Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende Forslag til Lov omændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Midlertidig udlignings-skat på store pensionsudbetalinger, afskaffelse af særligt ægtefællefradrag m.v.) (L 213).

Organisationer

Akademikernes Central-organisation (AC)

Bemærkninger i høringssvar

AC understreger indledningsvistvigtigheden af, at skattesystemetunderstøtter en fortsat udbygningaf pensionssystemet. Pension skalerstatte tab af lønindkomst. Der-for bør pension også beskattes pålige fod med lønindkomst.En særskat på visse pensionsud-betalinger afviger fra dette prin-cip. En person med en indkomstover bundgrænsen vil komme tilat betale mere i skat, hvis ind-komsten stammer fra pension,end hvis indkomsten stammer fraløn.AC var særdeles bekymret veddet første udkast til en sådan sær-skat på store pensionsudbetalin-ger, idet skatten rørte ved degrundlæggende mekanismer, somhele arbejdsmarkedspensionssy-stemet er bygget op omkring,herunder, at det skal kunne betalesig for alle at indbetale til pensi-on - uanset indkomst.Det er AC’s vurdering, at medaftrapning på under 10 år, er detgenerelle princip i overvejendegrad fastholdt. Det vil dermedfortsat være attraktivt at spare optil pension, og opbakningen til degenerelle aftaler på arbejdsmar-kedet om pension vil ikke længe-re være sat under det samme pres.Debatten om udligningsskattenhar dog skabt usikkerhed omrammerne for pensionsopsparing.AC forudsætter, at der er tale omet engangsindgreb, som afspejlerhelt særlige vilkår i den aktuellepolitiske situation. Det er megetvigtigt, at der fremadrettet kom-mer politisk ro om pensionsbe-skatningen. Beslutninger om pen-sionsopsparing og tilbagetræk-ning er langsigtede og kræverMed indførelsen af udlignings-skatten ligger skattereglerne forfradrag for pensionsindskud ogfor udbetalinger af pensionsord-ninger fast indtil mindst 2019.Der er dermed skabt ro om vilkå-rene for pensionsopsparing bådemed hensyn skatteværdien afpensionsindbetalinger og medhensyn til beskatning af pensi-onsudbetalinger.

Kommentar til bemærkninger

forudsigelige rammer.Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd (AE-rådet)I forbindelse med Forårspakke2.0 var en del af finansierings-elementerne en udligningsskat påstore pensionsudbetalinger, derskulle have været gældende alle-rede fra og med 2010. Udlig-ningsskatten blev dog forsinket,og forslaget er først fremlagt nuog er blevet væsentlig udvandet iforhold til det oprindelige udspil.Ifølge aftalen om Forårspakke 2.0skulle udligningsskatten give etvarigt provenu på80 mio. kr. Med indeværendeforslag ventes det varige provenublot at være på 35 mio. kr. Det iforvejen lille bidrag fra udlig-ningsskatten er altså blevet yder-ligere reduceret.Dette er specielt problematisk, damange af elementerne i Forårs-pakke 2.0 har en meget skæv for-delingsprofil og giver store ge-vinster til de personer med højestindkomst. Udligningsskatten vardog et af de elementer, der rentfaktisk havde en pænere forde-lingsprofil, og således rettede enlille smule op på den samledefordelingsprofil. Med denne ud-vanding er det endnu mere be-grænset, hvor meget udlignings-skatten retter op på fordelings-profilen. Forslaget udligner kunfor en meget lille del af de perso-ner, der med meget høje fradraghar skudt store beløb ind på pen-sionsopsparinger. Disse kan nuudbetales til en lavere marginal-skat, og da den fulde udlignings-skat på 6 pct. kun gælder i fire år,vil gevinsten for disse udbetalin-ger vokse fremover. AE støtterselve idéen med en udlignings-skat, men mener, at dette forslager så udvandet, at det reelt ikkeretter op på de store utilsigtedegevinster, som personer med sto-re pensionsudbetalinger får franedsættelsen af den øverste mar-ginalskat i Forårspakke 2.0.AE kan derfor ikke støtte forsla-get.Det fremgår af aftalen af 1. marts2009 om Forårspakke 2.0, at derskal indføres en midlertidig ud-ligningsskat af store pensionsudbetalinger. Det skal ved ud-formning af den konkrete ord-ning sikres, at det fortsat vil væreattraktivt at spare op til egen for-sørgelse i alderdommen.Profilen for udfasning af udlig-ningsskatten er fastlagt ud fra dethensyn, at opsparing foretaget førskattereformen så vidt muligtskal pålægges udligningsskat,mens opsparing foretaget efterskattereformen så vidt muligt ik-ke pålægges udligningsskat.Udligningsskatten bør ideelt setkun omfatte udbetalinger, derhidrører fra indbetalinger, der erfradraget med høje fradragsvær-dier, dvs. indbetalinger før skat-tereformen. Derimod bør udlig-ningsskatten ideelt set ikke på-lægges udbetalinger, der hidrørerfra indbetalinger, der sker til delavere fradragsværdier efter skat-tereformen.Disse ideelle betingelser kanimidlertid ikke opnås fuldt ud.Det har været bestræbelsen, atden konkrete model for udlig-ningsskatten skal være så enkelsom muligt, herunder, at der skalgælde den samme sats for udlig-ningsskatten i hvert enkelt år foralle pensionsopsparere.Afhængig af dels aftrapningspro-filen for udligningsskatten, delslængden af aftrapningsperiodenkan en fælles enhedssats for detenkelte år på deneneside inde-bære, at nogle af de udbetalinger,der omfattes af udligningsskat-ten, er indbetaltefterskattere-formen til de lavere fradragsvær-dier. Dette kan påvirke incita-mentet til pensionsopsparing inegativ retning. På denandenside kan dette indebære, at nogleSide 3

af de udbetalinger, der ikke om-fattes af udligningsskatten, idetudbetalingen sker efter udfasnin-gen af skatten, hidrører fra indbe-talinger, der er foretagetførskat-tereformen til høje fradragsvær-dier.Disse to modsatrettede hensynafvejes bedst over for hinandenmed en model, hvor udlignings-skatten udfases over relativt få år.Den hurtige udfasning af udlig-ningsskatten betyder, at det kuner de pensionister, der efter skat-tereformen foretager indbetalin-ger til en lavere skatteværdi, mensom relativt hurtigt får udbetaltpensionsopsparingen, der i enovergangsperiode kommer til atbetale udligningsskat af en - ty-pisk beskeden - andel af derespensionsudbetalinger. Udlig-ningsskatten fastholdes på 6 pct. ikun 4 år. Herefter udfases denhurtigt over kun 5 år.AE støtter forslaget om afskaffel-se af ægtefællefradrag for be-grænsede skattepligtige.AE støtter tiltaget med at be-grænse muligheden for fejl ogmisbrug via Tast-Selv.ATPATP har ingen bemærkninger tillovforslaget.Forslaget er samfundsskadeligt,idet det bryder en kontrakt mel-lem borgerne og politikerne.Indførelsen af udligningsskattenindebærer ikke et kontraktbrud iforhold til pensionsopsparerne.Formålet med udligningsskatten er(delvist) at neutralisere den skatte-lettelse, som skattereformen med-fører for så vidt angår den eksiste-rende pensionsopsparing, der erfratrukket til højere fradragsværdierfør Forårspakke 2.0. For den eksi-sterende pensionsopsparing inde-bærer udligningsskatten, at allepensionsudbetalinger i kraft afskattereformen får en skattelettelse(før udligningsskat). Udlignings-skatten neutraliserer delvist denneSide 4

skattelettelse.Da udligningsskatten kun er 6 pct.,medens marginalskattelettelsenover den tidligere 2009-grænse formellemskat er 7,5 pct., og da pen-sionsudbetalinger under dennegrænse på 362.800 kr. (2010-niveau) friholdes for udlignings-skatten, vil pensionsudbetalingerneikke blive pålagt en højere skat enduden gennemførelse af skattere-formen. Tværtimod vil pensions-udbetalingerne også efter skattere-formen få en vis indkomstskattelet-telse som følge af lettelsen i bund-skattesatsen og forhøjelsen aftopskattegrænsen. Se dog ogsåkommentaren til DJØF.Forslaget opfattes som lovgiv-ning med tilbagevirkede kraft,selvom det formelt ikke er tilfæl-det. Skatten rammer relativt til-fældigt og det er til en vis gradmuligt at undgå den ved at ændreudbetalingsmønsteret.Forslaget er et forsøg på at skabemillimeterretfærdighed på et om-råde, hvor den ikke kan skabesretfærdighed. Skatten skaber mis-tillid hos borgerne.Skatten ses som en omfordelingmellem de, der har sparet op, ogde, der ikke har sparet op. Der eringen garanti for, at skatten ikkekan genindføres, så borgerne harfået et stærkt incitament til at le-de efter opsparingsmuligheder,der ikke vilkårligt kan beskattes.I stedet for at bruge offentligeressourcer på at udvikle it-systemer til at administrere ud-ligningsskatten, burde der brugesressourcer på at udvikle og gen-nemføre en forenkling af skatte-systemet, så der ikke er så mangeforskellige regler eksempelvisforskellen mellem beskatningenaf aktier og obligationer og for-skellene mellem beskatning afaktier, der handles på et reguleretmarked og aktier, der handles påOTC.Ligesom det i visse tilfælde ermuligt at undgå at skulle betaletopskat af pensionsudbetalingerved at forlænge udbetalingsperi-oden, er det i visse tilfælde mu-ligt at undgå at skulle betale ud-ligningsskat af pensionsudbeta-linger ved at forlænge udbeta-lingsperioden. I begge tilfælde erdet ønskværdigt, at pensionsop-sparerne forlænger korte udbeta-lingsforløb til længere udbeta-lingsforløb, så udbetalingernedækker en større del af perioden,hvor man er pensionist, eller tillivsvarige udbetalingsforløb.

