Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 17 af 19. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål: Virkningen af begrænsningen bedes vist i følgende eksempler:

Personen P foretager en skattefri aktieombytning efter reglerne i ABL § 36 A af aktierne i A/S A, der indskydes i et nystiftet holdingselskab H. A A/S ejer 100 pct. af aktierne i datterselskabet B.

Ordinært resultat før skat i A er i 2009 500.000 kr. Heraf er de 300.000 kr. udbytte fra datterselskabet B, idet A regnskabsmæssigt bogfører aktierne i B til kostpris, og således regnskabsmæssigt kun medtager udbytte fra B i ordinært resultat før skat.

B har i 2009 et resultat før skat på 600.000 kr. og efter skat på 450.000 kr., og vedtager på ordinær generalforsamling i foråret 2010 for 2009 at udlodde 300.000 kr. i udbytte. Der blev ikke for 2008 vedtaget at udlodde udbytte.

Skal udbyttebegrænsningen for A for 2009 være 200.000 kr. (ordinært resultat 500.000 kr. reduceret med andel af skattefrit udbytte heri 300.000 kr. = 200.000 kr.), eller skal det skattefri udbytte på 300.000 kr. først reducere grænsen for udbytteudlodning i 2010, hvor det vedtages, og derfor formelt først er skattefrit udbytte i 2010?

Tilsvarende bedes de foreslåede regler belyst, hvis A medtager resultat fra datterselskab efter equitymetoden og således i 2009 har et ordinært resultat på 650.000 kr., hvoraf de 450.000 kr. er resultat fra datterselskab (overskud på 600.000 kr. reduceret med skat heraf 150.000 kr.).

Skal udbyttebegrænsningen for A for 2009 være 650.000 kr. (ordinært resultat) reduceret med andel af skattefrit opskrivning af aktier og udbytte heri 450.000 kr. = 200.000 kr., eller skal kun det skattefri udbytte på 300.000 kr. reducere grænsen for ubytteudlodning, medens opskrivningen af datterselskabsaktierne ikke skal fragå før der sker realisation af den skattefri aktieavance?

 

Svar: Indledningsvis bemærkes, at udbyttebegrænsningen opgøres over en periode på 3 år. Der gælder derfor i princippet ingen udbyttebegrænsning for de enkelte indkomstår. Reglerne indebærer således ikke, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis der i et enkelt år udloddes udbytte, der overstiger (datter)selskabets ordinære resultat - hvis de samlede udlodninger ikke overstiger det samlede ordinære resultat set over hele 3 års-perioden.

I det første eksempel - A behandler regnskabsmæssigt aktierne i B efter kostprismetoden - skal det skattefri udbytte fra B til A, der vedtages på generalforsamlingen i B i 2010, medregnes (fratrækkes) ved vurderingen af, hvor meget A kan udlodde til H for 2010.

For regnskabsåret 2009 kan A i dette eksempel udlodde sit fulde ordinære resultat på 500.000 kr. til H, idet B som oplyst ikke i 2009 har vedtaget at udlodde udbytte til A (for regnskabsåret 2008).

Som nævnt indledningsvis risikerer P imidlertid, at aktieombytningen bliver skattepligtig, hvis det ordinære resultat i A ikke i efterfølgende år udgør mindst 300.000 kr. Samlet set vil der i eksemplet således kun kunne udloddes 200.000 kr. til H

I det andet eksempel - A behandler regnskabsmæssigt aktierne i B efter indre værdis metode - skal det skattefri udbytte fra B til A, der vedtages på generalforsamlingen i B i 2010, tilsvarende medregnes (fratrækkes) ved vurderingen af, hvor meget A kan udlodde til H.

For regnskabsåret 2009 kan A udlodde sit fulde ordinære resultat på 650.000 kr. til H, idet B som oplyst ikke i 2009 har vedtaget at udlodde udbytte til A (for regnskabsåret 2008). Det bemærkes dog i den forbindelse, at medregningen i A’s resultatopgørelse af resultatet i B og den korresponderende opskrivning i A’s balance af kapitalandelene i B ikke efter de selskabsretlige regler kan danne grundlag for udlodning af udbytte. Et beløb svarende til opskrivningsbeløbet vil således blive indregnet som en bunden reserve under A’s egenkapital og kan ikke udloddes. En udlodning svarende til opskrivningsbeløbet på de 450.000 kr. skal altså kunne rummes inden for A’s eventuelle frie reserver.

Samlet set vil der i dette eksempel kunne udloddes 350.000 kr. til H.

Som det fremgår, kan udbyttebegrænsningen være forskellig afhængig af, hvordan A regnskabsmæssigt behandler aktierne i B. Forskellen er i eksemplerne 150.000 kr. svarende til den ikke-udloddede del af resultatet i B for 2009.

Efter min opfattelse må opgørelsen af selskabets resultat efter udbyttebegrænsningsreglerne logisk set følge regnskabsreglerne, og jeg ser det ikke som et problem, at der kan være forskel på udbyttebegrænsningen afhængig af, hvilket opgørelsesprincip i regnskabslovgivningen et selskab vælger at anvende.

Som tilkendegivet i mit svar på spørgsmål 18 vil jeg i øvrigt fremsætte et ændringsforslag, så udbyttebegrænsningen tager udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat i stedet for i det ordinære resultat før skat.