L 25 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser.

(Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 21-11-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2011
Betænkning afgivet 13-12-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-2011
3. behandlet, vedtaget 21-12-2011
Ministerområde:
Ministeriet for Børn og Undervisning
Resumé:
Lovforslaget udmøntede de dele af »Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012«, som krævede lovændring. Aftalen blev indgået 15. november 2011 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Loven viderefører de gældende præmie-, løntilskuds- og bonusordninger for arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med erhvervsuddannelseselever og praktikaftaler med erhvervsgrunduddannelseselever.
Loven forhøjer derudover midlertidigt arbejdsgiverbidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion med 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-2014.
Loven viderefører endvidere nogle midlertidige ordninger vedrørende adgangen til skolepraktik m.m.
Afstemning:
Vedtaget 104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget