Skatteudvalget 2011-12
L 195 Bilag 4
Offentligt
1148373_0001.png
1148373_0002.png
1148373_0003.png
Argumenter for fastholdelse af Ligningslovens §33AI debatten omkring Ligningslovens §33A har der været en række argumenter fremme omkringufordringerne ved hhv. at fastholde eller afskaffe paragraffen. Som offentlige danske medarbejdere iBruxelles, der arbejder under denne lovgivning, har vi nogle input til debatten, som forhåbentlig kanskabe mere klarhed omkring forholdene, når man er udstationeret under denne lovgivning.Når nu man nyder godt af danske offentlige ydelser, så skal man vel også være med til at finansieredisse ydelser - er det ikke rimeligt?Realiteten er, at man som bosat i Belgien – selvom man er på §33A - ikke har adgang til danskevelfærdsydelser. Man har ingen gratis lægehjælp, ingen gratis hospitalsbehandling, ingenbehandlingsgaranti, ingen dansksproget skoleundervisning eller dagsinstitutioner. Vi har adgang til belgiskbetalingsskole på fransk eller flamsk eller meget kostbar international skole og daginstitutioner på franskeller flamsk, som er betydeligt dyrere end i Danmark eller endnu dyrere engelske daginstitutioner. Der erheller ikke dagpenge i tilfælde af fx partners ledighed.Man kan derfor ikke sige, at offentligt udstationerede har adgang til de sammen offentlige ydelser, somdanskere bosat i Danmark. Med andre ord; skattenedsættelsen via §33A ikke er en rabat, men enkompensation for de omkostninger, der for den enkelte og vores familier er forbundet med at væreudsendt til tjeneste i udlandet.Hvorfor skal I have mere i løn, når man er udsendt til tjeneste i udlandet?Det skal man, fordi det er forbundet med en række konkrete udgifter at arbejde i udlandet i en periode.Brugerbetaling for offentlige ydelser, som er nævnt ovenfor, er én side af den sag. Desuden er derudgifter til hjemrejser, for nogles vedkommende dobbelt husførelse, medfølgende partners tab afindkomst og pensionsopsparing m.v. Den danske stat anerkender disse ekstraudgifter i kraft af de storeskattefrie udstationeringstillæg, man udbetaler til statsligt udsendte (fx Udenrigsministeriets folk,fagministeriers attacher på fx EU-repræsentationen i Bruxelles m.fl.). Disse får udover et skattefritudstationeringstillæg, betalt bolig, international skolegang, fuld sygesikring m.v. uden beskatning. Denskattefrie udstationeringspakke for en statsligt udsendt til Bruxelles med 2 børn løber op istørrelsesordenen 1 mio. kr. årligt. udover den normale skattepligtige løn.Andre offentligt – ikke statsligt - udstationerede får ikke disse skattefrie tillæg (der er kun hjemmel iligningsloven til skattefrie udstationeringstillæg til statsligt udsendte), men skal finansiere alle dissestatsanerkendte ekstraudgifter via deres skattenedsættelse. Grundlønninger til udsendte under §33A erdesuden ofte lavere end tilsvarende lønninger i en dansk kontekst.Derfor er svært for os at forstå, at man med den samme skattemæssige logik på en ene side kanargumentere for, at det er rimeligt og retfærdigt, at ikke-statsligt offentligt udsendte fremover skalbetale fuld skat af deres løn samtidigt med, at man anerkender, at statsligt udsendt får en skattefriudstationeringspakke på ca. 1 mio. kr. årligt udover den normale skattepligtige løn.Virkeligheden fra vores kontorer i Bruxelles viser, at det i dag er vanskeligt, selv med skattenedsættelsenunder §33A, at rekruttere velkvalificerede medarbejdere fra Danmark. Det er muligt at rekruttere ungeenlige, men vanskeligt at rekruttere erfarne medarbejdere, som jo ofte har en partner i job og børn – denkompensation, vi kan tilbyde i dag, er simpelthen ikke attraktiv nok til, at de vil rejse til udlandet medfamilien. Ved bortfald af §33A og uden anden kompensation bliver det forventeligt meget vanskeligt atrekruttere de rigtige medarbejdere fra Danmark til tjeneste ved vores kontorer. Det kan man beklage ogundre sig over, men det er realiteten.
