Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

fusionsskatteloven og forskellige andre love.

(Justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

 

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplar svar på spørgsmål nr. 3      af 19. november 2008

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Skatteministeren bedes bekræfte, at bestemmelsen i SEL § 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt. ”Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke” betyder, at valutakurstab på varedebitorer, der føres i fremmed valuta, ikke medregnes som finansieringsudgifter. 

 

Svar: Jeg kan bekræfte, at valutakurstab på varedebitorer, der føres i fremmed valuta, ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at det tab som en varekreditor lider som følge af, at varedebitoren ikke kan betale sin forpligtelse, ikke kan betragtes som en finansieringsudgift. Tabet kan ikke sidestilles med en renteudgift, men er derimod en udgift, der direkte vedrører driften.