væsentligt skridt i retning af enlangt mere ensartet beskatning afaktie- og kapitalindkomst. Mednedsættelsen af den højeste be-skatning af kapitalindkomst til 42pct. kommer beskatningen såle-des til stort set at svare til beskat-ningen af aktieindkomst på øver-ste progressionstrin. For så vidtangår de forskellige fradragsreg-ler for aktier optaget til handel pået reguleret marked og andre ak-tier, bemærkes, at regeringen se-nest i 2008 fremsatte forslag omophævelse af kildearts-begrænsningen for aktier optagettil handel på et reguleret marked.Regeringen kunne imidlertid ikkesamle flertal for forslaget, derderfor ikke blev gennemført.Danske civil- og akade-miingeniørers Pensions-kasse (DIP)Generelle bemærkningerMedlemmerne af DIP har forlangt størstedelen en ganske al-mindelig pensionsordningtilknyttet deres ansættelse underoffentlig overenskomst. Det vilsige, at de har en livsbetinget al-derspension i form af en livrente.Ingeniørerne er karakteriseretved, at de i dag går relativt sentpå pension set i forhold til andrefaggrupper, fordi de synes at ar-bejdet giver dem positive udfor-dringer.De opnår derfor relativt høje pen-sioner - ikke ved spekulative in-vesteringer eller ekstra indbeta-linger - men gennem et langt ind-betalingsforløb og en sen pensio-neringsalder.Det er derfor med bekymring, atpensionskassen ser, at pensione-rede medlemmer nu vil blive be-skattet yderligere gennem indfø-relse af udligningsskatten.Beskatning af højere tilbagetræk-ningsalderHovedproduktet er en kollektivordning med en livsbetinget liv-De eksempler, som DIP viser i sithøringssvar, illustrerer det enklefaktum, at jo længere tid, der spa-res op i en pensionsordning, jostørre bliver pensionen.DIP vurderer, at forslaget i sin nu-værende form, vil føre til, at manforlader arbejdsmarkedet tidligereend uden udligningsskat, således atpensionsordningen udbetales overen længere periode med henblik påminimering af udligningsskatten.I et progressivt skattesystem erder incitament til at strække ud-betalingen af en pensionsopspa-ring af en given størrelse overden længst mulige periode. Ind-førelsen af udligningsskatten in-deholder samme incitament. Ensådan effekt er ønskværdig.At udligningsskatten er midlerti-dig indeholder tilsvarende inci-tament til at udskyde det tids-punkt, hvor udbetalingen af enpensionsordning påbegyndes, ek-sempelvis fordi tilbagetræknin-gen fra arbejdsmarkedet udsky-des. En sådan adfærd er ønsk-værdig.

rente. Det betyder, at man opnåren ”gevinst” ved at udskyde pen-sionsudbetalingen.Denne ”gevinst” opstår dog ved,at der er kortere periode for udbe-talingen af pensionsydelsen –men også ved, at de overlevendemedlemmer i den kollektiveordning hvert år opnår en ”ge-vinst” fra de medlemmer, som erdøde i året. Det er derfor en heltnormal ordning, hvor medlem-merne naturligt vil se en stigendepension, hvis man udskyder pen-sioneringstidspunktet.I dag er den gennemsnitlige pen-sionsalder over 65 ½ år. Indførel-se af udligningsskatten vil kom-bineret med den høje tilbage-trækningsalder medføre, at DIP’smedlemmer i stort omfang vilblive ramt af udligningsskatten.Derfor vil medlemmerne i dekommende år være i tvivl, om detkan betale sig at udskydetilbagetrækningsalderen i sammeomfang som i dag.Det er derfor ikke kun spørgsmå-let om, at man sammenligningerskat for en pensionist inklusiveudligningsskatten med situatio-nen før skattereformen – men og-så, at pensionisten i den resteren-de levetid vil blive beskattet af enhøjere pension. Der kan tilskyndetil en pensionering på et tidligeretidspunkt.Udligningsskatten vil derfor virkemod den politiske hensigt om, atlønmodtagerne gerne skal blivelængere på arbejdsmarkedet.DIP illustrerer det anførte i tokonkrete eksempler, hvor den år-lige pension ved pensioneringved alder 65 – 70 vises for delsen kvinde på 68 år i offentlig an-sættelse med en livrente, dels enmand pensioneret fra offentligansættelse i 2009 som 70-årigmed en livrente.

I DIP’s vurdering fokuseres derudelukkende (i lidt tekniske termer)på substitutionseffekten af skatte-nedsættelsen, og indkomsteffektennegligeres. Skattenedsættelserne påarbejde indebærer desuden, at derer incitament til at deltage på ar-bejdsmarkedet i større omfang endtidligere.I det omfang en person bliverlængere tid på arbejdsmarkedetend tidligere, vil der på den eneside være behov for mindre op-sparing end tidligere til alder-domsforsørgelse, og på den an-den side vil den længere tid påarbejdsmarkedet indebære mu-lighed for at foretage en størreopsparing. Ved at blive på ar-bejdsmarkedet opnås en lempelsepå 6,9 pct. af hele indkomstenover den 2009-topskattegrænse,der udbetales (eksempelvis 83pct. af bruttoindkomsten), me-dens udligningsskatten kun udgør6 pct. af de resterende 17 pct. afbruttoindkomsten (her sat ligmed pensionsudbetalingen) over2009-topskattegrænsen.

Generelle betragtninger vedr.Forårspakke 2.0DE har en række generelle be-tragtninger om dels de positiveelementer, dels enkelte negativeelementer på finansieringssiden iForårspakke 2.0.DE foreslog i forbindelse medhøringen af skattereformen i2009, at det samlede lov-kompleks om Forårspakke 2.0.skulle underkastes et étårsefter-syn – og DE er tilfreds med, atdet netop er det, der er sket her iapril og maj 2010, hvor der erblevet afklaret og justeret på enbetydelig række af delelementer-ne i skattereformen.Specifikke bemærkningerDE anerkender, at lovforslaget ermindre skadeligt end det oprinde-lige forslag om udligningsskat,som indgik i forliget om Forårs-pakke 2.0 fra 2009. Det er en for-bedring, at denne særskat er ud-faset i 2020 frem for i 2043.DE mener - isoleret set - ikke, atprovenuet fra denne skat står målmed effekterne af skatten, som-alt andet lige - kommer til athæmme opsparingen i samfundet.DE anerkender den dog somnævnt under de generelle be-mærkninger, som et af finansie-ringselementerne i det samledekompleks omkring skatterefor-men.DE er betænkelig ved det elementaf lovgivning med tilbagevirken-de kraft, som dette lovforslag in-deholder, idet det jo er en allere-de af stedfunden opsparingsad-færd, som hermed pålægges ensærskat.Der henvises til kommentaren tilAE-rådet

vente en skærpet beskatning.Dansk Erhverv er ikke enig iDer henvises til kommentaren tilvurderingen af, at lovforslagetFinansrådet.hverken vil få økonomiske elleradministrative konsekvenser forerhvervslivet. Dels hæmmer detopsparingen i samfundet og der-med indirekte kapitaldannelsen tilbrug for investeringer. Selvomlovforslaget vedrører personskat-teloven, så kan der let opstå ad-ministrative meromkostningerogså for erhvervslivet, fx i for-bindelse med en samlet kortlæg-ning af medarbejdernes pensi-onsordninger.Danske Advokater (DA)DA har ingen særskilte holdnin-ger til en politisk beslutning omat indføre en udligningsskat. DAhæfter sig ved, at provenuet kuner 35 mio. kr. i varig virkning,hvor der ifølge den oprindeligevirkning skulle tilvejebringes etvarigt merprovenu på 80 mio. kr.Udligningsskatten skal ifølgebemærkningerne fastholde pro-venuet af pensionsudbetalinger,hvis mellemskatten ikke var af-skaffet. Ønsket om at fastholdeprovenuet er begrundet med, atpensionsudbetalinger foretagetfør 2010 kunne fradrags ogsåmed virkning for mellemskatten.Bundfradraget for udlignings-skatten svarer til den beløbsgræn-se, der ville have været gældendesom grænsen for beregningen afmellemskatten, hvis mellemskat-ten fortsat havde eksisteret i2010. Mellemskattegrænsen erimidlertid forhøjet ekstraordinærti 2009. Man kunne derfor lige såvel have valgt en fremskrivningaf den tidligere gældende mel-lemskattegrænse, idet flere per-soner tidligere har opnået skatte-besparelse på mellemskatten vedpensionsindbetalingerne.Omvendt betyder forslaget, atindbetalinger foretaget i 2010, ogfølgende år vil blive omfattet afSide 9

udligningsskatten, hvis udbeta-lingerne påbegyndes inden udlig-ningsskatten ophører. Det anføresi bemærkningerne, at det kun vilvedrøre relativt få personer. DAmedgiver, at regler, der skulleskelne mellem, om udbetalingerhidrører fra indbetalinger, foreta-get før 2010 eller i 2010 og sene-re, ville blive endnu mere kom-plicere end de foreslåede.Lovteknisk burde udligningsskat-ten være indføjet som et nyt nr. 7i personskattelovens § 5 i stedetfor som et nyt nr. 3. Herved villeman undgå at skulle ændre enrække eksisterende paragrafhen-visninger som skal ændres på ny,når udligningsskatten ophørermed udgangen af 2019.Bestemmelsen om udlignings-skatten er indsat på det sted i per-sonskattelovens opregning afskatter, hvor den hører naturligttil, hvilket vil sige efter topskat-ten, der er § 7 i personskattelo-ven. Det er rigtigt, at der i 2020bør ske ændringer af personskat-teloven som følge af, at udlig-ningsskatten på dette tidspunkt erfuldt udfaset.Det kan bekræftes

I bemærkningerne side 21, spalteto, er der en henvisningsfejl, idethenvisningen rettelig skal være til§ 6.DatatilsynetDatatilsynet har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.DJØF har været kritisk over forde oprindelige forslag om en ud-ligningsskat fra hhv. Skattekom-missionen og grundrids i aftalenom Forårspakke 2.0.DJØF’s kritik har været rettetimod især to punkter: 1) Risikoenfor påvirkning af hele opspa-ringsstrukturen, som kunne ud-sætte de aftalebaserede pensions-ordninger på arbejdsmarkedet foren skævvridning og 2) Den utro-lige kompleksitet i lovgivningen,der tilmed ville kunne resultere i,at skatteydere ville komme udmed en samlet større skattebeta-ling efter reformen end før re-formen.Det første kritikelement har væretmarkeret meget stærkt i offent-ligheden af navnlig AC og F&P,mens DJØF i sine samlede mel-dinger om skattereformen efter

den omfattende aftale om Forårs-pakken 2.0 supplerede dette meddet andet kritikelement.Det har gennem den forløbne tidværet gennemført langvarige tek-niske undersøgelser og intensepolitiske forhandlinger, hvorDJØF i lighed med en række an-dre organisationer har haft lejlig-hed til løbende at påpege de for-skellige kritikpunkter, herunderde to ovennævnte hovedpunkter.Det foreliggende lovforslag byg-ger på en fornyet politisk aftale,der udfylder det grundrids, der låi den oprindelige skatteaftale. Re-sultatet er blevet, at det første kri-tikelement er tæt på elimineret,da skatten alene virker i en megetkort årrække.Det andet kritikelement er ikkefjernet, om end det selvfølgelig erbegrænset i og med, at proble-merne bliver indkapslet i 9 år.Samlet er der tale om, at der poli-tisk er sket en væsentlig afbøj-ning for et fagligt og sagligt pres.DJØF kan tilslutte sig de vurde-ringer, der er indarbejdet i hø-ringssvarene fra hhv. AC ogF&P.DJØF vil dog gerne understrege,at det fortsat er usikkert, om derer pensionister, der på grund afudligningsskatten vil komme tilat opleve at skulle betale mereskat efter skattereformen end førskattereformen. Dette finderDJØF urimeligt, således som dethele tiden har været påpeget.Der henvises til kommentaren tilAE-rådet.

Det fremgår af lovforslagets al-mindelige bemærkninger, pkt.3.3.1, at stort set alle de personer,der med forslaget kommer til atbetale udligningsskat, vil få enskattelettelse i forhold til de reg-ler, der ville være gældende udenForårspakke 2.0.Det fremgår videre, at nogle en-kelte ikke vil få en umiddelbarskattelettelse. Det drejer sig ompersoner, der som følge af de øv-rige dele af Forårspakke 2.0 fåren større personlig indkomst,hvilket isoleret set reducerer ge-vinsten ved skattelettelserne iForårspakke 2.0. Typisk er dertale om personer, der rammes afloftet på 100.000 kr. for fradragved indbetalinger på ratepensio-ner m.v. For denne gruppe er deralene tale om en midlertidigSide 11

skærpelse, idet større fradrag forpensionsindskud ville være ble-vet modsvaret af beskatning påudbetalingstidspunktet. Loftetbevirker således samlet set enskattefremrykning for disse per-soner, men de betaler til gengældkun typisk 52,2 pct. i skatter afgrundlaget mod tidligere 59,7pct. som følge af marginalskatte-nedsættelserne i Forårspakke 2.0.Endelig er der en række mereprincipielle betragtninger navnligom særskilt beskatning af tjene-stemandspensioner, som er be-skrevet af Pensionistforeningen iDJØF i en direkte henvendelse tilSkatteministeren og medlemmer-ne af Folketingets skatteudvalg.Pensionistforeningen i DJØF fra-råder stærkt, at der gennemføresen pensionsudligningsskat omfat-tende tjenestemandspensionisterog pensionskassepensionisteromfattet af en arbejdsmarkeds-pension.Pensionistforeningen i DJØF pe-ger på, at tjenestemanden ikkeindbetalt noget beløb, og det erheller ikke over for ham tilken-degivet, at staten som arbejdsgi-ver har foretaget nogen sådanindbetaling. Tjenestemanden harej heller modtaget årlige opgørel-ser over den i så fald indbetaltekapital og dennes forrentning, ogstørrelsen af de årlige pensions-udbetalinger er ikke en funktionaf aktuarmæssige beregningermed udgangspunkt i en sådan ka-pital. Sandheden er den, at statenhvert år på finansloven afsætterden forventelige samlede udgifttil tjenestemandspensioner i detpågældende finansår. At tale omen bortseelsesret er derfor heltuforståeligt.Dansk Told- og Skatte-forbundet (DTS)DIDTS har ingen bemærkninger tillovforslaget.DI er opmærksom på, at udlig-ningsskatten er et af finansie-Side 12

ringselementerne til den samledeskattereform – Forårspakke 2.0.DI vil derfor gerne henvise tilDI’s overordnede bemærkningertil hele Forårspakke 2.0, jf. DI’ssamlede høringssvar til forårs-pakken.DI vil dog udover de overordnedebemærkninger til hele skattere-formen gerne kvittere for, at maninden for rammerne af, at derskulle indføres en udligningsskat,har ramt et fornuftigt niveau, så-ledes at der i videst muligt om-fang er taget hensyn til, at detkun er pensionstagere, der faktiskhar haft fradrag i topskattegrund-laget på indbetalingstidspunktet,der vil komme til at betale udlig-ningsskatten.Center for Kvalitet i Er-hvervsregulering (CKR)CKR har d. 21. april 2010 afgivethøringssvar til ovenstående lov-forslag. I høringssvaret vurderedeCKR, at lovforslaget ikke villemedføre administrative konse-kvenser for erhvervslivet. CKRhar imidlertid modtaget nye op-lysninger fra SKAT, som ikkefremgik af udkastet til lovforsla-get, og på den baggrund har CKRrevideret høringssvaret.SKAT har over for CKR oplyst, atpensionsinstitutterne i de 9 år, somudligningsskatten løber, for hverpensionsudbetaling, de foretager,vil skulle indberette til SKAT,hvilken pensionstype udbetalingenstammer fra. Dette skal ske ved, atudbetalingen ledsages af en kodefor pensionstypen, der udmeldes afSKAT.Pensionsinstitutterne skal såledesforetage en ændring af deres sy-stemer, hvilket ifølge SKAT skalske senest 1. december 2010. Detmå forventes, at institutterne vil fo-retage systemændringerne, såledesat indtastning af koderne kun skalske én gang, hvorefter indberet-ningsprocessen vil være automati-seret. Dermed er forventningen, atder i vidt omfang vil være tale omSide 13

omstillingsbyrder.Dog vil der være løbende byrderforbundet med ændring af koder,når en udbetaling af invalidepen-sion skifter status til alderspensi-on.Vurderingen af omstillingsbyr-derne og de løbende byrder erbehæftet med usikkerhed, da denkonkrete udmøntning af indbe-retningen med ledsagende koderskal ske i en bekendtgørelse, derendnu ikke foreligger. CKR kanderfor først vurdere de admini-strative konsekvenser nærmere,når bekendtgørelsen sendes i hø-ring.Da de administrative konsekvensersåledes vil være en følge af be-kendtgørelsen, vurderes lovforsla-get i sig selv ikke at medføre etadministrativt tidsforbrug, deroverstiger 10.000 timer årligt påsamfundsniveau. Det skal derforikke forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspa-nel.Det er uklart for CKR, om virk-somhedernes administrative tids-forbrug i forbindelse med denudmøntende bekendtgørelse viloverstige 10.000 timer årligt.CKR vil derfor gerne have lejlig-hed til at drøfte bekendtgørelses-udkastet med Skatteministeriet,inden CKR beslutter, om det skalforelægges et virksomhedspanel.FTFFTF kan generelt støtte grundtan-ken med udligningsskatten. Formå-let er således at rette op på en util-sigtet konsekvens af skatteomlæg-ningen, som har medført en betyde-lig skattelettelse for samme person-kreds, der rammes af pensionsud-ligningsskatten.Med udligningsskatten er der taleom, at skattelettelsen bliver mindre,men nettoeffekten er fortsat et plusfor personkredsen.FTF er tilfreds med den nye aftale,hvor 6 pct.-beskatningen løber fremSide 14

til 2014 og derefter udfases med 1pct. point om året, således at denmidlertidige udligningsskat er fuldtudfaset i 2020. Dermed er der ikkeet stort incitament til, at pensioni-sterne bruger tid og besvær med atflytte rundt med midlerne.FTF vurderer, at den nye model ervæsentlig bedre end det oprindeligeforslagFTF anerkender, at det kan værevanskeligt at følge indbetalingerne,hvorfor det ikke har muligt præcistat isolere de indbetalinger, der harnydt godt af det høje fradrag, somefterfølgende beskattes med en la-vere sats. Derfor er en objektivretfærdig, konstruktion ikke umid-delbart mulig.Konsekvensen er, at nye pensions-midler kan rammes af pensionsud-ligningsskatten. For personer, derendnu ikke er gået på pension vildet dog være muligt at justere påvilkårene i ordningen og bl.a. for-længe udbetalingsperioden, hvor-med den årlige udbetaling reduce-res og beskatningen vil blive min-dre. For nuværende pensionister vildette ikke være en mulighed, derforer en hurtigere udfasning af udlig-ningsskatten en mere fair løsningend det oprindelige forslag.Generelt mener FTF, at det er godt,at loven kommer på plads, så usik-kerheden omkring beskatning afpensionsopsparing ikke fortsættertil skade for incitamentet til at spareop til pension, samt at det kun er dehøjeste pensioner, der omfattes afudligningsskatten.Specifikt skal det dog bemærkes, atder i høringsgrundlaget flere stederer tilkendegivelser, hvor lovforsla-get sammenligner fradrag for ind-betalinger til privattegnede pensi-onsordninger (og overenskomstba-serede pensionsordninger) med tje-nestemandspension, hvor det siges,at ”det samme er tilfældet for tjene-stemænd, idet tjenestemanden ikkehar skullet medregne værdien afDer henvises til kommentaren tilDJØF.

