L 154 - 2011-12 - Bilag 7: Henvendelse af 9/5-12 fra Retspolitisk Forening

Retspolitisk Forening kan overordnet bifalde, at Danmarks nationale Menneskerettighedsinstitution(NIHR) atter får status som et fuldt selvstændigt organ. Dermed er regeringen også i fuldoverensstemmelse med sit eget grundlag, hvor det på s. 39 anføres, ”at Institut forMenneskerettigheder gøres til en selvstændig institution, således at instituttets stilling somDanmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (NHRI) styrkes og tydeliggøres”.Foreningen finder det helt afgørende, at denne styrkelse og tydeliggørelse fremgår af lovudkastet,hvilket foreningen med tilfredshed konstaterer også er overvejende er sket med bestemmelserne ilovudkastets § 2, stk. 1, der udmønter væsentlige dele af FN’s Paris-principper.Det fremgår af regeringsgrundlaget (s. 61), at ”De af Danmark ratificerede eller tiltrådtekonventioner kortlægges, registreres og opdateres centralt, således at dansk opfølgning af påtagneforpligtelser kan dokumenteres og overvåges løbende.” Det er uden videre klart, at kortlægning,registrering samt opdatering er en naturlig og nødvendig forudsætning for IMR's arbejde.Formuleringen af § 2, stk. 1, pkt. 1 bør udtrykkeligt udvides til også at omfatte opgaven med atovervåge og dokumentere dansk opfølgning af påtagne forpligtelser, jf. Paris-princippernes afsnit A,art. 3 b og 3 c.I bemærkninger til lovforslaget henvises på side 20 til 3b og 3 c i Paris-principperne, men derhenvises til dem som ”kan-regler”, hvilket efter foreningens opfattelse ikke er en naturlig ogregelret læsning af denne tekst, der umiddelbart tager sigte på fastlæggelse af ansvar ogkompetencer for nationale menneskerettighedsinstitutioner. Dette arbejde bør udføres i samarbejdemed de mange frivillige organisationer, der bl.a. er repræsenteret i rådet.Dokumentations- og opfølgningskravet som angivet i regeringsgrundlaget kan efter foreningensopfattelse tydeliggøres ved, at dette indskrives i lovteksten. Foreningen skal derfor foreslå, at § 2,stk. 1, nr. 1, affattes således:”at varetage løbende overvågning af, dokumentation ograpportering om menneskerettighedssituationen i Danmark samt at sikre, at de af Danmarkratificerede konventioner kortlægges, registreres og opdateres centralt. Disse opgaver udføres

i samarbejde med de organisationer, der er medlemmer af rådet og andre frivilligeorganisationer."Det fremgår videre af lovudkastets bemærkninger s. 20, at ”…efter Paris-principperne kan nationaleinstitutioner fremme og beskytte den effektive gennemførelse af menneskerettighederne, herunderved at fremme og sikre harmonisering af national lovgivning, regulering og praksis medinternationale forpligtelser (Paris-principperne afsnit A.3.a.iv.) ligesom nationale institutioner kananbefale ratifikation af og tiltræden til internationale forpligtelser. (Paris-principperne afsnit A.3.c.)Efter Paris-principperne kan nationale institutioner endvidere fremsætte anbefalinger til regeringenog om nødvendigt at udtale sig om regeringens holdninger og reaktioner (Paris-principperne afsnitA.3.a.iv.)”.De i disse punkter nævnte opgaver bør efter foreningens opfattelse udtrykkeligt anføres i lovtekstensom egentlige forpligtelser og ansvarsområde. Man skal derfor foreslå følgende ændringer:Tilføjelse til § 2, stk. 1, nr. 3: ”…. for at fremme og sikre harmonisering af nationallovgivning, regulering og praksis med internationale forpligtelser, som Danmark hartilsluttet sig.”Nyt pkt. 4: ”At tilskynde til ratifikation og gennemførelse af internationale forpligtelser.”Foreningen skal derudover påpege, at det ikke stemmer med instituttets uafhængige status, atUdenrigsministeriet skal udpege en repræsentant til institutbestyrelsen. Denne repræsentant skalhave status af observatør. Det er således ministeriets synspunkter og holdninger, der skalrepræsenteres i institutbestyrelsen. Det anføres i bemærkningerne, at formålet er at tilgodesehensynet til styrket offentlighed og åbenhed om instituttets arbejde og gensidig informations- ogerfaringsudveksling om Danmarks deltagelse i det internationale menneskerettighedsarbejde(bemærkningerne til § 3 s. 24). Denne begrundelse forekommer søgt, idet det uden videre er klart, atoffentlighedsloven og forvaltningsloven er gældende for instituttets virksomhed. Hvad derderudover skal være gældende, forekommer uklart.Udenrigsministeriet har utvivlsomt en tilsynsforpligtelse overfor instituttet for så vidt angåroverholdelsen af lovgivning og andre regler for instituttets virksomhed. Som led i denne beføjelsekan ministeriet forlange de nødvendige oplysninger. Foreningen finder det unødvendigt, atministeriets tilsyn yderligere skal markeres ved tilstedeværelsen af en ministeriel repræsentant vedbestyrelsens møder. Bestemmelsen § 3, stk. 7, bør derfor udgå.Videre synes det som om, at ønsket om informations- og erfaringsudveksling introduceres somnoget nyt. I betragtning af, at IMR under forskellige navne har eksisteret siden 1987, forekommerdet uforståeligt, såfremt der ikke for længst er etableret sådanne samarbejdsstrukturer mellemministeriet og instituttet, at det angivne formål er tilgodeset.Endelig skal Retspolitisk Forening påpege, at vedtægterne for instituttet bør vedtages af instituttetsbestyrelse, evt. efter høring af Rigsrevisionen for så vidt angår vedtægtsbestemmelser ominstituttets økonomiske forhold og Udenrigsministeriet. Netop instituttets status som uafhængigtorgan tilsiger en sådan fremgangsmåde. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, bør derfor affattes således:”Bestyrelsen godkender en vedtægt for institutionens virksomhed efter at have indhentetudtalelser fra Udenrigsministeriet og Rigsrevisionen.”