L 213 - 2009-10 - Bilag 18: Henvendelse af 6/5-10 fra Strafskatten

Høring over L 123 vedr. midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger.Generelle bemærkningerIndledningsvist skal bemærkes, at skattereformen på sigt er fuldt finansieret, ja endda ifølgeregeringen overfinansieret med 4½ mia. kr. på trods af, at Skattekommissionen (SK) kun havde tilopdrag at udarbejde forslag til en fuldt finansieret reform, der dog også kunne indeholde dynamiskeeffekter.Med dette lovforslag vil regeringen gennemføre et af SK’s forslag til finansiering, nemlig enudligningsskat (i det følgende kaldet særskatten) på store pensioner. Først hed det sig, at man pga.tekniske vanskeligheder ikke kunne vedtage et lovforslag sammen med resten af skattereformenForårspakke 2.0. Senere har udformningen været undergivet flere udskydelser og forskellige forligmellem regeringen og Dansk Folkeparti. I den forbindelse skal vi henvise til, at idéen stammertilbage til Lykketofts tid som finansminister, men blev opgivet netop pga., at det var umuligt atramme retfærdigt, ligesom skatten ville være teknisk vanskelig at opkræve. Alligevel er man nuhoppet på SK’s socialdemokratiske formand Carstens Kock’s limpind, og mener man har fundet enberettiget og retfærdig skat.Normalt plejer lovforslag at være begrundet i rimeligt omfang. Dette lovforslags begrundelsebegrænser sig til, at marginalskatten er sat væsentlig ned, og at dette indebærer en ”utilsigtet”gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter.En helt ny og farlig vej som begrundelse for skatteopkrævning, som hidtil har været skatteevnen.Hvis nu en pensionist skal til at have større skatteevne (læs mindre forbrug) end en anden borgermed samme indkomst, kan man i princippet i fremtiden tage enhver gruppe ud, som man ikkebryder sig om og sige, at de har nogle utilsigtede fordele, som skal særbeskattes, fx alle dehøjtlønnede, der udskød deres lønudbetalinger fra ultimo 2009 til primo 2010 (”utilsigtet”skattebesparelse = tab for staten på ca 1 milliard).

Spørgsmålet er, om denne særskat ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions § 141og 1. tillægsprotokol art.1, idet der er tale om diskrimination mht. formueforholdog alder. Dette vil blive nærmere undersøgt, såfremt særskatten gennemføres.2Der har aldrig tidligere været krævet (eller tilstræbt) symmetri mellem med hvilken fradragsprocentpensionsindbetalinger er sket, og de trækprocenter, der er betalt på det tidspunkt, hvor pensionenkommer til udbetaling. Pensionsindbetalinger har alle dage været en udskydelse af løn og følgeligderfor også sket i tillid til det - senest i 1998 – fastlagte pensionsbeskatningssystem, hvorefterpensionsudbetalinger beskattes på linje med andre personlige indkomster.Dette princip ønsker man angiveligt nu at bryde, således at pensioner over en vis størrelse skalbeskattes hårdere end andre tilsvarende indkomster. Det sker som led i en skattereform, der aleneer en skatteomlægning, hvor nedsættelsen af indkomstskatten (mere end) kompenseres ved nye ogøgede afgifter, i den forbindelse også stigende forbrugerpriser, begrænsning af fradrag mv. Afgiftero. lign. skal også betales af dem, som vil blive ramt af den påtænkte særskat. Det er de”velbjærgede”, de ”rige”, hedder det. Men de pågældende er i indkomstmæssig henseende ikkemere ”velbjærgede” eller ”rige” end andre med samme eller større indkomster. Det eneste specielleved dem er, at de er ældre, og tankegangen er åbenbart, at ældre ikke har samme ret til eller behovfor indkomst og forbrug som andre befolkningsgrupper. Den særlige skat er således klart udtryk foren skattemæssig apartheid og negativ aldersmæssig diskrimination.I bemærkningerne til lovforslaget til beskatning af kursgevinster (L122, side 22) forklares, hvorfornuværende obligationsejere fortsat ikke skal beskattes: ”Dermed beskyttes privates eksisterendedispositioner, idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes”.Skatteministeren har åbenbart indset, at der ville være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft,og han har derfor, rimeligt nok, friholdt investorer, der har "handlet i tillid til gældende regler". Nårman gør stik modsat overfor pensioner og pensionister er det endnu et udtryk for en urimelig ogarbitrær forskelsbehandling.Tilliden til pensionsopsparing vil nu blive brudt med den konsekvens, at den vil mindskes. Man kanselvfølgelig ikke sige præcist, hvor meget, men hvis opsparingen blot mindskes med 5 %3, så falderindbetalingerne med ca. 5 milliarder det første år, som i stedet bliver beskattet direkte med enskattebetaling på i størrelsesordenen 2.5 milliarder, mens borgerne beholder ca. 2.5 milliarder tilekstra forbrug eller (endnu værre) køb af ferierejser og sommerhuse.Da pengene ikke ligger døde hen i pensionsselskaber og – kasser, vil disse penge komme til atmangle til investeringer i produktion og arbejdspladser. Det er præcis det, der for samfundetbegrunder det nuværende pensionssystem. Særskatten repræsenterer i forhold hertil et eklatantløftebrud, en skat med tilbagevirkende kraft og sidst, men ikke mindst, en meget begrænset her-og-

