Jeg vil også gerne starte her med at takke for de bemærkninger, der er faldet til lovforslaget, og også sige tak for den brede tilslutning, der er til det.
Jeg er klar over, at det er mange forskellige finansielle emner, der bliver taget op under det her lovforslag.
Hr.
Jens Christian Lund fra Socialdemokratiet har været inde på, at det nærmest kunne være helt uoverskueligt med alle disse mange forskellige ændringer og forslag til den finansielle lovgivning, som forslaget lægger op til.
Men vi har nu syntes, at det var ganske fornuftigt, når vi går ind og ser på det finansielle område, at samle den lovgivning, der er vedtaget i internationalt regi eller i EU-regi, og andre initiativer, der er taget, der handler om at sikre større stabilitet, i et samlet lovforslag, selv om det vedrører mange forskellige emner.
Men lovforslaget indeholder altså en række ændringer i den finansielle lovgivning bl.a.
med baggrund i EU-retten.
Jeg synes, at det er væsentligt at få fremhævet, at i lyset af den finansielle krise har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget en forordning om registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer i EU.
Det er altså formålet at sikre en høj kvalitet af kreditvurderinger, der anvendes i EU, og det skulle gerne bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse.
En forordning gælder jo direkte i Danmark, men det kræver, at der gennemføres nogle yderligere regler i national ret.
Det foreslås jo indledningsvis, at tilsynet med kreditvurderingsbureauerne skal varetages af Finanstilsynet.
Det er oplagt, at det bliver Finanstilsynet, da man jo i forvejen fører tilsyn med pengeinstitutternes interne kreditmodeller, og da Finanstilsynet også har tilsynsopgaver relateret til kapitalmarkederne.
Lovforslaget indeholder også bestemmelser om, at overtrædelse af selve forordningen kan straffes.
Det er en forpligtelse, der følger af forordningen, og den indebærer derved, at f.eks.
udøvelsen af kreditvurderingsvirksomhed uden forudgående registrering kan blive straffet i overensstemmelse med de strafbestemmelser, der gælder i den finansielle lovgivning.
Forslaget giver dernæst Finanstilsynet pligt til at offentliggøre oplysninger om sanktioner, som pålægges kreditvurderingsbureauer, der overtræder forordningen.
Det gælder både strafferetlige sanktioner samt administrative sanktioner i form af inddragelse af tilladelser eller suspension af brugen af kreditvurderinger.
Finanstilsynet får også mulighed for at offentliggøre oplysninger om påtale og påbud givet til kreditvurderingsbureauer, og det svarer til, hvad der gælder på de øvrige områder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Jeg vil sige til Socialdemokratiets ordfører, at jeg godt ved, at det her er en stor klump, og at det er et stort EU-forordningsforslag, men vi har prøvet at tilpasse det til lovgivningen, således at det stemmer overens med de regler, vi allerede har, på det finansielle område.
Jeg håber, at det kan være en beroligelse, at vi trods alt forsøger at gøre det så enkelt som muligt, når vi implementerer det, selv om det er kompliceret stof.
Grunden til, at vi vælger den tilgang at sige, vi må prøve at behandle alle inden for de samme rammer, er jo, at vi egentlig ønsker, at tilsynet skal fungere så effektivt som overhovedet muligt, og der er det altså klogest at lave et regelsæt, der gør, at alle bliver behandlet ens.
For så vidt angår det andet spørgsmål, der har været rejst, eller det andet tema, vil jeg sige, at vi jo valgte i forbindelse med kreditpakken at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet.
Jeg synes, at det er rigtigst, at det også gælder for filialer af udenlandske penge- og kreditinstitutter.
Det ville være forkert, hvis et udenlandsk kreditinstituts filialer, der opererer i Danmark, men ikke inden for de områder, hvor Finanstilsynet har kompetence, blev underlagt den samme pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet som danske kreditinstitutter.
