Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Behandling af klager over bedømmelse af prøver).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 11.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er fru Sophie Løhde.

Lovforslaget, vi nu behandler, indeholder en række ændringer af de gymnasiale uddannelseslove vedrørende behandling af klager over bedømmelser af prøver og har sin baggrund i det forlig, som samtlige partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance indgik en aftale om, vedrørende justeringer af gymnasiereformen fra 2005. I aftalen var der bl.a. enighed om at ændre reglerne for behandling af klager over bedømmelser af prøver i de gymnasiale uddannelser, således at det fremover bliver muligt at give en lavere karakter i tilfælde af ombedømmelse.

Som reglerne er i dag, gælder det for alle uddannelser inden for Undervisningsministeriets område, at der ikke kan gives en lavere karakter i forbindelse med ombedømmelse, når der klages over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. Det vil sige, at som reglerne er i dag, kan der i forbindelse med en klage over en bedømmelse i værste fald ske ingenting og i bedste fald gives en højere karakter.

Dette betyder med andre ord, at det for de studerende er risikofrit at klage over en bedømmelse, og det betyder i sin yderste konsekvens, at man som studerende principielt ikke behøver at have en velovervejet begrundelse for at klage. Denne lidt skæve balance mellem muligheder og ansvar retter vi nu op med lovforslaget her, således at ansvaret for at have en reel, velovervejet begrundelse for at klage flyttes fra ingen steder over til den enkelte studerende selv.

Jeg vil gerne understrege, at når vi i Venstre bakker op om lovforslaget her, skyldes det hverken interesse i at forøge eller formindske incitamentet til at klage for de studerende. Vi er derimod interesserede i, at de, der har en velovervejet begrundelse for at klage, naturligvis skal have muligheden for det, ligesom vi er interesserede i, at enhver bedømmelse afspejler den enkeltes faktiske kunnen. Med andre ord lægger vi i Venstre afgørende vægt på, at der altid skal træffes en materielt rigtig afgørelse i en klagesag, ligesom vi i Venstre lægger vægt på, at enhver bedømmelse skal ske ved nye, uvildige bedømmere.

På den baggrund må konsekvensen af dette udgangspunkt jo være – hvilket jeg har svært ved at forestille mig at nogen her i salen kan være uenige i – at det logisk også må indebære, at en ny bedømmelse også skal være upåvirket og uafhængig af den tidligere karakter, og at man dermed også skal kunne modtage en lavere bedømmelse i tilfælde af en ombedømmelse. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at den foreslåede ændring ikke vil få indflydelse på de mundtlige prøver og eksamener, da klager over dem ikke kan resultere i tilbud om ombedømmelse, men alene i tilbud om omprøve.

Vi er glade for i Venstre, at samtlige partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance står bag aftalen, som lovforslaget her er en udmøntning af, og jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre støtter det fremsatte lovforslag.

Tak til fru Sophie Løhde. Så er det fru Christine Antorini som ordfører.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget, som er en udmøntning af de ændringer, der skete af gymnasiereformen, vi som en bred forligskreds står bag.

Jeg synes, det er rimeligt, at det vil være sådan, at hvis man ønsker at klage over en bedømmelse af sin eksamen, kommer der en reel bedømmelse, hvor der jo så også kan være en risiko for, at bedømmelsen falder negativt ud, sådan at ens karakterer bliver lavere end den, man har fået i første omgang. Jeg vil dog samtidig sige, at vi er meget opmærksomme på den bekymring, som bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har rejst i det høringssvar, de har givet, nemlig at når man er ungt menneske, er det ikke bare noget, man gør for sjov, når man klager. Det er der som regel en god eller dårlig grund til, og det involverer også, at man skal være parat til at tage en konflikt med de undervisere, man har haft i den periode.

Det, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning beder om, er, at der også vil være en tilstrækkelig vejledning og rådgivning i forbindelse med en klageproces, herunder om de risici, der er, hvis klagen i givet fald skulle falde negativt ud. Jeg synes, det er meget vigtigt, og jeg håber, at undervisningsministeren vil knytte et par ord til den del af det, så jeg kan være sikker på, at der kommer en tilstrækkelig information til de unge mennesker, der står i en situation, hvor de vitterlig kan være blevet bedømt uretfærdigt. Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig støtter forslaget, fordi vi synes, princippet er rigtigt: Hvis man klager og der sker en ombedømmelse, kan udfaldet jo blive både positivt og negativt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg også gerne understrege, at Socialdemokraterne tidligere har fremsat forslag om at oprette en studenterombudsmand, som skal kunne hjælpe studerende og elever på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i netop en sådan situation, hvor vi af hensyn til retssikkerheden må give lidt bedre muligheder for, at helt unge mennesker rent faktisk får den hjælp og vejledning, der kan være behov for, hvis man støder ind i et system, der på en eller enden måde enten er uigennemskueligt, eller hvor man bliver urimeligt behandlet.

