Synes ministeren, det er helt tilfredsstillende, at Folketinget vedtager den her lovgivning på et tidspunkt, hvor der ikke ligger mere omkring de kompetencekrav? Jeg tænker på, at der jo er mange igangværende finansielle virksomheder, som jo i hvert fald teoretisk, men desværre også praktisk kunne ringe under det her lovforslags behandling, og når vi har vedtaget det, og spørge: Hvad så, opfylder vi de her krav? Og så må folketingsmedlemmerne sige: Det ved vi søreme ikke, det er noget, Finanstilsynet afgør.

Synes ministeren, det er helt rimeligt, at de her krav ikke er bedre belyst på nuværende tidspunkt? Jeg ved godt, at ministeren – jeg hørte også godt svaret – henviser til de krav, der gælder for de bankansatte, men så synes jeg jo egentlig heller ikke, at de er skarpere, end at de godt kunne trænge til at blive trukket op, allerede inden vi vedtager lovgivningen. Synes ministeren, det er rimeligt, at Folketinget ikke har mere specifikke regler for, hvad det er for kompetencekrav, man taler om?

Ministeren.

Jamen jeg vil egentlig anbefale, at spørgsmålet kommer med i udvalgsbehandlingen, så det hele kan blive mere præciseret.

Tak til ministeren.

Så er der vist ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.