Svar:

Regeringens lovforslag, som blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004,medfører, at der kan ydes godtgørelse for CO2-afgift af industriens brændselsforbrug i dekvoteomfattede virksomheder. Loven blev notificeret i henhold til statsstøttereglerne meden ikrafttrædelse, betinget af godkendelse af EU-Kommissionen.Fra notifikationen af loven i 2004 og frem til den endelige afgørelse i sagen i juni 2009 erder forløbet 5 år. Den lange sagsbehandlingstid hos EU-Kommissionen skyldes flere for-hold. Først og fremmest er der tale om notifikation af et kompliceret og svært tilgængeligtområde.Hertil kommer, at EU-Kommissionen i løbet af processen ændrede opfattelse af mulighe-derne for, at loven kunne godkendes.Kommissionen tilkendegav indledningsvist overfor regeringen, at loven ikke kunne god-kendes, idet det fra dansk side ikke kunne garanteres, at de omfattede virksomheder alle varenergiintensive i overensstemmelse med definitionen i energibeskatningsdirektivet.På et møde den 27. april 2005 mellem embedsmænd i Skatteministeriet og EU-Kommissionen blev mulighederne for at få godkendt loven drøftet, herunder hvilke æn-dringer af loven, der i den forbindelse måtte være nødvendige for at bringe den i overens-stemmelse med energibeskatningsdirektivet og statssstøttereglerne. Regeringen var følgeligparat til at fremsætte et lovforslag i overensstemmelse hermed. Den ændrede lov ville med-føre, at energiintensive virksomheder omfattet af EU’s kvotesystem ville få fuld godtgørel-se for CO2-afgiften, mens ikke-intensive virksomheder, ligeledes omfattet af EU’s kvote-system, ville kunne få godtgørelse ned til den halve minimumsafgift i overensstemmelsemed energibeskatningsdirektivets artikel 17. Det var og er regeringens klare opfattelse, atder på det pågældende møde blev opnået enighed på embedsmandsniveau om, at en lovmed dette indhold kunne godkendes. Regeringen udarbejdede et ændringsforslag, som blevsendt i høring.Den nærmere udmøntning af regeringens og EU-Kommissionens enighed var genstand fordet næste møde, som blev afholdt den 12. oktober 2005. Kommissionen havde imidlertid pådet tidspunkt ændret opfattelse og tilkendegav nu, at en lempelse af CO2-afgiften for detkvoteomfattede område ville være at anse som statsstøtte, som ikke ville kunne godkendes.EU-Kommissionens forskellige udmeldinger i sagen komplicerede derfor processen medstatsstøttenotifikationen yderligere. Det blev også kompliceret yderligere af, at der varuenighed blandt EU-Kommissionens forskellige tjenestegrene. Den 27. september 2006meddelte EU-Kommissionen, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelses-procedure efter statsstøttereglerne. Herved blev sagsbehandlingen forlænget yderligere.

Hertil kommer, at EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse sideløbendemed notifikationsprocessen var under revision. Rammebestemmelserne udstikker rammer-ne for, under hvilke betingelser statsstøtte kan godkendes. Der var under forløbet en for-ventning om, at nye rammebestemmelser på området muligvis kunne indebære en løsningpå statsstøttesagen, som ville medføre en positiv afgørelse. Regeringen arbejdede i den for-bindelse aktivt for at få præciseret bestemmelserne, således at der blev mere klarhed over,hvornår støtte kan godkendes.Jeg havde den 12. september 2007 et møde med kommissiær Kroes’ kabinetschef BenSmulders om sagen, og det blev tilkendegivet, at EU-Kommissionen ville træffe en negativafgørelse efter de gældende rammebestemmelser. Mødet førte herefter til en fælles forståel-se med EU-Kommissionen om, at der kunne være en løsning i de nye rammebestemmelser,og at det derfor kunne være en god idé, at man udsatte behandlingen af sagen, indtil de nyerammebestemmelser var vedtaget. Sagen blev på denne baggrund udsat, indtil de nye ram-mebestemmelser blev vedtaget.Da de nye rammebestemmelser var blevet vedtaget af Kommissionen i 2008, meddelte EU-Kommissionen herefter regeringen, at sagen nu skulle behandles i overensstemmelse medde nye rammebestemmelser. Dette havde den konsekvens, at sagen i realiteten blev påbe-gyndt helt fra ny af med dertil hørende nye spørgsmål fra EU-Kommissionen, som regerin-gen måtte besvare. Det sidste svar fra dansk side blev afgivet den 14. juli 2008. EU-Kommissionens afgørelse kom den 17. juni 2009 og var en godkendelse betinget af, atEU’s minimumsafgifter blev respekteret, hvilket reelt var en negativ afgørelse.

Spørgsmål nr. 1:

Svar: