Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børnerådet, Centerfor Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Social-rådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Han-dicapråd, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Frivilligrådet,Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen,KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen afFleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltnin-gerne og Sundhedskartellet.Følgende har afgivet høringssvar:Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Center for Ligebehandling af Handicappede,Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Han-dicapråd, Kommunernes Landsforening og Rådet for Socialt Udsatte, Kristelig Ar-bejdsgiverforening og Frivilligrådet.Høringssvarene vedlægges.I. Generelle bemærkninger til lovforslaget:Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) bemærker, at der er tale om et lov-forslag, der i det væsentligste er en udmøntning af allerede indgåede politiske afta-ler.LO finder det særdeles nødvendigt med initiativer til at mindske den stigende ung-domsledighed og forebyggelse af den hertil hørende stigende risiko for langtidsle-dighed.LO konstaterer, at den væsentligste nye indsats i lovforslaget er tidligere og længe-re aktivering i form af virksomhedspraktik målrettet de ledige opdelt i henholdsvisunge under 17 år, unge mellem 18-19 år samt unge op til 30 år. At give tidligere oglængere aktiveringstilbud, primært i form af virksomhedspraktik, er ifølge LO langtfra tilstrækkeligt, hvorfor LO mener, der er behov for flere og stærkere initiativer iforhold til ungeindsatsen.

Ifølge LO har lovforslaget derudover nogle elementer – f.eks. bedre datagrundlagfor indsatsen, forbedret mulighed for at deltage i jobrotation, forbedret mulighedfor opkvalificering ved ordinær ansættelse - som LO vil betegne som små skridt iden rigtige retning.LO giver i høringssvaret udtryk for, at penge til flere praktikpladser, læse-stavekurser, mentorordninger og styrket vejledning er ganske fornuftigt og helt i trådmed, hvad LO har efterspurgt. Det er ifølge LO også positivt, at kommunerne for-pligtes til at lave en uddannelsesplan med de unge, så de ikke tabes efter folkesko-len.LO tager afstand fra den nye mulighed for at tage børnepengene fra familier, hvorden unge ikke følger sin uddannelsesplan. Efter LO’s opfattelse er det hverken pæ-dagogisk eller socialt holdbart overfor de svageste familier. LO peger på, at det erunge med svag hjemmebaggrund, der ikke får en uddannelse. LO er af den opfattl-se, at man med forslaget skaber øget ulighed og yderligere marginalisering.LO mener, at der er god grund til at spørge ind til kvaliteten af initiativerne. EfterLO’s mening er der behov for en massiv vejledningsindsats, og det stiller storekrav til medarbejderne i kommunerne. Ikke alene skal medarbejderne kende demange muligheder for uddannelsesforløb, men de skal også have evnen til at kunnevejlede og motivere de unge i den rigtige retning. Det er ifølge LO uklart, hvorpengene kommer fra, og samtidig ”afbureaukratiseres” reglerne, hvilket betyder, atkommunerne selv kan vælge, hvordan de opnår de opstillede mål. Det kan ifølgeLO få konsekvenser for de unges rettigheder.LO finder, at det bærende element i forhold til indsatsen over for de unge er lyst ogmotivation til uddannelse. Efter LO’s vurdering bærer forslaget imidlertid for me-get præg af det modsatte.Kommentar:LO´s synspunkter er taget til efterretning. En del af synspunkterne vedrører ikkedette lovforslag.KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som ifølgeKL ikke foreligger fuldt oplyste, og som endnu ikke er forhandlet. KL anmoder omsnarest at modtage beregningerne bag de angivne økonomiske konsekvenser.Kommentarer:Notater om de kommunaløkonomiske konsekvenser (DUT-notater) er under udar-bejdelse og vil blive sendt til KL.KL tager endvidere forbehold for de administrative konsekvenser, som det indenfor den givne tidsfrist ikke har været muligt at få belyst tilstrækkeligt. Det gælderikke mindst i forhold til, om det er realistisk at få tilpasset IT-systemerne, så dennødvendige IT kan være til rådighed, hvis loven, som foreslået, skal træde i kraftden 1. maj 2010.

KL’s umiddelbare vurdering er, at der ikke er tilstrækkelig tid til at forberede IT-systemer, mv. Ikrafttrædelsen bør derfor udskydes, så kommunerne ikke i indkø-ringsfasen bliver holdt ansvarlig for at overholde en ny lovgivning, som ikke reali-stisk set kan være fuldt implementeret allerede den 1. maj. KL vender tilbage, såsnart der foreligger en endelig vurdering af dette spørgsmål.Kommentar:Kun enkelte af initiativerne i aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” vil ifølgelovforslaget træde i kraft den 1. maj 2010. Strakstilbud til 18-19-årige er et af deinitiativer, der træder i kraft 1. maj 2010. Det er vurderingen, at det bør være mu-ligt for kommunernes IT-leverandører at tilpasse IT-systemerne, således at kom-munerne fra. 1. maj 2010 kan give en fremrykket indsats til de 18-19-årige kon-tanthjælps- og dagpengemodtagere inden for den første uge.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL hilser det velkomment, at regeringen har taget en række initiativer for at under-støtte, at flere unge får en uddannelse. KL finder det i den sammenhæng positivt, atregeringen klart har meldt ud, at unge uden uddannelse først og fremmest skal haveen uddannelse.KL gør opmærksom på, at en række af ungepakkens initiativer udmøntes admini-strativt. KL er af den opfattelse, at flere af disse initiativer modvirker mulighedenfor, at kommunerne kan tilrettelægge en sammenhængende indsats med udgangs-punkt i den enkeltes behov – i et samarbejde mellem forskellige forvaltninger.Efter KL’s opfattelse giver de mange puljer til særlige indsatser og øremærkedebevillinger i for stor udstrækning jobcentrene et incitament til enkeltstående løs-ninger. Dertil kommer, at de er tidskrævende at administrere. En tid, der går fra deunge. KL finder derfor, at midlerne til disse initiativer i stedet burde overføres tilkommunerne som almindelig bloktilskudskompensation.Efter KL’s opfattelse er der ikke tilstrækkelig tid til at tilpasse IT-systemer m.v. in-den lovens ikrafttræden den 1. maj 2010. KL mener derfor, at lovens ikrafttrædenbør udskydes, da kommunernes implementering af loven bliver vanskelig uden IT-tilpasning. KL har medio februar 2010 præciseret deres høringssvar derhen, at dekommunale IT-leverandører først forventes at kunne tilpasse systemerne i efteråret2010.Kommentar:Enkelte af initiativerne i aftalen ” Flere unge i uddannelse og job” bliver udmøntetadministrativt i form af puljer til særlige indsatser og øremærkede bevillinger fornetop at give jobcentrene et ekstra incitament til midlertidigt at yde en ekstra ind-sats på et område, hvor indsatsen bør løftes.De initiativer vedr. de unge, som efter lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2010,er fremrykningen af den første ret- og pligtaktivering af de 18-19-årige unge til se-nest efter 4 ugers ledighed. Arbejdsmarkedsstyrelsen står for tilpasning af eksiste-

