Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
L 61 Bilag 1
Offentligt
921895_0001.png
921895_0002.png
921895_0003.png
921895_0004.png
921895_0005.png
921895_0006.png
921895_0007.png
921895_0008.png
921895_0009.png
921895_0010.png
921895_0011.png
921895_0012.png
921895_0013.png
921895_0014.png
921895_0015.png
921895_0016.png
921895_0017.png
921895_0018.png
921895_0019.png
921895_0020.png
921895_0021.png
921895_0022.png
921895_0023.png
921895_0024.png
921895_0025.png
921895_0026.png
921895_0027.png
921895_0028.png
921895_0029.png
921895_0030.png
921895_0031.png
921895_0032.png
921895_0033.png
921895_0034.png
921895_0035.png
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
SocialministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 KøbenhavnK
KRONPRINSESSEGADE 281306 KØBENHAVN KTLF.FAX33 96 97 9833369750
DATO: 24-11-2010SAGSNR.: 2010-
5408
[email protected]
ID NR.: 37677
føring lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (styrket indsats ighettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler)-
Ved e-mail af 12-11-2010 har Socialministeriet anmodet om Advokatrådetsbemærkninger til ovennævnte udkast.Advokatrådet har følgende bemærkninger:Advokatrådet skal indledningsvis bemærke, at der kan væregrundtil at overveje, omden retorik, der anvendes i lovforslaget i sig selv er egnet til at fremme størreintegration mellem de boligområder, der i lovforslaget betegnes ghettoområder, og detomkringliggende samfund. Ordet ghetto synes således ikke egnet til at motivere nyebefolkningsgrupper til at flytte til områderne, ligesom retorikken formentlig ikke eregnet til at fastholde den andel af de nuværende beboere i området, der ikke omfattesaf lovforslagets definitionaf,hvornår der er tale om en ghetto.For så vidt angår forslaget vedrørende fogedrettens behandling af husordenssager, harAdvokatrådet noteret sig, at forslaget alene giver fogedretten mulighed for at afgøresager om ophævelse af lej eaftale i de tilfælde, hvor fogedretten efter en nærmereprøvelse vurderer sagen som oplagt.Forslaget indebærer så vidt ses, at fogedretten reelt skal foretage en præjudicielvurdering af, om rekvisitus oplagt vil blive dømt i en sag om overtrædelse aflejelovgivningens regler om god skik og orden. Overtrædelsen kan f.eks. bestå ibegåelse af strafbare forhold. Advokatrådet har forstået lovforslaget sådan, at feks. enperson, der mistænkes for omfattende hærværk mod boligejendommen, men hvis sagendnuikkeer behandlet ved en straffesag (eller ved boligretten som led i en sag omophævelse af lejemålet) fremover vilkunneudsættes af lejemålet ved en umiddelbarfogedforretning, hvis der er tale om en “oplagt sag”. Efter lovforslaget vil der væretale om en oplagt sag, hvis fogedretten efter afhøring af nogle fa vidner kan fastslå, atder er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Efter udsættelsen, må det antages, atlejemålet udlejes til anden side.[email protected]www.advokatsamfundet.dk
Advokatrådet
ADVOKAT
SAMFUNDET
Advokatrådet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget gives mulighed forsærdeles mærkbare indgreb i den enkeltes rettigheder på et grundlag, der ikke kankarakteriseres som lige så sikkert, som efter gennemførelse af en forudgående retssagvedrørende de påståede tilsidesættelser af lej elovgivningens regler om god skik ogorden. På tidspunktet for udsættelsen vil der således ikke være taget endelig stilling tildet underliggende spørgsmål, og der vil derfor være tale om at eksekvere en afgørelse,der endnu ikke er truffet.Advokatrådet er umiddelbart betænkelig ved denne ordning i lysetaf,at der er tale omat udsætte personer af deres hjem, og i lysetaf,at en forkert beslutning kun vanskeligtlader sig omgøre.Advokatrådet finder endvidere, at fogedrettens afgørelse i de sager, hvor udsættelsener begrundet i en formodning om et strafbart forhold, reelt stempler den pågældendesom kriminel på et tidspunkt, hvor der ikke er faldet dom i sagen. Advokatrådet finderdet af hensyn til domstolenes stilling i samfundet uheldigt, hvis fogedretten bringes idenne position. Advokatrådet finder endvidere, at fogedrettens afgørelse i de såkaldtoplagte sager må forudsætte, at der under sagen er taget stilling til, om den, afgørelsenretter sig imod, har haft rimelig mulighed for at varetage sine interesser ikke alene ifogedsagen, men også i det underliggende spørgsmål, der giver anledning til atbetegne sagen som oplagt. F.eks. må det vel umiddelbart forudsættes, at denpågældende har haft mulighed for advokatbeskikkelse, mulighed for at modafhøre deførte vidner i fogedretten, mulighed for selv at føre vidner etc.Advokatrådet fmder umiddelbart, at de sager, der vilkunnekarakteriseres somoplagte sager, reelt begrænser sig til de sager, hvor den pågældende i fogedrettenerkender de forhold, der kan begrunde en ophævelse af lejemålet, hvorimod tvistigesager, herunder navnlig sager, hvor den pågældende bestrider at have foretaget enstrafbar handling, ikke bør kunne danne grundlag for en fogedsag, før der foreligger etgrundlag i form af en retsafgørelse.Advokatrådet finder, at der er tale om en så væsentlig ændring af fogedrettenshåndtering af sager efter lej elovgivningen, at der kan være grund til at vurdereforslaget i sammenhæng med den øvrige fogedretlige regulering. Advokatrådet erbekendt med, at Retsplejerådet for tiden overvejer retsplejelovens regler omfogedsager med henblik på at fremkomme med et samlet forslag til den fremtidigeregulering af fogedsager. Advokatrådet skal på den baggrund henstille, at detforeliggende forslag enten udsættes med henblik på inddragelse i Retsplejerådetsigangværende og systematiske arbejde, eller at der som minimum indhentes enudtalelse fra Retsplejerådet, inden lovforslaget gennemføres.Advokatrådet skal endvidere bemærke, at høringsprocessen i forbindelse medlovforslaget er så kort, at det for de hørte myndigheder og organisationer ikke vil væremuligt at foretage mere dybdegående analyser af forslagets indhold og betydning.Advokatrådet skal henstille til, at der i overensstemmelse med de generelle[email protected]www.advokatsamfundet.dk2
Advokatrådet
ADVOKATflSAMFUNDET
retningslinjer for udarbejdelse af lovforslag gives de hørte myndigheder ogorganisationer passende tid til at forholde sig til høringsmaterialet.
Med venlig hilsen
Rasmus Møller Madsen
[email protected]www.advokatsamfundet.dk3
Studiestræde 50. 1554 København V, Telefon 33 7620 00, Fax 33 76 20 01,wwwbl.dk,email [email protected]
SocialministerietHolmens Kanal 221060 København K[email protected].
den 19-11-2010Hørlngssvar vedr. L 60, 61. og 62
opfølgning på boilgaftalen
Boligselskabernes Landsforening har i høring modtaget de foreløbig tre forslag om ændring afalmenboilgioven m.v., som udmønter boiigaftaien 2010.Vi finder det vigtigt, at der er sat fokus på behovet for en bred, intensiv og langsigtet indsatside udsatte boligområder både fysisk, socialt, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt og kr1-minalpræventivt.