nu gevinst i forhold til de mulige, men helt uoverskuelige skadevirkninger på pensionssystemet ogsamfundet.Videre skal det yderligere bemærkes, at ingen andre lande inden for EU, endsige i verden har entilsvarende skat på pensioner som PAL-skatten, som på sigt bidrager ca. 20 mia. kr. årligt tilstatskassen. Faktisk beskatter langt de fleste lande pensioner mere lempeligt end andre indtægter,lige bortset fra Danmark, hvor man som det eneste land ligefrem ønsker at beskatte pensionisterhårdere end alle andre borgere med samme indkomst.Som ovenfor nævnt er reformen alene enskatteomlægning,der (mere end fuldt ud) finansieres vedafgiftsstigninger og heraf afledte forbrugerprisstigninger, fradragsbegrænsning osv. Det kommer deberørte (nuværende og kommende) pensionister lige fuldt til at bidrage til. Med mindre fysikkenslove om forbundne kar ikke gælder i Danmark, er dette ensbetydende med, at disse såkaldte ”rige”pensionister, der har indtægter som gennemsnitlige sygeplejersker og skolelærere, vil blive hårderebeskattet end før skattereformen, på trods af løfter om det modsatte.Senest fremgår det af vedlagte undersøgelse fra Skatteministeriet offentliggjort i Børsen den 4. maj2010, at der ikke er rykket rundt på skattebelastningen mellem indkomstgrupperne, altså lige bortsetfra de såkaldte ”rige” pensionister, som nødvendigvis må komme til at svare en forholdsmæssigstørre skat end personer med tilsvarende indkomster inden for deres gruppe.

2. ElevatoreffektenS-SF har allerede proklameret, at hvis de kommer til magten, vil de ikke kun indføre enmillionærskat, men de vil også fortsætte og forhøje særskatten på pensionister. Dvs. at ikkealene vil effekten af ovenstående pkt. 1 være uendelig, men skatten kan også blive højereend svarende til den marginalskat, som den er fratrukket til.Det foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse, der reducerer særskatten med evt.fremtidige forhøjelser af topskatten. Det samme skal naturligvis være gældende for enforlængelse særskatten. Alt andet er bristende forudsætninger.3. Den ”utilsigtede” fordelDer har aldrig og vil heller aldrig blive en sammenhæng mellem skatten ved fradrag og vedudbetaling. Lang de fleste der kommer over særskattegrænsen vil tvungent have indbetalt tilderes pensioner igennem et langt arbejdsliv. Der er væsentlig forskel på, om dette ertilfældet eller om pensionsudbetalingen sker fra et depot, som er opsamlet gennem 10-15 år.Fx vil en overenskomstansat DJØF’er i staten (ikke chefer) ved pension i 2008 som 60-årighave: 191.616 kr., som 65-årig: 287.572 kr. og som 67-årig: 359.952 kr.4Disse beløb eropsparet ved almindelige tvungne pensionsindbetalinger. Som det fremgår stiger pensionenmed 30-35.000 kr. pr. år, jo længere man venter med at gå på pension. Hvis man gerne vilhave, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, er det ikke vejen frem at straffe dem,som bliver længere, ved en væsentlig højere marginalskat end andre mennesker.Videre er det kun de færreste, der i deres første år på arbejdsmarkedet har haft en løn, somhar ramt topskattegrænsen, og dermed haft den høje fradragsfordel.Desuden er der for indekskontrakter ikke fratrukket skat for indeksdelen, som nu ogsåsærbeskattes.Se om ægtefællepensioner nedenfor.4. Det særlige bundfradrag på 121.000 kr.I § 7a stk. 6 i lovforslaget hedder det:Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, forhøjes den andenægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig

Bundfradraget gælder kun, hvis den anden ægtefælle har personlig indkomst under121.000 kr. Dvs. at hvis den anden ægtefælle er på arbejdsmarkedet eller har fx efterløn vilder ikke blive tale om at kunne drage fordel af denne regel. Ja, selv hvis den andenægtefælle kun skulle have folkepensionens grundbeløb vil også dette beløb blive fradraget.Kun hvis der er tale om en ægtefælle totalt uden indtægter og under 65 år (ellers har man jofolkepension) vil dette fradrag kunne anvendes fuldt ud, eksempelvis af ældre mænd medøkonomisk charme, der har anskaffet en trofækvinde. Dette er ikke i overensstemmelsemed, hvad der var gældende for fradraget i mellemskatten.Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at man ved særskattens indførelsegenindfører mellemskatten for pensionister, idet særskatten begynder allerede ved enindtægt på 362.800 kr., mens topskatten i 2011 først begynder ved 409.100 kr.5. ÆgtefællepensionÆgtefællepension er en forsikringsordning ligesom invalidepension, hvilken man harundtaget for særskatten. Der er altså ikke tale om nogen ”utilsigtet” fordel forægtefællepensionister. Det drejer sig derimod om en pension, hvor et ægtepar netopansvarligt har sikret deres familie i tilfælde af dødsfald og derfor samfundet for en muligforsørgerbyrde. Typisk vil en ægtefællepension udgøre 30-50 % af afdødes egen pension.Denne lægges så oven i den overlevende ægtefælles egen indtægt eller pension. Selv ombegge ægtefællers pension inden dødsfaldet har været under grænsen på 362.800 kr. vil ensambeskatning nu ikke alene betyde, at man skal betale topskat af beløbet, men ogsåsærskat. Det foreslås derfor, at ægtefællepensionister ligesom ægtefæller får mulighed for atfå et ekstra bundfradrag på 121.000 kr.Vi vil ikke undlade at bemærke, at dette især vil komme til at ramme kvinder, da de typisk eryngre end deres ægtemænd og lever længere. Der er altså også et element afkønsdiskrimination i den måde særskatten rammer.6. Pensionister har ikke beskæftigelsesfradragVed skattereformen er beskæftigelsesfradraget steget til 13.600 kr. for personer med sammeindtægt som de personer, som rammes af særskatten. Dette kommer ikke pensionister tilgode. Ganske vist betaler pensionister ikke arbejdsmarkedsbidrag, men dette har de gjort affradraget for deres pensionsindbetalinger. Det kan altså konstateres, at pensionister, derrammes af særskatten ikke alene betaler 6 % mere af indtægter over særskattegrænsen endpersoner med tilsvarende arbejdsindkomster, men at de også betaler skat og eventueltsærskat af 13.600 kr., som sammenlignelige arbejdsindkomster ikke betaler.7. Pensioner fra udlandetTilsyneladende er pensioner fra udlandet kun omfattet, hvis de er kommet ind under danskefradragsregler. De fleste vil imidlertid have optjent deres udenlandske pensionsordningergennem arbejde i udlandet og så modtage en anden ordning fra arbejde i Danmark.Sådanne udenlandske ordninger er undtaget, vel ud fra en betragtning om, at der ikke er enutilsigtet fordel på trods af, at skatteevnen er den samme, som den danskere med sammeindkomst har, som desuagtet skal betale særskatten, ligesom man ellers opretholder

Økonomiske og administrative virkninger af forslagetØkonomiske konsekvenserIfølge lovforslaget regnes med, at 31.000 personer i 2011 vil blive ramt af forslaget, mens man ikkeoplyser, hvor mange man regner med i løbet af skattens 9 virkeår vil blive ramt. Disse tal er med etbundfradrag for skatten på 362.800 kr., mens Forsikring & Pension ved SK’s bundfradrag på284.000 kr. kom frem til, at knap 150.000 nuværende pensionsopsparere og 37.000 pensionisterville blive ramt af særskatten.5De 37.000 kr. inkluderede alle pensioner bortset fra folkepensioner,dvs. også invalide- og svagelighedspensioner, som fra pensionsforsikringsselskaber og – kasser forAC’ere vil ligge over 284.000 kr.Berlingske Tidende viser den 29. april 2010 i nedenstående diagram andelen af pensionister over65 år, der rammes af særskatten i de hårdest ramte kommuner.