den optjente pensionsret til denskattepligtige indkomst”.Det er imidlertid en misforståelse,idet der er tale om en tilsagnspensi-on der afregnes via finanslovens §36, hvor lovgiver tilkendegiver, attjenestemanden ”således har enform for bortseelsesret, som denansatte har for så vidt angår ar-bejdsgiverens indbetaling til enpensionsordning i en arbejdsgiver-ordning”.Forskellen er, at overenskomst-pensionsordninger (og værdienheraf) beror på en aftale, medenstjenestemandspensionen beror pålovgivning, hvor de tjeneste-mænd, der pensioneres medensudligningsskatten eksisterer, i de-res ansættelsesforløb over tid haroplevet en ret forskellig værdian-sættelse af tjenestemandspensio-nen alene begrundet i lovgiv-ningsmæssige eller ensidige fast-satte regler herom.FinansrådetTilliden til pensionssystemetDet anføres i bemærkningerne tillovforslaget, under pkt. 2.1.2.1, at"der vil således kun kunne opstået kortvarigt og ganske begræn-set incitamentsproblem som følgeaf en samlet forhøjet beskatningaf nye indskud…".Finansrådet vil tillade sig at vur-dere, at dette ikke er korrekt. Etindgreb i pensionssystemet somden midlertidige udligningsskatvil være medvirkende til at skabeen længerevarende utryghed omog reduceret tillid til kontinuite-ten i den skattemæssige behand-ling af fremtidig pensionsopspa-ring. Dette vil naturligvis værenegativt for samfundet som hel-hed, idet opsparing til pensionikke kun er positivt for den en-kelte pensionsopsparer, men ogsåer til gavn for samfundet somhelhed.Den holdning, pengeinstitutternesporer blandt pensionsopsparerneSide 16

allerede på nuværende tidspunkt,indikerer klart, at incitamentspå-virkningen ikke vil blive hverkenkortvarig eller begrænset, idet deter selve introduktionen af denneform for øget særbeskatning påpensionsområdet, der påvirkerdet fremtidige incitament til atspare op til pension.Uudnyttet bundfradragDen nye § 7 a i personskattelovendefinerer i stk. 6, at ægtefællerkan overføre uudnyttet bundfra-drag, dog maksimeret til 121.000kr. Det fremgår af reglen, at detbeløb, der kan overføres, skal re-duceres med ægtefællens person-lige indkomst med det resultat, athvis ægtefællen har pensions- el-ler lønindtægt på 121.000 kr. el-ler derover, kan der ikke overfø-res noget beløb. Dengang vi hav-de mellemskatten, ville dette æg-tepar netop kunne have overførtuudnyttet mellemskattegrundlag,hvorfor Finansrådet har svært vedat få reglen til at harmonere meddet i bemærkningerne anførtemotiv om, at denne regel netopskulle hjælpe de ægtefæller, hvorcitat:”overførsel af uudnyttetmellemskattefradrag mellem æg-tefæller indtil 2010 har haft storbetydning”.Bundfradraget synes i øvrigt ikkeumiddelbart at kunne relateres tilformålet med udligningsskatteneller til skattesystemet i alminde-lighed. Finansrådet vil derfor til-lade sig at foreslå, at overførselmellem ægtefæller tager ud-gangspunkt i det almindeligebundfradrag på 362.800 kr.(2010-priser).Formålet med udligningsskattener angiveligt at kompensere deoffentlige kasser for provenutab iforbindelse med, at skatteværdienaf pensionsfradraget kan haveværet højere end skatten ved pen-sionsudbetalingen. Familier, hvorkun den ene ægtefælle har sparetop til pension, kommer imidler-Side 17

Forslaget kan ikke mødekommes.Mange pensionistpar med skæveindkomster ville under 2009-reglerne have kunnet overføremellemskattefradrag, og for net-op disse par vil skattelettelserne iForårspakke 2.0 have mindre be-tydning end for et tilsvarende parmed en lige indkomstfordeling.Muligheden for delvis overførselaf uudnyttet bundfradrag på121.000 kr. (2010-niveau) er der-for inkluderet ved beregningen afudligningsskatten for netop at ta-ge hensyn til disse pensionistpar.Hvis størrelsen af det uudnyttedebundfradrag skal forhøjes, vil detbetyde, at satsen skulle forhøjes,udfasningen være længere, ellerder skulle gælde et lavere bund-fradrag for betaling af udlig-ningsskat.

tid, alt andet lige, til at betale me-re udligningsskat end de familier,hvor begge ægtefæller har sparetop. Det giver en systematiskskævhed i udbetalingsperioden,også selvom fradraget i opspa-ringsperioden typisk har haftsamme skatteværdi.I øvrigt henleder Finansrådetopmærksomheden på, at den fo-reslåede udligningsskat kun ved-rører pensionsudbetalinger, og atden derfor som udgangspunkt børvære fuldstændig uafhængig aføvrige indkomster og fradrag. Påden baggrund vil Finansrådet fo-reslå, at adgangen til at overføreuudnyttet bundfradrag mellemægtefæller ikke skal afhænge afden øvrige personlige indkomsthos den ene ægtefælle. Uudnyttetbundfradrag bør således udeluk-kende udmåles på basis af pensi-onsindtægten.Endvidere giver det anledning tilundren, at invalidepension og ef-terløn skal medregnes ved opgø-relsen af de 121.000 kr. efter denforeslåede § 7 a, stk. 6.Igangsatte ratepensionerI bemærkningernes pkt. 2.1.2.1står følgende:"Det er også værdat bemærke, at man med henblikpå at undgå udligningsskattenhelt eller delvis kan ændre påkorte udbetalingsperioder for ra-tepensioner (eksempelvis på 10år), før udbetalingerne fra pensi-onen påbegyndes, ved at aftalelængere udbetalingsperioder."I den sammenhæng mener Fi-nansrådet, at det ligeledes børvære muligt at forlænge et allere-de igangsat udbetalingsforløb påen ratepension op til den alleredeeksisterende grænse på 25 år efteropnåelse af efterlønsalderen, så-ledes at pensionsopsparere – ioverensstemmelse med det i be-mærkningerne nævnte motiv cite-ret ovenfor – ikke bliver straffetfor at have valgt en kort udbeta-Side 18

lingsperiode.Administrative konsekvenser forerhvervslivetFinansrådet gør opmærksom på,at forslaget om udligningsskatutvivlsomt vil medføre megetstore yderligere omkostninger iform af ekstraordinær rådgivningaf pensionskunderne. Dette vilgøre sig gældende for både deeksisterende, men også de frem-tidige kunder og underbygges afden store interesse, pengeinstitut-terne allerede på nuværende tids-punkt har oplevet fra de eksiste-rende kunder til trods for, at ud-ligningsskatten endnu ikke ervedtaget. Vurderingen er, at denøgede rådgivningsbyrde i hvert afde større pengeinstitutter udeluk-kende på kort sigt skal tælles iadskillige årsværk, hvorfor ske-maet i forbindelse med lovforsla-get"Samlet vurdering af konse-kvenser af lovforslaget"bør op-dateres hermed.Foreningen af Statsautori-serede Revisorer (FSR)Pensionsordninger, godkendt ef-ter PBL § 15 D eller i øvrigt om-fattet af PBL §§ 53 A eller BLovforslaget vil ifølge bemærk-ninger gælde udenlandske ord-ninger, der har været godkendtefter § 15 D og som efter udløbetaf 60 måneders perioden er om-fattet af § 53 A, medmindre deopfylder betingelserne for at væreomfattet af § 53B. Det bemærkes,at fradragsret med høj fradrags-værdi for ordninger godkendt ef-ter § 15D kun har været muligtfor indkomstårene 2008 og 2009.FSR hører derfor gerne skattemi-nisterens begrundelse for, at pen-sionsindbetalinger, der er foreta-get inden tilflytningen til Dan-mark, skal være omfattet af ud-ligningsskatten.Pensionsordninger omfattet afPBL § 20, stk. 1, nr. 1-4Løbende udbetalinger fra danskepensionsordninger er indkomst-skattepligtige i det omfang, der harværet fradragsret for indbetalinger-ne enten her i landet eller i udlan-det. Dette princip vil også gældeudligningsskatten, således at udlig-ningsskatten for ordninger opretteti udenlandske pensionsinstituttervil blive pålagt udbetalinger, derkan henføres til indbetalinger, somder ikke har været fradragsret forher i landet, men som der har væretfradragsret for i udlandet. Dette sik-rer en relativt enkel løsning.Der henvises til kommentaren tilF&P.

Efter PSL § 7, stk. 1. nr. 1, om-fatter grundlaget for udlignings-skatten løbende udbetalinger om-fattet af pensionsbeskatningslo-vens § 20, stk. 1, nr. 1-4.FSR vil gerne anmode skattemi-nisteren kommentere, hvorforpensionsordninger oprettet afpersoner, der beskattes i henholdtil kildeskattelovens § 48 E og Fog som ikke har ønsket eller harkunnet ændre deres pensionsord-ning til en ordning omfattet afPBL § 53 A, omfattes af udlig-ningsskatten.Til den forslåede PSL § 7 a, stk.1, nr. 7En række medarbejdere i forskel-lige typer virksomheder modtagerofte en betaling i forbindelse medfratrædelse. Betalingen kan værefordelt over flere år ligesom derkan være tale om en engangsbeta-ling. Betalingerne kan være kom-pensation for forskellige forhold– fratrædelsesgodtgørelse,efterlønsbetaling, loyalitetstillægmv. Betalingerne er ikke nødven-digvis afhængige af alder.Formuleringen i den forslåede §7a, stk. 1, nr. 7,”Andre pensio-ner og pensionslignende ydel-ser…”forekommer ikke at være klarnok i relation til, hvorvidt enrække af de betalinger, der er af-talt i ansættelseskontrakter i for-bindelse med fratrædelse af enstilling mv., er omfattet af udlig-ningsskatten eller ej. FSR anmo-der derfor skatteministeren om atpræcisere, hvilke typer af beta-linger, der er omfattet af udlig-ningsskatten, når de modtages afen person i forbindelse med atvedkommende fratræder et an-sættelsesforhold, bl.a. nedenstå-ende eksempler ønskes afklaret:FratrædelsesgodtgørelseFSR spørger, om en godtgørelsesom f. eks. en direktør modtager,Det er Skatteministeriets opfattelse,at en fratrædelsesgodtgørelse på 12Side 20