rende beregningsfaciliteter som følge af tilpasningen, og tilpasning i de kommuna-le systemer er meget begrænset.Herudover træder udbygning af læse- og skrivetest for unge i kraft pr. 1. maj 2010.Læse- og skrivetest er ikke en ny aktivitet. Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens vurde-ring kræver det en mindre tilpasning af systemerne. Det vurderes dog, at udbyg-ningen kan forvaltes af kommunerne uden IT-tilpasning i en overgangsperiode. Denye regler gælder for unge under 30 år, som bliver ledige efter den 1. maj 2010 ogsom ikke har en uddannelse.Muligheden for at give tilbud m.v. til de 15-17-årige og den forbedrede adgang tilmentorstøtte træder først i kraft 1. august 2010 og kan efter Arbejdsmarkedsstyrel-sens vurdering forvaltes af kommunerne med en mindre tilpasning af IT-systemerne.Alt i alt er de krævede tilpasninger af IT-systemerne i kommunerne som konsekvensaf de initiativer, der træder i kraft i første halvår 2010, meget begrænsede. Ar-bejdsmarkedsstyrelsen har gennemgået indholdet i den politiske aftale med tilhø-rende ikrafttrædelsesbestemmelser med de kommunale IT-leverandører primo de-cember 2009 og har ikke efterfølgende modtaget indvendinger fra leverandørerne.I lyset af den konjunkturpolitiske situation er det vigtigt, at lovgivningen om denforstærkede ungeindsats træder i kraft som forudsat i den politiske aftale.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Rådet for Socialt Udsatte er enig i lovforslagets hensigter. Rådet mener, at der erbehov for at gøre en indsats for unge, der ikke gennemfører en udannelse eller fin-der arbejde og i det hele taget har svært ved at finde fodfæste i et samfund, hvorkravene til personlige, sociale og faglige færdigheder er stadig stigende.Rådet skal dog gøre opmærksom på, at tiltag rettet mod den enkelte person, somder er tale om i lovforslaget, skal gå hånd i hånd med et arbejde med at gøre sam-fundet mere rummeligt over for mennesker, der er anderledes. Ellers vil indsatsenifølge rådet ikke lykkes. Rådet savner den type initiativer i pakken af forslag.Danske Handicaporganisationer (DH) er positivt indstillet over bestræbelsen på atfå flere unge i uddannelse og job gennem en aktiv indsats. Danske Handicaporga-nisationer er samtidig meget bekymret over en række tendenser ift. den manglendeindsats for udsatte unge, f.eks. den massive kommunale nedskæring i denne tid, ogat så mange unge med funktionsnedsættelse ikke opnår grundskolens afgangsprøve.Efter DH’s opfattelse er der et stort behov for en forstærket indsats, men det stillerogså store krav til jobcenteret og kommunen om samarbejde ift. at identificere detindividuelle behov hos den unge og udrede en evt. funktionsnedssættelse og et der-af afledt kompensationsbehov.Dansk Socialrådgiverforening (DS) bakker op om det overordnede formål med lov-forslaget om ungepakken, idet de deler aftaleparternes bekymring for, at en række

unge hverken kommer i gang med en uddannelse eller får fodfæste på arbejdsmar-kedet. DS finder det positivt, at aftaleparterne gør en indsats for at sikre, at de ungefår uddannelse, praktikplads, job eller lignende. DS er fx meget tilfreds med, at be-skæftigelsesprojektet ”High five” bliver forlænget i 2 år. Dog kunne DS ønske sig,at forlængelsen blev endnu længere med baggrund i de gode resultater, samt ønsketom en kontinuerlig indsats og stabilitet for medarbejderne og de unge i projektet.DS henleder opmærksomheden på, at det kun er 6 måneder siden, at de nye afbu-reaukratiserede ungeregler trådte i kraft, og at der allerede nu føjes nye særreglerfor særlige målgrupper til i lovgivningen. Dette er ifølge DS uhensigtsmæssigt,hvis ønsket er at undgå bureaukrati. DS mener, at medarbejderne i jobcentrene godtkan vurdere, hvilke behov de forskellige aldersgrupper og typer af unge har og hå-ber, at man fremover vil være opmærksom på betydningen af ny detaillovgivningift. afbureaukratisering.

II.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Aktiv indsats til unge mellem 15 og 18 år (§ 1, nr. 1, 5 og 8)

Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) bemærker, at det i forslaget til § 75c, stk. 3 i § 1, nr. 8 fastsættes, at der ingen begrænsning er i varigheden af tilbudom virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år. Så vidt arbejdsgiversi-den kan se, er der tale om en ny bestemmelse, selv om det af den politiske aftalefremgår, at de nuværende regler om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge op-retholdes.Efter arbejdsgiversidens vurdering er der med en sådan ny bestemmelse en risikofor, at udsatte unge blot placeres i virksomhedspraktik uden en opfølgende indsatsfra jobcentrets side.Arbejdsgiversiden foreslår derfor, at stk. 3 i den foreslående affattelse af § 75 c ud-går.Kommentar:Bestemmelsen omhandler en eksisterende og hel speciel form for virksomhedsprak-tik til særligt udsatte unge under 18 år, hvor der samtidig gives en godtgørelse tilden unge. Denne form for virksomhedspraktik har aldrig været tidsbegrænset, hvil-ket fremgår af, at hverken lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 50 a om dennepraktikmulighed eller varighedsbestemmelsen for virksomhedspraktik i lovens § 44angiver nogen varighedsbegrænsning for ordningen. Der er således ikke tale om enny bestemmelse.Da bestemmelserne om tilbud til unge under 18 år nu samles, er det naturligt, atden manglende varighedsbegrænsning også fremgår direkte af selve bestemmelsenom denne form for tilbud.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.LO finder, at der er tale om en for vid bemyndigelse til kommunens jobcentre.

