Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 42 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (Beskatning af fast ejendom i udlandet m.v.). Spørgsmålet er stillet efter ønske af Hanne Agersnap (SF).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 13 af 18. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen


Spørgsmål 13:

Det bedes oplyst, i hvilke tilfælde, der bliver skattefrihed for tilskud til bygningsarbejder på fredede eller bevaringsværdige bygninger, hvor der ikke hidtil har været skattefrihed efter Skatterådets praksis.

 

Svar:

Efter de gældende regler har Skatterådet kunnet tillade skattefrihed for private tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger, når der var ydet et offentligt tilskud til samme bygningsarbejder. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 14, har SKAT oplyst, at der ikke er eksempler på, at Skatterådet ikke har givet en sådan tilladelse.

Der bliver efter lovforslaget skattefrihed for private tilskud til bygningsarbejder på fredede eller bevaringsværdige bygninger, når der enten er eller kunne være ydet et offentligt tilskud til samme bygningsarbejder.

Hvis der ikke er ydet eller kunne være ydet et offentligt tilskud til bygningsarbejder på fredede eller bevaringsværdige bygninger, vil private tilskud fortsat være skattepligtige for modtageren.