Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for

sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke

dømte personer) (L 90):

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, derfår den virkning at i sager om grov dyremishandling sker derpå samme vis registrering i politiets DNA-register?”

Svar:

1.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vedrørende lovfors-laget, straffes dyremishandling med fængsel i indtil 1 år, i gentagelsestil-fælde dog indtil 2 år, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt. Efter gæl-dende ret er der således mulighed for at optage dna-profiler af personer,som er eller har været sigtet for dyremishandling i gentagelsestilfælde.Det er dermed alene sigtelser for dyremishandling i førstegangstilfælde,som ikke giver grundlag for optagelse i dna-profil-registrets persondelefter den nuværende lovgivning.Det bemærkes, at der i dyreværnsloven ikke skelnes mellem dyremis-handling og grov dyremishandling.

2.

Et ændringsforslag, der giver mulighed for registrering i dna-profil-registrets persondel ved sigtelser for dyremishandling i førstegangstilfæl-de, vil f.eks. kunne udformes således:”ÆndringsforslagAf …, tiltrådt af …:Til § 1

x)

Som nr. 1 indsættes:” I§ 2, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”straffelovens § 235, stk.2,”: ”eller dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.,”

y)

Nr. 1, 2 og 3 bliver herefter nr. 2, 3 og 4.Ny paragraf

x)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:”§

2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december2

2009 og § 2 i lov nr. 73 af 26. januar 2010, foretages følgen-de ændringer:

1.

I§ 792 b, stk. 1,indsættes efter ”straffelovens § 235, stk.2”: ”, eller dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt”

y)

§§ 2 og 3 bliver herefter §§ 3 og 4.”[Optagelse af dna-profiler fra personer, som sigtes for dyre-mishandling i førstegangstilfælde]Ændringsforslaget indebærer, at der indføres hjemmel til idna-profil-registrets persondel at optage dna-profiler af per-soner, som sigtes for overtrædelse af dyreværnslovens § 28,stk. 1, 3. pkt., i førstegangstilfælde.Endvidere udvides bestemmelsen om kriminalitetskravet iretsplejelovens § 792 b, stk. 1, således, at der kan optagesfingeraftryk og personfotografi samt udtages spyt eller blod-prøver af personer, der med rimelig grund er mistænkt forovertrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., i første-gangstilfælde.”

3.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhenteten udtalelse fra Rigspolitiet, hvoraf det fremgår, at det er Rigspolitietsvurdering, at der ikke i sager om dyremishandling er særlige efterforsk-ningsmæssige behov, som tilsiger, at der skal kunne ske registrering afdna-profiler af personer ud over de muligheder, der findes efter de gæl-dende regler i gentagelsestilfælde af dyremishandling. Rigspolitiet harendvidere oplyst, at der i 2009 i ét tilfælde er registreret en person i dna-registret under den gerningskode, som vedrører overtrædelse af dyre-værnsloven, og at der i 2009 ligeledes er registreret én sådan sag i spor-registret.Justitsministeriet Forskningskontor har søgt at belyse, i hvilket omfangpersoner, der er fundet skyldige i overtrædelse af dyreværnslovgivnin-gen, senere findes skyldig i alvorlig kriminalitet på baggrund af oplys-ninger om samtlige strafferetlige afgørelser i perioden fra 2006 til 2008.Det bemærkes, at opgørelsen omfatter samtlige overtrædelser af dyre-værnslovgivningen, og således ikke er begrænset til sager vedrørendedyremishandling. Ud af de 691 personer, som i 2006 modtog en straffe-retlig afgørelse for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, blev 485 per-soner ikke fundet skyldig i ny kriminalitet frem til udgangen af 2008. 7personer blev fundet skyldig i personfarlig kriminalitet, hvilket svarer til1 pct. af samtlige personer, der er dømt for overtrædelse af dyreværns-3

lovgivningen. De strafferetlige afgørelser vedrørende de resterende 199personer vedrører navnlig overtrædelser af færdselsloven og love vedrø-rende dyr, jagt mv.På den anførte baggrund kan Justitsministeriet ikke støtte et ændringsfor-slag af den i spørgsmålet nævnte karakter.Det bemærkes, at et andet spørgsmål kunne være, om mangenereltbørnedsætte det eksisterende kriminalitetskrav for optagelse af dna-profiler idna-profil-registrets persondel til 1 år, hvilket tillige ville forudsætte enændring af retsplejelovens bestemmelser om optagelse af spyt- ellerblodprøver.Som Justitsministeriet nærmere har redegjort for i besvarelsen afspørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget, blev betingelserne for registre-ring af dna-profiler i dna-profil-registrets persondel ændret i 2005. Derblev herved skabt parallelitet mellem betingelserne for tilvejebringelse ogregistrering af dna-profiler og optagelse af fingeraftryk. Baggrunden her-for var bl.a. et ønske om i øget omfang at kunne registrere personer sigtetfor berigelseskriminalitet og andre kriminalitetsformer, hvor ”et genetiskfingeraftryk” kunne være et værdifuldt efterforskningsredskab. Det frem-går endvidere, at Justitsministeriet løbende følger området i samråd medbl.a. Rigspolitiet, herunder med henblik på at vurdere om særlige efter-forskningsmæssige behov eventuelt kan begrunde nye lovgivningsinitia-tiver på området.