Vi vil gerne minde om dette beslutningsforslag i netop denne sammenhæng, fordi det i sidste ende er et spørgsmål om retssikkerhed, og vi vil også genfremsætte forslaget senere, da det lovforslag, vi tager stilling til her i dag, jo også skal gennemføres på Videnskabsministeriets område, dvs. for alle de lange videregående uddannelser. Vi er meget optaget af, at retssikkerheden er i orden, men det ændrer ikke ved, at vi støtter det konkrete lovforslag, der ligger her.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, og så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Dansk Folkeparti har indgået en politisk aftale med et bredt flertal her i Folketinget om ændringer af gymnasiereformen fra 2005. Vi har kunnet se, at gymnasiereformen har haft behov for servicetjek og justeringer, og hele Folketinget har selvfølgelig lyttet til såvel elever som lærere, og derfor indgik vi i Dansk Folkeparti i april i år en aftale om at justere reformen endnu en gang.

Med lovforslaget her ændrer vi eksamens- og prøvesystemerne. Hvis man i dag klager over en eksamenskarakter og eksamenen bliver ombedømt, kan man ikke få en lavere karakter end den, som oprindelig blev fastsat. Det ændres med lovforslaget, således at man fremover godt kan få en lavere karakter, hvis man klager over eksamensresultatet.

I Dansk Folkeparti finder vi det udmærket, at en klage og en ombedømmelse kan føre til en lavere karakter, ligesom det vil kunne føre til en højere karakter eller til den karakter, man oprindelig fik. Det er jo utrolig vigtigt for den studerende, at man har mulighed for at klage over sin karakter, hvis man føler sig urimeligt behandlet, og vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at man har den mulighed, for hvis man føler sig urimeligt behandlet, bør man selvfølgelig klage over det.

I dag justeres reformen så igen, og det er jo ikke første gang, det sker. Der er blevet lappet hist og her, og retorisk får jeg lyst til at spørge, hvor meget der er tilbage af den. Reformen ligner jo efterhånden et kludetæppe. Men når det så er sagt, støtter vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig forslaget og vil medvirke positivt til arbejdet i udvalget.

Tak til fru Marlene Harpsøe, og så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

SF bakker også op om dette lovforslag, for det er jo en del af den sidste aftale, der blev lavet om justering af gymnasiereformen, som SF også er en del af. Det var nogle ændringer, der skulle gøre undervisningen i gymnasiet mindre løsrevet fra virkelighed og hverdag og mere konkret, og det var nogle ændringer, der skulle få den meget omdiskuterede gymnasiereform til at fungere i praksis ved at lytte til dem, der kender til hverdagen på gymnasiet, nemlig elever, lærere og rektorer, og blive klar over, hvad de gerne ville have ændret. Det lykkedes, og vi blev i forligskredsen enige om en større ændringspakke, som lovforslaget her jo så er en del af, og som vi bakker meget op om fra SF's side.

Denne konkrete lovændring omhandler, som det også er blevet sagt tidligere, behandling af klager over bedømmelse af prøver. I dag kan der ikke gives en lavere karakter, hvis en elev vælger at få en ombedømmelse af sin eksamen, men fremover vil det være sådan, at hvis man vælger at få en helt ny bedømmelse af sin prøve, kan den resultere i både en højere og en lavere karakter. Dermed er det også oplagt, at ændringen kun gælder skriftlige prøver, da man jo ikke kan tage en mundtlig prøve frem og ombedømme den, så skal eksamen jo sådan set gå helt om.

I SF synes vi, det giver god mening, at når man beder om en ombedømmelse af en prøve, kan det gå både op og ned, ligesom udfaldet kan være både positivt og negativt, hvis man anker en afgørelse, der er truffet i retten. Det er selvfølgelig klart, at nu skal man tænke sig lidt bedre om, når man klager over sin eksamen bedømmelse. Det er rigtig vigtigt, at konsekvenserne af at klage kommer til at stå helt klart for den studerende, at der kommer vejledning om det, og at det måske bliver mere benyttet, at man som elev eller studerende vælger at få en udtalelse fra den censor, som traf den første afgørelse, så man kan få et eller andet grundlag for at finde ud af, om man synes, den bedømmelse var skudt helt ved siden af, eller om den måske faktisk i virkeligheden holder meget godt.

Til gengæld bliver der i høringssvarene rejst nogle mere generelle spørgsmål om uddannelsernes klagesystem: Kunne det måske trænge til et eftersyn? Det er jo sådan i dag, at det er rektor, der afgør klager over en eksamen, så det jo sådan set sine egne medarbejdere, han eller hun afgør klager over. Det kunne være, man skulle overveje et lidt mere uvildigt klagesystem, for som det også er blevet sagt, er det rigtig vigtigt, at elever har muligheder for at klage og blive behandlet ordentligt, uvildigt og neutralt af hensyn til deres retssikkerhed. Men lovforslaget her koncentrerer sig jo om karaktergivning ved ombedømmelse, og her er uvildigheden sikret, for det er jo sådan set en ny censor, der foretager den nye bedømmelse, og derfor kan SF som sagt støtte lovforslaget.

