Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240  København K

 

 

 

Ã…rhus, den 8. december 2008

 

 

 

L 23 – Kommentarer til formuleringen af ABL § 19, stk. 2. nr. 2.

 

Forslaget om at ændre ABL § 19, stk. 2 nr. 2 til at definere et selskab som et investeringsselskab uden selvstændig skattestatus, såfremt der er mindst 8 aktionærer og selvom der ingen indløsningspligt er, har en række negative afledte effekter for en stor del af de danske aktie- og anpartsselskaber.


Man formulerer formålet med ændringen af § 19, stk. 2 nr. 2 således:

”Formålet med ændringsforslaget er at sikre en korrekt beskatning af personer her i landet, som investerer i udenlandske investeringsinstitutter, der opsamler deres overskud i instituttet og ikke giver de danske skattemyndigheder sådanne oplysninger om sammensætningen af instituttets overskud, at de danske investorer løbende kan blive beskattet af deres andel af overskuddet i overensstemmelse med danske skatteregler”.

 

Formålet er med andre ord, at sikre beskatning af værdipapirinvesteringer i ”skattelylande”, hvilket også fremgår af en række kommentarer til ændringen.

 

Oprindeligt formål ikke at ramme aktieselskaber

Ved introduktion af begrebet ”investeringsselskab” i  2005-loven var det formålet at sikre, at andele i investeringsforeninger ikke blev beskattet efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, men det var ikke formålet at ramme aktieselskaber.

 

Forslaget rammer utilsigtet tusindvis af danske investorer

Men den forslåede ordlyd i § 19, stk. 2 nr. 2 vil betyde, at et meget stort antal danske aktie- og anpartsselskaber, der primært investerer i værdipapirer ikke længere skattemæssigt vil være at betragte som selvstændige selskaber, helt i modstrid med tusindvis  af aktionærers berettigede forventning.

 

På Københavns Fondsbørs drejer det sig alene om mindst 21 selskaber, eller ca. 10 % af de børsnoterede selskaber i Danmark, som med forslaget i skattemæssig sammenhæng ikke længere vil være at betragte som selskaber.  

 

Af de 21 selskaber udgør de 7 af selskaberne af Formueplejeselskaberne, hvor jeg er direktør. Alene disse 7 selskaber har en egenkapital på 9 mia. kr. og mere end 20.000 aktionærer, som vil blive ramt af forslaget, der var tilsigtet at ramme investeringer i skattelylande.

Skaleret op på landsplan drejer det sig sandsynligvis om mange tusinde selskaber, herunder mange holdingselskaber, og ditto flere aktionærer, der vil blive ramt af forslaget.


Aktionærerne har investeret i selskaberne i tiltro til, at deres investering bliver beskattet som enhver anden investering i et aktieselskab.

 

Forslaget skaber uens aktiebeskatning

Forslaget vil betyde, at investorer i selskaber med mindst 8 aktionærer vil blive udsat for en beskatning af aktieindkomst på op til 59 %, hvor skatten i alle andre skattemiljøer kun vil udgøre 28/43/45 %, hvilket er i strid med den generelle transparente ens beskatning, som er søgt opnået i den danske skattelovgivning.

 

Ødelæggende for aktiekulturen

Forslaget vil være ødelæggende for aktiekulturen, fordi man vil beskatte urealiserede ændringer i indre værdi, hvilket vil betyde, at aktionærerne er nødsaget til at sælge aktier alene for at betale skatten. 

 

Forslaget skaber utryghed om skattepolitikken

Et dansk aktieselskab er pr. definition omfattet af aktieselskabsloven og selskabsskatteloven, men med forslaget vil et aktieselskab, der investerer i værdipapirer, ikke være omfattet af selskabsskatteloven, hvis der er mindst 8 aktionærer. Forslaget kan derfor nemt skabe utryghed om skattepolitikken.

 

Konsekvensen kunne nemt være, at vi i stedet vil se tusindvis af 1-7 mands-selskaber etableret af den mere formuende del af investorerne, som vi har set det ved anpartsindgreb.  

 

Det er fuldt forståeligt, at man ønsker at beskatte investeringer i skattelylande, men den nuværende formulering af § 19, stk. 2., nr. 2 vil betyde en vilkårlig ændring i de juridiske rammer, som for de fleste danske selskabsinvestorer har været afgørende for valget af et aktieselskab, som en attraktiv langsigtet investering.

Hvis man vil fremme aktiekulturen og det langsigtede investeringsperspektiv er det vigtigt, at ikke tusindvis af selskaber rammes af en lovændring, der var tilsigtet at ramme skattely-investeringer.

 

Nedenfor er derfor angivet et par forslag til en ændret formulering af § 19, stk. 2., nr. 2, som søger at ramme formålet - uden at skade tusindvis af danske selskaber og investorer, som til fulde opfylder de danske skattekrav.

 

Nye forslag til § 19, stk. 2., nr. 2:
 
Forslag 1)
Et investeringsinstitut, der ikke giver de danske skattemyndigheder oplysninger om sammensætningen af instituttets overskud, så danske investorer beskattes i overensstemmelse med danske skatteregler, anses for et investeringsselskab.

 

Forslag 2)
Uanset, der er ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskaber med hjemsted uden for EU/EØS for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.  Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Erik Møller

direktør i Formueplejeselskaberne
Værkmestergade 25

8000  Århus C

 

Tlf. 8746 4913

Email: [email protected]