Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
L 68 Bilag 4
Offentligt
Til lovforslag nr. L 68Folketinget 2011-12__________________________________________________________________________Ændringsforslag
Ændringsforslagtil 2. behandling afForslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(Opgørelse af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser)..aferhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af (…):Til § 11)Inr. 1affattes§ 18, stk. 1, 1. og 2. pkt.således:»Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget til at varetageforsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller fastsat i medfør af § 14, stk. 3, har ret til at fådækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvornettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2, dog kun dækkes i detomfang Erhvervsstyrelsen vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrdefor den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger opgøres samlet for deforsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2, og hver for sig for de forsyningspligtydelser,som er fastsat i medfør af § 14, stk. 3«[Ændring af opgørelsesmetode for ydelser omfattet af § 14, stk. 3 og præcisering af 2. pkt.]Til fodnoten2)Ifodnotenindsættes efter »lovgivning om forbrugerbeskyttelse« ordene: », EU-Tidende2009, nr. L 337, s. 11«.[Tilføjelse af henvisning til EU-Tidende]
BemærkningerTil nr. 1Ifølge den nuværende lovgivning kan forsyningspligtudbydere få dækket dokumenteredenettoomkostninger, hvis varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde. Dette gælderuanset, om nettoomkostningerne vedrører forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2, som erydelser omfattet direkte af forsyningspligtdirektivets kapitel II, eller supplerendeforsyningspligtydelser, fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 3. De supplerendeforsyningspligtydelser er ikke nævnt i forsyningspligtdirektivet, men kan fastsættes nationalt indenfor rammerne af forsyningspligtdirektivets artikel 32. Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., ændressåledes, at betingelsen om, at forsyningspligten skal udgøre en urimelig byrde, for atforsyningspligtudbyderen kan få dækket dokumenterede nettoomkostninger,kungælder vednettoomkostninger, der vedrører forsyningspligtydelser nævnt i lovens § 14, stk. 2. Supplerende
forsyningspligtydelser, der er fastsat i henhold til forsyningspligtdirektivets artikel 32, og dermedmed hjemmel i telelovens § 14, stk. 3, vil ikke længere blive underkastet en urimeligbyrdevurdering, men vil blive underkastet en vurdering i henhold til de gældende statsstøtteretligeregler og principper.Det vil herefter fortsat være således, at hvis udgiften til forsyningspligtydelser, som er nævnt ilovens § 14, stk. 2, medfører, at der er et samlet underskud, vil forsyningspligtudbyderen havemulighed for at få dækket nettoomkostningerne ved disse ydelser, i det omfang Erhvervsstyrelsenvurderer, at nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen. Vedvurderingen af, om varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde, vil Erhvervsstyrelsensom hidtil skulle lægge vægt på, om byrden har en vidtgående karakter i forhold tilforsyningspligtudbyderens evne til at bære den, henset til alle forsyningspligtudbyderens særligekendetegn, herunder blandt andet i forhold til dens udstyr, økonomiske og finansielle situation ogmarkedsandele, disse kriterier følger bl.a. af EU-domstolens praksis i sagen C-222/08, EU-Kommissionen mod Belgien.Hvis udgiften til supplerende forsyningspligtydelser, som er fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 3,(f.eks. de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester) medfører, at der er et underskud, vilforsyningspligtudbyderen ligeledes have mulighed for at få dækket nettoomkostningerne. I medføraf den foreslåedes ændring vil det imidlertid ikke længere være en betingelse for dækning afnettoomkostninger vedrørende disse forsyningspligtydelser, at nettoomkostningerne udgør enurimelig byrde, men underskudsdækning vil ske i henhold til de gældende statsstøtteretlige reglerog principper.Hvis staten per automatik dækker forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, kan der værerisiko for ulovlig statsstøtte. Statens finansiering af nettounderskuddet for forsyningspligtydelser,der er fastsat efter lovens § 14, stk. 3, er omfattet af statsstøttereglerne i EUF-Traktatens art. 107,stk. 1. Der vil kunne ydes kompensation for en offentlig tjeneste af generel økonomisk interesse(SGEI) og dette vil ikke indebære statsstøtte, hvis de kumulative betingelser i dommen C-280/00Altmark Trans overholdes, jf. meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den EuropæiskeUnions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomiskinteresse (2012/C 8/02). I de tilfælde, hvor kompensationen ikke overstiger et årligt beløb på 15mio. euro, jf. artikel 2 i Kommissionens beslutning om anvendelse af TEUF artikel 106, stk. 2 påvirksomheder pålagt at udføre tjenesteydelser af generel økonomisk interesse (2012/21/EU) og iøvrigt overholder de andre betingelser i Kommissionens beslutning, vil støtten være forenelig meddet indre marked og undtaget fra betingelsen om notifikation fastlagt i artikel 108, stk. 3 i TEUF.Ydes kompensationen på en sådan måde, at disse betingelser ikke overholdes, vil der være tale omstatsstøtte, der vil kræve notifikation til og godkendelse af Kommissionen jf. TEUF art. 108 af"ordningen" og retsakten, der fastlægger kompensationen.På samme måde som for ydelser nævnt i lovens § 14, stk. 2, fratrækkes fortsat værdien afforsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele. For så vidt angår forståelsen af”immaterielle fordele” henvises supplerende til forsyningspligtdirektivets betragtning 20.I forbindelse med afgørelser om eventuel underskudsfinansiering for ydelser nævnt i både lovens §14, stk. 2, og § 14, stk. 3, skal Erhvervsstyrelsen fortsat lægge vægt på, om
forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave. Det er dog ikke relevant for tjenester, der skaludbydes gratis for brugeren.Det foreslås, at § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at der bruges samme henvisninger til lovens §14, stk. 2 og stk. 3, som foreslås anvendt og indført i forbindelse med ændringen af § 18, stk. 1, 1.pkt.Bestemmelsens øvrige indhold videreføres uændret.Til nr. 2Der indsættes en henvisning til EU-Tidende.
