KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

OVER

forslag til lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v.

(Civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 9. februar 2012 sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,3F, Advokatrådet, Amnesty International, Bilfærgernes Rederiforening,CO10, CO-Søfart, Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, DanskeRegioner,DanskErhverv,DanskFængselsforbund,DetKriminalpræventive Råd, Dansk Industri, Fag og Arbejde, Foreningen afFængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Funktionærernes og Tje-nestemændenes Fællesråd (FTF), HK Landsklubben Danmarks Domstole,HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HORESTA, Institut forMenneskerettigheder, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Organi-sationer,Rederiforeningenaf2010,RetspolitiskForening,Retssikkerhedsfonden, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sik-kerhedsBranchen, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere og Sømæn-denes Forbund.

Justitsministeriet har modtaget svar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Datatilsy-net, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,CO Søfart, Danmarks Rederiforening, Det Kriminalpræventive Råd,Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Maskinmestrenes For-ening, Rederiforeningen af 2010, Retspolitisk Forening, SikkerhedsBran-chen og Søfartens Ledere.Endvidere har Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) afgivet høringssvar vedrørende lovudkastet.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-

ter, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, CO Søfart,

Danmarks Rederiforening, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen

af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Maskinmestrenes

Forening, Rederiforeningen af 2010

Søfartens Ledere

har ingen be-mærkninger til lovforslaget.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

støtter somudgangspunkt lovforslaget og finder det positivt, at justitsministeren har etønske om bedre sikring af såvel ansatte som last i forbindelse med sejlads ifarvande, hvor der er risiko for pirateri.

Politiforbundet

finder, at det er særdeles betænkeligt at åbne op for mulig-heden for at bevæbne andre grupper end militæret og politiet, og det er for-bundets klare opfattelse, at bevæbnet magtanvendelse skal være en myn-dighedsopgave her i landet, eller hvor dansk ret og suverænitet i øvrigt skalopretholdes.

2.1. Anvendelsesområde

Advokatrådet

mener, at risikoområdet bør afgrænses ved angivelse af ko-ordinater for det geografiske område, hvor pirateri forekommer. Angivelsen2

af området vil løbende skulle tilpasses af eksempelvis Justitsministeriet el-ler Udenrigsministeriet.Som anført under pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vildet efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt atafgrænse et geografisk søterritorium, hvor en generel våbentilladelse til ci-vile, bevæbnede vagter skal være gældende. En sådan afgrænsning vil så-ledes hurtigt kunne vise sig utilstrækkelig, fordi piraterne begynder at ope-rere i andre områder, som ligger uden for det afgrænsede område.

2.2. Ansøgningsproceduren

SikkerhedsBranchen

anfører i forhold til indholdet af en ansøgning omgenerel våbentilladelse, at den ISPS-ansvarlige også bør meddele sin acceptaf ansøgningen på lige fod med den ISM-ansvarlige. Dette begrundes bl.a.med, at installeringen af sikringsskabe om bord på skibene er en ISPS-ansvarligs opgave.Den ISM-ansvarlige er ejeren af skibet eller en hvilken som helst anden or-ganisation eller person, der har overtaget ansvaret for driften af skibet fraejeren, og som i forbindelse med denne ansvarsovertagelse har erklæret sigindforstået med at overtage alle pligter og ansvarsområder, som følger medISM koden (International Safety Management Code).ISPS-ansvarlig har påtaget sig ansvaret for, at ISPS-koden (InternationalShip and Port Facility Security Code) overholdes. ISPS-koden er den in-ternationale kode for sikring af bl.a. skibe i terrorsammenhæng.Justitsministeriet kan efter at have drøftet det anførte med Søfartsstyrelsen,der bl.a. er ansvarlig for reglerne om sikkerhed til søs, oplyse, at det ikkeer nødvendigt at kræve accept fra den ISPS-ansvarlige. Dette skyldes, atdet påhviler rederen og den ISM-ansvarlige at sikre, at bl.a. reglerne i lovom sikkerhed til søs og regler udstedt i medfør af loven vedrørende skibetog dets drift overholdes, jf. lovens § 9. Denne forpligtelse påhviler rederenog den ISM-ansvarlige selv om andre organisationer, virksomheder ellerpersoner måtte opfylde visse af opgaverne eller pligterne på rederens ellerden ISM-ansvarliges vegne. Justitsministeriet kan derfor ikke støtte forsla-get.

