Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

(Justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

 

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 af 19. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Skatteministeren bedes nærmere redegøre for, hvorledes en virksomhed, der har varedebitorer i fremmed valuta, og modtager betalingerne herfor i fremmed valuta, og indsætter betalingerne på en bankbog i den pågældende valuta, og betaler varekreditorer i fremmed valuta herfra, i praksis skal opgøre nettofinansieringsudgifterne fra disse transaktioner m.v. Eksemplet bedes udbygget med, at der sker rentetilskrivning på varedebitorerne og varekreditorerne (omfattet af SEL § 11 B, stk. 4, nr. 1, 2. pkt.) i fremmed valuta, og at disse rentetilskrivninger indgår i den løbende mellemregning med varedebitorer og varekreditorer.

 

Svar: Opgørelsen vil i praksis være meget vanskelig, når der sker en sammenblanding af elementer, der indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne (valutakursgevinsterne), og elementer, der ikke indgår i opgørelsen (kurstabene på varedebitorerne og renterne).

Der er imidlertid ikke blot tale om et praktisk problem, men ligeledes et principielt. Tab og gevinster på varedebitorer og varekreditorer, herunder eventuelle valutagevinster og valutatab på disse, bør behandles ens. Efter min opfattelse kan sådanne gevinster og tab ikke anses for finansieringsindtægter/-udgifter. Det er også i overensstemmelse med, at værdien af varedebitorer (efter fradrag af værdien af varekreditorer) indgår som en del af aktivmassen, der ligger til grund for renteloftet.

Derfor vil jeg fremsætte et ændringsforslag til L 23, hvor det foreslås, at tab og gevinst på varekreditorer og varedebitor ikke skal indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.