Først og fremmest vii boligaftalen give os mulighed for at fortsætte og styrke arbejdet med atløfte de udsatte boligområder og for at forbedre boligstandarden i de mange “almindelige” boilgområder med renoveringsbehov, som ikke må glemmes i debatten.Selvom de ekstra 5 mia. kr. til renovering ikke fuldt ud kan dække behovet på 8 mia., er det etgodt stykke på vejen. VI hæfter os ved, at partierne har aftalt, at det er vigtigt af få ventelistenafviklet inden for en rimelig tidsperiode, og at der er aftalt en årlig evaiuerlng af udviklingeniLandsbyggefondens venteliste.Det er samtidig fastsat, at Landsbyggefonden i de næste 4 år skai dække 25 pct. af statens udgifter til nybyggeri. VI finder det ikke rimeligt, at de almene lejere skal betale mere for f.eks.byggeri af ældreboliger, end andre borgere i landet skal.Herudover Indeholder aftalen og iovforslagene en række instrumenter vedrørende udlejning oganvisning af boliger. VI vil understrege, at udiejningsinstrumeriter efter vores opfattelse har denbedste og mest iangtldshoidbare effekt, når de hviler på en fæiles forståelse mellem kommuneog boiigorganlsation. Med den nye styringsdiaiog har kommuner og boilgorganisationer fået enendnu bedre platform for at samarbejde om bl.a. en fælles strategi for udlejning. De nye udiejningsinstrumenter burde derfor i højere grad tage afsætien dialog mellem parterne.
dok4Diii8-8214
Version:LOBOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING
BOGODT’
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email [email protected]
side 2
Kombineret udlejning udvides, s kommunerne også kan beslutte? at bl.a. førtidspenslonisterkan afvises. Det kan have uheldige effekter, Idet en del af førtidspenslonisterne har fysiskefunktlonsnedsættelser, og derfor behov for tilgængelige boliger. I mange af de udsatte boligomrcier er der fokus p tilgængelighedirenoverlngsarbejderne, og netop montagebyggerier ersærligt velegnede til at lave god tilgængelighed. Vi vil gerne kunne tiltrække denne gruppe somen ressource.Vi vil gerne kvittere for, at forsøgsbestemmelsen I§144 udvides til en egentlig dispensationsadgang, s fornuftige løsninger ikke begrænses af iovmæssige barrierer, SetIlyset af den bredeog tværgående Indsats, som er nødvendig I de udsatte bollgomrder, undrer vi os over, at udfordrlngsretten tilsyneladende alene omfatter almenboliglovert. Almene boiigomrder er jo også ivid udstrækning reguleret af tlIgrænsende lovgIvning, som der kan være behov for at udfordre.Vi mener heller Ikke, at der er behov for at begrænse dispensatlonsadgangeri til udsatte omrder med helhedspianer. Også i den forebyggende Indsats er der behov for at udfordre lovmæssige hindringer for optimale løsninger.Alt i alt har vi fået en boligaftale, som rummer mange gode muligheder for at komme videre Iarbejdet med at styrke de udsatte boilgomrder. Der er nu brug for, at alle Involverede partertager fat og finder praktiske løsnInger p konkrete problemer.
Med venlig hilsen
OLiGSELSKA8ERNE5 LANDSFORENING
BOGODT
Til:Fra:
p-almbolig�sm.dk (Almene boliger, Socialministeriet)Henrik Lindved Bang [hlbbygherreforeningen.dk]
Emne: VS: Høiing over lov om ændring af lov om almene boliger mv, (styrket indaats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler)Sendt: 21-11-2010 12:56:28
Bygherreforeningen takker for muligheden for at deltage i høringen.Vi finder det positivt, at der de kommende år disponeres flere midler fra Landsbyggefonden til renovering, hvilket giver bedre muligheder for at foretageenergiforbedringer i de almene boliger samtidig med at byggeriets konjunktursituation understøttes.Derudover skal foreningen udtrykke sin bekymring over tonen i debatten om de almene boliger, herunder særligt brugen af ghettobegrebet.Venlig hilsenHenrik L. Bang, direktør, PhDBygherreforeningen Borgergade ill 1300 København KT 7020 0071 F 7020 1271 www.bvaherreforeninpen.dk---
-
Fra: Per Larsen [mailto:[email protected]Sendt: 12. november 2010 15:44Til: Per LarsenEmne: Høring over lov om ændring af lov om almene boliger mv. (styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler)DepartementetHolmens Kan 22
1060 KøbenhavnKlif. 3392 9300
Fax. 33932518E-ma [email protected]www.sm.dk
12. november2010J.nr. 2010-7278TilHøringsparteme på vedlagte liste
Høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder oganvendelse af den almene boligsektors midler)
Vedhæftet fremsendes høringsudkast til ovennævnte lovforslag, der forventes fremsat den 17. november 2010.Lovforslaget udmønter den boligaftale, der blev indgået den 8. november 2010 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Lovforslaget indeholder forslag til anvendelsen af Landsbyggefondens midler til renovering, nedrivning, infrastukturændringer, boligsocial indsats og til nybyggeri.Herudover indeholder forslaget bla. ændringer vedr. udlejningsreglerne.Eventuelle bemærkninger til forslaget skal være Socialministeriet i hænde senestfredag den 19. november 2010 kl. 14.00.Høringssvar skal sendes pr. mail til P-a1mbo1iesm,dk.Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Per LarsenchefkonsulentTlf.33 92 9472
E-mail: pelcsm.dk
Med venlig hilsen
Per Larsen
00
Byggematerialer
18.
november
2010
Socia’ministeriet[email protected]
Danish Building Materials Federation
Dl Byggematerialers høringssvar til Lov om ændring af lov omalmene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje(Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almeneboiigsektors midler)DI Byggematerialer ønsker at kvittere for fremrykningen af renoveringsindsatseninden for de almene boliger, hvor der er et betydeligt renoveringsbehov. Det er positivt.DI Byggematerialer har en række overordnede bemærkninger til forslaget såvel somen række specifikke kommentarer, der gennemgås nedenfor.Overordnede bemærkningerDI Byggematerialer finder det positivt, at der lægges op til gennem infrastrukturinvesteringer, nedrivning og etablering af blandede boligformer at forbedre kvaliteten af den almennyttige boligmasse.
Det vil tværtimod være til gavn for både bygninger, beboere og byggebranchen, hvisLandsbyggefonden får øget frihed til at tænke langsigtet og disponere sine midlerinden for økonomisk bæredygtige rammer.DI Byggematerialer vurderer, at der er et betydeligt potentiale for rentable energirenoveringer. Landsbyggefonden bør derfor have øget frihed til at iværksætte rentable energirenoveringer. Alternativt kan det aftales, at rentable energirenoveringerikke medregnes i den afsatte ramme.DI Byggematerialer står ved en fejl, ikke på listen over høringsparter og ser frem tilat dette rettes.Specifikke bemærkningerOphør af politisk konjunkturregulering af byggebranchen: Iværksættelse af nødvendige renoveringsarbejder bør ikke afhænge af politiske tiltag for at konjunkturregulere den danske økonomi gennem reduktion af byggeaktiviteten. Derfor børsidste sætning slettes i §91,stk.i:“Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fondenPo5tadresse/PostaI addres51787 K.benhavn VDanmark(+45)3377 3377bmdi.dkbm.dLdkBeseg5adresserfVlsiting addressesH.C. Andersens Boulevard 18København VSundkrogskaj 20København ØCVR: 16077593
kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samledebygge- og anlægsaktivitet.”Erfaringsudveksling og evaluering vigtig: DI Byggematerialer bakker op om atsikre en fortsat udvikling af indsatsen gennem løbende erfaringsudveksling og evaluering, jf. bl.a. §91.I forlængelse heraf kan det eventuelt overvejes, om der er tilstrækkelig gode muligheder for at flytte beboere i de pågældende blokke til andre lejligheder.Nybyggeri versus renovering: Jf. afsnit2.2.2“Forslag vedrørende nedrivning”, erder mulighed for at rive boliger ned, når det er for dyrt at renovere og videreførebyggeriet. DI Byggematerialer lægger vægt på, at det generelt overvejes, hvornårdet er bedst at renovere henholdsvis rive ned og bygge nyt. Derfor bør der være lettere adgang til at gennemføre nedrivninger, når dette ud fra en totaløkonomiskovervejelse er optimalt.Boligsocial indsats med midler, der kunne renoveres for: DI Byggematerialer noterer sig, at der fortsat anvendes midler til den boligsociale indsats fra Landsbyggefonden, hvilket reducerer den samlede potentielle renoveringsindsats tilsvarende.øget frihed til Landsbyggefonden: Det er til gavn for både bygninger, beboere ogbyggebranchen, hvis Landsbyggefonden får øget frihed til at tænke langsigtet og disponere sine midler inden for økonomisk bæredygtige rammer. Dette kan med fordel overvejes.Med venlig hilsen
Elly Kjems HoveBranchedirektør, DI Byggematerialer
Til:
[email protected] (Almene boliger, Socialministeriet)Fra:Danmarks Lejerforeninger [email protected]]Emne: Hø,ing (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler) J.nr. 2010-7278Sendt: 12-11-2010 20:31 :05--
På organisations meddeler jeg, at vi ingen mulighedharfor at svare på høringen inden for den alt for korte frist.Med venlig hilsenJakob Lindberg, organisationssekretærDanmarksLejerforeningerSanktPeders Stræde 2, 1. sal
4000 Roskildewww.dklf.dk
Til:
[email protected] (Almene boliger, Socialministeriet)
Fra:Bente Bondebjerg [[email protected]]Emne: Vedrørende høring over L61Sendt: 24-11-2010 11:02:17
24.11.20 10Til Socialministeriet,Dansk Flygtningehjælp har modtaget lovudkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrketindsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler), fremsat som L6l, i høring.Dansk Flygtningehjælp har ikke haft mulighed for at afgive høringssvar med den givne meget snævre høingsfrist,jf.de indledende bemærkninger i voreshøringssvartilL60.I forholdtilL6l vil Dansk Flygtningehjælp påbaggrundaftidshonsonten ihøringog lovbehandling ikke komme mednænnerebemærkninger men henvise tilde mere principielle bemærkninger omkring ghettolovgivningen i vores netop afgivne høringssvar til L60.med venlig hilsenBente BondebjergBente BondebjergchetkonsulentDansk FlygtningehjælpAsyl & Samfundtlf. 33735244e-niail: bente.bondebjer(drc.dk
Domstolsstyrelsen
SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KSendt elektronisk til: [email protected].