Kommentar:Jobcentrenes mulighed for at give tilbud til unge under 18 år, som har brug for enuddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, svarer til den mulighed, jobcentrenehar for at give tilbud til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagerem.fl.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL er enige i, at det er en god idé at give unge under 18 år mulighed for at få tilbudefter lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Det giver kommunerne en ekstra mulighedi indsatsen over for den gruppe af unge under 18 år, som hverken er i uddannelseeller arbejde.KL anfører, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har hovedansvaret forde unge under 18 år. KL’s opfattelse er, at opgaven kun kan løses i et fælles ansvarmellem flere forskellige kommunale forvaltninger. Det understreger ifølge KL, atdet ville være mere hensigtsmæssigt, hvis lovgivningen frem for ”jobcentre” gene-relt opererede med ”kommuner”.Kommentar:Det er vigtigt, at de forskellige dele af den kommunale forvaltning har et fælles an-svar over for de unge under 18 år. Det er af hensyn til at sikre et stærkt jobfokus ibeskæftigelsesindsatsen fortsat et krav, at en særskilt del af kommunens forvaltningudfører den kommunale beskæftigelsesindsats.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL finder, at det bør fremgå helt klart af loven, hvorvidt unge under 18 år, dermodtager kontanthjælp, fordi de ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem,er gift eller selv har fået børn, er omfattet af målgruppe i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats § 2, nr. 3 eller § 2, nr. 9. Dette vil have betydning for fx varigheden afvirksomhedspraktik.Kommentar:Unge under 18 år, der modtager kontanthjælp, vil fortsat være omfattet af§ 2, nr. 2 eller 3. Dette vil blive indskrevet i bemærkningerne.KL påpeger, at der gives mulighed for en godtgørelse på 1.000 kr. om måneden tilfx transportudgifter. KL anfører, at det ikke i alle tilfælde vil være tilstrækkeligt,fordi fx et buskort i nogle tilfælde kan være dyrere end beløbet på 1.000 kr., somder skal betales skat af. Det bør derfor overvejes at give mulighed for, at der i sær-lige tilfælde kan ydes en højere kompensation til ledige i kommuner med særligtstore geografiske afstande.Kommentar:KL’s synspunkt er noteret.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL nævner, at lovforslaget arbejder med to ydelsesordninger for to ungegrupperunder 18 år, som ikke forekommer væsentligt forskellige. Efter KL’s opfattelse mådet overvejes, hvordan der kan etableres en ordning, der kan motivere de unge.Kommentar:Forskellen i ydelser for de to grupper unge er, at kommunen kan give en særligtudsat gruppe unge under 18 år tilbud om virksomhedspraktik med en godtgørelse.Det er en videreførelse af gældende regler, og det indgår i ungeaftalen, at de”nye” unge under 18 år, som bliver omfattet af muligheden for at få tilbud omvirksomhedspraktik, ikke modtager offentlig forsørgelse, mens de er i virksomheds-praktik.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Socialrådgiverforening (DS) finder det positivt, at der gives mulighed for atgive uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud til unge mellem 15 og 18 år, somikke er i uddannelse, og som efter kommunens vurdering har behov for en uddan-nelses- og beskæftigelsesrettet indsats, som kan understøtte, at de unge finder va-rigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt, at det fremgår i vejledningentil dette, at det skal være efter en konkret vurdering fra kommunens side og kan fo-regå på flere forskellige måder, fx særligt tilrettelagte projekter, vejledning og op-kvalificering, samt virksomhedspraktik.DS mener derudover, at det er en god idé, at der kan bevilges tillægsydelser fxmentor og hjælpemidler samt midler til befordring mm., men det skal i den forbin-delse bemærkes, at den ekstra indsats, som jobcentret skal gøre i forhold til dennenye målgruppe, naturligvis skal modsvares af ekstra ressourcer, således at jobcent-rets medarbejdere ikke blot skal løbe endnu hurtigere, end tilfældet er i dag.Kommentar:Det fremgår direkte af forslaget i § 1, nr. 8 til § 75 b, at jobcenteret skal give tilbudtil unge efter en konkret vurdering, og at tilbuddene kan være vejledning og opkva-lificering, herunder særligt tilrettelagte projekter og virksomhedspraktik.De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget(DUT) vil blive forhandletmed KL.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Handicaporganisationer (DH) er bevidst om, at der er unge, der kan haveglæde af en bredere tilbudsvifte, herunder virksomhedspraktik, før det fyldte 18 år.Der kan derfor være god fornuft i, at denne gruppe kan gives tilbud, der ellers aleneer knyttet til offentlige forsørgelsesydelser såsom dagpenge og kontanthjælp.DH ser lovforslaget som et supplerende tilbud eller udvidelse af mulighederne ift.lov om social service og fremhæver, at kommunen skal være meget bevidst om destore udfordringer, der ligger i samarbejdet mellem jobcenteret og øvrige afdelin-ger, således at det sikres, at servicelovens forpligtelse om at undersøge barnets for-hold og give relevante tilbud efter f.eks. §§ 50 og 52 om særlig støtte til børn og