2.3. Våben- og ammunitionstyper

SikkerhedsBranchen

finder, at der er behov for at tillade finskytteriflermed en kaliber på 12,7 mm, idet disse skydevåben har en væsentlig længererækkevidde (900-1.000 m) end normale riflers rækkevidde (300-400 m),hvilket kan være nødvendigt i forbindelse med affyring af varselsskud pålang afstand. SikkerhedsBranchen foreslår, at bekendtgørelsesudkastets § 4,stk. 1, nr. 2, ændres i overensstemmelse hermed.

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010, Søfartens Lede-

re, Maskinmestrenes Forening

CO Søfart

mener, at det med fordelkan overvejes at tillade præcisionsvåben med en kaliber på 12,7 mm. Bag-grunden herfor er, at sådanne våben giver et meget mere synligt opsprøjt,hvis der skydes i vandet ved et piratskib, og at varselsskud bedre kan høresog opfattes som et skud af angribere. Det synlige opsprøjt, lyd og den af-stand, hvorved et angribende fartøj effektivt vil kunne kontaktes på, vilkunne medvirke til at deeskalere en situation langt tidligere, og således mi-nimere risikoen for person- og materielskade for begge parter. Det vil skul-le præciseres nærmere, hvilket typer af præcisionsvåben der skal være til-ladt, således at bl.a. tungt maskingevær ikke tillades.På baggrund af drøftelser med Rigspolitiet finder Justitsministeriet ikke an-ledning til på nuværende tidspunkt at undtage præcisionsvåben med en ka-liber på 12,7 mm fra forbuddet. Almindelige rifler har ifølge Rigspolitiet envæsentlig længere rækkevidde end 300-400 m, hvorfor Justitsministerietvurderer, at formålet med anvendelse af civile, bevæbnede vagter kan op-fyldes ved brug af denne våbentype.

SikkerhedsBranchen

finder endvidere, at det skal præciseres i bemærk-ningerne, at lyssporsammunition ikke er brandammunition, hvorfor dennetype ammunition ikke er forbudt efter bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2,nr. 2.

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010, Søfartens Lede-

re, Maskinmestrenes Forening

CO Søfart

mener, at det med fordelkan overvejes at præcisere i bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2, nr. 2, atlyssporsammunition ikke er omfattet af de forbudte ammunitionstyper.Baggrunden herfor er, at lyssporammunition giver en stor synlighed af af-givne skud, og hermed en mulighed for effektivt og på sikker afstand at vi-se et angribende skib, at lastskibet har civile, bevæbnede vagter ombord.

Da lyssporsammunition ikke er brandammunition, har Justitsministeriet ilovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 5.2.3 præciseret, at lys-sporsammunition ikke er omfattet af de forbudte ammunitionstyper i be-kendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2, nr. 2.

2.4. Opbevaring af våben og ammunition

SikkerhedsBranchen

foreslår, at det alene stilles som krav, at et sikrings-skab er forsvarligt fastgjort frem for at være forsvarligt fastboltet, jf. be-kendtgørelsesudkastets § 5, stk. 2.

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010, Søfartens Lede-

re, Maskinmestrenes Forening

CO Søfart

mener, at det med fordelkan overvejes at gøre det muligt at fastgøre sikringsskabe på anden vis endved at fastbolte det, f.eks. ved fastsvejsning eller sikring med kæde. Bag-grunden herfor er, at det ikke altid vil være praktisk at fastbolte et skab tilen stålstruktur. Det foreslås, at bestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets §5, stk. 2, ændres, så sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal væreforsvarligt fastboltet eller på anden måde fastgjort til dørk, skot eller lig-nende.Justitsministeriet har efter drøftelse med Rigspolitiet og Søfartsstyrelsenændret pkt. 5.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bekendtgø-relsesudkastets § 5, stk. 2, så det fremgår, at sikringsskabe med en vægtunder 1.000 kg skal være forsvarligt fastgjort til dørk, skot eller lignende.