StoreKongensgade 1-31264 København KTlf. +45 70 10 33 22Fax ¶45 70104455[email protected]CVR nr. 21-65-95-09EAN-nr.5798000161184J. nr. 2010-4102-0042-12Sagsbeh. Gunilla ThiimMail gutcädomstoIsstvreIsen.dk
24. november2010føring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov omleje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområderog anvendelse af den almene boligsektors midler) Socialministerietsj.nr. 2010-9404-0148
Ved henvendelse af 12. november 2010har Socialministeriet anmodetDomstolsstyrelsenomeventuelle bemærkninger vedrørende høring overlov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almeneboliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse afden almene boligsektors midler).Domstolsstyrelsen er bekendt med Vestre Landsrets høringssvar af 17.november 2010,ØstreLandsrets horingssvar af 19. november 2010 ogKøbenhavns Byrets høringssvar af 23. november 2010.Det er som udgangspunkt styrelsens antagelse, at de foreslåede ændringer iadgangen til bevisførelse ved umiddelbare fogedforretninger,jf.forslagets§ §2 og 3, vil kunne medføre en stigning i antallet af sager, der behandlesved umiddelbar fogedforretning. Samtidig er det styrelsens forventning, atder som følge heraf vil være et fald i antallet af sager ved boligretten.Det er imidlertid ikke styrelsens opfattelse, at faldet i antallet af sager vedboligretten vil være det samme som stigningen i antallet af sager, dergennemføres som umiddelbar fogedforretning, da det ikke kan udelukkes,at der vil være udlejere, der i flere tilfælde end tidligere vil forsøge at fåudsat lejere på grund af den lettere adgang hertil i lovforslaget.Som følge af den antagne stigning af sager, der behandles som umiddelbarfogedforretning, må en udgiftsmæssig stigning forventes. Det er styrelsensopfattelse, at udgifterne forbundet hermed vil kunne affioldes inden for deeksisterende bevillingsmæssige rammer.
2
Styrelsen tager dog forbehold for, at stigningen i antallet af sager veddomstolene, som følge af de foreslåede ændringer i adgangen tilbevisførelse, kan vise sig at blive af et sådant omfang, at det ikke inden forde nuværende bevillingsmæssige rammer vil være muligt at behandlesagerne uden, at dette vil medføre forøgede sagsbehandlingstider vedretterne.Domstolsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.Med venlig hilsen
Adam Wolf
SocialministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København KAtt.: Per Larsen
Høring over lov om ændring af lov om almene boligermv, lov om leje af almene boliger og lov om leje (styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den al-mene boligsektors midler)Finansrdet takker for det fremsendte materiale til ovenstående lovforslagog for muligheden for at fremsætte kommentarer til dette.Finansrdet henviser til Realkreditrdet og Realkreditforeningens bemærkninger.
Finanssektorens HusAmaliegade 71256 København K
Telefon 3370 1000Fax3393 0260
[email protected]www.finansraadet.dk
Med venlig hilsen
Kontakt
Niels LarsenDirekte 3370 1073[email protected]
Direkte 3370@finansraadet.dk
Journalnr.Dok. nr. -v
TH:Fra:Emne:
Sendt:Sendt på vegne af: Hoeringer [[email protected]]
p-almboligsm.dk (Almene boliger, Socialministeriet)Pia Saxild [[email protected]SV: Høring over lov om ændring af lov om almene boliger mv. (styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors midler)15-11-2010 14:35:24
Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til udkast til lov om ændring af lov om almene boliger mv., lovom leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoomrder og anvendelse af den almene boligsektors midler). Forbrugerrådetkan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.Med venlig hilsenMette BoyeAfdelingschefForbrugerrldet
Danish Consurner CouncilFiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K, Danmark
Fra:Per Larsen [mailto:[email protected])Sendt: 12. november 2010 15:44Til: PerLarsenEmne:Høring overlov om ændring af lov om almeneboligermv.(styrketindsats i ghettoområdeme og anvendelsen af den almene boligsektors midler)DepartementetHolmens Kan 221060 København KTlf.3392 9300
Fax. 3393 2518E-ma [email protected]www.sm.dk
12. november2010J.nr. 201 0-7278
TilHøringsparteme på vedlagte liste
Høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder oganvendelse af den almene boligsektors midler)
Vedhæftet fremsendes høringsudkast til ovennævnte lovforslag, der forventes fremsat den 17. november 2010.Lovforslaget udmønter den boligafiale, der blev indgået den 8. november 2010 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Lovforslaget indeholder forslag til anvendelsen afLandsbyggefondens midler til renovering, nedrivning, infrastukturændringer, boligsocial indsats og til nybyggeri.Herudover indeholder forslaget bla. ændringer vedr. udlejningsreglerne.Eventuelle bemærkninger til forslaget skal være Socialministeriet i hænde senestfredag den 19. november 2010 kl. 14.00.Høringssvar skal sendes pr. mail tilP-ø1mboligsm.dk.Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Per Larsenchefkonsulent
Tlf. 33 929472E-mail: pekism.dk
Med venlig hilsen
Til:
[email protected] (Almene boliger, Socialministeriet)
Hans Henrik Edlund [email protected]]Emne: Høring over lov om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettooniråder og anvendelse af den almene botigsektors midler)Sendt: 16-11-2010 08:07:42
Fra:
På vegne af Huslejenævos- og Beboerklagenævnsforeningen kan jeg oplyse, at vi ikke har kommentarer til forslaget.Med venlig hilsen
Hans Henrik EdlundProfessor, lic.jur., ph.d.-skolelederErhvervsjurldisk InstitutHandelshøjskolen, Aarhus UniversitetHermodsvej 228230 ÅbyhøjT: 8948 6312M: hhe(Slasb.dkW: www.asb.dk/staff/hhasb_dk
The information transmitteci is intended only for thepersonor entity to which it is addressed and may contain confidential and privileged material. Any review,retransmission, dissemination or other use of, or taking of any action in reliance upon, this information by persons or entities other than the intended recipient isprohibited. If you received this ja error, please contact the sender and delete the material from any computer.