unge, er tilgodeset. Er der behov for tilbud om udredning eller længerevarendepsykologbehandling, må et tilbud om virksomhedspraktik eller andre beskæftigel-sesrettede tiltag ifølge DH ikke erstatte disse. Efter DH’s vurdering bør målsætnin-ger om kortest mulig vej til arbejde under ingen omstændigheder være det, der sty-res efter for denne gruppe unge. Den opfølgende indsats fra hele kommunens side,dvs. børne-unge afdelingogjobcenteret, er også et væsentligt element at tænke indi.Kommentar:Målet med den aktive indsats er, at den unge bliver klar til at tage en uddannelseog efterfølgende få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den aktive indsats kunnefx være et job med uddannelsesrettet perspektiv. Indsatsen skal selvfølgelig koordi-neres med andre dele af kommunen. Indsatsen skal ligeledes koordineres medUngdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har hovedansvaret for de ungeunder 18 år.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede finderdet positivt, at der åbnes mulighed for at tilbyde unge mellem 15 og 18 år et ud-dannelses- og beskæftigelsesrettet tilbud i jobcentret. For nogle unge med en funk-tionsnedsættelse vil den rette kompensation være personlig assistance efter reglernei lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Rådet, og centret foreslårderfor, at der etableres en sådan hjemmel.På tilsvarende vis bør det ifølge centret være muligt, at kommunen afholder denfaktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af den nedsatte fysiske ellerpsykiske funktionsnedsættelse. En bestemmelse, der er identisk med lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats § 82, stk. 5.Kommentar:Lov om kompensation til handicappede i erhverv indeholder ikke en aldersgrænse.Opfylder den unge betingelserne for personlig assistance, vil den unge uanset alderkunne få denne bistand.Efter forslaget til § 75 b, stk. 1,i § 1, nr. 8 vil den unge under 18 år kunne få udbe-talt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifterved at deltage i tilbuddet på samme måde som kontanthjælpsmodtagere efter § 83 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det kan være en fordel at uddybe bemærk-ningerne til en ny § 75 b, stk. 2 i § 1, nr. 8, med eksempler på, hvad der forstås ved”en konkret individuel vurdering” i forbindelse med muligheden for at forlængevarigheden af virksomhedspraktik til unge under 18 år udover 26 uger.Kommentar:Formuleringen om muligheden for forlængelse af varigheden af virksomhedsprak-tik svarer til den eksisterende formulering i den generelle bestemmelse om varig-hed af virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 44. Der er ikke

i lovbemærkningerne til denne bestemmelse angivet nærmere eksempler på, hvadder skal lægges vægt på ved en sådan vurdering. Det beror således på en konkretfaglig vurdering, om der er grundlag for at forlænge varigheden af praktikperio-den.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Bedre datagrundlag for indsatsen til unge ( § 2)

Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) kan tilslutte sig, at der etablereshjemmel til, at der imellem Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministerietudveksles individdata til understøttelse af og opfølgning på en styrket ungeindsats.Arbejdsgiversiden lægger vægt på, at der bliver behov for at kunne sammenligneindsatsen på tværs af kommuner. Arbejdsgiversiden bemærker, at sådanne stati-stikker med fordel kunne laves som en del af det nuværende jobindsats.dk.Kommentar:Det er tanken at udbygge de nuværende statistikker i Beskæftigelsesministeriet ogUndervisningsministeriet med statistik for ungeindsatsen. I forbindelse hermedovervejes det at udbygge Jobindsats.dk med data til sammenligning af indsatsen påtværs af kommuner.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL finder det er positivt, at der er lagt op til at udvikle et bedre datagrundlag forungeindsatsen. KL forudsætter, at den konkrete udformning tilrettelægges så admi-nistrativt enkelt som muligt, og at udgangspunktet bliver de eksisterende indberet-ninger, så kommunerne ikke pålægges flere krav til indberetninger. KL ser frem tilat blive inddraget i udformningen af datagrundlaget, jf. drøftelser med Undervis-ningsministeriet.Kommentar:For så vidt angår beskæftigelsesindsatsen skal jobcentrene indberette aktiviteterfor de 15-17-årige til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen ved brugaf de systemer, som i dag anvendes ved indberetning af aktiviteter for personerover 18 år. Herudover stilles ikke krav om yderligere indberetninger af data.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Socialrådgiverforening (DS) finder, at det er vigtigt at tilbyde en målrettetindsats til de unge, hvilket kan gøres lettere af, at en række data er til stede.DS er derfor tilfreds med, at man vil gøre det muligt at anvende de data, der er, såder ikke skal indhentes data, som allerede forefindes. Dog skal man efter DH’smening være yderst opmærksom på ikke at give fx de kommunale sagsbehandlerepligt til at indberette endnu mere til diverse registre, end tilfældet allerede er. Derskal ifølge DS være tid til at udføre den socialfaglige opgave, og tiden skal ikkebruges på administration.Kommentar:

Lovforslagets bestemmelser om it-understøtning pålægger ikke kommunerne at re-gistrere mere end i dag.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Strakstilbud til unge under 20 år (§ 1, nr. 10, 13 og 14)

LO er af den opfattelse, at aktivering og praktik kun bør foregå i det nødvendigeomfang, og at tilbuddene skal være relevante for den unge og have en høj kvalitet.LO mener, at vejledning og motivation er afgørende og er bekymret for, at den tid-lige aktivering, som lovforslaget lægger op til, bliver skræmmeaktivering udenkvalitet med den konsekvens, at de unge falder helt ud af systemet. LO bemærkerendvidere, at brugen af virksomhedspraktik ikke må fortrænge ordinære jobs, og atdet skal sikres, at der ikke sker konkurrenceforvridning via aktivering i særligt til-rettelagte forløb.Kommentar:Lovforslaget sikrer, at unge 18-19-årige skal have en indsats med det samme, og atingen overlades til passivitet. Initiativet skal bringe de unge tættere på uddannelseog job og ikke føre til nye aktiveringsfabrikker eller formålsløs opbevaring. Derforskal jobcentrene tilbyde et intensivt program til 18-19-årige kontanthjælps- ogdagpengemodtagere med hyppige samtaler og tidlig aktivering. Indsatsen skal star-te allerede den første uge af ledighedsperioden og skal føre til et målrettet og indi-viduelt tilpasset aktivt tilbud senest efter 1 måned, hvis ikke den unge er kommet igang med en uddannelse eller i job. De gældende regler i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats vil sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL anfører, at lovforslaget på nogle punkter betyder, at lovgivningen bliver mereindviklet, hvilket KL finder uheldigt og i modstrid med de fælles bestræbelser påafbureaukratisering. Det gælder især de nye regler for de 18-19-årige, hvor lovfors-laget reelt opretter en ny målgruppe i ungeindsatsen. De nye forenklede ungeregler,der trådte i kraft den 1. august 2009, reducerede 10 målgrupper til 4. Allerede fåmåneder senere udvides antallet så til 5.Efter KL´s opfattelse viser det, hvordan lovgivningen med små – i øvrigt velmenteskridt – hurtigt bliver kompliceret. KL støtter fuldt og helt, at en effektiv indsatsgives så tidligt som muligt. Kommunerne aktiverer i forvejen i rigtig mange tilfæl-de allerede de 18-19-årige inden for den første uge. KL finder derfor, at der ikke erbrug for en generel regel, der komplicerer lovgivningen og tilskynder kommunernetil at vælge standardløsninger – uanset hvad der vurderes at være det mest hen-sigtsmæssige i det enkelte tilfælde.KL finder endvidere, at gældende regler i forvejen gør det vanskeligt for kommu-nerne at tilvejebringe en tilstrækkeligt velfungerende vifte af tilbud, som kan bru-ges i den individuelt tilrettelagte indsats. Det gælder ikke mindst i den nuværendekonjunktursituation. KL skal derfor bemærke, at det fortsat udgør et problem fortilrettelægningen af aktiveringsforløb, at der er krav om, at første aktiveringstilbudskal have en varighed på 6 måneder i sammenhæng. Det er ganske vanskeligt ad-