Tak til fru Nanna Westerby, og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Jeg kan godt forstå, at man umiddelbart synes, det giver mening at sige: Jamen hvis du klager, skal du også kunne få en lavere karakter, fordi det er en ny bedømmelse. Når vi i Enhedslisten alligevel vælger at være imod forslaget, er det, fordi vi er bange for, at det vil afholde elever fra at klage. Jeg har svært ved at se, at forslaget handler om så meget andet end det, og det er altså det primære for os at sikre elevens retssikkerhed, herunder selvfølgelig adgangen til at klage.

Jeg har en artikel her fra dr.dk, hvor der står, at de nye regler formentlig vil begrænse antallet af klager. Dette vurderer undervisningskonsulent Søren Wagner fra Undervisningsministeriet. Søren Wagner udtaler, og jeg citerer:

Når det er risikofrit at klage, gør det selvfølgelig, at man ikke er så tilbageholdende med at klage. Vi går ud fra, at dette her vil begrænse antallet af klager ude på skolerne.

Vi har bare ikke hørt noget sted fra, at det skulle være et problem, at der bliver klaget for meget. Rektorforeningens formand Peter Kuhlman siger, at det ikke er et problem, at der bliver klaget for meget.

Hvis vi nu stod i en situation, hvor der blev klaget helt vildt, og alle kunne se, at det ikke var rimeligt, ja, så kunne vi diskutere det. Men jeg kan ikke se argumentationen for det her forslag, og derfor stemmer vi altså imod, altså fordi vi er bange for, at det vil begrænse elevernes mulighed for at klage.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen, og så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi synes, det er en god idé, at der i forhold til mulighederne og vilkårene for at klage over prøver og eksamener bør være ensartede betingelser, uanset hvilket ministerium uddannelsesinstitutionen opererer under. Vi anser det også for en klar fordel, at når man først har taget imod et tilbud om ombedømmelse og får at vide, hvad det kan indebære, er det også på sin plads, at en ny vurdering giver mulighed for at nedsætte den oprindelige bedømmelse. De studerende vil på den måde langt mere seriøst skulle overveje præmisserne for bedømmelsen og reelt fagligt vurdere præstationen og ikke bare i surhed, eller fordi man er skuffet, sende en klage af sted med de omkostninger, det naturligvis medfører. Nogle siger formentlig også bramfrit: Lad os klage, det kan aldrig skade. Det fremgår af høringssvarene fra CBS.

Vi mener, at forslaget utvivlsomt kan medvirke til at reducere en snigende klagekultur hos de unge, som måske er vænnet til, at mange af livets facetter er til forhandling, hvis tingene ikke lige arter sig sådan, som Per og Poul helst ser. Vi har bestemt heller ikke noget imod, at det kan ses som et signal om, at man som studerende skal tage et personligt ansvar, hvor retssikkerheden bæres af et ønske om, at institutionen træffer den materielt rigtige afgørelse og ikke af, om man fejlagtigt har fået en bedre karakter på et tidligere tidspunkt.

Vi støtter forslaget, som det vist er fremgået af det sagte.

Tak til hr. Villum Christensen, og så er det undervisningsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den overvejende positive indstilling, de har fremlagt. Det er ikke nogen voldsomt stor sag, men jeg har personligt aldrig kunnet forstå, at det ikke var sådan, at når man klager, kunne det gå både den ene og den anden vej.

Jeg er helt med på, som det har været nævnt af et par ordførere, at de studerende og eleverne selvfølgelig skal være klar over, at der er en risiko for, at de får en dårligere karakter, hvis de klager. Jeg mener, at retssikkerheden er sikret, for der sker jo en præcisering i eksamensbekendtgørelserne af klagesagsbehandlingen, og derfor synes jeg ikke, det er nødvendigt at oprette et landsdækkende klagenævn, som i øvrigt også ville betyde store statslige merudgifter og være et stort apparat for forholdsvis få sager.

Selve ombedømmelsen vil følge forvaltningslovens almindelige regler om undersøgelsespligt, partshøring og begrundelse. Det vil være uvildige bedømmere, som skal fastsætte karakteren, og det skal de gøre på baggrund af klagen, den skriftlige opgave, de oprindelig bedømmeres udtalelser og institutionens afgørelse om at give tilbud om ombedømmelse. Jeg synes, det derved er sikret, at der er både rimelighed og retssikkerhed i det.

Jeg vil godt takke for den brede opbakning, der er til forslaget, og ser frem til, at ministeriet kan besvare spørgsmål i udvalget, så vi kan få sagen ekspederet.

Tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.