Socialudvalget 2012-13
L 121 Bilag 1
Offentligt
1207883_0001.png
1207883_0002.png
1207883_0003.png
1207883_0004.png
1207883_0005.png
1207883_0006.png
1207883_0007.png
1207883_0008.png
1207883_0009.png
1207883_0010.png
1207883_0011.png
1207883_0012.png
1207883_0013.png
1207883_0014.png
1207883_0015.png
1207883_0016.png
SocialministerietÆldreJ.nr. 2011-5997ssc
14. januar 2013
Høringsnotat.Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Kommunalbestyrel-sens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælpog fritvalgsbevis)IndledningLovforslaget om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valgaf leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis har i perioden fra 12. septem-ber 2012 til 3. oktober 2012 været i høring hos følgende organisationer:Alzheimerforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DI Ser-vice, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysiotera-peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd,De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-capområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen afoffentlig ansatte (FOA), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Funktionærer-nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening, Organisationenaf Selvejende Organisationer (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, Rådetfor frivilligt socialt arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund, Ældreforum,Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.Der er modtaget høringssvar fraDansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DI Service, Dansk Sygeplejeråd,Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd,Foreningen af offentlig ansatte (FOA), KL, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte (KTO), Ældreforum, Ældremobiliseringen og ÆldreSagen.Der er endvidere modtaget høringssvar fra følgende parter udenfor høringsli-stenKA Pleje og Næstved Kommune.Der er ikke modtaget høringssvar fraAlzheimerforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, DeSamvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicap-området, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen afSocialchefer i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Kristelig Arbejdsgiverforening, Organisationen af Selvejende Organisa-tioner (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for frivilligt socialtarbejde, og Socialpædagogernes Landsforbund.
Side1af16
IndholdKommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Danske Fysiote-rapeuter og Ældreforum har, jf. høringssvarene, ingen bemærkninger til lov-forslaget.De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og kommentarer hertiler samlet under nedenstående overskrifter:1. Kommunernes nye rammer for tilrettelæggelse af hjemmehjælpen og detfrie valg.2. Kvalitetssikring af hjemmehjælpen.3. Fritvalgsbeviset.4. Afregningsprisen til private leverandører.5. Økonomiske og administrative konsekvenser.Om lovforslagetLoven træder i kraft pr. 1. april 2013.Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2013, skal der fremsætteslovforslag om, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at skabe grundlag for, atborgerne, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp og madservice efterserviceloven (hjemmehjælp), tilbydes frit valg af leverandør, og at modtagernekan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den eneleverandør kan være kommunal.Det foreslås videre, at særreglerne i serviceloven for, hvordan kommunalbesty-relsen skal skabe grundlag for borgernes frie valg, ophæves. Dermed vil kom-munalbestyrelsen fremover skulle følge de gældende udbudsregler, når kom-munalbestyrelsen indgår kontrakt med private leverandører om at udførehjemmehjælpen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat kunne anvende en model,hvor den godkender alle leverandører, der lever op til bestemte pris- og kvali-tetskrav, og som borgerne kan vælge mellem. Det foreslås endvidere, at kom-munalbestyrelsen kan tilbyde borgerne, der er visiteret til hjemmehjælp, fritvalg med en fritvalgsbevisordning, hvor borgerne selv udvælger og indgår afta-le med en cvr-registeret virksomhed om hjælpens udførelse.Formålet med lovforslaget er at forenkle reglerne for at give kommunalbesty-relsen mere fleksibilitet til at tilrettelægge det frie valg og hjemmehjælpen efterlokale forhold og borgernes behov, og mere omkostningseffektivt.Høringsparternes bemærkningerKLser meget positivt på regeringens regelforenklingsinitiativ, der giver kom-munalbestyrelsen flere frihedsgrader til at tilrettelægge en effektiv hjemme-hjælp i overensstemmelse med lokale hensyn og markedsforhold.KLforventer,at det frie valg udvides indenfor især den personlige pleje.FOA, Danske ÆldrerådogÆldremobiliseringenser positivt på forslaget somafbureaukratiserende.FOAser endvidere forslaget som en styrkelse af detkommunale selvstyre, der giver kommunerne mulighed for bedre ressourceud-nyttelse.Side 2 af 16
Ældre Sagen, DanskErhverv ogKA Plejeer grundlæggende tilfredse med, atborgernes ret til frit valg af leverandør af hjemmehjælp sikres.DI Serviceanfører, at det er meget positivt, at regeringen forenkler lovgivnin-gen om frit valg, der har påført kommunerne og private leverandører betydeligeadministrative byrder, og at mulighederne for at anvende udbud forbedres.Ad 1. Kommunernes nye rammer for tilrettelæggelse af hjemmehjælpenog det frie valgDI Serviceanfører, at når kommunalbestyrelsen gives mulighed for at konkur-renceudsætte hjemmehjælpsydelser sammen med andre driftsområder, vil detøge private leverandørers interesse i at deltage i udbud, da dette giver mulighedfor bedre kapacitetsudnyttelse og en større volumen, og dermed bedre priser forkommunen.Dansk Erhverver tilfreds med, at de foreslåede ændringer vil gøre det nemme-re for kommunalbestyrelsen at sammenkoble ydelser, og skabe større sammen-hæng for borgeren f.eks. ved at sammentænke hjemmehjælp og rehabilitering.Dansk Erhverv og KA Plejeer tilfredse med, at kommunalbestyrelsen kan fort-sætte med at anvende den nugældende godkendelsesmodel.Danske Ældrerådhar erfaret, at svage og sårbare borgere har vanskeligt ved athåndtere og få det nødvendige overblik i forhold til at skulle vælge mellem enrække forskellige leverandører.DI ServiceogDansk Erhvervanfører, at lovforslaget risikerer at åbne op forpotentielt 98 forskellige fritvalgsordninger, hvilket kan gøre markedet mereuoverskueligt for leverandørerne, og medføre øgede administrative byrder forleverandørerne.Ældremobiliseringenanfører, at der altid bør være en kommunal leverandør tilstede, som borgerne kan vælge at benytte sig af.Ene-leverandøraftaler/få, store udbudDansk Erhvervvurderer, at gevinstpotentialet på 132 mio. kr. især vil skullefindes ved store udbud.DI Service, Dansk ErhvervogÆldre Sagenanfører, atsåfremt kommunalbestyrelserne vælger at tilrettelægge hjemmehjælpen ogborgernes frie valg ved en kombination af fritvalgsbeviset og ene-leverandøraftaler/få, store udbud, risikeres borgernes frie valg udvandet.DIServicevurderer, at det vil være de færreste kommuner, der vil begrænse detfrie valg til et valg mellem to leverandører.Dansk ErhvervogÆldre Sagenanfører, at lovændringerne kan få negative konsekvenser for det vækstlag afsmå og mellemstore virksomheder, som fritvalgsordningen har været med til atfremme gennem årene.Dansk Erhvervmener derfor, at kommunalbestyrelser,der indgår den type ene-leverandøraftaler i udbudssituationen, skal forpligtes tilat godkende andre private leverandører, der ønsker at være fritvalgsleverandø-
Side 3 af 16
rer, og leverer hjemmehjælpsydelser til samme pris- og kvalitetsbetingelsersom den leverandør, der har vundet udbuddet.Evaluering af reglerneDansk Erhvervfinder det hensigtsmæssigt, at man foretager en markedsmæssigevaluering halvandet til to år efter lovens ikrafttræden.DI Serviceser lovfors-laget som første skridt i moderniseringen af fritvalgsreglerne, og at der efter-følgende vil være behov for et eftersyn af reglerne for visitation og tilsyn, deomfattede ydelser, kommunernes informationspligt overfor borgerne mv.Vejledning af borgerne, leverandørerne og kommunerneDansk Erhvervefterlyser et initiativ om samlet information til borgerne om detfrie valg, både i form af en hjemmeside, og i form af personlig information tilden enkelte borger.Dansk Erhvervefterlyser endvidere klare beskrivelser afkommunalbestyrelsens forpligtelse til at vejlede borgeren om det frie valg ogprivate leverandøralternativer.DI Serviceanfører, at ophævelsen af annonceringspligten i tilbudsloven vilgøre det vanskeligere for de private leverandører at holde sig orienteret ommulighederne for at kunne byde på opgaverne og/eller blive godkendt somleverandør i kommunerne, hvorfor det er nødvendigt at leverandørerne kanskaffe sig overblik over mulighederne for at blive fritvalgsleverandører på an-den vis.DI Serviceefterspørger en database, nu hvor fritvalgsdatabasen ned-lægges, så potentielle leverandører kan orientere sig i kommunernes leveran-dørkrav uden selv at skulle søge oplysningerne i 98 forskellige kommuner.DI Serviceefterspørger, at der udarbejdes en grundig vejledning til kommuner-ne om de nye muligheder for gennemførelse af frit valg for at understøtte even-tuel kommunal usikkerhed.Kommentar:Formålet med de foreslåede forenklinger er at give kommunerne større fleksibi-litet i tilrettelæggelsen af det frie valg med større vægt på omkostningseffektiveløsninger, der er tilpasset borgernes behov og lokale forhold.Lovforslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilrettelægge det frievalg på flere måder. Kommunalbestyrelsen kan både anvende udbudsreglerne,herunder godkendelsesmodeller, og tilbyde borgerne fritvalgsbeviset. Detfremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1,indebærer, at kommunalbestyrelsen fremadrettet kan anvende godkendelses-ordninger under de gældende udbudsregler. Det fremgår videre, at det betyder,at de allerede indgåede kontrakter, der er indgået mellem kommunalbestyrelsenog de private leverandører, fortsætter i henhold til kontraktens indhold efterlovens ikrafttræden, idet kontrakterne fortsat lever op til de generelle udbuds-regler.Det forventes, at kommunalbestyrelsen vil udnytte denne større vifte af mulig-heder for leverandørdannelse og sætte borgerne i centrum for det frie valg.Idéen i lovforslaget er, at den fleksibilitet, der åbnes op for, skal give størreSide 4 af 16
variation i kommunalbestyrelsernes måde at konkurrenceudsætte området på tilgavn for borgerne.Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen f.eks. kunne tilbyde borgerne etfritvalgsbevis på hjælp til indkøb ud fra en kommunalpolitisk vurdering af, atborgerne har gode muligheder for at vælge blandt de handlende i lokalområdet,eller at lave et samlet udbud af madservice i hjemmeplejen og skolemad for atgive de ældre og eleverne flere og bedre menuvalg. Bedre udnyttelse af køk-kenfaciliteterne giver samtidig lavere enhedsomkostninger, og dermed laverepris.Ene-leverandøraftaler/få, store udbudStort set alle kommuner anvender i dag godkendelsesmodellen, og det vurde-res, at de kommuner, der finder ordningen velfungerende, vil fortsætte medden. Det er lovforslaget ikke til hinder for.Det kan oplyses, at kommunalbestyrelsen i udbudssituationen allerede i dagkan beslutte udelukkende at indgå aftale med to leverandører, hvoraf den eneleverandør kan være kommunal.I dag forpligter serviceloven kommunalbestyrelsen til på forhånd at besluttehvorvidt der ved udbud skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører,inden leveringen af hjemmehjælpen bringes i udbud. Serviceloven forpligter idag endvidere den kommunale leverandør til at deltage i udbuddet.Med lovforslaget fjernes lovkravet om begrænsning på antal leverandører iudbudssituationen. Det skal understøtte, at kommunalbestyrelsen kan få tilbudfra flere leverandører til gavn for borgernes frie valg.Endvidere fjernes med lovforslaget lovkravet om at den kommunale leverandørskal deltage i udbuddet. Med lovforslaget bliver det dermed muligt for kom-munen at fortsætte som leverandør efter et udbud, idet kommunalbestyrelsenkan vælge at lade sin egen leverandørvirksomhed stå udenfor udbuddet. Kom-munalbestyrelsen skal i så fald gøre opmærksom på i udbudsmaterialet, at dervil være en kommunal leverandør på markedet, således at de private leverandø-rer kan tage højde herfor, når de byder ind. Det skal sikre, at kommunen ikkerisikerer at skulle afvikle sin leverandørvirksomhed efter et udbud, med detformål at understøtte kommunalbestyrelsens varetagelse af sit forsyningsansvarpå området, jf. servicelovens § 83. Herved fastholder kommunalbestyrelsenogså viden og kompetencer til at løse og udvikle opgaven med at udføre hjem-mehjælp.Hvis kommunalbestyrelsen i udbudssituationen skulle forpligtes til at sikre, atandre leverandører, der kan levere hjælpen til borgerne til samme pris og kvali-tet som den vindende hovedleverandør, skal have adgang til dette, vil kommu-nalbestyrelsen skulle tage dette forbehold overfor leverandørerne i udbudsma-terialet i enhver udbudssituation. Den budgivende leverandør indkalkulerer denrisiko i sit tilbud, at markedet skal deles med et ubekendt antal leverandører, ogdermed vil modellen indebære betydelig risiko for en fordyrelse af tilbuddeneSide 5 af 16
fra potentielle hovedleverandører. Endelig vil kommunen med en sådan modelfå flere omkostninger til administration af forskellige aftaler og kontrakter. Endel af den afbureaukratisering og administrative lettelse, som er formålet, vildermed gå tabt.Det vurderes således ikke hensigtsmæssigt at begrænse kommunalbestyrelsen iat få adgang til fuld udnyttelse af mulighederne for at indgå leverandøraftalerindenfor de generelle udbudsregler, eller begrænse kommunalbestyrelsen i atkunne bruge udbudsreglerne, herunder godkendelsesmodeller, og fritvalgsbevi-set på forskellige ydelser. En begrænsning, der giver risiko for højere pris, ogsamtidig vil kunne medføre mere administration for kommunerne.Evaluering af reglerneDen øgede fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ældreplejen, og de nye mulighederfor at tilbyde borgerne frit valg, forventes at medføre nye tendenser i denkommunale tilrettelæggelse af ældreområdet og det frie valg, samt i leveran-dørdannelsen i kommunerne. Social- og integrationsministeren påtænker derforat følge op på både de organisatoriske og de kvalitetsmæssige forhold på æld-reområdet, der relaterer sig til det nye regelsæt, i passende tid efter implemen-teringen. Det vil være naturligt, at denne opfølgning skal ske i samarbejde medKL og relevante erhvervsorganisationer.Vedrørende vejledning af borgerne, leverandørerne og kommunerneFor at efterleve sin pligt til at sørge for, at borgerne har frit valg af leverandøraf hjemmehjælp, skal kommunalbestyrelsen oplyse borgerne om mulighedernefor frit valg i forbindelse med at borgerne visiteres til hjemmehjælp. For atborgerne løbende kan udnytte deres ret til frit valg, skal kommunalbestyrelsenendvidere oplyse borgerne om, hvilke leverandører kommunalbestyrelsen hargodkendt. Det kan eksempelvis ske på kommunens egen hjemmeside. Detfremgår af lovforslagets bemærkninger.Som led i gennemførelsen af lovforslaget kan der oprettes en borgerrettethjemmeside om de forskellige typer af tilbud om frit valg, som kommunalbe-styrelsen kan tilbyde. Endvidere planlægges der udarbejdet pjecer, målrettethenholdsvis kommuner, leverandører og borgere om de nye regler, og deresoverordnede muligheder og rammer. Endvidere planlægges der udarbejdet ud-førlige vejledninger, der kan klæde kommuner, leverandører og borgere på iforhold til de nye muligheder for konkurrenceudsættelse og tilrettelæggelse afdet frie valg, herunder eksempler på afregningsmetoder, godkendelsesmodellermv.For så vidt angår annonceringspligten har Erhvervs- og Vækstministeriet, derer ressortmyndighed på området, afgivet bidrag til høringsnotatet om, at til-budslovens regler om annonceringspligt for bilag II B-tjenesteydelser ophævespr. 1. januar 2013. Ophævelse af annonceringspligten for bilag II B-tjenesteydelser indebærer i praksis, at kommunerne ved indgåelse af kontrakterom social- og sundhedsydelser ikke længere er underlagt tilbudslovens reglerom annonceringspligt, men fremadrettet fortsat vil være underlagt EU´s ud-budsregler.Side 6 af 16