2.5. Våbenbog

Datatilsynet

forudsætter, at førelse af våbenbog i elektronisk form, herun-der indtastning af oplysninger i et elektronisk system eller dokument, hvor-til rederiet også har adgang, vil ske under iagttagelse af reglerne om be-handlingssikkerhed i persondatalovens kapitel 11.Det er med lovforslaget forudsat, at behandlingen af personoplysninger ef-ter gennemførelsen af forslaget sker i overensstemmelse med reglerne ipersondataloven og tilhørende bekendtgørelser.

2.6. Vagternes egnethed

Rigspolitiet

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at alene forhold, somden pågældende vagt er dømt for, kan gøre vedkommende uegnet som vagt.5

Rigspolitiet foreslår, at det samme bør gøre sig gældende, hvis der er taleom udenretlige sanktioner. Det bør derfor fremgå af lovforslaget og be-kendtgørelsesudkastet, at det ikke må fremgå af straffeattesten, at den på-gældende erstraffetfor en overtrædelse, som gør vedkommende uegnet tilat besidde og anvende våben.

Rigspolitiet

foreslår, at det præciseres, at forhold, som alene har karakter afmindre alvorlig vold af slagsmålslignende karakter, og som alene har haftringe strafværdighed, ikkenødvendigvisskal føre til, at rederiet eller vagt-virksomheden alene af den grund når frem til, at den pågældende potentiel-le vagt er uegnet. Det bør ifølge Rigspolitiet bero på en konkret vurdering iden enkelte situation, om den straffede person på baggrund af volden er eg-net som bevæbnet vagt.Justitsministeriet har tilrettet pkt. 5.2.6 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget og bekendtgørelsesudkastets § 7, nr. 3, i overensstemmelsemed Rigspolitiets forslag.

Advokatrådet

mener, at det er betænkeligt, at der på et så alvorligt områdesom våbenregulering sker delegation af bemyndigelse til private virksom-heder i en bekendtgørelse. Advokatrådet finder ikke, at lovforslagets be-mærkninger i sin nuværende form argumenterer tilstrækkeligt for, hvorforen sådan delegation skønnes hensigtsmæssig.

Foreningen af Offentlige Anklagere

finder det betænkeligt, at rederierneskal foretage vandelsvurderinger af vagtfirmaer og disses ansatte.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Politifor-

bundet

bemærker, at det forekommer yderst retssikkerhedsmæssigt betæn-keligt, at retten til at godkende – og dermed kompetencen til at påse, at vag-terne lever op til lovens formelle krav – er placeret hos rederierne, som ofteunder stort tidspres og hensyn til kommercielle interesser selv skal anvendede pågældende vagter. Det bliver ifølge FTF endnu mere betænkeligt, hvisrederierne ligefrem vælger at udnytte lovforslagets delegationskompetencetil at lade vagtvirksomhederne forestå godkendelsen. FTF foreslår på denbaggrund, at det fortsat bør være en myndighedsopgave at godkende vagtermed henblik på at sikre en passende uafhængighed og upartiskhed i prøvel-sen af vagternes egnethed. Allokering af tilstrækkelige myndighedsressour-cer vil f.eks. kunne ske gennem gebyrfinansiering.

Det fremgår af pkt. 1 og 5.1 i bemærkningerne til lovforslaget, at baggrun-den for lovforslaget er, at den gældende tilladelsesordning i våbenlovenhar vist sig at være meget vanskelig at forene med det behov, som rederier-ne af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte har for meget hurtigtat få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile, be-væbnede vagter.En konkret tilladelse efter den gældende ordning indebærer, at rederiet kanbenytte navngivne civile vagter, der medbringer specifikke våben, om bordpå et bestemt skib, som skal sejle af en nærmere angivet sejlrute. Justitsmi-nisteriets udstedelse af en sådan tilladelse kræver desuden i almindelighedhøring af flere såvel danske som udenlandske myndigheder.Hverken indholdet af eller proceduren for denne ordning harmonerer imid-lertid med rederiernes behov for f.eks. hurtigt at få ændret en allerede ud-stedt tilladelse, fordi en vagt skal skiftes ud, eller der er brug for at medta-ge yderligere vagter. Den gældende ordning tager endvidere f.eks. hellerikke højde for rederiernes behov for med helt ned til en dags varsel at fåudstedt en tilladelse, fordi rederiet vil byde på en fragtordre, som nødven-diggør sejlads gennem et område, hvor der er risiko for pirateri.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at tilførsel af flere myndigheds-ressourcer ikke i sig selv vil være tilstrækkelig til at imødekomme rederier-nes behov for hurtig sagsbehandling. Hertil kommer, at rederierne er for-pligtet til i hvert enkelt tilfælde at sikre, at der foretages en konkret vurde-ring af en potentiel vagts egnethed, og at det er strafbart at overtræde be-stemmelsen herom i bekendtgørelsesudkastets § 7, jf. § 11, stk. 1. Endelighar Justitsministeriet noteret sig, at de søfarendes organisationer ikke harhaft indvendinger imod den foreslåede ordning.