fordi han bliver opsagt med 6måneders varsel, og i overens-stemmelse med ansættelseskon-trakten modtager en fratrædelses-godtgørelse på 12 måneders lønved opsigelsen, være omfattet afudligningsskatten. Hvad gælderhvis den pågældende i stedethavde krav på et engangsbeløbved opsigelsen.Aftale om tjenestefri med lønFSR spørger, om tjenestefrihedmed løn, svarende til stillingenshidtidige aflønning med udbeta-ling månedsvis vil være omfattetaf udligningsskatten, hvis beta-lingen aftales i forbindelse medfratræden og er en betingelse framedarbejderens side for at fra-træde.LoyalitetstillægFSR spørger, om et loyalitetstil-læg som en direktør modtagerved fratræden være omfattet afudligningsskatten. Loyalitetstil-lægget beregnes f. eks. som 80pct. af lønnen på fratrædelses-tidspunktet. Loyalitetstillæggetbetegnes som en opsparet ud-skudt løn og kan tidligst kommetil udbetaling fra det tidspunkthvor direktøren fylder 60 år.EfterlønsbetalingFSR spørger, om efterløn, som envirksomhed betaler til en direk-tør, i eksempelvis 3 – 5 år efterfratræden, vil være omfattet. FSRspørger, om det gør det nogenforskel, hvis direktøren i hele el-ler dele af perioden reelt står tilrådighed for virksomheden f. eks.som konsulent.PSL § 7 a, stk. 6Bestemmelsen forekommer uklar,idet det virker mindre logisk atindlede stykket med at omtalebipersonen (den anden ægtefælle)i stedet for hovedpersonen (ægte-fællen med udligningsskat),

ligesom det ikke fremgår af be-stemmelsen, hvilken ægtefællespersonlige indkomst, der skalfradrages (det fremgår dog klartaf taleksemplerne i lovbemærk-ningerne).FSR foreslår at bestemmelsenomformuleres, og at der samtidigtages hensyn til, at der også kanske overførsel, selvom der ikke erudbetaltet beløb.Ændring af fradragsretten forkontingent til A-kasser for be-grænset skattepligtigeBegrænset skattepligtig; kun fra-drag for lønmodtagere?FSR anfører, at gældende lovgiv-ning indebærer, at alle typer ind-komst omfattet af kildeskattelo-vens § 2 giver adgang til fradrag ikontingent til dansk A-kasse. Ef-ter lovforslaget skal fradragsret-ten kun gælde for lønindkomst.Herved afskæres personer, somikke modtager lønindkomst, frafradragsretten, f. eks. selvstæn-digt erhvervsdrivende og hono-rarmodtagere. FSR spørger vide-re, om det er tilsigtet, at der fort-sat ikke gælder særlige begræns-ninger for personer, der er fuldtskattepligtige, men som er hjem-mehørende i udlandet efter endobbeltbeskatningsoverenskomstDer gives ikke alene fradrag forbidrag til danske A-kasser, sådansom det anføres i kommentarer-ne. Der gives også fradrag for bi-drag til udenlandske A-kasser.Den oprindelige udformning aflovbestemmelsen sigtede modden situation, at en person medbopæl i udlandet arbejder for endansk arbejdsgiver, og hvorgrænsegængerreglerne i kilde-skattelovens §§ 5 A – 5 D ikke eropfyldt.Regeringen er indstillet på at ud-vide bestemmelsen, således atogså selvstændigt erhvervsdri-vende kan omfattes, men ikkehonorarmodtagere. Begrundelsenherfor er, at de nævnte grænse-gængerregler alene omfatter løn-indkomst og indkomst ved selv-stændig virksomhed. Når det ikkeer muligt for begrænset skatte-pligtige honorarmodtagere medhovedparten af deres indkomstfra Danmark at få fradrag for A-kassebidrag via grænsegænger-reglerne, bør det heller ikke væremuligt for begrænset skattepligti-ge honorarmodtagere, der kunhar en lille del af deres indkomstfra Danmark, at få fradrag for A-kassebidrag. Videre kan regerin-gen tilslutte sig, at samme be-grænsninger kommer til at gældefor fuldt skattepligtige personer,Side 22

der anses for hjemmehørende iudlandet efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.Afskaffelse af ægtefællefradragetDet er FSR’s opfattelse af flereend en femtedel af de personer,der i dag anvender ægtefællefra-draget, vil blive ramt af afskaffel-sen af fradraget. Dette skyldes, atpersoner fravælger anvendelsenaf grænsegængerreglerne i kilde-skattelovens §§ 5 A – 5D i situa-tioner, hvor værdien af ægtefæl-lefradraget overstiger værdien afeventuelle renteudgifter m.v.Foreningen RegistreredeRevisorer (FRR)Der er efter FRR’s opfattelse taleom et lovforslag, der kun vil om-fatte en del af de skatteydere, derefter Forårspakke 2.0 vil opnå enskattefordel som en konsekvensaf nedsættelsen af marginalskat-ten.Udligningsskatten vil såledesprimært omfatte en gruppe af æl-dre skatteydere født inden for enbestemt årrække. Mange yngreskatteydere, der tilsvarende haropnået højere fradragsværdi påderes pensionsopsparing, vilgrundet den ”korte” periode, ud-ligningsskatten indføres for, ikketilsvarende blive ramt af udlig-ningsskatten, når deres pensionpå et tidspunkt 10 år ud i fremti-den falder til udbetaling.FRR er som udgangspunkt til-hænger af et skattesystem, der ergennemskueligt, og hvor skatte-lovene, når de indføres, gælder pålige vilkår for alle skatteydere,uanset i hvilket årti, man måtte-være født i.Lovforslaget ligner til forvekslinglovgivningen om nedslaget på100.000 kr. for 64-årige, der lige-ledes var rettet mod en bestemtgruppe af skatteydere født indenfor en bestemt årrække.FRR er ikke tilhænger af skatte-Ændringer af skattelovgivningenSide 23

At det politisk vedtages, at derDer henvises til kommentaren tilskal ske nedsættelse af marginal- AE-rådet.skatten, efter at skatteyderen haroprettet pensionsordningen, børderfor efter FRR’s opfattelse ikkei sig selv medføre, at deres udbe-talinger skal pålægges yderligerebeskatning. Ikke mindst når den-ne beskatning bliver tilfældig ogikke rammer alle pensionsopspa-rere, som har haft en fordel førForårspakke 2.0. Loven virkerderfor ikke velovervejet og har enhøj grad af uretfærdighed oversig for de pensionsopsparere, somtilfældigvis bliver ramt af udlig-ningsskatten.FRR konstaterer, at lovforslagetikke skønnes at have negativeadministrative konsekvenser forerhvervslivet. FRR forudsætter,at hele opkrævningsdelen alenebliver varetaget af SKAT via års-opgørelsen.Den beregnede udligningsskat vilindgå i forskudsskatten og i skat-tekortberegningen. Den endeligeafregning vil ske via årsopgørel-se, hvor man bliver godskrevetden betalte forskudsskat, herun-der udligningsskat.Det kan derimod ikke bekræftes,at opkrævningen af udlignings-skatten ikke vi få administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Der henvises herom til kommen-taren til F&P.Forsikring & Pension(F&P)Overordnede bemærkningerF&P fremhæver, at pension skal

erstatte tab af lønindkomst. Der-for beskattes pension også på ligefod med lønindkomst. En særskatpå pensionsudbetalinger afvigerfra dette hovedprincip i pensions-skattesystemet.Forsikring & Pension ville helsthave undgået udligningsskatten,fordi den skaber usikkerhed om,at det fortsat kan betale sig atindbetale til pension for alle.Ved at introducere en særskat påpensionsudbetalinger skabesendvidere usikkerhed om denfremtidige beskatning af pensio-ner. Denne form for usikkerhedkan få negativ indflydelse på denfortsatte pensionsopsparing.Udligningsskatten skal imidlertidvurderes i sammenhæng med deøvrige elementer i skattereformenForårspakke 2.0. Skattereformenlemper marginalbeskatningen iindkomstskattesystemet. Hensig-ten hermed er at fremme arbejds-udbuddet og gøre det mere attrak-tivt at yde en ekstra indsats. Medskattereformen bliver værdien ef-ter skat af pensionsopsparing, derer foretaget før reformen, forhøjet– også selv om der tages hensyntil reformens generelle finansie-ringselementer, der også rammerpensionister. Forligspartierne harvurderet, at denne værdistigningikke skal komme de mest velstil-lede pensionister fuldt til gode.Med det nu foreliggende lovfors-lag kommer de lavere marginal-skattesatser også til at gælde forpensionsindkomst, selvom reduk-tionerne indfases langsommerefor store pensionsindkomster endfor anden indkomst.Det er helt afgørende for F&P’svurdering, at man efter lovforsla-get hurtigt vender tilbage til ennormalsituation, hvor pensions-udbetalinger beskattes eftersamme regler som anden ind-komst. Med en aftrapning på un-der 10 år fastholdes det generelleprincip, at pensionsudbetalinger

