Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

(Justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

 

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9 af 19. november 2008

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Er det ikke at vanskeliggøre forståelsen af lovforslaget, at de to reparationspakker er samlet i et lovforslag, og er det ikke uheldigt, at lovforslaget i titel m.v. fremstår som en justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne, når det reelt berører mange flere selskaber vedrørende ændring i reglerne for skattefri omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT?

 

Svar: Nej, det mener jeg ikke.

Der er hovedsageligt tale om justeringer af regler om selskabsbeskatning, som blev indført omtrent på samme tid, og som bl.a. derfor efterfølgende i mange tilfælde er blevet behandlet i sammenhæng.

Det har naturligvis ikke været hensigten at vanskeliggøre forståelsen af lovforslaget. Når lovforslagets undertitel henviser til rentefradragsbegrænsningsreglerne skyldes det, at lovforslaget indeholder flest justeringer vedrørende dette regelsæt. Endelig kan jeg ikke med sikkerhed sige, at de foreslåede justeringer af reglerne om omstrukturering uden tilladelse reelt berører mange flere selskaber, jf. også svaret på spørgsmål 8.