ministrativt at tilrettelægge et forløb uden brud på bare én dag, hvis forløbet skalvære tilrettelagt ud fra borgerens individuelle behov og have en kvalitet, der reeltgør en forskel for borgeren. De nuværende regler tilskynder ifølge KL til aktiveringfor aktiveringens egen skyld.Efter KL’s opfattelse bliver problemet ikke mindre af, at kommunen fremover kunfår en måned til at tilrettelægge et sådant forløb for den gruppe, der er under 20 år.Risikoen er, at kommunerne - for at opfylde lovgivningens krav - tvinges til at an-vende standardforløb, der ikke reelt hjælper den ledige videre på arbejdsmarkedet.Det kan fx også være ved, at borgeren sættes i ”venteaktivering” mellem to me-ningsfyldte virksomhedspraktikforløb, som det ikke har været muligt at placere ligeefter hinanden.Efter KL’s mening er problemet endnu mere markant i forhold til unge, der allere-de har en uddannelse, idet denne gruppe reelt kun kan få et tilbud om offentligt løn-tilskudsjob, fordi privat løntilskud efter reglerne først er muligt efter 6 månedersledighed; ligesom der er begrænsninger på varigheden af såvel vejledning og op-kvalificering som virksomhedspraktik.KL mener, at det er muligt at løse problemet samtidig med, at man opretholderkravene til en tidlig indsats for unge under 30 år. Løsningen kunne fx være at skri-ve ind i loven, at 18-19-årige senest efter 4 uger skal påbegynde et tilbud, der indenfor de første 9 måneders ledighed skal have en sammenlagt varighed på 6 måneder.Tilsvarende kunne det formuleres senest efter 13 uger for unge mellem 20-29 år.En sådan ordning ville give mulighed for at tilrettelægge fleksible forløb, der gøren forskel for den ledige, og som ville være væsentligt nemmere at administrere.Kommentar:Der er tale om en midlertidig fremrykning af indsatsen for de 18-19-årige, der lø-ber frem til udgangen af 2011. Initiativet skal sikre, at alle unge 18-19-årige skalhave en indsats med det samme, og ingen må overlades til passivitet i en tid medstigende ledighed. Derfor indføres der ikke med lovforslaget permanent en generelny målgruppe .Med henblik på at gøre ordningen mere fleksibel, vil det blive indskrevet i lovfors-laget, at tilbud - efter det er påbegyndt - anses for sammenhængende, uanset at derer perioder uden tilbud, dog såedes at mindstekravet om 6 måneders sammenhæn-gende tilbud højst kan forlænges med op til i alt 4 uger uden tilbud. Forslaget vilsåledes imødekomme ønsket om en større fleksibilitet.Dansk Socialrådgiverforening (DS) anfører, at kravet om, at tilbud skal være påminimum 6 måneders varighed, ikke er hensigtsmæssigt i alle tilfælde. Et eksempelkan være, hvis den unge ved, at vedkommende er kommet ind på en uddannelse ogblot skal vente fx to måneder på at starte. Kravet om minimum 6 måneder vil daenten skulle opfyldes, og så kan den unge ikke starte på uddannelsen (hvilket næp-pe er hensigten), eller også fraviges kravet i strid med loven, hvorved jobcentretbegår lovbrud alene for at fremme, at den unge kommer i uddannelse i stedet for iaktivering, hvilket vel er hensigten.

DS mener, at minimumskravet bør bortfalde, og at det skal være op til kommunenat afgøre længde og omfang af aktiveringstilbuddet.Kommentar:Det følger af gældende regler, at hvis en person skal starte på en ordinær uddan-nelse på ordinære vilkår, fx SU, før kravet om 6 måneders aktivering kan være op-fyldt, skal personen alene aktiveres i perioden, indtil pågældende starter på ud-dannelsen. Dette vil også komme til at gælde for de unge under 20 år, der skalstraksaktiveres.Minimumskravet på de 6 måneder til aktiveringstilbuddet er omfattet af den politi-ske aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, og De Radi-kale fra februar 2009 om afbureaukratisering af bl.a. reglerne om aktivering afunge.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Læse-skrivetest til unge under 30 år (og sanktioner ved udeblivelse fra læse-

og skrivetests) (§ 1, nr. 4 og § 3, og § 4, nr. 3-5)

Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) tilslutter sig, at der fastsættes sankti-onsregler om udeblivelse fra læse- og skrivetest.LO finder det er positivt, at unge tilbydes læse-skrivetest. LO har dog gerne set, atder også var tale om en ret til en realkompetencevurdering. Derudover finder LO,at sanktionen ved udeblivelse fra den nye pligt til at deltage i en læse- og skrivetester særdeles uhensigtsmæssig. Udeblivelse herfra ligestilles med udeblivelse frajobsamtaler m.v. Efter LO’s opfattelse er problemet, at dette vil være en udvidelseaf de områder, hvor den ledige ved udeblivelse mere end 3 gange inden for et år,mister dagpengeretten, indtil den ledige igen har haft 10 ugers ustøttet arbejde imere end 300/150 timer. Det regelsæt er en meget alvorlig økonomisk sanktions-trussel – som normalt bruges ved udeblivelse fra jobsamtaler.LO foreslår, at der i stedet alene foretages fradrag i dagpengene for den periode, te-sten måtte vare.LO er endelig af den opfattelse, at der er tale om en alt for stærk bemyndigelse, dergives til beskæftigelsesministeren, da de faktiske initiativer bør være konkret hjem-let i lov.Kommentar:Som det fremgår af aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” skal sanktionerne forunge dagpengemodtageres udeblivelse uden rimelig grund fra læse- og skrivetestenfastsættes efter de gældende regler om udeblivelse fra en beskæftigelsesfremmendeaktivitet under kontaktforløbet.Efter de gældende regler sanktioneres dagpengemodtagere i overensstemmelsemed reglerne om sanktioner for udeblivelser fra jobsamtaler eller formidlings-, cv-