I den forbindelse skal bemærkes, at diagrammet alene omhandler personer over 65 år. Hertil skalaltså lægges pensionister i aldersgruppen 60-64 år.Hvis det anslås, at pensionisterne alene i de 10 omtalte kommuner, der vil blive ramt i førsteomgang, udgør 20.000 personer, skal resten af landet lægges til. Fra vores side antager vi, at demder vil blive berørt af særskatten allerede i 2011 bliver et betydeligt større antal personer end bådeangivet i lovforslaget og af SK.For så vidt angår provenuet er det interessant at se, at lovforslaget angiver, at særskatten i 2011skal give 260 mio. kr., mens SK med et meget lavere bundfradrag og med en skat på 9 % mente, atprovenuet i 2010 skulle være 250 mio. kr. Et af disse tal må være forkert. Hvis SK’ s tal er rigtigt,kan provenuet med en særskatteprocent på 6 alene af den grund kun give ca. 2/3 af 250 mio. kr. DaSK’ s tal videre er beregnet på alle typer af pensioner og for en lavere grænse, burde tallet ilovforslaget nok snarere være under det halve i provenu. I den forbindelse skal det erindres, at medafslutningen af særskatten i 2020 vil de fleste kommende pensionister gøre alle tænkelige forsøg påat holde deres pension lavest muligt indtil særskattegrænsen nås, hvilket bl.a. kan gøres ved atudskyde ratepensioner og anden pension, gå tidligere på pension end ellers beregnet, ophøre medat indbetale yderligere til pension mv. Disse muligheder har pensionister, der allerede har taget hulpå deres opsparinger, ikke.Det er således vores opfattelse, at antallet af ramte vil være større og provenuet mindre end angiveti lovforslaget. Når det tages i betragtning, at den varige virkning kun – stadig ifølge lovforslaget – er35 mio. kr., er det vores påstand, at skatten provenumæssigt for det danske samfund vil give et stortunderskud, hvorfor skatten alene gennemføres på grund af misundelse og stædighed fraforslagsstillernes side.Vi har endvidere bemærket, at lovforslaget under pkt. 3.1.1 i sine økonomiske konsekvenser for enrække familietyper kommer med en bemærkning om, at der ikke er indregnet effekten afafgiftsmæssige stigninger og den grønne check. I den forbindelse skal gøres opmærksom på, atman skal have mindre end 362.800 kr. for at få grøn check, og desuden skal vi endnu en gangpåpege, at skattereformen er fuldt finansieret og de pgl. skattelettelser udraderes af de øgedegrønne afgifter og andre øgede udgifter som følge af skattereformen. Alle i undertegnede gruppehar undervist og/eller været censorer ved universitet eller højere læreanstalter, og vi kan konstatere,at en så mangelfuld, tendensiøs og overfladisk gennemgang af en problemstilling, sombemærkningerne til dette lovforslag er udtryk for, ville falde under dumpegrænsen, og betegnelsenlovsjusk ligger lige for.Administrative udgifterI lovforslaget står der vedrørende indførelsen af særskatten, at den ventes at medføreengangsudgifter til systemtilretning på 15,5 mio. kr. samt årlige it-driftsudgifter på 1 mio. kr. Hertilskal så lægges de administrative omkostninger til gennemførelse af lovforslaget og senereadministration af dette, herunder utallige henvendelser fra borgere, som rammes eller tror derammes. Hvis blot hvad der svarer til halvdelen af de berørte henvender sig til SKAT eller andreoffentlige myndigheder herom, vil dette nemt beløbe sig til 3-4 mio. kr. i årlig administration. Der viljo løbende være nye borgere, der skal på pension og/eller ændrer deres pensionsforhold.I lovforslaget skriver man frejdigt, at lovforslaget ikke forventes at have nogen økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet.I den forbindelse skal det nævnes, at Danica pension alene til dato har afholdt 15.000 kundemøder,25.000 telefonmøder og besvaret ca. 50.000 henvendelser fra forvirrede og bekymrede kunder. Lavt7

