Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 42 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (Beskatning af fast ejendom i udlandet m.v.). Spørgsmål er stillet efter ønske af Hanne Agersnap (SF).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 af 18. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland


Spørgsmål 8:

Der bedes givet en mere konkret oversigt over konsekvenserne af den foreslåede ændring af § 12 i ejendomsværdiskatteloven, herunder en oversigt over de lokale skatter i EU/EØS landene, der er omfattet af de foreslåede regler.

 

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, anses ejendomsværdiskatten i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne for at være en (partiel) formueskat. Derfor anvendes dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesbestemmelser i de tilfælde, hvor ejendomme er beliggende i lande, der med Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som omfatter formueskat. I andre tilfælde anvendes den interne danske lempelsesbestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 12.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med langt de fleste EU/EØS-lande indeholder bestemmelser om formueskat. Undtagelserne herfra er Irland, Malta, de nordiske lande, Portugal og UK. Dertil kommer fra årsskiftet Frankrig og Spanien.

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger til besvarelse af spørgsmålet om, hvilke skatter man i EU/EØS-landene pålægger fast ejendom. Der kan både være tale om nationale skatter som den danske ejendomsværdiskat, regionale skatter og lokale (kommunale) skatter som den nye svenske ”fastighetsavgift”.

I praksis vil skatteydere, der har betalt ejendomsværdiskatter i udlandet, rette henvendelse til SKAT for at få nedslag i den danske ejendomsværdiskat. SKAT vil herefter undersøge, om betingelserne for nedslag er opfyldt.