skal indkomstbeskattes eftersamme regler som anden person-indkomst.Herved er der opnået væsentligeforbedringer i forhold til skattere-formens oprindelige udspil. Deter helt afgørende, at det fortsat erskattemæssigt attraktivt at spareop i pensionsordninger. Dettekrav levede den oprindelige skat-tereformaftale med en udlig-ningsskat over 27 år ikke op til.Med den nye aftale er det fortsatattraktivt at spare op til pension.Det er dog vurderingen, at der ien kortere periode på få år vil væ-re nogle få tusinde højtlønnedetæt på pensionsalderen, for hvemdet ikke kan betale sig at spare optil pension sammenlignet med friopsparing, jf. bilag. Dette vurde-res dog ikke at sætte de generelleaftaler på arbejdsmarkedet ompension under pres.Det har skabt usikkerhed om defremtidige rammer for pensions-opsparingen, at aftalen om udlig-ningsskatten først er faldet påplads et år efter forliget om For-årspakke 2.0. Det er derfor vig-tigt, at der nu kommer politisk room pensionsbeskatningen. Fort-satte diskussioner vil skabe usik-kerhed og lægge gift for pensi-onsopsparingenBeslutninger om pensionsopspa-ring og tilbagetrækning er lang-sigtede og kræver forudsigeligerammer. En af de vigtigste garan-tier, som politikere kan give, erderfor, at udligningsskatten er enengangsforeteelse, og at hoved-reglen er, at pensionsindkomstbeskattes som anden indkomst.I bilaget præsenteres beregningeraf den effektive beskatning afpensionsopsparinger, hvor derforsøges at tage højde for eventu-elle forskelle i skattesatser påind- og udbetalingstidspunktet.Ifølge F&Ps beregninger vil der –hvis der i år 2010 spares et beløbop med den lavere fradragsværdifraForårspakke 2.0,som derefterudbetales ratevis i de efterføl-gende 10 år fra og med 2011 –opstå et årligt bidrag fra udlig-ningsskatten til en øget effektivbeskatning af pensionsopsparin-ger. Således vil opgørelsen overden samlede effektive reale be-skatning over de 10 opsparingsårefter F&Ps metode være sam-mensat som et simpelt gennem-snit af de årlige beskatningspro-center, eller ca. 130 pct.Tager man derimod mere retvi-sende fuldt højde for renters rentei pensionsopsparing ved at be-regne den interne rente i et sådantind- og udbetalingsforløb, bliverden effektive skat på realafkasteti pensionsordningen lavere, nem-lig ca. 84 pct. med de sammeforudsætninger. Venter man ek-sempelvis bare 2 år, dvs. de rate-vise udbetalinger først påbegyn-des i 2013, falder den tilsvarendeeffektive reale beskatning efterintern rentes metode til ca. 64pct. Fra 2020 vil der slet ikke væ-re noget bidrag til den effektivebeskatning.Der vil således kun opstå et kort-varigt og ganske begrænset inci-Side 26

tamentsproblem som følge af enmarginal forhøjet beskatning afnye indskud, der spares op helttæt på udbetalingsperioder, sombegyndes allerede fra 2011 eller ide næste få par år, og hvor udbe-talingsperioden samtidigt er kort.Den samlede beskatning i de fåår vil dog ikke være væsentligthøjere, end den tilsvarende effek-tive beskatningsprocent af opspa-ring uden for pensionsopspa-ringssystemet ville være.Konkrete bemærkningerFor at ligestille personer, der alle-rede er gået på pension, og per-soner tæt på pensionsalderen, fo-reslår F&P, at pensionister får lovtil at forlænge udbetalingsprofi-len for deres ratepension, selvomudbetalingerne er påbegyndt.Det er F&P’s vurdering, at pensi-onsselskaberne vil skulle brugeikke ubetydelige ressourcer på atrådgive kommende pensionisterom udligningsskatten. Antallet afpersoner, der har rådgivningsbe-hov, er væsentligt større end an-tallet af kommende pensionister,som kommer til at betale skatten.Løbende udbetalinger omfattet afpensionsbeskatningslovens § 20,stk. 1, nr. 1-4, vil blive underlagtudligningsskat, jf. den foreslåedeændring af personskattelovens §7 a, stk. 1, nr. 1. I bemærkninger-ne til bestemmelsen er det præci-seret, at også ægtefælle- og bør-nepensioner vil blive omfattet afudligningsskatten. Samtidig anfø-res det flere steder i bemærknin-gerne, at ægtefælle- eller børne-pensioner formentlig kun sjæl-dent vil overstige bundfradraget.I praksis vil det dog imidlertidikke kun sjældent kunne fore-komme, at ægtefællepensionerbliver omfattet af udligningsskat-ten, hvis ægtefællepensionen ud-betales sideløbende med egen-pension. Vel at mærke, uden atægtefællen nødvendigvis har haftDet fremgår af bemærkningernetil den foreslåede bestemmelse ipersonskattelovens § 7 a, at det ersjældent, at ægtefælle- og børne-pension isoleret set vil overstigebundfradraget. Det er rigtigt sompåpeget af F&P, at hvis egenpen-sion og ægtefællepension over-stiger bundfradraget, vil der skul-le betales udligningsskat. Tilsva-rende vil en efterlevende i vissetilfælde skulle betale topskat afen ægtefællepension, hvis egen-pension og ægtefællepensionsamlet overstiger grænsen fortopskat uafhængigt af, om afdødeselv betalte topskat af udbetalin-gen. Principperne for udlignings-skatten svarer således til princip-perne for de øvrige indkomst-skatter.Udbetalinger, der pålægges afgiftSide 27

fordel af en høj fradragsværdi påindbetalingstidspunktet. På dennebaggrund skal det foreslås, at re-ne risikoforsikringer der udbeta-les ved død generelt set undtagesfra udligningsskat.Det fremgår af personskattelo-vens § 7 a, stk. 2, at beløb, derudbetales som invalidepension,ikke underlægges udligningsskat.F&P tilslutter sig denne afgræns-ning. Dog skal det i denne for-bindelse bemærkes, at de it-systemer, der i dag håndtererindberetning af pensionsudbeta-linger fra pensionsinstitutterne tilSKAT, ikke indeholder oplysnin-ger om, hvorvidt en pensionsud-betaling hidrører fra f.eks. en al-derspension eller en invalidepen-sion. Ændring af disse systemervil være forbundet med it-udvikling. Da det fremgår af lov-forslagets almindelige bestem-melser pkt. 6, at lovforslaget ikkepålægger erhvervslivet admini-strative konsekvenser, antager vi,at SKAT selv – direkte fra denenkelte skatteyder - forestår ind-hentning af fornøden dokumenta-tion for, at en pensionsudbetalinger undtaget fra udligningsskat.

Pensionsinstitutterne skal fra2011-2020, dvs. de 9 år, som ud-ligningsskatten løber, for hverpensionsudbetaling, der er indbe-retningspligt for til eIndkomst,indberette hvilken pensionstype(ratepension, kapitalpensionm.v.), som udbetalingen stammerfra. Indberetningen sker ved, atudbetalingen ledsages af en kodefor pensionstypen, der udmeldesaf SKAT.Det forventes, at derbliver 5 til 7 nye koder, der skalpåføres.Pensionsinstitutterneskal have ændringen af syste-merne på plads før første indbe-retning af pensioner, der er skat-tepligtige i 2011 foretages. I rea-liteten vil dette sige ca. 1. de-cember 2010. På baggrund af in-stitutternes indberetninger afgørSKAT, om pensionen indgår igrundlaget for beregning af ud-ligningsskat eller ikke.Herudover er det nødvendigt, atinstitutterne ændrer indberet-ningstypen, når en invalidepensi-on overgår til at være en alders-pension. Dette kan ske tidligstved det fyldte 60. år og senestved det fyldte 67. år. Når kundenbliver alderspensionist skal pen-sionsudbetalingen ikke længereindberettes med koden for invali-depension (der er fritaget for ud-ligningsskat), men i stedet meden kode for alderspension.

hvervsministeriets virksom-hedspanel.For så vidt angår den bekendt-gørelse, der udmønter indberet-ningen, udtaler CKR, at det måforventes, at institutternes sy-stemændringer kun skal ske éngang, hvorefter indberetnings-processen vil være automatise-ret. Dermed er forventningen, atder i vidt omfang vil være taleom omstillingsbyrder for er-hvervslivet. Dog vil der væreløbende byrder forbundet medændring af koder, når udbeta-ling af invalidepension skifterstatus til alderspension. Vurde-ringen af omstillingsbyrderneog de løbende byrder er behæf-tet med usikkerhed, da den be-kendtgørelse, der udmønterindberetningen med ledsagendekoder endnu ikke foreligger.Derfor kan de administrativekonsekvenser først vurderesnærmere, når bekendtgørelsensendes i høring.Der henvises til kommentaren tilAf aftalen mellem regeringen ogFinansrådet.Dansk Folkeparti fremgår detsom et centralt punkt, at der vilkunne overføres uudnyttedebundfradrag på op til 121.000 kr.årligt mellem ægtefæller. Sam-menholdes lovforslaget til ny § 7a, stk. 6, i Personskatteloven medbemærkningerne til bestemmel-sen, fremgår det imidlertid, atmuligheden for at overføre uud-nyttet bundfradrag i praksis vilvære yderst begrænset. Langt defleste ægtefæller vil have person-lig indkomst – herunder folke-pension og ATP – der resulterer i,at det kun er ganske få personer,der reelt vil få glæde af overfør-selsadgangen.F&P skal på denne baggrund fo-reslå, at bestemmelsen helt udgår,eller at bestemmelsen bringes ioverensstemmelse med den poli-tiske aftale. I så fald kan person-skattelovens § 7 a, stk. 6, alterna-tivt formuleres på følgende måde:Side 29