eller rådighedssamtaler, hvis de udebliver fra en aktivitet, som har et konkret be-skæftigelsesrettet sigte.I lovforslaget er det derfor foreslået, at udeblivelser fra læse- og skrivetests sankti-oneres på samme måde som udeblivelser fra jobsamtaler mv. og aktiviteter med etkonkret beskæftigelsesfremmende sigte. Udeblivelser sanktioneres således i over-ensstemmelse med de gældende regler på dagpengeområdet.Med hensyn til bemyndigelsen til ministeren fremgår det af lovbemærkningerne,hvorledes bemyndigelsen til ministeren nærmere skal anvendes.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL finder, at læse- og skrivekundskaber er en væsentlig kompetence, hvis man skalklare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, atlovforslaget øger mulighederne for at teste de unges læse- og skrivekundskaber ogtilbyde læse- og skriveundervisning.Af hensyn til entydigheden i de forskellige handlemuligheder, både set fra dekommunale medarbejderes og fra borgernes synsvinkel, finder KL, at det nærvæ-rende initiativ bør koordineres med Undervisningsministeriets ”turbodansk”-ordning. På den måde kan erfaringerne fra turbodansk-ordningen komme den nyeordning til gode. Af samme grund har kommunerne behov for helt frie mulighederfor fysisk at placere og udbyde læse- skrivetest og – undervisning, hvor det findeshensigtsmæssigt i den enkelte kommune.Kommentar:Der vil i samarbejde med Undervisningsministeriet blive afholdt en række informa-tionsmøder for sagsbehandlerne i jobcentrene for at give jobcentermedarbejderneen større indsigt i læse- og skrivetesten samt i FVU-kurserne. Der vil blive holdt 4informationsmøder i alt – én i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Det er desu-den helt op til det enkelte jobcenter, hvor både testen og FVU-undervisningen fy-sisk placeres.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.Dansk Socialrådgiverforening (DS) finder det positivt, at der afsættes økonomiskemidler til at endnu flere, der har behov for det, kan modtage etlæse-, skrive- eller regnekursus.DS kan dog ikke støtte op om lovforslagets sanktion, der betyder, at unge kan sank-tioneres i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpenge-området som følge af udeblivelse eller manglende villighed til at lade sig læse-skriveteste. Det forekommer stærkt formynderisk at have en sanktion forbundethermed, ikke mindst i lyset af, at det næppe er muligt at få et reelt testresultat ud afat tvinge nogen til at gennemgå denne type test. Derfor anbefaler DS, at sanktionenudelades.Kommentar:

Der henvises til kommentar side 12 til LO´s bemærkninger til samme emne.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.Danske Handicaporganisationer (DH) er tilfredse med tiltaget og kan anbefale, atArbejdsmarkedsstyrelsen nøje følger, om testene bliver tilbudt i jobcenteret. DHopfordrer til, at medarbejdere i jobcenteret bliver klædt på til at kunne vurdere,hvorvidt der er tale om mulige skrive- og læsevanskeligheder, således at også ord-blindhed kan opfanges. En systematisk indsats på dette område anses af DH for af-gørende.Derudover mener DH, at de kommende erfaringer fra denne indsats skal dannebaggrund for at overveje, hvorvidt en mere systematisk og forstærket indsats villevære relevant for over 30-årige for nærmere definerede målgrupper, f.eks. ufaglær-te.DH er tilfreds med, at der afsættes midler til indsatsen, men er dog bekymrede for,om den anslåede kommunale udgift vil afholde jobcentrene fra indsatsen. DH efter-lyser, at det nærmere beskrives i forslaget, at også behov for kompensation og spe-cialiseret undervisning, f.eks. ordblinde-undervisning, der afdækkes ifm. test, efter-følgende skal afhjælpes.Kommentarer:For at sikre, at jobcentermedarbejderne er klædt på til at gennemføre læse- ogskrivtesten og visitere de unge til de rette kurser efterfølgende, er Arbejdsmarkeds-styrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet ved at planlægge en rækkeinformationsmøder for sagsbehandlerne i jobcentrene. Informationsmøderne skalgive jobcentermedarbejderne en større indsigt i og viden om læse- og skrivetestensamt FVU-kurserne. Der vil blive holdt 4 informationsmøder i alt – én i hver af defire beskæftigelsesregioner.De afsatte midler i puljen til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser er afsattil FVU-læsning og FVU-matematikkurser. Jobcentrene har naturligvis også mu-lighed for, efter de almindelige regler, at visitere de unge til andre kurser mod del-vis finansiering af det statslige refusionssystem.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.DH bemærker endvidere, at de ser med stor bekymring på den entydige fokus påaktivering i forhold til gruppen af særligt udsatte unge. En del af disse unge vilifølge DH ikke være i stand til at gennemføre aktivering i traditionel forstand, ogdet er DH’s vurdering, at en entydig fokusering på aktivering vil kunne få alvorligekonsekvenser for disse unge i form af medvirken til udvikling eller forværring afalvorlige psykiske sygdomme. Særligt de medfølgende sanktionsmuligheder i formaf standsning af kontanthjælp eller anden forsørgelse, der truer den unges eksi-stensgrundlag i form af noget så basalt som forsørgelsen, kan udløse eller forværrepsykisk sygdom, fordi det stresser vedkommende.

DH mener derfor, at det er nødvendigt, at det bliver lovfæstet, at kommunerne al-drig må standse udbetalingen af kontanthjælp (eller anden forsørgelse) til unge, derudebliver fra et tilbud, medmindre der har været personlig kontakt til den unge, ogdet har været vurderet, om pågældende har brug for anden hjælp end det tilbudte.Det er DH’s erfaring, at en række funktionsnedsættelser medfører, at personen ikkeer i stand til at kommunikere med ”systemet” på systemets præmisser. Der er ungemed funktionsnedsættelser, der ikke evner at aflæse omgivelserne, afkode samtalenmed sagsbehandleren, eller forstå brevene fra kommunen mv., og den unges agerenbliver derfor misforstået. En personlig kontakt er derfor afgørende for at sikre, atden unge har forstået de krav, der stilles, og de konsekvenser en given handling vilmedføre.Rådet for Socialt Udsatte finder det stærkt betænkeligt, at lovforslaget indskærper,at udeblivelse fra læse-/skrivetest skal medføre sanktioner med træk i forsørgelses-grundlaget. Der er alt for mange socialt udsatte personer, som mister forsørgelses-grundlaget, fordi de på grund af et ustabilt liv og/eller personlige vanskelighederikke er i stand til at overholde aftaler om fremmøde m.v. Når personerne misterforsørgelsesgrundlaget, virker det ifølge rådet ofte som en yderligere marginalise-ring, og personernes afstandstagen fra "systemet" bliver yderligere forstærket. Detsociale systems muligheder for at hjælpe disse mennesker bliver ifølge rådet endnuringere.Rådet vil derfor stærkt anbefale, at sanktionsbestemmelserne blødes op, så det eks-plicit fremgår, at der ikke skal sanktioneres over for socialt udsatte personer, her-under personer, der er ramt af en sindslidelse, misbrugere og hjemløse.Kommentar:I de gældende regler er der allerede taget hensyn til personer, der er socialt udsat-te fx pga. en sindslidelse. Af sanktionsbestemmelsen fremgår, at der alene sanktio-neres, hvis personen ikke har en rimelig grund til udeblivelsen. De rimelige grundefremgår af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4 og 5. § 13, stk. 4, i loven gælderfor alle kontant- og starthjælpsmodtagere, dvs. både personer, som alene har le-dighed som problem og personer, der har andre problemer end ledighed.§ 13, stk. 5, gælder alene for personer, der har andre problemer end ledighed. Detfremgår her, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i detenkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde,at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det medfø-rer, at kommunen i sager, hvor personen har andre problemer end ledighed, kanvurdere, at der ikke skal gives en sanktion på baggrund af udeblivelsen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede henvisertil, at det fremgår af bemærkningerne, at der med aftalen om ungepakken for ungeunder 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, nu skal pålægges en pligt til atdeltage i en læse- og skrivetest, hvis jobcentret vurderer, at personen har behov fordette. Såfremt personen uden rimelig grund udebliver, skal det være muligt at fore-tage et fradrag i hjælpen. I den forbindelse understreger rådet og centret, at der kanvære personer med funktionsnedsættelse, der har særlige behov, der kræver, at læ-

se- og skrive testen tilrettelægges på en særlig måde. Dette bør ifølge rådet ogcentret indgå i bemærkningerne til lovforslaget og dermed også i en formentligkommende vejledning.Kommentar:Bemærkninger til lovforslaget vil blive suppleret med, at læse-/stavetesten skal til-rettelægges således, at den kan gennemføres af personer med handicap, der kanhave særlige behov. Det kan eksempelvis dreje sig om fysiske adgangsforhold, an-vendeligt it-udstyr for f.eks. blinde og svagsynede eller tegnsprogstolkning.Det bemærkes, at dette er i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder påhandicapområdet.

Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation (§ 1, nr.16)

Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at kravet til vikarens forudgåendeledighed nedsættes fra 6 til 3 måneder, da dette vil betyde en mere fleksibel tilgangtil denne ordning, og at flere kan blive omfattet hurtigere.LO finder det positivt, at det gøres lettere at deltage i jobrotationsordninger ved atnedsætte kravet om ledighed fra 6 til 3 måneder.LO forudsætter, at selvom en del af finansieringen fremskaffes gennem afsatte job-rotationsmidler, vil dette på ingen måde medføre budgetmæssige begrænsninger iadgangen til anvendelsen af jobrotationsordningen.KommentarerEfter gældende regler har en arbejdsgiver ret tilskud, når lovens betingelser er op-fyldt. Der er således ingen budgetmæssige begrænsninger.KL finder, at det med fordel kan fremgå eksplicit af lovbemærkningerne, at be-stemmelsen gælder for alle ledige uanset alder, så der ikke opstår tvivl om alders-begrænsning, fordi det indgår i et lovforslag, der primært omhandler ungepakken.Kommentar:Dette vil blive skrevet ind i lovbemærkningerne.

Forbedrede muligheder for mentorstøtte til unge under 30 år (§ 1, nr. 9)

Dansk Socialrådgiverforening (DS) finder det positiv, at lovforslaget vil åbne opfor en mere fleksibel tilgang til mentorstøtte, idet det vil blive muligt at give men-torstøtte til unge under 30 år, hvis de er omfattet af en indsats i jobcentret og be-gynder ordinær uddannelse på almindelige vilkår.KL finder det meget positivt, at rammerne for mentortilbud efter beskæftigelseslo-ven gøres mere fleksible. KL læser lovforslaget således, at det herefter fx vil væremuligt at tilbyde en arbejdspladsmentor til en egu-praktikelev eller en praktikelev ien almindelig erhvervsuddannelse. Denne mulighed har længe været efterspurgt ikommunerne, da ressourcesvage praktikelever har behov for personlig støtte og op-følgning i mødet med praktikvirksomheden. De nye muligheder bør koordineresmed de mentorordninger, som findes på Undervisningsministeriets område, herun-

der i lov om erhvervsuddannelser og i lov om vejledning om uddannelse og er-hverv.KL finder også, at det konkrete forslag om, at unge under 30 år, der får eller har få-et en indsats i jobcentret, kan ydes mentorstøtte i forbindelse med påbegyndelse afordinær uddannelse er et godt supplement til de gældende regler vedr. mentor. KLbemærker, at der således efterhånden kan gives mentorstøtte i alle de tilfælde, hvorder er behov for at opnå eller fastholde beskæftigelse og med lovforslaget nu ogsåved deltagelse i ordinær uddannelse.KL vurderer dog, at der også blandt ledige over 30 år er en gruppe tilbage, som ilige så høj grad som de unge under 30 år vil kunne have brug for mentorstøtte iforbindelse med deres ordinære uddannelse. Denne mulighed kunne med fordelindbygges i forslaget.Kommentar:Udvidelsen af mentorreglerne i beskæftigelsesindsatsen er et supplement til de ek-sisterende mentorordninger, som findes på Undervisningsministeriets område. Nåren ung, som har haft kontakt med jobcenteret, påbegynder ordinær uddannelse, harjobcenteret mulighed for at følge indsatsen helt ”til dørs” ved at yde mentorstøtte,der skal sikre, at den unge får en god start på uddannelsen.Den politiske aftale om ungepakken omfatter alene unge under 30 år.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.