Københavns Byret
VelfærdsministerietAlmene BoligerHolmens Kanal 221060 København K
PræsidentenDomhuset, Nytorv 251450 København K.Tlf. 33 44 80 00Fax 33 44 84 88CVR21 659509administration.kbh(domstol.dkJ. nr. 9099.2010.53
Dato 23. november 2010
Ved en e-mail af 17. november 2010 har Velfærdsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger tiludkast til høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger oglov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidentemes vegne oplyse, at det ikke indenfor den særdeles kortehøringsfrist har været muligt at foretage en nærmere gennemgang og intern drøftelse af forslaget.
Med venlig hilsen
Søren Axelsen
Til:
p-almboligsm.dk (Almene boliger, Socialministeriet)Fra:Birger R. Kristensen [[email protected]Emne: Høring over lov om ændring af lov om almene boliger mv. lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler)Sendt: 19.11-2010 13:26:07
Socialministeriet.Landsbyggefonden har ingen bemærkninger til dette eller de 2 andre tilknyttede lovforslag.Med venlig hilsenLands byggefondenBirger R. KristensenSekretariatschef Birger R. KristensenLand sbyggef ondenStudiestræde Sø15S4 København VTlf. 3376 2000, fax 3376 2005Direkte tlf. 3376 2112E-post [email protected]
Lej ernes LandsorganisationSekretariatetDeres ref.Vor ref.Dato
J.nr. 2010-7278
ÔLejernesLO
22.november2010
Socialministeriet, DepartementetHolmens Kanal 22, 1060 København KTlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]Høringssvar til [email protected].
Vedr.: Horing over lov om ændring at lov om almene boliger m.v., lov om leje atalmene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af denalmene boligsektors midler), L 61.
Hermed fremsendes Lej ernes Landsorganisations høringssvar til ovennævnte lovforslag.Den 17. november 2010 fremsatte Socialminister Benedikte Kiær forslag om styrket indsats ighettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler.Baggrunden for lovforslaget var den aftale, som Regeringen, Dansk Folkeparti og RadikaleVenstre indgik den 8. november 2010 om styrket indsats i ghettoområderne (regeringen harudpeget 29 områder) og om anvendelsen af den almene boligsektors midler. Liberal Alliancetilsluttede sig aftalen.Lovforslaget udmønter størstedelen af aftalen. Med forslaget videreføres den nuværendeinvesteringsramme i Landsbyggefonden til renovering med 2.640 mio. kr. årligt i perioden2013-2016. Med henblik på at afvikle Landsbyggefondens venteliste inden for en rimeligtidshorisont forhøjes den gældende renoveringsramme ekstraordinært med 2.500 mio. kr. i2011, med 1.500 mio. kr. i 2012 og med 1.000 mio. kr. i 2013.Der afsættes endvidere en ramme på 500 mio. kr. i alt i perioden 2011-2014 tilLandsbyggefondens andel af kapitaltilførselen ved nedrivninger, en ramme på 150 mio. kr.årligt i 2011-2016 med henblik på at yde støtte til infrastrukturændringer i ghettoområderne ogen ramme til en boligsocial indsats på 440 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014, hvoraf op tilhalvdelen kan anvendes til lej enedsættelser.Endelig fastholdes Landsbyggefondens bidrag til nybyggeriet på 25 pct. af ydelsesstøtten tilnye almene boliger og friplejeboliger med tilsagn i årerne 2011-2014.
AdresseReventlowsgade 141651 KøbenhavnV
Telefon33 86 09 10
Bank5301 0381423
Telefax33 86 09 20
Email[email protected]
www.lejerneslo.dk
ÔLejemesLOHerudover får boligorganisationer og kommuner med lovforslaget en række nye redskaber tilmere præcist at styre beboersammensætning og tilflytning. Det drej er sig om ændringer afudlejningsreglerne, herunder forslag der begrænser tilflytningen af løsladte fra fængsler ogpersoner uden arbejdsmarkedstillcnytning og giver fortrinsret til ressourcestærke personer tilghettoområderne. I forlængelse heraf indgår forslag om ændring af lej elovgivningen, såledesat der kan ske en hurtigere udsættelse af beboere, der klart har overtrådt reglerne om god skikog orden i ejendommen. Endelig indeholder aftalen forslag om udfordringsret.Lovforslaget foreslås at træde ikraftden 31. december 2010 med virkning fra den 1. januar2011.
Lejernes LO’s generelle kommentarer til lovforslagetLejernesLO finder det forkasteligt, at det nu igen op til et folketingsvalg er blevet“commeilfaut” at bringe ordet ghetto på banen. Med hovedet under armen udnævner folketingspolitikerefra det meste af det politiske spektrum en lang række boligområder til ghettoer men hvad i alverden mener de med ghettoer? Ude i virkeligheden betyder det at bo i en ghetto, at man er enslags andenrangsborger og at man skal se at komme væk, så der kan tiltrækkes såkaldteressourcestærke beboere.-
Forsvaret på Christiansborg for på den måde at stigmatisere tusindvis af beboere i almeneboliger er, at man kalder en spade for en spade. Men her er en spade ikke en spade. Vi har ikkeghettoer i Danmark. Men vi har nogle boligområder, hvor der er problemer med kriminalitet,og hvor der er store sociale problemer. Lad osraløst dem, så de, der bor i disse områder, kanfa større livskvalitet.Hårdpolitikfører ingen vejeSagen er, at både venstre- og højresiden i Folketinget i mange år har lukket øjnene for destigende problemer i den almene udlejningssektor, og nu ønsker man sig så mere politi,overvågning og øget indflytningskontrol. Men det drejer sig ikke om politi, beskyttelse afvidner, zoneforbud eller lavere husleje i visse højkriminalitetsområder. Det drejer sig om atskabe bedre og bredere levedygtige almene boligkvarterer, og her er løsningen altså ikke hårdretorik, aftaler om mere politi og hurtigere udsættelser af problemfamilier.Problemet er ikkekunsærlige områder, hvor voldelige ungdomsgrupper ved ildspåsættelse,vold og bandekampe formår at vække politikkerne. Problemet er en grundlæggende flyklasseopdeling af befolkningen. En klasseopdeling, der, hvis ikke lovgivningen ændres,langsomt, men sikkert vil føre til mere politi i den almene boligsektor og til pigtråd ogdørvagter omkring parcelhuskvarterene.Hvor den almene udlejningssektor i 70’erne bestod af de brede midtergrupper i befolkningen,funktionærer og faglærte arbejdere, og en stor del af hus standene bestod afyngreogmidaldrende børnefamilier, er beboersammensætriingen i dag anderledes. Den almene sektorhar skiftet rolle på boligmarkedet, og de 540.000 almene udlejningsboliger er i stigende gradblevet hjemsted for en beboersammensætning med store grupper, der befinder sig enten uden
2
for eller lige på randen af arbejdsmarkedet.Denne klassedeling af befolkningen har vi i LLO råbt op om i årevis uden at der er fremlagtet effektivt modspil.-
I opgangstider stemmer de bedrestillede almene lejere med fødderne. De forlader den almenebolig for at blive ejere. Men heldigvis ikke alle, for lejerne er et tålmodigt folkefærd. Og rigtigmange lejere er faktisk glade for de dejlige lejligheder (hvis de ikke er plaget afskimmelsvamp), og så ser man gennem fingre med, at der er så mange ens af dem lige vedsiden af hinanden. Mange lejere er taknemlige for den ældre “billige” lej lighed og tænkersåmænd heller ikke i det daglige over, at staten faktisk sørger for, at parcelhusejerne ogandeishaverene i gennemsnit bor langt billigere.Der er en forskelI Danmark har vi valgt at have almene boliger vi har ikke, selvom mangetrordet, socialeboliger. Forskellen er vigtig og især vigtig at holde godt fast i, her i den kommende tid. Viønsker ikke særlige boliger for de fattige det er nok, at de rige forskanser sig i afgrænsedeområder. Vi ønsker boliger og boligområder for alle, boliger, der er til at betale, boliger, der ertil at holde ud at bo i, boliger, hvor vores børn kan vokse op i tryghed og ro, og boliger, derikke stempler os som dårlige/ressourcesvage/dumme, når vi fortæller andre, hvor vi bor.--