Retspolitisk Forening

finder det påkrævet, at kravene til de pågældendevagters våbenfærdigheder, kendskab til reglerne om nødret og nødværge ogvandelskrav overbevisende dokumenteres. Det må således være et krav, atvåbenfærdighed er erhvervet gennem militær eller politimæssig uddannel-se. Det bør ligeledes stilles som betingelse, at regelkendskabet er dokumen-teret ved et kursusbevis. Kurset skal også sikre, at vagternes holdninger tilbeskyttelsesopgaverne er i overensstemmelse med den retsopfattelse, derdanner baggrund for bestemmelserne om nødret og nødværge. Foreningenfinder derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovudkastets § 4 c, stk. 2,for så vidt angår vagternes egnethed bør indeholde en tilkendegivelse om,at bekendtgørelsen skal indeholde bestemmelser om vagternes uddannelse.7

I denne sammenhæng kan henvises til de principper, der er lagt til grund ilov om vagtvirksomhed samt den tilhørende bekendtgørelse om vagtvirk-somhed.

Retspolitisk Forening

mener, at anvendelsen af civile, bevæbnede vagternøje og udtrykkeligt bør afgrænses af straffelovens bestemmelser om nød-ret og nødværge, og at denne afgrænsning bør fremgå tydeligere af lovfors-laget.

SikkerhedsBranchen

mener, at det for så vidt angår kravet om relevantvåbenerfaring bør tydeliggøres i bemærkningerne, at der skal være tale omaktiv militær- eller polititjeneste.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Politifor-

bundet

finder det problematisk, at der ikke stilles noget formelt uddannel-seskrav til en bevæbnet vagt om bord på et dansk lastskib, der alene skaldokumentere relevant våbenerfaring, når retten til at drive vagtvirksomhedog agere som vagt i Danmark (f.eks. som dørmænd) i øvrigt kræver at bådevagtvirksomheden og vagten lever op til vagtvirksomhedsloven og tilhø-rende vagtvirksomhedsbekendtgørelse, hvorefter der stilles formelle ud-dannelseskrav til vagterne. FTF bemærker i den forbindelse, at to års do-kumenteret militærbaggrund ikke er direkte analogt med våbenerfaring.FTF foreslår på den baggrund, at lovforslaget ændres, så der stilles krav omautorisation af vagtvirksomhed og vagter i medfør af vagtvirksomhedslo-ven.Med hensyn til Retspolitisk Forenings forslag om, at vagterne skal havekendskab til reglerne om nødret og nødværge, har Justitsministeriet ændretpkt. 5.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bekendtgørelsesud-kastets § 7, nr. 5, således at det nu er et krav, at det sikres, at vagten harfornøden kendskab til de danske regler om nødværge og nødret. Kravet vilf.eks. kunne opfyldes ved, at rederiet udleverer relevant informationsmate-riale om reglerne for nødværge og nødret til vagterne (f.eks. rules of enga-gement) eller underviser vagterne heri, eller sikrer, at vagtvirksomhedernekan dokumentere, at de varetager denne opgave. Der henvises i øvrigt tilpkt. 5.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.På baggrund af SikkerhedsBranchens forslag og bemærkninger fra FTF,Politiforbundet og Retspolitisk Forening har Justitsministeriet endvidereændret formuleringen i lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 5.2.6,