Ad. 2. Kvalitetssikring af hjemmehjælpenKA PlejeogDansk Sygeplejerådvurderer, at kommunalbestyrelsens nugæl-dende pligt til at stille kvalitetskrav til de private leverandører er en garanti for,at den leverandør, som borgeren vælger, har de rette kompetencer, og kan udfø-re hjælpen til borgerne med den rette kvalitet, bør videreføres.Dansk Sygeplejerådanfører videre, at de sammenhængene plejeforløb for bor-gerne kan blive udfordret, hvis der ikke er kvalitetskrav, og hvis det frie valg påden personlige pleje øges. Rådet vurderer, at konsekvensen kan være forringel-se af et tæt samarbejde mellem sygeplejeenheder og den private leverandør afpersonlig pleje, da sygeplejeenhederne ikke har et naturligt samarbejde medden private udøver.Ældre Sagenvurderer, at godkendelsesmodellen, hvor der udelukkende kon-kurreres på hjemmehjælpsydelsernes kvalitet, svækkes, idet lovforslaget gørdet nemmere for kommunerne at anvende udbud, og dermed både pris- og kva-litetskonkurrence, hvilketÆldre Sagenforudser, vil medføre en svækkelse afkvaliteten i hjemmehjælpsydelserne.Kommentar:Der ændres ikke på kommunalbestyrelsens forpligtelse til én gang årligt at ud-arbejde og offentliggøre sin kvalitetsstandard for hjemmehjælpen. Kvalitets-standarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om denhjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjemmehjælp.Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kom-munalbestyrelsen har fastsat for hjemmehjælpsydelserne. Beskrivelsen af ind-holdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal dannegrundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte res-sourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen.Det vil blive tilføjet til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til atstille krav om, at leverandøren, som kommunalbestyrelsen indgår kontraktmed, eller som borgerne vælger via fritvalgsbeviset, skal informere den kom-munale myndighed om ændringer i modtagernes behov for hjælp. Det skalunderstøtte, at hjælpen efter servicelovens § 83 løbende tilpasses modtagernesbehov, og at måden, hvorpå informationen videregives fra leverandørne til denkommunale myndighed, er formaliseret.Det vil blive tilføjet til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til atstille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgs-beviset, og at kvalitetskravene skal afspejle kommunalbestyrelsens kvalitets-standarder for indholdet og levering af hjælpen, og at kvalitetskravene skaludgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og de valgte leveran-dører efter fritvalgsbevisordningen.Det vil endvidere blive tilføjet til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skalstille de samme kvalitetskrav til leverandørerne, både når kommunalbestyrelsenindgår kontrakt med leverandører og til de leverandører, som borgerne vælgerSide 7 af 16
via fritvalgsbeviset. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførel-sen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leveran-dørerne. Kvalitetskravene skal være saglige og konkrete, og må ikke være kon-kurrenceforvridende.Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabesikkerhed for, at alle leverandører af hjælp efter servicelovens § 83 lever op tilde målsætninger, som kommunalbestyrelsen har sat for eksempelvis arbejds-miljø, uddannelse, personalepolitik mv. Kommunalbestyrelsen kan i den for-bindelse stille krav om, at leverandørerne kan dokumentere, at modtagerne harfået den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at de aftaler, der er indgået medmodtagerne om udmøntning af afgørelsen om den visiterede hjælp efter ser-vicelovens § 83, overholdes.Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at leveran-døren skal levere både hjemmehjælp efter serviceloven og hjemmesygeplejeefter sundhedsloven. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vilkommunalbestyrelsen eksempelvis kunne indhente samlede tilbud på opgaver-ne med at tilbyde personlig pleje efter servicelovens § 83 og hjemmesygeplejeefter sundhedslovens § 138, for eksempel med det formål at borgerne kan fåudført både personlig pleje og hjemmesygepleje af den samme leverandør. Detvurderes at understøtte det tværfaglige samarbejde mellem kommune og leve-randører.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, ændres der med forslaget ikkepå kommunalbestyrelsens tilsyns- og opfølgningsforpligtelser i forhold tilhjælpen til borgerne. Kommunalbestyrelsen skal fortsat opfylde servicelovensog retssikkerhedslovens forpligtelser om at føre tilsyn med hjælpens udførelse,og følge op på, om borgeren får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og omhjælpen opfylder borgerens aktuelle behov - uanset om kommunen selv udførerhjælpen eller har overladt opgaven til en privat leverandør, eller om borgernebenytter fritvalgsbeviset. Kommunalbestyrelsen skal fortsat sikre, at tilbuddeneom hjælp løbende tilpasses borgernes behov.Kommunalbestyrelsen skal fortsat udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitikfor tilbud om hjemmehjælp, der er omfattet af reglerne om frit valg af leveran-dør. Tilsynspolitikken skal således omfatte alle leverandører, uanset om leve-randøren er kommunal eller privat, herunder leverandør under fritvalgsbeviset.Det er fortsat afgørelsen om hjælp til den enkelte borger, der udgør aftale-grundlaget for leverandørens udførelse af hjælpen - uanset om kommunen selvudfører hjælpen eller har overladt opgaven til en privat leverandør, eller omborgerne benytter fritvalgsbeviset.Det følger videre af serviceloven, at der er pligt til at føre tilsyn med, at hjem-mehjælpen ydes i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsenhar truffet og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder.