Det danske tilsyn er jo i dag begrænset primært til regler om god skik og regler om likviditet, og det er vigtige områder.
Derfor pålægges udenlandske institutters filialer altså også at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet, og det er for at skabe et mere fair grundlag.
Endnu et element – og det er også noget, som bl.a.
hr.
Frank Aaen har rejst i et spørgsmål til hr.
Jacob Jensen under debatten her i dag – er spørgsmålet om udenlandske clearingcentraler.
Vi ønsker jo som et tredje formål at øge konkurrencen på værdipapirhandelsområdet og skabe rammerne for en mere billig og også mere effektiv grænseoverskridende værdipapirhandel.
Dette vil ske ved at give bedre mulighed for at anvende clearingydelser leveret fra udlandet, selvfølgelig under forudsætning af at forholdene er i orden.
Helt konkret foreslår vi, at finanstilsynet fremover vil skulle godkende, at en clearingcentral, der er under tilsyn i et andet land inden for EU, kan få lov at levere værdipapirclearingydelser til det danske finansielle marked.
Clearingcentraler, der hører til et land uden for EU, vil også kunne søge om at få en sådan godkendelse.
En sådan godkendelse kan nægtes, såfremt finanstilsynet vurderer, at markedet ikke vil kunne fungere hensigtsmæssigt og forsvarligt, og når Finanstilsynet skal vurdere, om den pågældende clearingcentral kan godkendes, vil Finanstilsynet lægge vægt på en række forhold.
Som eksempler på disse forhold kan bl.a.
nævnes den lovgivning, som clearingcentralen er underlagt, og om der er tilstrækkelig beskyttelse af deltagerne og investorerne, der benytter sig af clearingcentralen.
Finanstilsynet vil også kunne inddrage godkendelser under en række nærmere angivne omstændigheder, såfremt den pågældende clearingcentral ikke længere måtte opfylde de nødvendige betingelser.
Der har været lidt diskussion om, hvad en clearingcentrals funktion egentlig er.
En clearingcentral beregner, hvor meget den enkelte deltager i clearingen skal levere af værdipapirer og betale af penge for værdipapirer, og en central modpart er så en anden clearingcentral, der påtager sig risikoen på vegne af køber og sælger af værdipapirer.
Det vil sige, at de clearinger, som vi nu gerne vil have flere af og mere konkurrence imellem, faktisk er med til at mindske den kreditrisiko, som bankerne har på hinanden, når de køber og sælger værdipapirer til hinanden.
Jeg synes, det er lidt væsentligt at få det fremhævet her, fordi det nærmest er blevet udlagt, som om det er et slaraffenland for spekulanter, og det er det altså ingenlunde.
Der er ene og alene tale om, at man gerne vil have en sikkerhed og nogle ordentlige regnemetoder for, hvordan man clearer modydelser i forhold til hinanden.
Derudover indeholder lovforslaget også yderligere forslag, bl.a.
vedrørende tilsyn om overholdelse af revisionsudvalget og enkelte elementer, der ændrer reglerne for firmapensionskasser.
Dem vil jeg ikke gå nærmere ind på, for det er de første punkter, den primære diskussion har handlet om.
Men jeg erkender, at selv om nogle af disse sager jo er sager, som Erhvervsudvalget og dermed også Europaudvalget har hørt om før, da det er EU-lovgivning, er der selvfølgelig mange kompleksiteter i dem, så under udvalgsbehandlingen vil jeg meget gerne tilbyde en teknisk gennemgang af lovforslaget, hvis der er nogle, der har behov for, at vi ligesom går det en ekstra omgang grundigt igennem.
Det er nemlig afgørende, når vi lovgiver, at vi medlemmer af Tinget også fuldt ud føler, at alle elementer i lovforslaget er belyst.
Jeg vil gerne takke for en positiv tilgang til tingene og ser frem til udvalgsbehandlingen.