så det tydeliggøres, at der skal være tale om mindst to års aktiv tjeneste iforsvaret eller politiet.For så vidt angår forslaget fra FTF og Politiforbundet om, at vagtvirksom-hedsloven skal finde anvendelse på godkendelse af vagtvirksomheder ogvagter i forbindelse med bevæbnet vagtvirksomhed om bord på danske last-skibe, skal Justitsministeriet bemærke, at vagtvirksomhedsloven er territo-rialt begrænset til alene at finde anvendelse i Danmark, og at loven såledesikke gælder på danskflagede skibe, som sejler uden for dansk territorialfar-vand.Hertil kommer, at vagtvirksomhedslovens regler ikke er møntet på og hellerikke umiddelbart egnet til at regulere brug af civile bevæbnede vagter ombord på skibe, som sejler i områder, hvor der er risiko for pirateri.

Rigspolitiet

mener, at det bør overvejes, om det i lovforslaget skal præcise-res, at der medvagtvirksomhedikke menes en autoriseret vagtvirksomhedefter vagtvirksomhedsloven.I overensstemmelse med forslaget fra Rigspolitiet har Justitsministerietpræciseret i lovforslagets bemærkninger pkt. 5.2.6, at der med vagter ogvagtvirksomhed ikke forstås autoriserede vagter og autoriseret vagtvirk-somhed i overensstemmelse med vagtvirksomhedsloven (lov nr. 227 af 3.marts 2010 om vagtvirksomhed, som ændret ved lov nr. 718 af 25. juni2010) og vagtvirksomhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1564 af 20.december 2007 om vagtvirksomhed). Baggrunden herfor er som nævntovenfor, at vagtvirksomhedsloven er territorialt begrænset til alene at findeanvendelse i Danmark og således ikke gælder på danskflagede skibe, somsejler uden for dansk territorialfarvand.

Retspolitisk Forening

bemærker for så vidt angår spørgsmålet om straffe-attester, at enhver voldsdom bør være diskvalificerende, medmindre der ertale om bagatelagtige lovovertrædelser. Tilsvarende gælder for overtrædel-ser af våbenloven, medmindre der tale om forhold, som kan sidestilles medeksemplet i bemærkningerne, hvor den dømte f.eks. har en glemt kniv frafisketuren i bilen og taget den med til bageren næste morgen.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Politifor-

bundet

bemærker, at det er yderst bemærkelsesværdigt, at det ikke stillessom krav, at vagten kan forevise en ren straffeattest, og at det f.eks. ikke vil

hindre godkendelse af en potentiel vagt, at den pågældende er dømt forovertrædelse af våbenloven eller personfarlig kriminalitet.Som anført i 5.2.6 i bemærkningerne til lovforslaget vil spørgsmålet om,hvorvidt eventuelle forhold på straffeattesten gør en potentiel civil vagtuegnet til opgaven, bero på en konkret vurdering, som det fremover bliveroverladt til rederiet eller vagtvirksomheden at foretage.Hvis en person er straffet for mord, brandstiftelse, voldtægt, seksueltmisbrug, organiseret kriminalitet, bestikkelse, korruption, tortur, kidnap-ning, narkotikahandel eller menneskehandel, bør hverken et rederi eller envagtvirksomhed imidlertid nå frem til, at den pågældende er egnet til atagere bevæbnet vagt.Er den pågældende straffet for have overtrådt våbenloven eller for vold,bør karakteren af og omstændighederne i den enkelte sag efter Justits-ministeriets opfattelse være afgørende. F.eks. bør en våbenlovs-overtrædelse, hvor vedkommende har båret en pistol (med eller udenammunition) på et offentligt sted som altovervejende hovedregel føre til, atden pågældende ikke anses for egnet til at agere bevæbnet vagt. Omvendtbør en våbenlovsovertrædelse, hvor den pågældende f.eks. har en glemtkniv fra fisketuren i bilen og taget den med til bageren næste morgen, efterJustitsministeriets opfattelse ikke i sig selv føre til, at rederiet eller vagt-virksomheden anser den pågældende for uegnet som bevæbnet vagt.Forhold, som alene har karakter af mindre alvorlig vold afslagsmålslignende karakter (f.eks. værtshusvold), og som alene har haftringe strafværdighed, f.eks. i form af en bøde, bør efter Justitsministerietsopfattelse heller ikke nødvendigvis føre til, at rederiet eller vagtvirksomhe-den alene af denne grund når frem til, at den pågældende potentielle vagter uegnet til at kunne fungere som bevæbnet vagt om bord på rederietsskibe.Det er Justitsministeriets vurdering, at visse nærmere opregnede forhold tilenhver tid bør gøre en person uegnet til at agere bevæbnet vagt. På sammetid er det imidlertid også Justitsministeriets opfattelse, at visse forhold harså ringe strafværdighed, at det ikke bør medføre, at en person ikke kan bli-ve godkendt, jf. ovenstående eksempler. Det bør bero på en konkret vurde-ring i den enkelte situation, om den straffede person på baggrund af even-tuelle forhold mv. er egnet som bevæbnet vagt. De hidtil foretagne vandels-vurderinger af potentielle civile, bevæbnede vagter er blevet foretaget på10