Side 8 af 16
Ad. 3. FritvalgsbevisetKLser det som positivt, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbydeborgerne fritvalgsbeviset, da det kan bidrage til at styrke det frie valg.Dansk Erhvervvurderer, at fritvalgsbeviset kan være en fornuftig løsning forborgerne i forbindelse med udførelsen af praktisk hjælp, ogDansk ErhvervogKA Plejefinder, at frivalgsbeviset kan være et alternativ, hvor det ikke har væ-ret muligt for en kommune at finde egnede leverandører ved hjælp af udbudog/eller godkendelsesmodeller.KLvurderer, at det er en udfordring for ordningen, at personlig og praktiskhjælp er tæt integreret med andre ydelser, såsom sygepleje mv., hvilket forud-sætter, at den virksomhed, som borgerne måtte vælge, har en række forskellig-artede kompetencer, herunder kompetence til at intervenere, hvis borgerneshelbred forværres.FOAvurderer, at reglerne for fritvalgsbeviset skal suppleres med faglige kravtil de private leverandører, så det sikres, at leverandøren, som borgerne udvæl-ger og indgår aftale med, har de rette kompetencer, så hjælpen ydes med denrette kvalitet.Ældre Sagenvurderer, at fritvalgsbeviset, hvor borgerne kan udvælge en cvr-registreret virksomhed til at udføre hjemmehjælpen, er en forringelse ift. ser-vicebeviset, hvor borgerne også kan ansætte en pårørende eller lign. til at udfø-re hjælpen.Ældre Sagentilkendegiver, at borgerne har et alternativ hertil ikraft ordningen i servicelovens § 94 om eget valg af hjælper.Ældremobiliseringenvurderer, at det forhold, at borgerne ikke længere kanhave en arbejdsgiveropgave i forbindelse med fritvalgsbeviset er en forbedringfor borgerne, set ift. organisationens medlemsgruppe.Dansk Erhvervvurderer, at fritvalgsbeviset vil gøre det vanskeligt for leveran-døren at tiltrække nye kunder blandt de visiterede borger, idet borgeren vilhave svært ved at gennemskue et marked præget af mange, forskelligartedeleverandører, og at borgeren er afhængig af leverandørens muligheder for mar-kedsføring, samt af kvaliteten i den kommunale oplysning til borgerne om detfrie valg.Dansk Erhvervudtrykker frygt for, at fritvalgsbeviset besværliggør borgernesfrie valg, idet borgerne skal ansøge om det, og at de kommunalbestyrelser, derikke reelt ønsker det frie valg, vil benytte fritvalgsbeviset i forventning om, atflere borgere vil vælge den kommunale leverandør.KA Plejefinder, at fritvalgsbeviset er konkurrenceforvridende i forhold til.virksomheder, der i dag leverer hjemmehjælp under den nugældende godken-delsesmodel, da disse leverandører skal forhåndsgodkendes af kommunalbesty-relsen under godkendelsesbetingelser, såsom økonomisk sikkerhedsstillelse,krav om uddannet personale, døgnbemanding, og ordnede løn- og ansættelses-vilkår.Side 9 af 16
Dansk Erhvervvurderer, at fritvalgsbeviset flytter kvalitetsansvaret fra kom-munalbestyrelsen til den enkelte borger. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kanstille samme kvalitetskrav til fritvalgsbeviset som de kan til de leverandører,som kommunalbestyrelsen godkender, risikeres det ifølgeDansk ErhvervogKA Pleje,at hjælpens kvalitet falder. Det langt større leverandørfelt, der kanopstå, vil dertil kunne gøre det sværere for kommunen at kontrollere, om bor-geren har modtaget den visiterede ydelse. IfølgeKA Pleje,kan dette tiltrækkevirksomheder, der ikke sætter borgerne i centrum, til skade for branchens re-nommé og borgernes frie valg.Dansk ErhvervogÆldre Sagenanfører, at idet borgerne pålægges et størreansvar i forhold til at sikre kvaliteten i ydelsen end ved godkendelsesmodellen,hvor alle leverandører er godkendt af kommunen, og da markedet kan fore-komme uoverskueligt, vil borgerne vælge den kommunale leverandør – uagtetkvaliteten af ydelsen.Næstved Kommuneforeslår, at kommunalbestyrelsens pligt til at sikre borger-nes frie valg af leverandør ophæves, og at det frie valg i stedet udmøntes ved atborgerne selv udvælger den leverandør, som passer bedst til borgerens indivi-duelle behov, f.eks. ved brug af fritvalgsbeviset. Kommunen anfører videre, atfravælger borgerne det kommunale tilbud, bør det heraf følge, at den kommu-nale tilsynspligt begrænses, således at borgeren med fritvalgsbeviset i håndener kontrahent med en privatleverandør, og derfor har reklamations- og opfølg-ningsretten overfor den private leverandør.Kommentar:Kommunalbestyrelsen får med lovforslaget pligt til at skabe grundlag for, atmodtagerne af hjemmehjælp kan vælge mellem to eller flere leverandører afdenne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunalbesty-relsen skal opfylde forpligtelsen ved som minimum at overholde gældendeudbudsregler, og/eller at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis. Det er såledeskommunalbestyrelsen, der i udgangspunktet træffer beslutning om, hvordan detfrie valg skal tilrettelægges inden for disse rammer.Det vil, som nævnt under afsnitAd. 2. Kvalitetssikring af hjemmehjælpen,blivetilføjet til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at stille kvalitets-krav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset, og atkvalitetskravene skal afspejle kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder forindholdet og levering af hjælpen, og at kvalitetskravene skal udgøre en del afden kontraktlige aftale mellem borgerne og de valgte leverandører efterfritvalgsbevisordningen.Det vil endvidere blive tilføjet til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skalstille de samme kvalitetskrav til leverandørerne, både når kommunalbestyrelsenindgår kontrakt med leverandører og til de leverandører, som borgerne vælgervia fritvalgsbeviset. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførel-sen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leveran-
Side 10 af 16