At have almene boliger på den måde, som vi har det i Danmark, er et valg, det er et bevidstvalg, og derfor er det langtfra lige meget, hvad der iværksættes for at komme problemerne tillivs. Hårde ord og bastante krav om politiindsats løser intet, tværtimod risikerer de atforstærke og ligefrem skabe de problemer, som de søger at løse.Besindige mennesker som f.eks. Københavns politidirektør, Johan Reimann, har direkteadvaret mod at tro, at en politibetjent på hvert gadehjørne vil løse problemerne og standsekriminaliteten og utrygheden. Ifølge politidirektøren, er det allervigtigste instrument enmålrettet, opsøgende og forebyggende indsats over for de socialt belastede unge, og han langerud efter vores og især politikernes måde at omtale de udsatte områder og deres problemer på.Stigmatisering skaber problemerDet synspunkt deler LLO til fulde, og vi krummer tæer, når vores statsminister vedFolketingets åbning kalder de udsatte boligområder for “fæstninger, vi skal bryde igennem”,og efterfølgende på sit ugentlige pressemøde, retorisk spørger, om ghettoerne, som han kalderdem, “overhovedet er Danmark”.Selvfølgelig er der problemer, alvorlige problemer, der skal adresseres. Men alt for mangemedvirker til at italesætte problemerne på en måde, der skaber et helt skævt oguhensigtsmæssigt fokus. Heldigvis er langt de fleste almene beboere, fredelige og roligemennesker, med arbejde og familie, fritidsinteresser mennesker der tager deres del af slæbetog medvirker aktivt til løsning af de boligsociale udfordringer, resten af samfundet vægrer sigved. Det er mennesker, der fortjener at blive mødt med respekt, ikke hård retorik og trusler ombulldozere, udsættelser og politi. Folketinget må gentænke sine “ghetto”-planer, og i LLOhjælper vi gerne med i den proces.-
3
ÔLejemesLO
Lejernes LO’s generelle forslag.Lej ernes LO forsTår en helt anden politik. Den almene udlejningssektor skal styrkes med enfair spredning af den boligsociale opgave, betaling for den boligsociale opgave, opretning afden boligøkonomiske balance, øgede midler til boligsocialt arbejde, og genopretning afbeboerdemokratiet ved at give beboerne ret til at deltage som ligeværdigeforhandlingspartnere. Og så skal Staten holde fingrene for lej emes opsparing iLandsbyggefonden.Spredning afden boligsociale opgaveSom bekrevet ovenfor har dansk boligpolitik spillet fallit. I stedet for at bidrage til en øgetsammenhængskraft har boligpolitikken opdelt danskerne i klasser, der bor hver for sig.Flertallet i Folketinget mener tilsyneladende, at det kun er den almene udlejningssektor, derskal varetage den boligsociale opgave. Som begrundelse fremføres ofte, at den almeneudlejningssektor modtager et særligt stort offentligt tilskud til opførelse og drift af boligerne(den såkaldte murstensstøtte)og atfrygtenfor en for høj grad af segregering af befolkningener overdrevet, idet sektoren består af 540.000 boliger eller Ca. 20 % afboligbestanden iDanmark.Det første argument er for længst tilbagevist afVismændene, OECD ogVelfærdskommissionen. Det er gentagne gange påvist, at ejerboligsektoren ogandeisboligsektoren opnår endnu højere tilskud først og fremmes iformaf en væsentligskatterabat, fordi ejendomsværdiskatten har et for lavt niveau. Selv når lejemesreguleringsgevinst indregnes, er regnskabet i boligejernes favør.Det er af Socialministeriet beregnet, at den privatøkonomiske balance mellem de forskelligeboligformer i nybyggeriet opgjort ved boligomkostningerne under iagttagelse af en realistisklangtidsfaktor for de reale husprisstigninger (fx 1,5 procent) og en gennemsnitlig boperiode eri boligejerens favør.Dernæst har Lej erens LO beregnet, at samme forhold gør sig gældende ved sammenligning afboligomkostningeme i en bolig i det ældre almene udlejningsbyggeri og tilsvarende boligersom ejerlejlighed eller andelsbolig.Der er derfor ikke noget grundlag for, som følge af en særlig gæld til det offentlige, alene atpålægge den almene udlejningssektor en pligt til at stille boliger til rådighed til boligsocialanvisning.Lej ernes LO mener, at alle boligformer skal bidrage til den boligsociale opgave. Ikke bare denprivate udlejningssektor, men også andelsboligforeningerne og i ejerboligkvartererne burdeder fmdes boliger til den boligsociale opgave. Først herefter vil boligkvarterene bidrageeffektivt til sammenhængskraften i samfundet.
4
ÔLejemeslOBetalingfor den boligsociale opgave.Det følger af ovenstående argumentation, at den almene udlejningssektor ikke “skylder”samfundet en gratis anvisningsret i de almene boligafdelinger. Derfor er det rimeligt, at derindføres en betaling for den boligsociale opgave. Dette gør det også lettere at sprede denneopgave til de andre boligformer.Opretning afden privatøkonomiske balance mellem boligformerne.Så længe mellem og højindkomsterne ser en privatøkonomisk fordel i at bo i ejerbolig ellerandeisbolig vil de stemme med fødderne og forlade den almene udlejningssektor. Der vil værekortvarige pauser, når ejerboligmarkedet er i krise, men den langsigtede trend erveldokumenteret. Uanset boligerne fremtræder bedre fysisk konkurrencedygtige eller atbeboernes demokratiske indflydelse og dispositionsret genoprettes, så vil den økonomiskeforskelsbehandling medføre en fortsat segregering og klassedeling af befolkningen.Det er derfor nødvendigt, at Folketinget sikre den boligøkonomiske balance gennem en aktivog fornuftigt økonomisk politik, først og fremmest ved at styre ejerboligpriserne bedre.Det har været en katastrofe for boligmarkedet, at regeringen har misforvaltet boligmarkedet.Regeringen har af ideologiske årsager fremmet en udbredelse af ejerboligen gennemøkonomiske særfordele (ekstraordinær nedsat ejendomsværdiskat og afdragsfrie lån). Dernæsthar regeringen af samme ideologiske årsager valgt en privatbåret makroøkonomiskefterspørgseispolitik, hvor skattelettelser og formueeffekt skulle drive efterspørgslen i vejret.På den baggrund har regeringen helt uansvarligt stimuleret ej erboligkøb og ej erboligpriser.Hvis Regeringen havde valgt en mere forsigtig økonomisk politik, ville boligmarkedet værekommet roligere igennem finanskrisen.
Genopretning afbeboerdemokrati og dispositionsretRegeringens styringsreform 2009 indeholdt et væsentligt indgreb i beboerdemokratiet.Regeringen ændrede beslutningskompetencen, således at boligorganisationen kan overrulle etafstemningsresultat på et afdelingsmøde i den enkelte boligafdeling. Dette har medført, atmange beboere i den almene sektor ser beboerdemokratiet og deres indflydelse tilsidesat, ogdet medfører, at mange, der har økonomiske ressourcer til et andet boligvalg, flytter. Hvorfordeltage i det lokale demokrati, hvis det alligevel er kommunen eller boligorganisationensøverste ledelse, der bestemmer.Lej ernes LO forslog i vort høringsvar til daværende lovforslag adskillige forbedringer af delsbeboerdemokrati og af lej erens individuelle indflydelse. Kun meget få af vore ønsker blevefterkommet. Dette til skade for udviklingen i beboersammensætningen i det almeneudlejningsbyggeri.
Fortsat tyveri afLejernes opsparing i LandsbyggefondenRegeringens forslag fortsætter tyveriet af lejernes opsparing i Landsbyggefonden. Detansetsom retfærdigt nok, fordi regeringen er af den opfattelse, at staten særstøtter den almen sektor
5
så voldsomt, at de almene lejere også her skylder samfundet en tilbagebetaling. Som anførtovenfor holder denne argumentation ikke.