sat kan det have kostet Danica 15.000x500 kr., 25.000x250 kr. og 50.000x100 kr., eller i alt 18,75mio. kr., hvortil kommer tid, gener, tabt arbejdsfortjeneste hos kunderne. Danica dækker ca. 20 % afpensionsmarkedet, så 80-100 mio. kr. til dato er formentlig et rimeligt skøn. Disse omkostningerbæres af alle pensionssparerne, ikke kun af de såkaldt ”rige”.Når alt lægges sammen, må det hermed konstateres, at denne skat vil medføre store administrativebyrder for pensionsselskaberne og sammenlagt vil give et uoverskueligt negativt provenu forsamfundet.Oveni skal lægges de langsigtede konsekvenser, som den opståede mistillid til pensionsopsparingvil have på de offentlige udgifter til ældre medborgere. Mange, også dem der slet ikke vil komme inærheden af særskattegrænsen vil nemlig tænke, jamen, vil de ramme mig næste gang, og såundlade at i hvert fald foretage frivillig pensionsopsparing. Dette vil for mange mennesker være detsamme som at lade pengene indgå i alm. forbrug, og evt. overskud vil ofte gå til ferierejser,sommerhuse, nyanskaffelser til hjemmet mv.

Afsluttende bemærkningerVi vil efter ovenstående grundige gennemgang blot konstatere, at der er tale om enaldersdiskriminerende skat, som har tilbagevirkende kraft og som rammer en gruppe borgere, somefter et langt liv ikke kan ændre på deres økonomiske vilkår gennem arbejde, eller opsparing. Medden foreslåede skat vil det danske skattesystem nå et nyt lavpunkt af diskrimination, vilkårlighed,smålighed og skat med tilbagevirkende kraft.Reelt er pension en naturlig nedsparing, som samfundet ikke behøver at bidrage yderligere til end,hvad den pålægger andre sammenlignelige dele af befolkningen. Normalt plejer man at sige, at debredeste skuldre skal bære de største byrder, men her har man virkelig fundet en forsvarsløsgruppe i samfundet, om hvilken man sikkert har ment, lad de gamle betale, enten opdager de detnok ikke, eller også kan det jo være lige meget, da de nok snart alligevel er helt ude af billedet.Imidlertid har regeringen med forslaget ramt midt i solar plexus af deres kærnevælgere, som nu måse sig om efter nye græsgange. Det kan godt være, at gruppen, forslaget rammer, ikke er fysiskstærke eller har en fremtid for sig på arbejdsmarkedet, men lige netop den gruppe, som manrammer, består måske ikke af de rigeste, men derimod de mest veluddannede, som siden 50'ernehar været tvunget ind i solidariske pensionsordninger gennem deres arbejde. Disse mennesker hari deres erhvervsaktive liv i forvejen betalt verdens højeste skatter, men stort set ikke liggetsamfundet til byrde.En solidarisk, overenskomstbaseret pensionsordning omfatter ikke alene alderspension, men underhele opsparingen en forsikring ved tab af erhvervsevne, enkepensionsforsikring ogbørnepensionsforsikring, hvilket friholder staten for store forpligtelser. Modsætningen hertil er enindividuel ratepension oprettet over få år med store og spekulative indbetalinger.Hvis man skulle ramme dem, man virkelig oprindelig gerne ville ramme, nemlig dem der har trukketmillioner fra på ratepensioner i løbet af en kort årrække, ville der være tale om nogle få tusinde,måske kun få hundrede personer, som alligevel har andre måder at unddrage sig at skattevæsenetramme dem for hårdt.

Den foreslåede skat er i forhold hertil helt summarisk, idet der ikke tages hensyn til hverkenindkomstforløb, opsparingsforløb, eventuelle beskattede afkast undervejs eller den opsparingsform,der har været benyttet, kun den endelige udbetaling. Konkret særbeskatter man således også detafkast, pensionsopsparingen har haft (og som allerede er PAL beskattet), og som kan svare til,måske, halvdelen af depotværdien for en 40-årig opsparingsperiode. Det er urimeligt.Derfor mener vi også, at dette forslag skal begraves, men hvis ikke denne bøn efterkommes, skal vihenstille, at følgende ændringer i det mindste tilføjes lovforslaget,at det særlige bundfradrag forhøjes fra 121.000 kr. til det fulde bundfradrag, og på sammemåde, som tilfældet var for mellemskatten, som man nu har genindført for pensionister, ogat dette fradrag også kommer ægtefællepensionister til gode,at der gennemføres en bestemmelse, der reducerer særskatten ved evt. fremtidigeforhøjelser af topskatten. Det samme skal naturligvis være gældende for en forlængelsesærskatten,at man foretager nogle korrekte og ærlige beregninger og begrundelser i bemærkningerne tillovforslaget,at der udarbejdes realistiske eksempler på indkomst- og opsparingsforløb, der underhensyntagen til forsikringselementet og afkastbeskatningen, viser, hvorledes skatten rammerforskellige pensionistgrupper, som de er i dag.

Forbud mod diskriminering