Skatteudvalget 2009-10
L 63
Offentligt
J.nr. 2009-231-0025Dato: 03.12.2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 63 – forslag til lov om ændring af lov om afgift af elek-tricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter ogforskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse istatsstøttesag m.m.).Hermed sendes var på spørgsmål nr. 3 af 26. november2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen(EL).
Kristian Jensen/LeneSkov Henningsen
Spørgsmål nr. 3
Ministeren bedes redegøre nærmere for lovforslagets miljømæssige konsekvenser, og her-under uddybe hvad der ligger i det anførte om, at der ikke forventes nogen miljømæssigekonsekvenser af forslaget om at lade CO2-afgiften for industriens kvoteregulerede brænd-selsforbrug bortfalde fra og med 1. januar 2010 og nedjustere til EU's minimumsafgifter iperioden 2005-2009Svar:
Med forslaget om at nedjustere CO2-afgiften for industriens kvoteregulerede brændselsfor-brug til EU’s minimumsafgifter i perioden 2005-2009 og lade den samme afgift bortfaldefra 1. januar 2010, ligeledes for industriens kvoteregulerede brændselsforbrug, imødekom-mer regeringen i videst muligt omfang de forventninger, som de berørte virksomheder harhaft siden Folketinget vedtog lov nr. 464 af 9. juni 2004.Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 464 af 9. juni 2004, forventes ingen nævnevær-dige miljømæssige konsekvenser af denne lov og derfor heller ikke af nærværende L 63.Dette skyldes EU’s kvotesystem.I EU-regi er CO2-udledninger reguleret af EU’s kvotesystem. Et kvotesystem indebærer, atden samlede udledning fra hele EU fastsættes, hvorefter der udstedes kvoter svarende tildenne fastsatte udledning. Disse kvoter fordeles på lande, som herefter fordeler dem tilvirksomhederne. Kvoter kan handles mellem virksomheder, private og over grænser.Hvis der er et ønske om at reducere udledningen af CO2i EU, fastsættes antallet af kvotertil den ønskede udledning for den pågældende kvoteperiode. Fordelen ved et kvotesystemfrem for afgifter er således, at miljøeffekten/klimaeffekten er kendt på forhånd – udlednin-gen kommer til at svare til antallet af kvoter.Det betyder, at hvis en dansk virksomhed udleder mindre CO2end det tildelte antal kvoter,kan virksomheden sælge de overskydende kvoter, således at f.eks. en polsk virksomhed kanudlede mere.Omvendt vil et ønske om udvidelse af produktionen med øget CO2-udledning til følge be-tyde, at den danske virksomhed skal opkøbe tilstrækkeligt med kvoter til at kunne dækkeden øgede udledning. Opkøbet af kvoter vil betyde en tilsvarende reduktion af CO2-udledningen. Med kvotesystemet sikres det, at mængden af CO2-udledning ikke overstigerdet politisk fastsatte niveau. Uden et kvotesystem ville virksomhederne kunne øge deresCO2-udledning, så længe det ville være økonomisk rentabelt.I Danmark har de kvoteomfattede virksomheder været pålagt både kvoter og afgifter – detsåkaldt dobbeltreguleringsproblem. Dobbeltreguleringen har betydet dobbelt omkostningerfor danske virksomheder, som måske nok kan have reduceret udledningen af CO2fra dan-ske kvoteomfattede virksomheder (med mindre omkostningen er nedvæltet i f.eks. lønnin-ger), men som modsvares af større udledninger i eksempelvis Polen. Netto har klimaetSide 2hverken vundet eller tabt på dette. Dobbeltreguleringen og ophævelsen af denne via dettelovforslag har således ikke nogen klimamæssig effekt.Ophævelsen af dobbeltreguleringen vil derimod forbedre danske virksomheders konkurren-ceevne og medvirke til at fastholde danske arbejdspladser.
Side 3