”Er en gift persons personligeindkomst, efter regulering i med-før af personskattelovens § 1,mindre end grundbeløbet efterstk. 4, forhøjes den anden ægte-fælles grundbeløb med forskels-beløbet, dog højst med 121.000kr. (2010-niveau). Det er en for-udsætning for forhøjelse efter 1.pkt., at ægtefællerne er samle-vende ved indkomstårets udløb.”HåndværksrådetHåndværksrådet finder overord-net set skattereformen afbalance-ret, hvor forsiden af medaljenbl.a. er, at man sænker skatten påarbejde over hele indkomstskala-en. Bagsiden af medaljen er ek-sempelvis denne meget omtalteudligningsskat – en slags særskatpå løbende pensionsudbetalinger.Håndværksrådet er imidlertidglad for, at perioden, hvori skat-ten kunne løbe, endte med at bli-ve afkortet i det endelige lovfors-lag. Håndværksrådet finder detdybt besynderligt, at regeringenkan acceptere en særskat, der vilskabe yderligere forvirring om-kring pensioner og som samtidigbidrager til at skattejunglen vok-ser. Den kan skabe mistillid hosen pensionsopsparer - og særligtblandt selvstændigt erhvervsdri-vende, som ofte har meget ure-gelmæssige pensionsindbetalin-ger over årene. En del af dem vilopleve, at de skal betale udlig-ningsskatten uden at have høstetde samme fordele af skatteregler-ne som andre grupper i samfun-det - her tænkes på fradraget itopskatten som følge af indbeta-linger til pensionen. Det skal og-så ses i sammenhæng med, atnetop de selvstændige bliver eks-tra hårdt ramt af loftet på indbeta-linger til ratepensioner på100.000 kr., idet de ofte indbeta-ler meget store beløb i år medoverskud og slet intet i merebenmagre år.Udligningsskattens skattesatspro-fil, hvor procenten er relativ høj iDer henvises til kommentaren tilAE-rådet.

starten (fra 2011 til 2014 red.) ogsiden flader ud, tilskynder opspa-rere til at udskyde pensionsudbe-talingerne. Men det kræver atman enten klarer sig for mindre ien periode eller kan finde penge-ne andetsteds (evt. ved optagelseaf tillægslån i ejerboligen).I bemærkningerne til lovforslagetkan man læse, at det varige finan-sieringsbidrag anslås til 35 mio.kr. for udligningsskatten. Tilsammenligning vil afskaffelse afægtefællebidraget til visse be-grænset skattepligtige give et va-rigt bidrag på 40 mio. kr. årligtog afskæring af Tast Selv for vis-se skatteydere skønnes at give 50mio. kr. årligt. Det sætter udlig-ningsskatten i relief, at man ek-sempelvis ved ændring af admi-nistrative manøvrer kan ”hente”det samme i provenu eller mere.Udligningsskatten er ud fra enprovenumæssig synsvinkel på in-gen måde afgørende. Håndværks-rådet mener ikke, at skatten harsin berettigelse og den sender etforkert signal til alle dem, somsparer op til alderdommen.Ingeniørforeningen (IDA)IDA påpegede allerede i sit hø-ringssvar den 24. marts 2009 for-skellige problematiske elementeri den på dette tidspunkt skitseredeudligningsskat. IDA anerkender,at lovforslaget har imødekommetnogle af de påpegede problemer.Der er imidlertid fortsat et stortproblem med den foreslåede mo-del. Nærmer man sig pensionsal-deren, kan det for nogle være endårlig forretning at spare op tilpension via en pensionsordningend i frie midler. Det er naturlig-vis uacceptabelt, når IDA medstaten har indgået overenskom-ster, der gør, at en betydelig delaf lønnen skal udbetales via enpensionsordning, en ordning, daaftalen blev indgået, var skatte-mæssigt attraktiv.Udligningsskatten føles med retteMed Forårspakke 2.0 er margi-nalskatten sat markant ned ogdermed også skatten på den pen-sionsformue, der er opbygget.Det indebærer en utilsigtet ge-vinst for den pensionsopsparing,der er fradraget med højere mar-ginalskatter. Formålet med denmidlertidigeudligningsskat erdelvis at neutralisere denne util-sigtede virkningDet er derfor ikke relevant at op-stille overvejelser om andre al-ternative finansieringskilder til etprovenu af samme størrelse, somudligningsskatten vil give.

Udligningsskatten udfases så hur-tigt, at det kun er de pensionister,der både når at foretage pensions-indbetalinger og påbegynde pensi-onsudbetalinger inden for de næste9 år (2011-2020), der i en kortovergangsperiode kan risikere, atskulle betale udligningsskat af pen-sionsudbetalinger, der delvist be-står af ny opsparing.Det er helt generelt misvisende atmåle, om opsparing til pension erskattemæssigt begunstiget ved atfokusere på yderst kortvarige op-sparingsforløb. For så vidt angårarbejdsmarkedspensionssystemetvil arbejdstagerne normalt spareop i hele eller en stor del af denperiode, hvor den pågældende erpå arbejdsmarkedet, dvs. typisk i30-40 år.Det er ikke relevant at foretageSide 31

KL har ingen bemærkninger tillovforslagetLederne havde helst set, at udlig-ningsskatten var blevet gennem-ført som en engangsafregning.Selv om det er svært at finde enideel løsning på udligningsskat-ten, indebærer den aftalte modelen efter omstændighederne for-holdsvis kort aftrapningsperiode.Det kan forhåbentlig medvirke tilat skabe ro om pensionsopsparin-gen.LO anfører, at den ændring, derlægges op til i forslaget, giver an-ledning til en finansiering på un-der halvdelen, nemlig 35 mio. kr.LO finder, at begrænsningen afdenne del af finansieringen ersærdeles problematisk. Udlig-ningsskatten skulle netop sikre, atpersoner, der har haft meget højespekulative indbetalinger til pen-sion i den erhvervsaktive alderfor at undgå betaling af topskat,ikke uretmæssigt fik en utilsigtetgevinst gennem den nye laveremarginale beskatning. Detdrejer sig om personer, der harindbetalt til pension med en fra-dragsret på en værdi fra59 pct. til over 70 pct., og somefter de nye regler bliver beskat-tet med maksimalt 51,5Side 32

pet.LO ser gerne, at der i stedet gen-nemføres en løsning tættere på demodeller, der har væreti spil tidligere. Her blev der ogsåarbejdet med en udligningsskatpå 6 pct., men med en megetlængere aftrapningsperiode.LO er særligt kritisk, fordi skatte-reformen sikrede gevinster til derigeste finansieret af de fattigste.Udligningsskatten var et af de fådelelementer, som havde en rime-lig fordelingsprofil. Det er derforærgerligt, at dette element er ble-vet udvandet.Med hensyn til afskaffeIsen afægtefællefradraget for begrænsetskattepligtige personerer LO positiv. I forhold til deadministrative begrænsninger imuligheden for at benytte Tast-Selv for visse skatteydere bakkerLO op om initiativet.Skatterevisorforeningen(SRF)Videncentret for Land-brug (VF)SRF har ingen bemærkninger tillovforslaget.VF anfører, at mange landmændførst opretter en pensionsordningi forbindelse med, at de afstår de-res landbrugsvirksomhed. De harofte ikke mulighed for løbende atindsætte større midler på pensi-onsordninger, da løbende, opspa-ret likviditet investeres i virk-somheden og ikke i pensionsord-ninger.Lovforslaget vil betyde, at hvisen landmand f.eks. har indbetaltf.eks. 2.500.000 kr. på en op-hørspension i 2010 i form af enratepension, vil vedkommendeblive ramt af den foreslåede ud-ligningsskat, hvis udbetalingernepåbegyndes i perioden 2015-2019. Det er korrekt, at man kanudskyde udbetalingerne, menhvis det er den eneste pensions-ordning vedkommende har haftmulighed for at oprette, er detteikke en realistisk mulighed.I forbindelse med Forårspakke2.0. blev der indført en regel om,at loftet på 100.000 for fradrag påen rateordning eller en ophørendelivrente ikke skal gælde for op-hørspensionsordninger omfattetaf pensionsbeskatningslovens §15 A. Endvidere kan selvstændigterhvervsdrivende til og med ind-komståret 2014 fortsat indskydeog få fradrag på op til 30 pct. afoverskuddet fra deres virksom-hed. Fradraget på 30 pct. omfat-ter de samlede indbetalinger påen pensionsordning med løbendeudbetalinger og ratepensionsord-ninger og kan således foretages,selvom indbetalingen til ratepen-sionsordningen eller den ophø-rende livrente overstiger 100.000kr. Det blev ikke i forbindelsemed Forårspakke 2.0 tilkendegi-vet, at udbetalinger fra en op-hørspension skulle friholdes forden kommende udligningsskat.Side 33

Såfremt en landmand indskyder2,5 mio. kr. på en ophørspension,vil udbetalinger selv over kun 10år ikke kunne blive så store, atder skal betales udigningsskat.Har landmanden anden pensions-opsparing ved siden af en op-hørspension således, at den sam-lede pensionsudbetaling oversti-ger bundfradrag, vil landmandenligesom andre pensionister medstor pensionsudbetalinger, skullebetale udligningsskat.Hvis landmanden vil undgå atbetale udligningsskat af sine pen-sionsudbetalinger, kan der even-tuelt vælges en længere udbeta-lingsperiode for en ophørspensi-on, der er oprettet som en rate-ordning, eller ophørspensions-ordningen kan oprettes som enlivrente.Der er ingen centraliserede oplys-ninger om skatteværdien af histori-ske indbetalinger for den enkeltepensionsopsparer. Der er derforheller ingen oplysninger om, hvor-vidt pensionsindbetalingerne i sintid blev fradraget til den højestemarginalskatteprocent, der fandtanvendelse på indbetalingstids-punktet.Det er derfor ikke muligt at base-re udligningsskatten på en model,hvor der for den enkelte pensi-onsopsparer anvendes oplysnin-ger om dels størrelsen af de pen-sionsindbetalinger, der er foreta-get, dels til hvilken marginalskat-teprocent indbetalingen er sket. Istedet er grundlaget for udlig-ningsskatten fastsat som storepensionsudbetalinger ud fra denantagelse, at der til grund for sto-re pensionsudbetalinger normaltogså vil ligge store pensionsind-betalinger, som er fratrukket tilden højeste marginalskattepro-cent.Der henvises til kommentaren tilFinansrådetSide 34

