Spørgsmål nr. 2:

Der udbedes særskilte provenuberegninger for ændringerne vedrørende CO2-afgift og æn-dringerne vedrørende svovlafgift.

Svar:

Som angivet i lovforslaget under overskriften ”Økonomiske konsekvenser for det offentli-ge” blev det oprindeligt lagt til grund, at loven fra 2004 (lov nr. 464 af 9. juni 2004), somfritog det kvoteomfattede brændselsforbrug for CO2-afgift, ville få virkning fra 1. januar2005. Med EU-Kommissionens afgørelse fra 17. juni 2009 (C41/2009) blev fritagelsen forCO2-afgift godkendt på betingelse af, at EU-minimumsafgiftssatser overholdes.Eftersom CO2-afgiftslempelserne i loven fra 2004 ikke kan sættes i kraft på grund af afgø-relsen fra EU-Kommissionen, vil dette medføre et umiddelbart engangsmerprovenu på ca.150 mio. kr., da CO2-afgiftsbetalingen for de berørte virksomheder i perioden 2005-2009skønnes at ville beløbe sig til 30 mio. kr. årligt.Indenfor de rammer, som afgørelsen fra EU-Kommissionen har udstukket, er der imidlertidmulighed for at lempe de berørte virksomheder for CO2-afgiften ned til minimumsafgifts-satsen i energibeskatningsdirektivet, ligesom energibeskatningsdirektivet giver mulighedfor at lempe til nul for de mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion ogelektrolyse. L 63 indeholder derfor et forslag til lempelser indenfor rammerne af Kommis-sionens afgørelse for perioden 2005-2009.Lempelsen af CO2-afgiften ned til minimumsafgiftssagen i energibeskatningsdirektivetskønnes at beløb sig til 10 mio. kr. årligt for perioden (dvs. 50 mio. kr. i alt), medens lem-pelsen til nul for de mineralogiske processer etc. skønnes at beløbe sig til 5 mio. kr. årligt(25 mio. kr. i alt). Med de foreslåede lempelser skønnes engangsmerprovenuet således atblive reduceret til ca. 75 mio. kr. i indkomståret 2010.For så vidt angår svovlafgiften er der med lovforslaget alene tale om, at der foretages enrække præciseringer, som ikke har nævneværdige provenumæssige konsekvenser.