dørerne. Kvalitetskravene skal være saglige og konkrete, og må ikke være kon-kurrenceforvridende.Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabesikkerhed for, at alle leverandører af hjælp efter servicelovens § 83 lever op tilde målsætninger, som kommunalbestyrelsen har sat for eksempelvis arbejds-miljø, uddannelse, personalepolitik mv. Kommunalbestyrelsen kan i den for-bindelse stille krav om, at leverandørerne kan dokumentere, at modtagerne harfået den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at de aftaler, der er indgået medmodtagerne om udmøntning af afgørelsen om den visiterede hjælp efter ser-vicelovens § 83, overholdes.Fritvalgsbeviset giver borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, adgang til, atden pågældende borger selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhedom hjælpens udførelse. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, skalborgerne anmode kommunalbestyrelsen om fritvalgsbeviset. Det forventes, atborgerne anmoder om fritvalgsbeviset ud fra et ønske om at få mere indflydelsepå tilrettelæggelsen af deres hjemmehjælp. Borgeren kan ikke pålægges atmodtage hjælpen i form af et fritvalgsbevis. Formålet med at borgerne skalkunne tilbydes et fritvalgsbevis, er at øge selvbestemmelsen og fleksibiliteten ideres dagligdag. Borgerne kan f.eks. aftale, at det er den samme hjælper, derskal komme hver gang.Det fremgår videre af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfældekan træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen via fritvalgs-beviset, hvis det vurderes, at den pågældende ikke vil være i stand til at håndte-re ordningen. Det kan f.eks. være tilfældet i forhold til borgere med udtaltsvækkelse o.a. I sådanne tilfælde skal borgeren have en skriftlig begrundetafgørelse herom. Formålet er at sikre, at kommunalbestyrelsen kan give bor-gerne afslag, hvis det vurderes, at det ikke er forsvarligt at borgerne benytterordningen. Det skal understøtte, at kommunalbestyrelsen kan opfylde sin om-sorgspligt. Borgeren kan klage over afslaget på fritvalgsbeviset til Det SocialeNævn.I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en borger ikke kan benyt-te et fritvalgsbevis, har borgeren krav på at få hjælpen i form af et kommunalttilrettelagt tilbud om hjemmehjælp, idet kommunalbestyrelsen har forsynings-ansvaret.Forslaget forventes at forbedre borgernes mulighed for et frit valg, da ikke allekommuner i dag kan tilbyde frit valg for alle hjemmehjælpsydelser, fordi detikke er lykkes dem at tiltrække leverandører.Fritvalgsbeviset forventes endvidere at give mindre, private virksomheder godemuligheder for at fortsætte eller komme ind på markedet.Det foreslås endvidere, at den private leverandør, som borgerne kan antage,skal være en cvr-registreret virksomhed. Borgerne vil således - til forskel fraden nugældende servicebevisordning i servicelovens § 94 b - ikke længereSide 11 af 16
kunne vælge en privat person til at udføre hjælpen, eksempelvis en nabo elleren pårørende. Dermed vil borgerne blive friholdt for det arbejdsgiveransvar derer forbundet med den nugældende ordning. Det betyder samtidig, at kommu-nalbestyrelsen ikke længere skal påtage sig de administrative opgaver, der erforbundet med borgernes varetagelse af arbejdsgiveransvaret.Formålet er at lette kommunalbestyrelsens administrative opgaver i forbindelsemed ordningen, samtidig med, at borgerne fortsat har en mulighed for selv atudvælge og antage en leverandør. Samtidig forventes det, at risiko for misbrugaf ordningen minimeres. Når borgeren ikke har et arbejdsgiveransvar, vil bor-geren heller ikke kunne ifalde straf i henhold til arbejdsmiljølovgivningen iegenskab af arbejdsgiver.Som det fremgår af lovforslaget, forpligtes kommunalbestyrelsen til at vejledede borgere, der modtager et fritvalgsbevis, om ordningen. Kommunalbestyrel-sen skal vejlede borgerne om at sørge for, at aftalegrundlaget med den leveran-dør, som borgerne måtte vælge at antage, afspejler den afgørelse, som kommu-nalbestyrelsen har truffet om hjælpen, og den pris, der svarer til fritvalgsbevi-sets værdi. Formålet er, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstræk-kelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelseom, kan opfyldes inden for det aftalte.Det følger af servicelovens § 89, at kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøge-ren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget i forbindelse med afgørelsenefter servicelovens § 83, hvilket skal give borgerne den nødvendige dokumen-tation til brug for aftaleindgåelsen med den udvalgte private leverandør.Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger, at det er kommunalbestyrel-sen, der skal afregne med den leverandør, som borgeren har valgt, og til denpris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Borgeren modtager ikke kontantemidler i forbindelse med et fritvalgsbevis, og hæfter heller ikke over for leve-randøren i forhold til betaling eller manglende betaling.Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det er fortsat enkommunal opgave at føre tilsyn og følge op på, om borgerne får den hjælp, derer truffet afgørelse om, og at hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov, her-under om den enkelte borger kan håndtere den valgte ordning. Som led i ud-øvelsen af sin tilsynspligt, bør kommunalbestyrelsen sikre sig, at der sker entilbagemelding fra de private leverandører, som borgerne har valgt, hvis dermåtte ske ændringer i borgernes hjælpebehov. Det forventes at understøttekommunalbestyrelsens vurderingsgrundlag for, om der er behov for at træffe enny afgørelse om hjælp til borgerne.Ad. 4. Afregningsprisen til private leverandørerDansk Erhvervfinder, at lovforslaget medfører risiko for manglende gennem-sigtighed i prisberegningerne, og at priserne for udførelsen af hjemmehjælpentil borgerne generelt vil falde, og ikke være udtryk for de reelle omkostninger,når kommunalbestyrelsen anvender godkendelsesmodeller.
