Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for

sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke

dømte personer) (L 90):

”Kan ministeren forklare hvorfor en person, der banker sinhund ihjel med et bræt ikke bliver optaget i dna-registret,mens en person, der stikker en anden person et blåt øje, gør?”

Svar:

Det fremgår af lov om Det Centrale Dna-profil-register § 2, stk. 2, nr. 1,(som ikke foreslås ændret) at der i registrets persondel må optages dna-profiler af personer, der er eller har været sigtet for en lovovertrædelse,der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysener udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtagetefter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.Efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1 og 2, må en legemsundersøgel-se, herunder bl.a. udtagelse af spyt- eller blodprøve, af en sigtet kun fore-tages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjortsig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens§ 124, stk. 4 (om uretmæssig besiddelse og medtagelse af mobiltelefonermv. i fængsler og arresthuse), eller § 249, 1. led (om uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse), og indgrebet må antages at være af afgørende be-tydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1 og 2.Udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikationkan endvidere foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mis-tænkt for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens§ 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale), jf. retspleje-lovens § 792 b, stk. 1.Afgørelse om legemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere under-søgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og udtagelse af spyt-eller blodprøver træffes af politiet, jf. retsplejelovens § 792 c, stk. 1.Det fremgår af dyreværnslovens § 28, stk. 1, at den, som ved overan-strengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler et dyr uforsvarligt,2

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Der skal ved udmålingen afstraffen tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere ufor-svarlig behandling af dyr. Har forholdet haft karakter af mishandling, erstraffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2 år.Efter straffelovens § 244 kan den, som øver vold mod eller på anden må-de angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.Det anførte indebærer, at dna-profiler af personer, som er eller har væretsigtet for overtrædelse af straffelovens § 244 eller for overtrædelse af dy-reværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., i gentagelsestilfælde, vil kunne opta-ges i dna-profil-registrets persondel.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der ved dna-profil-registrets op-rettelse i 2000 alene var mulighed for at registrere dna-profiler af perso-ner, som var eller havde været sigtet for en række nærmere opregnedesærligt alvorlige forbrydelsestyper. Det drejede sig bl.a. om overtrædelseaf straffelovens kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod statens selvstæn-dighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øver-ste statsmyndigheder, drab, brandstiftelse, voldtægt, røveri, og grov voldefter straffelovens § 245 mv. Oprindeligt var det således ikke alle sigtel-ser for en lovovertrædelse med en bestemt strafferamme, men kun sigtel-ser for udvalgte straffelovsovertrædelser, der kunne danne grundlag foroptagelse i dna-profil-registret.I forbindelse med en lovændring i 2005 blev betingelserne for registre-ring af dna-profiler imidlertid ændret med henblik på at udvide dna-profil-registrets persondel. Samtidig blev retsplejelovens § 792 b, stk. 1,om optagelse af fingeraftryk og personfotografier med henblik på senereidentifikation udvidet til også at omfatte udtagelse af spyt – og blodprøvemed henblik på registrering i dna-profil-registret. Formålet med ændrin-gerne var at udvide mulighederne for at anvende dna-profil-registret, så-ledes at der blev parallelitet mellem dna-profil-registret og fingeraftryks-registret, bl.a. for så vidt angår betingelserne for tilvejebringelse og regi-strering. Således overførte man fingeraftryksregistrets generelle straffe-ramme på dna-profil-registret, hvorefter der ville kunne ske registrering ipersondelen på grundlag af overtrædelse af alle bestemmelser i straffelo-ven eller særlovgivningen med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6måneder eller derover.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 369 af 24. maj 2005, at lovæn-dringen bl.a. var begrundet et ønske om i øget omfang at kunne registrerepersoner sigtet for berigelseskriminalitet, idet man navnlig for så vidt an-går indbrud kunne forvente, at en udvidelse af dna-profil-registrets per-sondel kunne medføre en øget opklaringsprocent. Endvidere fremhæve-des andre kriminalitetsformer, hvor ”et genetisk fingeraftryk” kunne væ-re et værdifuldt efterforskningsredskab, navnlig i situationer hvor der ik-ke foreligger brugbare fingeraftryk, f.eks. vold efter straffeloven § 244,narkotikakriminalitet, våbenlovsovertrædelser, hærværk mv.Justitsministeriet følger løbende området i samråd med bl.a. Rigspolitiet,herunder med henblik på at vurdere om særlige efterforskningsmæssigebehov eventuelt kan begrunde nye lovgivningsmæssige initiativer på om-rådet.