Lejernes LO bemærkninger til de enkelteforslag.-Den samlede renoveringsindsatsRegeringenforeslår en midlertidig forhøjelse af den gældende renoveringsrammeekstraordinært med 2.500 mio. kr. i 2011, med 1.500 mio. kr. i 2012 og med 1.000 mio. kr. i2013.Lejerens LO beklager, at regeringen ikke er mere ambitiøs. Der er plads til en højereinvesteringsramme, det drejer sig kun om vilje.
-Renoveringsindsatsen i problemramte områderPå det såkaldte ghettoområde foreslår regeringen en boligsocial indsats på 440 mio. kr.årligt iperioden 2011 —2014, hvoraf halvdelen kan anvendes til lejenedsættelser.Lejernes LO mener, at der er et langt større behovfor midler til lejenedsættelser. I altformange nyere almene boligafdelinger er lejen så høj, at almindelige indkomster ikke kan boder. Dette er også forklaringen på, at antallet afudsættelser afalmene boliger stigervoldsomt.Nar det gælder det boligsociale arbejde i den enkelte afdeling, er det nødvendigt medfleremidler til en fælles indsats, der muliggør lokale klub- og idrætsaktiviteter. Hvor de almeneboligområder tidligere kunne drage nytte af beboere, derpå grund af ledighed arbejdedefrivilligt i de enkelte kvarterer, er dette i dag vanskeligt, fordi beboerne aktiveres udenforbebyggelsen.
Renoveringens organiseringFor atsikre,at der lokalt gennemføres en vurdering af ghettoområdemes infrastrukturellebarrierer pålægges kommuner og boligorganisationer, som forudsætning for at modtage støttefra puljen i forbindelse med en helhedspian at udarbejde grundige analyseraf,hvordansammenhængen til den øvrige by sikres.Lejernes LO kan støtte dette forslag
Nedrivning og salgIfølge regeringen viser erfaringer fra Holland ogFrankrig,at strategisk nedrivning af boligerkan fremme en positiv udvikling ved at skabe plads til andre boligformer, nyetrafikforbindelser eller erhvervsarealer. Kommunen skal godkende nedrivningeme og bidragetil finansiering med en andel af nedrivningsudgiften, og således at nedrivningensammentænkes med kommunens boligpianlægning. Herudover skal nedrivningen ske “i tætsamarbejde” med boligorganisationen og den lokale boligafdeling og være koordineret med
6
ÔLejemesLO
en helhedspian for boligområdet, hvorfor også boligorganisationen i alle tilfælde forudsættesat skulle bidrage til finansieringen. Socialministeren skal godkende nedrivningLejernes LO mener, at regeringens forslag om nedrivning af boligblokke i visse almeneområder er udtrykfor en umyndiggørelse. Lejerne i de enkelte almene bebyggelser sættesudenfor indflydelse. Der er lagt op til, at kommunalbestyrelsen i samarbejde medboligorganisationen skal beslutte, om en boligbiok i et boligkvarter skal nedrives. Hvisnedrivning skal komme på tale, skal det være efter accept af de lokale beboere.Boligsocial indsatsDet er hensigten at give Landsbyggefonden mulighed for at fordele midlerne på baggrund afen løbende dialog med potentielle ansøgere frem for gennem ansøgningsrunder. Erfaringernefra tidligere år viser, at ansogningsrunder giver tendens til flaskehalse både i kommuner ogboligorganisationer.Lejernes LO kan støtte dette forslag
Ændrede udlejningsreglerRegeringen foreslår, at kommunen får mulighed for at beslutte, at boligsøgende påførtidspension og længerevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge også skalkunneafvisesfra at flytte ind i områder, der kan anvende kombineret udlejning. I disse boligområder kan detvære vanskeligt at finde en lejer udenfor ventelisten på 6 måneder. Det foreslås derfor, atperioden udvides til 12 måneder. Herved styrkes muligheden for at tiltrække boligsøgende ibeskæftigelse.
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen udenom boligorganisationen og udenSocialministeriets godkendelse kan beslutte, at ledige almene familieboliger ighettoområderne i kommunen i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier, såbestemte grupper ffir fortrinsret til boligerne.-
Og det foreslås, at en konununalbestyrelse, der har indgået en samlet udlejningsaftale, deromfatter et flertal af kommunens almene familieboliger, skal kunne kræve, at samtligeboligorganisationer i kommunen bliver omfattet af aftalen. Socialministeren kan endvidereefter konkret ansøgning godkende, at en udlejningsaftale, derkundækker et mindretal afkommunens almene familieboliger udbredes til hele kommunen.Lejernes LO kan iprinczpet støtte forslag, derpå ovenstående måde fremmer en brederebeboersammenscetning i de enkelte almene boligområder. Denne principielle støtte byggerimidlertidpå, at det er den enkelte afdeling og dermed afdelingsmødet i den enkeltebebyggelse, der beslutter, om pågældende bestemmelser skal være gældende.
Det foreslås videre, at flere boligorganisationer, som har afdelinger i et bestemtfysiskafgrænset boligområde,rarmulighed for som led i styringsdialogen med kommunen at aftalefælles udlejning af familieboligerne i det pågældende område.Lejernes LO kan støtte dette forslag
7
Fogedrettens behandling afhusordenssagerDet foreslås, at der skal gælde samme regler om bevisførelsen i fogedretten under enumiddelbar fogedforretning om udsættelse af et lejemål efter en ophævelse som følge aflejerens tilsidesættelse af god skik og orden som under umiddelbare fogedforretninger ialmindelighed. Der vil således være mulighed for, at fogedretten undtagelsesvis tillader andenbevisforelse end dokumentbevis og partsforklaring, jf. retsplejelovens§597, stk. 2, uanset atsagen ellers ville skulle behandles i boligretten under medvirken af lægdommere.
På denne baggrund foreslås det at indsætte regler i lejeloven og almenlejeloven, hvorefterdisse loves regler om boligrettens kompetence ikke begrænser fogedrettens adgang til atgennemføre en umiddelbar fogedforretning om udsættelse af et lejemål, der er ophævet somfølge af lej erens tilsidesættelse af god skik og orden.Forslaget indebærer navnlig, at fogedretten som nogetnyt farmulighed for undtagelsesvis attillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lej eren hartilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter, at lej erens flytning erpåkrævet som anført i lejeloven eller almenlejeloven.Lejernes LO kan ikke støtte detteforslag. Regeringens forslag om hurtigere mulighed viafogedretterne til at udsætte lejerne viser en de respektfor lejerne. Nu skal lejere kunne sættesud, uden at en dommer og lægdommere harfåetforelagt advokaternes vurdering ellerbevisførelse og uden, at lejerne har hafi en part, der har vurderet, om dette er holdbart iforhold til lejernes rettigheder.Lejernes LOforslår, at boligretterne skalforpligtes til prioritere disse sager, således atsagsbehandlingenpå denne måde kan foregå hurtigt.
Med venlig hilsenHelene ToxværdFormand, Lej emes LO
8
Rea]kredftrâdet
REFL
REDIÏ
FORE1’.1lNGE.J
Pr. mail til [email protected]SocialministerietDepartementetHolmens Kanal 221060København K
19. november 2010S514 D19098-
Horin over lov om ændring at lov om almene boliger m.v.. lov om leje af almene boliger oa lov om lej. (Styrket indsats I cihettoområder oa anvendelse at den almen. boligsektors midler)Realkreditrådet og Realkreditforeningen har enkelte kommentarer til ovennævnte lovforslag,som vi modtog i høring den 15. november 2010. Bemærkningerne vedrører lovforslagetspunkt 21 om nedrivning og bemærkningernetilsamme under punkt 2.2. I de almindelige bemærkninger.Under punkt 2.2.1. resumeres Gældende regler. Under punktet omtales kapitaltilførsel efterden såkaldte femtedelsordning. Under punkt 2.2.2, “Forslag vedrørende nedrivning”, omtalesfemtedelsordningen som “Den gældende finansieringsordning”.Vi skal hertil bemærke, at femtedelsordningen ikke er en “gældende regel” og heller ikke endel af en “gældende finansieringsordning”. Femtedelsordningen udspringer derimod af enaftale mellem Landsbyggefonden og realkreditsektoren, efter hvilken realkreditinstituttemetager stilling til deres medvirken fra sag til sag. Dette gælder også i sager med nedrivning.Aftalen blev oprindeligt indgået I 1989. og i henhold til aftalen bidrager Landsbyggefondenmed2/5af den nødvendige kapitaltilførsel, og boligorganisationen, kommunen og realkredit-institutterne med hver1/5.Efter lovforslaget får Landsbyggefonden mulighed for at bidragemed optil3/5iforbindelse med nediivninger.Oprindeligdeltogrealkreditinstitutteme i kapitaftilførslen efter deres andel af belåningen i denkonkrete ejendom. Femtedelsordningen blev imidlertid ændreti2002 til at blive et rent institutanliggende. Ændringen skete af konkurrencemæssige hensyn. Da der er tale om en frivillig ordning, er det op til det enkelte institut i hver enkelt sag at tage stilling til, om instituttetønsker at deltage med kapitaltilførsel.Hidtilhar realkreditinstitutteme været positive over for at deltager med kapitaltilførselilangthovedparten af de sager, som de får indstillinger fra Landsbyggefonden om. Men det er ogsåforekommet, at institutterne har sagt nej.