Side 12 af 16
DI Serviceanfører videre, at det er vigtigt, at der fortsat sikres fair konkurrencepå baggrund af en gennemsigtig prisfastsættelse, og at der ikke forekommerskjult subsidiering af de kommunale driftsenheder. Derfor er der behov for etmeget præcist regelsæt for kommunernes beregning af afregningspriser, nårkommunalbestyrelsen anvender godkendelsesmodeller, således at kommuner-nes prisfastsættelse bliver gennemsigtig, og der er behov for en grundig vejled-ning til kommunerne.DI Servicefinderdetnødvendigt, at der fastholdesbestemmelser om, hvornår og hvor ofte afregningspriserne beregnes, og atkommunalbestyrelsen har pligt til at offentliggøre beregningsgrundlaget samt atforetage årlige efterkalkulationer og eventuel efterbetaling af private leverandø-rer, når kommunalbestyrelsen anvender godkendelsesmodeller.DI Servicefinder det betænkeligt, at Konkurrencerådet ikke længere vil havekompetence til at udstede påbud om beregning og efterkalkulation af kommu-nernes afregningspriser, hvorfor at kommunalbestyrelsens nugældende pligt tilat foretage efterkalkulation og efterbetaling bør fastholdes.Dansk Erhvervvurderer, det er afgørende, at rådet stadig har kompetencer på området ift. atkunne behandle sager om konkurrenceforvridende praksis og manglende gen-nemsigtighed i prisberegningerne.DI Serviceanfører, at idet drift af plejecentre og hjemmehjælpsydelser ikke eromfattet af samme momsregler, kan det betyde, at gevinstpotentialet ved atsamle driften af områderne ikke realiseres fuldt ud, og at der bør følges op meden afklaring på dette område.DI Serviceanfører, at det bør præciseres, at alle leverandører skal afregnes tilsamme pris for samme ydelser ved rammeudbud.FritvalgsbevisetDI Serviceefterspørger, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, atkommunalbestyrelsen kan udbyde hovedleverandørrollen, og dermed kombine-rer udbud med fritvalgsbeviset inden for den samme type af ydelse. i den sam-menhæng anførerKL,at fritvalgsbeviset skal kunne værdisættes efter den pris,som vinderen af udbuddet kan levere til.KLfinder, at fritvalgsbevisets værdi bør afspejle, at der afregnes efter opnåelseaf mål for hjælpen, og ikke ift. antal leverede timer, for at sikre den rette inci-tamentsstruktur hos de private leverandører.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at anvender kommunalbestyrelsenen godkendelsesmodel, hvormed at prisen fastsættes uden priskonkurrence, oger der en kommunal leverandørvirksomhed i kommunen, fastsættes afregnings-prisen på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som denkommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når denbliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens medafregningsprisen, hvilket forventeligt vil være senest ved regnskabsårets afslut-
Side 13 af 16
ning. Der er således behov for, at kommunalbestyrelsen med passende mellem-rum foretager en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger, at de gennemsnitlige, lang-sigtede omkostninger normalt inkluderer både de direkte omkostninger, det vilsige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, somfor eksempel råvarer, løn, køb af materialer og tjenesteydelser mv., og de indi-rekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler,administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Degennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnesover år.Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at for at sikre lige kon-kurrencevilkår, skal den kommunale og den private leverandør, der leverersamme ydelser af samme kvalitet, afregnes til samme pris. Kommunalbestyrel-sen skal derfor løbende sikre sig, at der er fuld omkostningsdækning for deydelser, som den kommunale leverandørvirksomhed producerer og leverer.Det står derudover kommunalbestyrelsen frit for at tilrettelægge sin afreg-ningsmodel i godkendelsesmodeller. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsenvælge at afregne sine leverandører med en basispris og en bonus, der udløses,når leverandøren har opnået specifikke mål, og eksempelvis bragt borgerne oppå et bestemt funktionsniveau, ydet en bestemt kvalitet m.v., så længe detoverholder de konkurrenceretlige regler herom. Det kan eksempelvis medvirketil at styrke leverandørernes incitamenter til at udføre hjælpen til borgerne medet rehabiliterende sigte, og medvirke til at mindske borgernes hjælpebehov påsigt.Endvidere er det fastsat ved lov, at kommuner ikke må have underskud, jf.budgetloven. Dette fordrer en løbende opfølgning på omkostningerne.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Konkurrencerådet ikkelængere have kompetence til at udstede påbud efter konkurrencelovens § 11 b,idet serviceloven ikke længere vil fastsætte regler for beregning og efterregule-ring af kommunalbestyrelsens afregningspris til leverandører af hjemmehjælpefter servicelovens § 83. det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger, atKonkurrencerådet fortsat vil have kompetence til at udstede påbud efter kon-kurrencelovens § 11b overfor afregningspriser, der er fastsat i henhold til denugældende regler i serviceloven.Som det videre fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil det fortsat gælde, atsåfremt der er grund til at tro, at EU’s udbudsregler eller tilbudsloven ikke eroverholdt, kan personer med retlig interesse og klageberettigede organisationerklage til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnets kompetencer er fastlagt i lovom håndhævelse af udbudsreglerne mv., jf. lov nr. 492 af 12. maj 2010.Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at Erhvervs- og Vækst-ministeriet samt Konkurrencerådet fortsat vil have kompetence til at udstedepåbud efter statsstøttereglerne i henholdsvis EUF-traktatens art. 107 og konkur-Side 14 af 16