baggrund af en konkret vurdering og i overensstemmelse med dette ud-gangspunkt.

2.7. Afrapportering ved angreb

Datatilsynet

forudsætter, at afrapportering ved angreb mv. efter bekendt-gørelsesudkastets § 8, herunder videregivelse af eventuelle lyd- og billed-optagelser, vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler, herun-der behandlingsreglerne i kapitel 4.

Datatilsynet

gør desuden opmærksom på de særlige regler om tv-overvågning i persondatalovens kapitel 6 a. I det omfang, der i forbindelsemed afrapportering ved angreb mv. efter bekendtgørelsesudkastets § 8 skalske videregivelse af billed- og lydoptagelser, der optages i kriminalitetsfo-rebyggende øjemed, som nævnt i persondatalovens § 26 a, stk. 1, til Ju-stitsministeriet, forudsætter det således en lovhjemmel.Det er under pkt. 5.2.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget præ-ciseret, at dokumentation i form af lyd- og billedoptagelse efter bestemmel-sens stk. 4 alene vil blive videregivet til politiet i kriminalitetsopklarendeøjemed.

2.8. Hjemmel til kontrol af våbenbøger

Datatilsynet

går ud fra, at behandlingen heraf sker i overensstemmelsemed persondatalovens regler, herunder iagttagelse af reglerne om registre-redes rettigheder, i det omfang kontrollen af våbenbøger fører til behand-ling af personoplysninger hos politiet eller andre.Som anført ovenfor er det med lovforslaget generelt forudsat, at reglerne ipersondataloven og tilhørende bekendtgørelser vil skulle overholdes.

2.9. Øvrige bemærkninger

Advokatrådet

foreslår, at det undersøges, om lovforslaget giver anledningtil folkeretlige overvejelser, herunder de spørgsmål, som måtte blive rejstsom følge af lovgivning, der skal gælde uden for dansk territorium. Dettegælder især problemet med at håndhæve reglerne på en fremmed stats terri-torium.

Det fremgår af våbenlovens § 7 a, stk. 1, at justitsministeren efter forhand-ling med udenrigsministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud modtransport af våben, ammunition mv. mellem andre lande end Danmark, nårder er tale om nærmere bestemte modtagerlande. Justitsministeren har medhjemmel i bl.a. denne bestemmelse udstedt våbentransportbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 862 af 20. juli 2011 om transport af våben mv. mellemandre lande end Danmark), der forbyder transport af våben mv. til en ræk-ke nærmere bestemte lande, der typisk vil være underlagt en FN-, OSCE-eller EU-embargo.Efter våbenlovens § 7 a, stk. 2, er det endvidere forbudt at erhverve, sælge,levere, transportere eller på anden måde overføre våben, ammunition m.v.fra ét land til et andet, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i af-sender- og modtagerlandet og eventuelle transitlande foreligger de efterlovgivningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvisudførsel, indførsel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i overens-stemmelse med lovgivningen i vedkommende lande. Forbuddet mod at er-hverve, sælge, levere, transportere eller på anden måde overføre umærkedevåben m.v. omfatter ikke midlertidig indførsel, herunder transit.Den gældende våbenlov indeholder således allerede bestemmelser, somgælder uden for det danske territorium, og det er Justitsministeriets opfat-telse, at det foreliggende lovforslag ikke giver anledning til særlige folke-retlige overvejelser.

Foreningen af Offentlige Anklagere

finder, at det er vigtigt, at tilladelsertil bevæbnede vagter på danske lastskibe fortsat gives af Justitsministeriet,idet en ensartet behandling af disse ansøgninger er overordentlig nødven-dig.Justitsministeriet er enig i, at det er nødvendigt med en ensartet behandlingaf ansøgninger om generel våbentilladelse til brug af civile, bevæbnedevagter. Det er i den forbindelse præciseret i pkt. 5.1 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget, at kompetencen til at meddele generel våben-tilladelse efter § 4 c, stk. 1, indtil videre placeres centralt iJustitsministeriet i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis. Deter imidlertid hensigten at henlægge opgaven til Rigspolitiet.

SikkerhedsBranchen

anfører, at der i bekendtgørelsen om civile, bevæb-nede vagter bør være en henvisning til industriens retningslinjer for sejladsmed bevæbnede vagter, som er nærmere beskrevet i pkt. 4.3 i de almindeli-12

ge bemærkninger til lovforslaget. Forslaget begrundes med, at retningslin-jerne sammenfatter de vigtigste sikkerheds- og kvalitetskrav til rederier ogvagtvirksomheder.Der er mange forskellige tiltag på området for civile, bevæbnede vagternavnlig internationalt, herunder i IMO (FN’s Søfartsorganisation), menogså nationalt. Danmarks Rederiforening har således taget initiativ til atudarbejde retningslinjer for sejlads med civile, bevæbnede vagter, og Ju-stitsministeriet har noteret sig, at repræsentanter for alle parter – ikke kunrederne men også de søfarendes organisationer og sikkerhedsbranchen –har været involveret i dette arbejde.Justitsministeriet finder dog ikke anledning til at henvise til retningslinjernei bekendtgørelsen om civile, bevæbnede vagter. Dette skyldes navnlig detforhold, at retningslinjerne dækker et bredere område end det, som er om-fattet af lovforslaget, og at fremtidige ændringer i eller ophævelse af ret-ningslinjerne vil kunne nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelsen.

Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)

har anført, at lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser forde berørte rederier.

3. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det forslag, der har væretsendt i høring:1) Det er præciseret i lovforslagets pkt. 5.1, at kompetencen til at med-dele generel våbentilladelse efter § 4 c, stk. 1, indtil videre placerescentralt i Justitsministeriet i overensstemmelse med den hidtil gæl-dende praksis. Det er imidlertid hensigten at henlægge opgaven tilRigspolitiet.2) I lovforslagets pkt. 5.2.3 er det præciseret, at lyssporsammunitionikke er brandammunition, hvorfor lyssporsammunition ikke er om-fattet af de forbudte ammunitionstyper i bekendtgørelsesudkastets §4, stk. 2, nr. 2.3) Det er i lovforslagets pkt. 5.2.4 og i bekendtgørelsesudkastets § 5,stk. 2, præciseret, at opbevaring af ammunition og dele til skydevå-ben skal ske i sikringsskab.13

4) Det er i lovforslagets pkt. 5.2.6 og i bekendtgørelsesudkastets § 7,nr. 5, tilføjet, at det skal sikres, at vagten har fornøden kendskab tilreglerne om nødværge og nødret. Det er endvidere præciseret i pkt.5.2.6, at kravet om våbenerfaring f.eks. vil kunne godtgøres ved, atvagten dokumenterer mindst to års aktiv tjeneste i forsvaret eller po-litiet.5) Lovforslagets pkt. 5.2.7 er præciseret, så det fremgår, at dokumenta-tion i form af lyd- og billedoptagelse alene vil blive videregivet tilpolitiet i kriminalitetsopklarende øjemed.6) Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne i våbenloven ogkrigsmaterielloven, der implementerer Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkårog betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter indenfor Fællesskabet (herefter forsvarsdirektivet), således at bestemmel-serne tillige finder anvendelse på udførsler til EØS-lande.Herudover svarer det fremsatte lovforslag med enkelte redaktionelle æn-dringer og præciseringer til det lovforslag, der blev sendt i høring.