Hvorfor ikke gå over til Udenrigsministeriets model med skattefrie ’udstationeringspakker’ forudstationering?Det er klart, at hvis man fjerner §33A, må Ligningsloven justeres, så der gives hjemmel til, at ikke-statslige offentligt udstationerede også kan modtage skattefrie tillæg og ydelser, da man naturligvis ikkeskattemæssigt kan behandle udstationerede fra staten mere fordelagtigt end udstationerede fra andreoffentlige institutioner, såsom bl.a. danske kommuner og regioner.Men dette er ikke en ønskeværdig situation, da man så vil vælge den enkle model fra til fordel fra denkomplicerede, administrationstunge og ikke mindst økonomisk omkostningsfulde model, som statenbenytter sig af.Med §33A har man i dag en enkel model, som i praksis har vist sig at fungere, og som holderomkostningerne for de danske skatteborgerne nede. Ved at vælge UM-modellen med’udstationeringspakker’ skal der bygges et tungt administrativt apparat op hos de offentligeorganisationer, som udstationerer, som yderligere vil fordyre – og nok så væsentligt i nogle tilfældeblokere – for udsendelse af medarbejdere.Er der et provenu for Danmark eller andre fordele ved at afskaffe §33A for offentligt udstationerede?Det er vanskeligt at se fordele ved at afskaffe §33A for offentligt - ikke statsligt - udstationerede. Der vilikke blive tale om et skatteprovenu, da man blot tager penge fra en offentlig kasse og lægger dem over ien anden offentlig kasse. Mange kan sige, at de offentlige organisationer, som forholder sig aktivt tilglobaliseringen, komme til at betale til de, som ikke gør det. Er det dette man har villet opnå?Nogle peger på, at en afskaffelse vil skabe mere retfærdig og enkelhed i skatteforhold for udsendte, menmed reference til ovenstående argumentation er det vanskeligt for os at se.Hvem taber så på at afskaffe §33A for offentligt udstationerede?Taberne bliver Danmark, de danske skatteborgere samt offentlige og private virksomheder i Danmark.Den umiddelbare konsekvens af en afskaffelse af §33A bliver en neddrosling af aktivisterne for at fremmedanske interesser internationalt.Medarbejderne får beskåret deres løn, hvilket vil få mange til at forlade deres udstationering og vendehjem til det danske arbejdsmarked, hvorved væsentlige kompetencer og netværk bl.a. her i Bruxelles vilblive tabt på gulvet.Omkostningerne ved at udstationere vil stige, hvorfor nogle offentlige organisationer vil skære ned påpersonaleressourcerne i udlandet eller måske endda helt ophøre med at udstationere. Organisationerne vilvære tvunget ud i ressourcekrævende og kostbar udvikling af nye ansættelsesmodeller, til gavn forrevisionsfirmaer, men ikke for det offentlige. Det vil i nogle tilfælde føre til, at organisationer nok vilvælge at lade deres medarbejdere beskatte lokalt i det land, der udstationeres til, og således udhuleargumentet om et højere skatteprovenu for Danmark yderligere.På længere sigt vil det blive vanskeligere at rekruttere kvalificerede medarbejdere til de udstationeredejob, således at de resultater, der i dag nås, ikke kan opretholdes. Samtidig vil den viden, erfaring ognetværk, som danske ansatte opnår under en udstationering, og som siden bliver til gavn hjemme iDanmark, bliver begrænset.Alt i alt vil det arbejde, som i dag udføres af ikke-statslige offentlige organisationer i udlandet med attiltrække penge, knowhow, viden og ressourcepersoner til Danmark, blive berørt negativt. Disse gevinster
er ikke ubetydelige – blot 2 af organisationerne bag dette notat har siden 2007 været direkte årsag til athjemtage konkurrenceudsatte EU-midler for over 600 mio. kr. Dertil kommer mange andre gevinster, somer belagt med nøje dokumentationskrav fra de udsendende offentlige organisationer.Vi skal på denne baggrund appellere til, at regeringen og forligspartnerne genovervejer afskaffelse afligningslovens §33A for offentligt – ikke statsligt - udsendte og indtænker de mange negative konsekvenseraf forslaget i den endelige beslutning.Vi beder derfor dig, som repræsentant for et af partierne bag Skattereformen, om at forholde dig tilfølgende, inden du og dine kolleger vælger at afskaffe Ligningslovens §33A.Er du opmærksom på, at Danmark fremover går glip af det bidrag som en lang række offentligt –ikke statsligt – udsendte i dag ’returnere’ til Danmark ift. en styrket internationalisering medbetydelige netværk og knowhow?Er du indstillet på, at Ligningslovens laves om, således at skattefrie ’udstationeringspakker’ ifremtiden også kan gives til sådan nogle som bl.a. os? Og er du klar over at dette medførerbetydelige meromkostninger for bl.a. danske kommuner, regioner, kulturinstitutter ogmenigheder?Er du opmærksom på, at der kan stilles spørgsmål ved det merprovenu afskaffelse af §33A eropgjort til at medfører i Skattereformen?
Vi står hver og en hellere end gerne til rådighed for yderligere oplysninger. I er velkommen ringe ellermaile og vi kommer meget gerne til Danmark og taler vores sag.
Bag dette notat står:Det Syddanske EU-KontorMidtjyllands EU-kontorDet Danske Kulturinstitut/BeneluxZealandDenmark – Region Sjællands EU-kontorAlliancen for Grøn Offshore EnergiMenighedsrådet for Den Danske Kirke i Bruxellespå vegne af offentlige – ikke statslige – organisationer i Bruxelles.