rencelovens § 11 a. I medfør af statsstøttereglerne, må kommunerne som ud-gangspunkt ikke yde offentlig støtte til kommunale leverandører via eksempel-vis en højere afregningspris end den, der ydes til private leverandører.For så vidt angår momsforhold, har Skatteministeriet, der er ressortmyndighedpå området, afgivet følgende bidrag til høringsnotatet:”Skatteministeriet kan oplyse, at den foreslåede forenkling af serviceloven, sombl.a. går ud på at gøre det lettere for kommunerne at tilbyde borgerne frit valgaf leverandør på hjemmehjælpsområdet, ikke ændrer momsreglerne. Pleje-hjemsydelser er momsfritaget, hjemmepleje er momspligtig imens hjemmesyge-pleje kan være lønsumsafgiftspligtig. Virksomheder der har medarbejdere sombåde udfører visiteret praktisk hjælp men også lønsumsafgiftspligtig sygepleje,skal altså fortsat fordele lønsumsafgiftsgrundlaget efter de hidtil gældenderegler. Forenklingen ændrer ikke herpå.”For så vidt angår rammeaftaler, kan kommunalbestyrelsen finde prisen pårammeaftalen ved udbud, hvorefter alle leverandører afregnes til udbuddetspris. Hvis den kommunale leverandør ikke har deltaget i udbuddet, afregnesden kommunale leverandør til sine egne leveringsomkostninger, det vil sige tilen pris, der afspejler den kommunale leverandørvirksomheds gennemsnitlige,langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilbuddet. For at sikre ligekonkurrencevilkår, skal kommunalbestyrelsen i udbudsmaterialet informere deprivate leverandører om, at der er en kommunal leverandør på markedet, såle-des at de private leverandører kan tage dette i betragtning ved afgivelse af til-bud.Kommunalbestyrelsen kan endvidere finde prisen på rammeaftalen ved om-vendt licitation, hvor prisen er fastsat på forhånd. Der konkurreres således ale-ne på kvaliteten. For at sikre lige konkurrencevilkår, skal alle leverandører, detvil sige både den kommunale og private leverandører, afregnes til samme prisfor samme ydelse, hvormed at afregningsprisen skal afspejle de gennemsnitli-ge, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed.FritvalgsbevisetDet fremgår af lovforslagets bemærkninger, at social- og integrationsministerenforeslås bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlagetfor og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi med det formål at sikre, atfritvalgsbevisets værdi fastsættes på en måde, hvor den cvr-registrerede virk-somhed, som borgeren vælger, kan udføre den visiterede hjælp med sammekvalitet som hvis det var det den kommunale leverandør, der udførte hjælpen.Det fremgår videre af bemærkningerne, at fritvalgsbevisets værdi som hoved-regel skal svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering aftilsvarende ydelser. Beregningen af fritvalgsbevisets værdi skal dermed tageudgangspunkt i beregningen af den kommunale leverandørs eller den privateleverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for levering af tilsva-rende ydelser.
Side 15 af 16
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at i de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen har valgt helt at udlicitere en ydelseskategori efter ud-budsreglerne, vil fritvalgsbevisets værdi afspejle kommunalbestyrelsens om-kostninger herved.Det kan supplerende oplyses, at kommunalbestyrelsen kan kombinere udbuddetmed fritvalgsbeviset. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en udbudsret-lig pligt til at sikre, at den leverandør, der vinder udbuddet, og dermed bliverprissættende for fritvalgsbeviset, er bekendt med, at der vil være andre leveran-dører om opgaven, som bliver afregnet til samme pris, hvormed der bliver of-fentlighed om den prissættende leverandørs pris.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at arbejde med resultatafregning afleverandørerne under fritvalgsbeviset, hvilket vil blive tydeliggjort i lovforsla-gets bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vælge at afregne leveran-dørerne med en basispris og en bonus, der udløses, når leverandøren har opnåetkommunens mål for hjælpen til den enkelte borger, og f.eks. bragt borgerne oppå et bestemt funktionsniveau. Det kan understøtte den rehabiliterende indsats.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkurrencelovens § 11 b be-handle sager, der angår, om fritvalgsbevisets værdi er fastsat i overensstemmel-se med reglerne i serviceloven.Ad. 5. Økonomiske og administrative konsekvenserKLvurderer, at brugen af fritvalgsbeviset kan øge den kommunale administra-tion, idet borgerne kan vælge blandt et ubegrænset antal leverandører, hvilketkan medføre en øget tilsynsforpligtelse.Dansk ErhvervogKA Plejeanfører, at fritvalgsbeviset vil kunne betyde øgetkommunal administration i forhold til fakturering og udstedelse af nye beviserhver gang den visiterede ydelser ændrer sig.Næstved Kommuneudtrykker undren over, at besparelsespotentialet på 132mio. kr. kan udmøntes i 2013, idet tilrettelæggelsen af ældreplejen efter de nyerammer vil tage længere tid.Kommentar:For så vidt angår kommunalbestyrelsens administration af fritvalgsbeviset,giver lovforslaget kommunalbestyrelsen en betydelig større fleksibilitet til attilrettelægge hjemmehjælpen og det frie valg, og dermed også i forhold til deadministrative opgaver, der er forbundet hermed.KL og regeringen er enige om, at regelforenklingen og fleksibiliteten frigør 132mio. kr. årligt i kommunerne, første gang i 2013, og at kommunerne kan be-holde de frigjorte ressourcer til borgernær service.
Side 16 af 16