Det fremgår af side 3 i bemærk-ningerne til lovforslaget, ”at fra-dragsværdien af et indskud på enpensionsordning var på 59 pct. i2009 og før 1998 var fradrags-værdien endnu højere. Personermed høje indkomster har såledeskunnet indskyde beløb med me-get høj fradragsværdi.Ved Skatteministeriet med sik-kerhed om alle, der rammes afden foreslåede særskat, har haften meget høj fradragsværdi af de-res pensionsindbetalinger? Ek-sempelvis kunne man forestillesig en person, der har sparet opgennem mange år, men ikke harhaft en høj indkomst. Vedkom-mendes pensionsopsparing erblevet stor i kraft af mange årsindbetalinger. Risikerer man ikkemed den foreslåede udlignings-skat, utilsigtet at ramme en sådanpersongruppe?

gavn af den foreslåede bund-grænse på maksimalt 121.000 kr.,da ægtefællen oftest er folkepen-sionist og dermed får minimumfolkepension på ca. 65.000 kr.Dette betyder, at bundgrænsenreelt kun er på ca. 56.000 kr. formange mennesker.Det rammer endnu hårdere hvisden anden ægtefælle får efterløn.Her vil man endnu hurtigereramme ind i grundbeløbet på121.000 kr.I begge situationer vil der væremange tilfælde, hvor man harkunnet overføre uudnyttet bund-fradrag i mellemskatten mellemægtefæller. Derfor har der ikkeværet den høje fradragsret forindbetalingerne på pensionsord-ningen for den ægtefælle, der harden største pensionsformue. Daformålet med overførslen bl.a. erat kompensere for dette, bør fol-kepensionens grundbeløb og ef-terløn ikke reducere de 121.000kr., der kan overføres.Ældre Sagen (ÆS)Forslaget er efter ÆS’s opfattelseudtryk for en urimelig og vilkår-lig særbeskatning af alderspensi-onister.Med Forårspakke 2.0 sættes mar-ginalskatten markant ned ogdermed også skatten på udbeta-lingen fra den pensionsformue,der allerede er opbygget, og somer fradraget til højere marginal-skatter end dem, der gælderfremadrettet. Det er denne ge-vinst på den eksisterende pensi-onsformue, som udligningsskat-ten delvist skal neutralisere.Der henvises i øvrigt til kommen-taren til AE-rådet.ÆS kan støtte, at invalidepensio-ner ikke omfattes af udlignings-skatten. Begrundelsen ifølge lov-forslaget, nemlig at invalidepen-sioner er afskåret fra at erhverveen indkomst ved almindelig del-tagelse på arbejdsmarkedet, gæl-der også alderspensionister, idetde netop har sparet op til pensionfor at have en indkomst, når deikke længere er i stand til at ar-Forskellen er, at der til grund foren invalidepension ligger en læ-gefaglig bedømmelse af, at denpågældendes erhvervsevne ernedsat til typisk under 1/3. Til-svarende gælder ikke for en per-son, der lader sig pensionere pågrund af alder.

bejde.ÆS finder betegnelsen ”udlig-ningsskat” misvisende. Nedsæt-telse af indkomstskatten medførerikke, at de nuværende pensioni-ster opnår nogen fordel i forholdtil de nuværende erhvervsaktiveeller i forhold til fremtidige pen-sionister, der indbetaler til enpensionsordning med de nye la-vere indkomstskattesatser.Udligningsskatten er et brud medde sidste 40 års principper for be-skatning af pension. Det kan ska-de pensionsopsparingen på læn-gere sigt, at pensionsopsparerneikke kan have tillid til, at de prin-cipper, der gælder for beskatnin-gen, ligger fast, uanset om udlig-ningsskatten er midlertidig ellerpermanent.ÆS noterer sig 3 forbedringer iforhold til den oprindelige aftaleom skattereformen, hvilket dogikke gør forslaget mindre rimeligtfor dem, der bliver omfattet.ÆS peger på en række ændringer,der kan gøre skatten mindre uret-færdig.Overførsel af bundfradragForslaget om overførsel af uud-nyttet bundfradrag er efter ÆS’sopfattelse helt utilstrækkeligt,herunder som følge af, at der skalbetales forhøjede grønne afgifter.ÆS foreslår, at det bundfradrag,der kan overføres, forhøjes tilmindst 180.000 kr.ÆgtefællepensionÆS finder, at ægtefællepensionundtages fra udligningsskatten påsamme måde som invalidepensi-on. ÆS foreslår et fradrag for æg-tefællepension svarende til detbundfradrag, der kan overføresmellem ægtefæller.

oversteg grænsen for top- ogmellemskat, blev der betalt 59pct. i samlet skat af den ind-komst, der oversteg beløbsgræn-sen. Da skattereformen ogsåmedfører en lettelse af indkomst-skatten af en ægtefælle- og bør-nepension, skal udligningsskattenogså gælde for ægtefælle- ogbørnepensioner. Det vil dog ikkevære almindeligt, at en ægtefæl-le- eller en børnepension isoleretset er over 360.000 kr.Forslaget kan ikke imødekom-mes. Hvis ægtefællepensionerskal undtages fra udligningsskat-ten skulle satsen forhøjes, udfas-ningen være længere, eller derskulle gælde et lavere bundfra-drag for betaling af udlignings-skat.Udenlandsk pensionSammenhængen mellem fradragmed tidligere højere marginalskater ikke indlysende for udbetalin-ger fra udenlandske pensionsord-ninger, hvor fradraget er sket i etandet land, og hvor fradragsvær-dien måske har været lavere end iDanmark.

forslået, at indekstillægget er om-fattet af udligningsskatten.Ændring af udbetalingsperiodenForslaget er om ikke lovgivningmed tilbagevirkende kraft, så dogen lovgivning, der ændrer påkonsekvenserne af dispositioner,der er truffet ud fra andre regler.ÆS peger på, at pensionister, derhar valgt at få udbetalt en rate-pension over en kort årrække,skal betale udligningsskat, menspersoner, der har haft præcissamme fradrag, men valgt enlængere udbetalingsperiode, kanudgå udligningsskatten. Den sa-me mangel på konsekvens og lo-gik gør sig gældende i forhold tilpersoner, der endnu ikke har på-begyndt udbetaling, idet de kanundgå udligningsskatten ved atudskyde udbetalingen eller vælgeen længere udbetalingsperiode.ÆS foreslår derfor, at det blivermuligt at forlænge udbetalingenaf en ratepension, efter, at udbe-talingen er påbegyndt. En sådanændring vil helt løsrevet fra ud-ligningsskatten være hensigts-mæssig ud fra et pensionspolitisksynspunkt.ÆS har forstået PBL på den må-de, at det er muligt at forlængeudbetalingen af en ratepension tilen livsvarig livrente, men mangepensionister har en vis skepsisover for livsbetingede pensioner,hvor opsparingen ”forsvinder”,hvis pensionisten dør tidligt.

Pensionsopsparing er langsigtetskattebegunstiget opsparing.På det tidspunkt, hvor der indbe-tales på en pensionsordning medfradragsret eller bortseelsesret forindbetalingen, kendes de skatte-satser, der skal finde anvendelsefor udbetalingerne, der måskeførst sker om 30-40 år, af godegrunde ikke. Der kan derfor ikkeaf nogen udstedes nogen garantifor, at der til sin tid vil gælde desamme skattesatser for udbeta-lingerne, som anvendes for ind-betalingerne. Da skattebegunsti-get pensionsopsparing er langsig-tet opsparing, må opspareren der-for være indstillet på, at der mu-ligvis vil gælde andre skattesatserfor udbetalingen end man forven-tede på det tidspunkt, hvor indbe-talingen fandt sted.Der er uanset udligningsskatten iet progressivt skattesystem et in-citament til at strække udbeta-lingsperioden for en rateordninglængst muligt.Det er korrekt, at det ikke er mu-ligt at forlænge udbetalingsperio-den for en rateordning efter, atudbetalingen af ordningen er på-begyndt.Ifølge pensionsbeskatningslovenskal der betales en afgift på 60pct. ved en ændring af vilkårenefor udbetaling fra en rateforsik-ring eller rateopsparing efter detaftalte tidspunkt for første udbe-taling.Hensynet bag reglen i pensions-beskatningsloven er at undgåindkomstudjævning. Det er såle-des ikke meningen, at man skalhave mulighed for at standse ud-betalinger fra ordningen i et ind-komstår, hvor udbetalingenville indgå i grundlaget for ek-sempelvis topskatten, og i stedetSide 38

vælge udbetaling i et andet ind-komstår, hvor beskatningen afudbetalingen ville være lavere,eventuelt fordi indkomsten er ne-gativ.Det er i såvel samfundets sompensionsopsparerens interesse, atpensionsopsparingen kan kommetil udbetaling i hele den periode,hvor man er pensionist. For såvidt angår rateordninger skal derblot inden første rateudbetalingskal ske, vælges et udbetalings-forløb. Dermed er hensynet til atvælge et udbetalingsforløb, derpasser til pensionsbehovet, tilgo-deset for langt de fleste.Imidlertid kan der af ovennævntegrunde - helt løsrevet fra udlig-ningsskatten - være behov for atoverveje, om der kan indføresmulighed for at forlænge udbeta-lingsperiodenefterførste rateud-betaling er sket. Sådanne overve-jelser vil pensionsbranchen skulleinddrages i, og de vil ikke kunneforetages inden for rammerne aflovforslaget.ProvenuProvenuet er beskedent, og ÆSkan derfor ikke forstå, at regerin-gen fastholder et forslag, der iden grad skaber usikkerhed omfremtiden for det opsparingsbase-rede pensionssystem.ÆS noterer sig, at der allerede erfundet finansiering for mere enddet provenu på 80 mio. kr., somudligningsskatten var forudsat atbidrag med ved at afskaffe ægte-fællefradrag og ved at afskæremuligheden for misbrug af TastSelv svarende til et permanentprovenu på 90 mio. kr. De 35mio. kr. fra udligningsskatten tje-ner således alene til overfinansie-ring af de øvrige skattenedsættel-ser i skattereformen. Den bør der-for efter ÆSs opfattelse helt op-gives frem for at reservere over-skuddet til ”yderligere opfølgningpå Forårspakke 2.0”.