KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

 

vedrørende

 

Forslag til lov om ændring af lov om mærkning af cykelstel m.v. (Ophævelse af bogføringspligten)<DOCUMENT_START>

 

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

 

Den 28. august 2008 sendte Justitsministeriet udkast til forslag til lov om ændring af lov om mærkning af cykelstel m.v. (Ophævelse af bogføringspligten) i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

 

Advokatrådet, Ankenævnet for Forsikring, Coop Danmark A/S, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Supermarked Administration A/S, Dansk Transport og Logistik, Danske Cykelhandlere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DI – Organisationen for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Politidirektører i Danmark, Foreningen af Producenter og Importører i Cykelbranchen, Forsikring & Pension, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Transport (DTU), KL, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretter, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

 

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

 

Advokatrådet, Ankenævnet for Forsikring, Coop Danmark A/S, Dansk Supermarked A/S, Danske Cykelhandlere, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Producenter og Importører i Cykelbranchen, Fyns Politi, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Transport (DTU), Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

 

Justitsministeriets kommentarer til de indkomne høringssvar er anført med kursiv.

 

2. Høringssvar

 

2.1. Generelle bemærkninger

 

Advokatrådet, Ankenævnet for Forsikring, Coop Danmark A/S, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Fyns Politi, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

 

Dansk Supermarked A/S bifalder forslaget om at ophæve bogføringspligten og forslår en samtidig ophævelse af kravet til mærkning af cykelstel. Dansk Supermarked A/S bemærker i den forbindelse, at Danmark er det eneste land i EU, hvor der stilles krav om stelmærkning, og at kravet opleves som en hindring for parallelimport og opkøb af restpartier, da det er uforholdsmæssigt dyrt at nummerere eventuelle opkøbte restpartier og parallelimporterede cykler efterfølgende. Stelmærkningen er i øvrigt en fordyrende omstændighed, da mærkningen forudsætter en ekstra arbejdsindsats hos leverandøren.    

 

Som anført i punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger leverer politiet et betydeligt antal stjålne eller bortkomne cykler tilbage til den rette ejer på grundlag af oplysninger om den enkelte cykels stelnummer, da cykler, der indleveres til eller efterlyses hos politiet, indføres med netop stelnummeret i politiets edb-register for efterlyste cykler og knallerter (Cykelregisteret). Justitsministeriet kan derfor ikke støtte en ophævelse af stelmærkningspligten.

 

Institut for Transport (DTU) bemærker, at forslaget om afskaffelse af bogføringspligten ikke forventes at have nogen effekt på trafiksikkerheden for cyklister eller andre trafikanter.

Danske Cykelhandlere og Foreningen af Producenter og Importører i Cykelbranchen bemærker, at de ser med stor bekymring på en afskaffelse af bogføringspligten. Det er således forventningen, at den mindre seriøse del af branchen vil benytte lejligheden til at importere billige og færdselssikkerhedsmæssige mindre sikre cykler, da der ikke vil være samme kontrol med, hvem der sælger og køber sådanne cykler. Det er videre vurderingen, at en ophævelse af bogføringspligten væsentligt vil forringe mulighederne for effektivt at tilbagekalde cykler, der er behæftede med fejl. Foreningerne opfordrer på den baggrund Justitsministeriet til at høre Færdselsstyrelsen over forslaget. Foreningerne bemærker i øvrigt, at de – uanset en eventuel ophævelse af bogføringspligten – vil fortsætte med at føre bog over solgte cykelstel.

 

Som anført i punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1 er en ophævelse af pligten til at bogføre salg af cykelstel ikke til hinder for, at den enkelte erhvervsdrivende på frivillig basis foretager en sådan bogføring.

 

For så vidt angår de anførte betragtninger om mulighederne for at tilbagekalde fejlbehæftede produkter bemærkes, at det er Justitsministeriets vurdering, at fejlbehæftede cykler – som andre defekte produkter – vil kunne tilbagekaldes tilstrækkeligt effektivt via de relevante medier, butikker mv.

 

Justitsministeriet finder i den sammenhæng ikke, at cykler som produkt adskiller sig pÃ¥ en sÃ¥dan vis fra andre forbrugsgenstande (som f.eks. køkkenudstyr eller legetøj), at det af sikkerhedsmæssige Ã¥rsager kan begrunde opretholdelsen af et krav om særskilt registrering af hvert enkelt salg. Det bemærkes i den forbindelse, at Færdselsstyrelsen ikke har bemærkninger til lovforslaget.     Â