Lovfæstelse af voksenlærlingeordningen (§ 1, nr. 17)

Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) anfører, at der er udeladt en rækkebestemmelser fra den nugældende bekendtgørelse i lovforslaget, som efter arbejds-giversidens opfattelse enten bør fremgå af loven eller sikres i en bekendtgørelse.Det drejer sig om følgende:Efter den nuværende bekendtgørelse kan der også opnås løntilskud til en ud-dannelsesaftale, hvis der er tale om en uddannelse, der kan sidestilles med er-hvervsuddannelse. Denne mulighed er bortfaldet i lovforslaget.

Kommentar:Brug af blanketter kan være med til at forenkle administrationen, men det er uhen-sigtsmæssigt i lovform at fastsætte, at ansøgning om tilskud skal opfylde bestemteformkrav. Da det både for virksomhederne og kommunerne vil være hensigtsmæs-sigt, at ansøgningen sker via blanketter, forudsættes det, at kommunerne fortsat vilstille blanketter til rådighed for virksomhederne.Når kommunen fastsætter, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal indsende vedanmodning om tilskud, kan kommunen kun afkræve virksomheden de oplysninger,der er nødvendige for, at kommunen kan tage stilling til, om virksomheden opfylderlovens betingelser for at modtage tilskuddet. Det vil derfor være overflødigt særligtat regelfastsætte, hvilke oplysninger virksomheden skal afgive i forbindelse medansøgning om tilskud.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af forslaget.At jobcenteret skal udbetale tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af ar-bejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet.At en anmodning om tilskud, der er modtaget af jobcenteret senest den 15. i enmåned, giver virksomheden sikkerhed for, at tilskuddet udbetales til arbejdsgi-veren inden den 15. i den følgende måned.

Forslaget er præciseret således, at det fremgår, at der ikke kan udbetales tilskud tilen arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efterlov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det bør overvejes at sætte en bemærkning indi lovbemærkningerne om, hvorfor reglerne om voksenlærlinge skal have virkningallerede fra den 1. januar 2009.Kommentar:Lovbemærkningerne til § 6, stk. 3 om voksenlærlingeordningen vil blive suppleretmed en oplysning om baggrunden for, at bestemmelserne skal have virkning fraden 1. januar 2009.

Forenkling af de såkaldte tælleregler (§ 1, nr. 3, 11, 12 og 15)

Arbejdsgiversiden i BER (DA, LH og SALA) kan tilslutte sig bestræbelserne på atforenkle de regler, som gælder for opgørelse af tidspunktet for ret og pligt til akti-vering. Det er dog arbejdsgiversidens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt atundlade at medtage perioder, hvor der er udbetalt sygedagpenge i opgørelsen aftidspunktet for ret og pligt til aktivering.Baggrunden er, at en udeladelse af perioder med sygedagpenge fra beregningen vilbetyde, at en ledig ved at sygemelde sig kan udskyde tidspunktet for en aktive-ringsindsats. En større afgang til sygedagpenge ved en styrket beskæftigelsesind-sats er senest blevet påvist i den kvantitative evaluering af ”Hurtig i gang 2”.Kommentar:Jobcenteret har altid mulighed for at aktivere en ledig dagpengemodtager før tids-punktet for ret og pligt til aktivering indtræder, så selv om en person har haft fx 7uger på sygedagpenge, som ikke vil tælle med i opgørelsesperioden, behøver job-centeret ikke afvente, at tidspunktet for ret og pligt til aktivering indtræder.I øvrigt blev der med ændringerne fra juli 2009 af bl.a. sygedagpengeloven og lovom aktiv beskæftigelsesindsats indført en styrket beskæftigelsesindsats over for sy-gemeldte, der bl.a. medfører en styrket opfølgning og dialog under sygefraværet,afklaring og udredning af sygemeldte samt fastholdelse af den sygemeldtes tilknyt-ning til arbejdsmarkedet.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.LO giver udtryk for, at der er tale om en alt for stærk bemyndigelse, der gives tilbeskæftigelsesministeren, da de faktiske initiativer bør være konkret hjemlet i lov.Kommentar:Det fremgår af lovbemærkningerne, hvorledes bemyndigelsen vil blive anvendt.Beskæftigelsesministeren har allerede i § 4, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats en bemyndigelse til at fastsætte tælleregler for kontant- og starthjælpsmod-tagere.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL anfører, at det er helt nødvendigt at gennemføre en forenkling af de såkaldtetælleregler om opgørelse af sammenlagt ledighed for modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge. IT leverandørerne vurderer, at det næppe vil være muligt med de nuvæ-rende tælleregler at udvikle en it-understøttelse af medfinansieringen af arbejdsløs-hedsdagpenge efter de regler, der gælder fra 2011.Kommentar:Der er dialog herom mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL og de kommunale IT-leverandører.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Mulighed for personlig assistance til forsikrede ledige og fleksjobvisiterede

med handicap i selvvalgt uddannelse (§ 5)

Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at der med lovforslaget gives mu-lighed for at tildele personlig assistance til ledige og fleksjobvisiterede med handi-cap, der er i selvvalgt uddannelse.Ankestyrelsen gør opmærksom, at det bør overvejes at sætte en bemærkning ind ilovbemærkningerne om, hvorfor reglerne skal have virkning allerede fra den 1. ja-nuar 2009.Kommentar:Lovbemærkningerne til § 6, stk. 5, om ændring af lov om kompensation til handi-cappede i erhverv vil blive suppleret med en oplysning om baggrunden for, at be-stemmelserne skal have virkning fra den 1. januar 2009.