Vi må derfor tage forbehold for instituttemes medvirkenikapitaltilferselssagerne.Vi må også tage forbehold for, at der efter en nedrivning kan blive behov for at genberegnede supplerende statsgarantler ud fra en rentabilitetsberegning. Uanset der sker indfrieise aflånene svarende til de boliger, der rives ned, vil der stadig være en række faste udgifter (fx
end forudsat ved beregningen af den supplerende statsgaranti.
ejendomsskatter), der vil være uændrede, og som vil skulle dækkes af de tilbageværendeboliger. Værdien af den tilbageværende bebyggelse vil derfor som udgangspunkt blivelavere
Med venlig hilsen
frêJeidi olerg
‘—.
Gunria Kunckel
2
fFifor
SOCIALTULSA1TSocialministeriet[email protected]Tlf. 3392 4704Fax. 3392 9205www.udsatte.dkHolmens Kanal 221060 København K
19.november2010Svar på horing af lovforslag om lov om ændring af lov om almene boliger mv. (styrket indsats i ghettoområderne og anvendelse af den almeneboligsektors midler)
E-mail: [email protected]OKJ/ J.nr.
Overordnet finder Rådet for Socialt Udsatte italesættelsen af problemet medord som ghetto dybt problematisk og stigmatiserende. I stedet for at tale omghettoområder vil Rådeti det følgende bruge begrebet udsatte boligområder.Rådet for Socialt Udsatte skal gøre opmærksom på, at der i den generelledebat om udsatte boligområder, er alt for lidt opmærksomhed på betydningen af fattigdom. Fattigdom er en væsentlig del af problemet.En stor andel af mennesker på de laveste sociale ydelser bor i de udsatteboligområder. Det er veldokumenteret, at de laveste kontanthj ælpsydelserikke får mennesker i job, men tværtimod piller modet fra modtagerne. Detfremgår blandt andet af delrapporter fra forskningsprojektet om konsekvenserne af de laveste sociale ydelser, som er under gennemførelse af et forskningssamarbejde under ledelse af professor JørgenElmLarsen, SociologiskInstitut.Fattigdom og de øvrige social problemeri de udsatte boligområder giver etstort behovfor boligsociale indsatser. Rådet tager til efterretning, at der afsættes midler fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser. Lovændringenburde i endnu højere grad fokusere på at styrke den bredegruppeaf socialtudsatte, som udgør befolkningsgnindlaget i de udsatte boligområder. Deressourcer socialt udsatte har,kankultiveres gennem samvær og fællesskab iværestedstilbud. Derved bidrages til at give boligområderne et mere positivtimage, fordi borgerne gøres til medspillere samtidig med, at sammenhængskraften i lokalsamfundet forstærkes.
En større variation i beboersammensætningen i de udsatte boligområder kanvære en udmærket målsætning, men det skal sikres, at de borgere, der bliverafvist,fåralternative muligheder. I den sammenhæng er det særlig betænkeligt, at der indføres forbud mod kommunal anvisning af løsladte frakriminalforsorgen til de udsatte områder, uden en tilsvarende skærpelse af krav tilkommuner om at finde en alternativ bolig. Rådet vil gerne minde om, at et
2element i regeringens Hjemløsestrategi netop er at forhindre udskrivning tilhjemløshed.Det står i bemærkningerne til lovforslag, at problemerne med ghettoiseringog koncentration af udsatte beboere i bestemte områder kun kan løses, hvisalle bidrager. Rådet skal i den forbindelse pege på, at lovforslaget ikke åbnerop til det private udlejningsbyggeri eller lej eboliger i andre kommuner. Detville åbne endnu mere op.
Med venlig hilsen
Jann SjursenFormand
18. nov, 2010, HEV/HEV Journal nr. 5117-6Ref. Høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (styrket indsats i ghettoområderne oganvendelsen af den almene boligsektors midler)
SocialministerietDepartementetChefkonsulent Per LarsenHolmens Kanal 221060 København K
Statens ByggeforskningsånsttutAALBORG UNIVERSITET
Svar på: Høring over lov om ændring af lov om almene boliger m. v. (styrketindsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektorsmidler) udsendt den 12. november 2010Generelt er det positivt, at der iværksættes initiativer for at fremme enforbedring af hverdagslivet og beboernes vilkår ibelastede boligområder, og
at kommunernes mulighed for at medvirke hertil styrkes.Der er imidlertid en række ting i det foreliggende forslag, som har negativekonsekvenser for sagen og de berørte boligafdelinger. Her skal isærfremhæves to forhold:1) Konsekvenser af at staten stempler konkrete boligområder som såkaldteghettoer2) Den såkaldte fortyndingsstrategis effekt er tvivlsom
Dr. Neergaards Vej 15DK-2970 HørsholmT ¶45 4586 5533F +45 4586 7535E hev@sbi dkW www.sbi.dk
CVR 29 102384
Ad 1) Konsekvenser af at staten stempler konkrete boligområder somsåkaldte ghettoer.Ideen om at udpege konkrete boligområder som særligt belastede ogoffentliggøre, hvilke det drejer sig om på ministeriets hjemmeside børgenovervejes. Denne fremgangsmåde har siden 2004 stempletboligområderne og beboerne negativt og bidraget til, at det er blevetvanskeligere at ændre det negative image, de allerede havde fået.Offentliggørelsen af regeringens strategi mod ghettoisering i maj 2004,stemplede en række navngivne boligområder negativt. Det blev påpeget i“Svar af 24. november på Høringsudkast (Indsats mod ghettoisering)udsendt af Socialministeriet 15. november 2004, SBi J. nr. 5117-6.”Her gjorde jeg specielt opmærksom på, at kontaktpersoner (beboere,afdelingsbestyrelsesformænd, beboerrådgivere, forretningsførere,kommunale embedsmænd mv.) i flere navngivne områder, som jeg iforbindelse med min forskning har kontakt til, udtrykte at de fandt detuheldigt og kontraproduktivt, at de end ikke var blevet orienteret om, atboligområdet ville blive fremhævet som “ghettoområde”, inden det kom ud idagspressen. I ét område var man desuden, aflerede dengang, meget
utilfreds med at blive stemplet som “ghetto”, da det netop løbet af de sidste15 år (dvs, siden 1989) var lykkedes at forbedre bebyggelsens lokale statusog image.Denne negative stempling af områderne er siden, bl.a. ved pressens hjælp,accelereret idet en negativ omtale af ét af boligområderne ofte medfører atalle boligområderne nævnes i den konkrete negative sammenhæng. Ennegativ hændelse som afbrænding af en bil (i fx Skovparken/Byparken) iSvendborg, bliver på den måde anledning til at alle de såkaldteghettoområder nævnt på ministeriets hjemmeside, får belastende omtale isåvel landsdækkende som lokale medier. Man kan se det som endæmonisering af boligområderne, som måske ikke var tilsigtet.Skaden er imidlertid sket. Boligafdelingernes og boligorganisationernesindsats for at forbedre omdømmet er krævende og stiller allerede store kravtil brug af ressourcer, herunder brug af midler fra Landsbyggefonden. Denindsats, som siden 2004 er iværksat for at forbedre bebyggelserne image, ereksempelvis beskrevet i: Socialministeriet (2010) Et bedre imagemuligheder og udfordringer i boligområder,httix//www.sm .dk/datalLists/Publikationer/Attachments/480lEt bedre image.
Side 2
Det skal derfor anbefales, at sprogbrugen og kommunikationen vedrørendeboligområderne tilpasses, således at statens egne udmeldinger ikkebidrager til at områderne belastes yderligere.Ad 2) Deri såkaldte fortyndingsstrategis effekt er tvivisomI høringssvaret fra 24. november 2004 blev der også advaret mod at tro, aten sprednings- eller fortyndingsstrategi nødvendigvis ville løse eller gøre detlettere at løse de sociale- og integrationsmæssige udfordringer. Der blev hérpeget på, at der fortsat ville være behov for indsatser vedrørende
Social ulighed mellem børn og ungeSocial isolation blandt teenagereAfstand mellem danskere og indvandrereArbejdsløshed og aktiveringAfstand mellem boligområdetlbykvarteret og det omkringliggendesamfund.
Indsatser, hvor netop kommunerne havde og har en central rolle. Dekonkrete opgaver skal stadig løses, uanset hvor de borgere, de vedrører,bor i kommunen.Siden 2004 har der imidlertid været arbejdet med anvisning på tværs afboligafdelinger og boligorganisationer. Ishøj Kommune har eksempelvissiden 2004 fået mulig for at anvise til samtlige boliger i almeneboligafdelinger i kommunen, ligesom Københavns Kommune siden 2007 harhaft mulighed for at friholdesyvstørre boligafdelinger for kommunalboliganvisning. Det bør undersøges, om den større grad af kommunalstyring af boliganvisn ingen i de to nævnte tilfælde har haft positive effekterfor kommunens muligheder for at løse opgaver vedrørende udsatte børn og
unge, borgernes arbejdsmarkedstilknytning og integration mellem danskereog indvandrere.En sådan viden kan være med til at sikre, at kommunal styring afboliganvisningen mere generelt, på tværs af boligorganisationer ogboligafdelinger, kan udformes og tilrettelægges så der opnås en positiveffekt eller at andre kommuner, som overvejer at påtage sig en generelboliganvisning til almene boligafdelinger i kommunen, kan fortage dette valgpå et mere oplyst grundlag.Erfaringerne fra Ishøj Kommune og boligområdet Tingbjerg i KøbenhavnsKommune er fx beskrevet i: Vestergaard, H. (2009) Evaluering af virkningeraf omprioriteringsloven fra 2000 Baggrund, indsatser og resultater iBispehaven, Vejleåparken og Tingbjerg,http:/Iwww.sbi .dk/bolipforhold/boliQom rader/evaluering-af-virkninger-afomDrioriterinpsloven-2000/evaluerinp-af-virknincler-af-omprioriterinclsloven-fra-2000-
Side 3
Det skal derfor anbefales at kommunerne rustes bedre til at foretage enkvalificeret beslutning om, hvorvidt det er hensigtsmæssig for den enkeltekommune, at påtage sig hele eller dele af anvisningen til de almene boliger ikommunen. Hvis konsekvensen er en administrativ merbelastning, uden atdet bliver lettere og tilsvarende mindre omkostnirigskrævende, forkommunen at løse de lokale opgaver vedrørende:
Social ulighed mellem børn og ungeSocial isolation blandt teenagereAfstand mellem danskere og indvandrereArbejdsløshed og aktiveringAfstand mellem boligområdet/bykvarteret og det omkringliggendesamfund.
bør dette forhold og de omkostningsmæssige konsekvenser være kendte,inden en kommune går ind i at etablere et eget boligkontor med anvisning tilsamtlige almene boliger i kommunen.
Venlig hilsenStatens Byggeforskningsinstitut
Hedvig VestergaardBy, bolig og ejendom
Vestre LandsretPræsidenten
VelfærdsministerietHolmens Kanal 221060 København K
J.nr. 40A-VL-52-1 0Den19/11 2010
Socialministeriet har i mail af 12. november 2010 anmodet om senest i dag kl. 14at måttemodtage eventuelle bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om almene boligerm.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder oganvendelse af den almene boligsektors midler).I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke finder anledning til at udtale sig omforslaget.
Særligt for så vidt angår de foreslåede regler om fogedretteme skal jeg for god ordens skyldtilføje, at jeg går ud fra, at forslaget er drøftet med Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen, ogat en endelig stillingtagen til forslaget endvidere afventer udtalelser fra byretspræsidenterne.Dette høringssvar sendes efter anmodning til [email protected]Med venlig hilsen
jame Christensen
Gràbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg
Tlf. 8662 62 00
(Telefax 86 62 63 65)
www.vestrelandsret.dk
60 ‘ 70
•41
Pl11
jl MoblilseringenÆldremobiliseringens sekretariat, Suomisvej 3, 1927 Frederiksberg CTlf. 35 35 26 99 Fax: 35 35 26 44e-mail: aeaeldremobiliseringen.dkwww.aeldremobiliseringeri.dk-
SocialministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København K[email protected]
22.11.2010
Angår høring om forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m. v., lovom leje af almene boliger og lov om leje(Styrketindsats ighettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler)
Med mail dateret 12. november 2010 har Socialministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger tilovenstående forslag senest 19.11.2010. Ældremobiliseringen har ved mail af 17. november meddelt,at vi tidligst kunne svare den 22. november. Generelt finder vi det yderst utilfredsstillende, at høringsfristerne er så korte.Ældremobiliseringen har noteret med tilfredshed, at det årlige beløb til at gøre boligorganisationernesbyggeri mere egnet for mennesker med handicap hæves fra mindst 165 mio. kr. pr. år til mindst 200mio. kr. pr. år, alti2011-priser, I aftalen mellem partierne bag aftalen står, at de 200 mio. kr. “Øre-mærkes til tilgængelighed”. Ældremobiliseringen er ikke klar over om, der er en indholdsmæssig forskel i aftalens ordlyd “tilgængelighed” og lovforslagets ordlyd “egnet for mennesker med handicap”.Lovforslaget medfører ekstraudgifter for Landsbyggefonden, der indebærer en forøgelse af landsbyggefondens lånebehov i en årrække. På side 16 i bemærkninger til lovforslaget har man lavet nogleberegninger om afvikling af statslånet “under de aktuelle forudsætninger vedr, rente, inflation, osv.”Ældremobiliseringen finder, det er at føje spot til skade, at man først påtvinger Landsbyggefondenekstraudgifter og at staten derefter beregner sig rente af det deraf følgende lånebehov. Det foreslås,at lånebehovet dækkes uden beregning af renter, med eventuel regulering for inflation, så tilbagebetalingen maksimalt andrager realværdien af lånet.Herudover har Ældremobiliseringen ingen yderligere bemærkninger set i lyset af den korte høringsfrist.
Med venlig hilsen
Gitte E. Olsen
CVR26139031
Bank53Ol-09 12356
Giro 16891436-
Ældremobiliseringen består af:Sammenslutningenaf Pensionistforeningeri DanmarkLO Faglige Seniorer og Pensionistemes Samvirke
Danske Pensionister
-
Østre LandsretPræsidentenDenJnr.40A-ØL-57-1Omit.mbrn
I 7 NOV2010
SocialministerietHolmens Kanal 221060 København K
Socialministeriet har ved brev af 12. november 2010 (sagsnr. 201 0-7278) anmodet om eventuellebemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m,v., lov om leje af almeneboliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse afden almene boligsektorsmidler)
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ilcke giver landsretten anledning til at fremkommemed bemærkninger.
Dette svar sendesefteranmodning kun pr. mail til [email protected].Med venlig hjsen/
BentCarlseni
Bredgade 59. 1260 København K.
T11 33 9702 00
(Fac 33 14 5822)
1ljemmesidc: www.oesirelandsrei.dk