Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 18. november 2008 fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen


Skatteministerens kommentar: I det følgende gengives mine kommentarer til advokatfirmaet Bech-Bruuns henvendelse. Advokatfirmaets bemærkninger er indsat i boksen nedenfor.

 

Lovforslag L 23 – Udbyttebegrænsning ved omstrukturering uden tilladelse

I lovforslagets § 2, nr. 6, samt § 3, nr. 3 og 6, foreslås bestemmelsen om udbyttebegrænsning ved omstrukturering uden tilladelse ændret, så skattefrie udbytter og aktieavancer ikke medregnes ved opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat, der kan udloddes i den relevante udbyttebegrænsningsperiode.

Formålet med udbyttebegrænsningsreglen er at værne imod, at adgangen til skattefri omstrukturering uden tilladelse anvendes som redskab til at gennemføre skattefrit salg af aktier i det målselskab, der er genstand for omstrukturering. Udbyttebegrænsningsreglen indebærer, at den på omstruktureringstidspunktet opsparede egenkapital i målselskabet ikke kan udloddes indenfor en treårig periode. Derimod tillades udlodning af regnskabsmæssige overskud realiseret i perioden.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal den nu foreslåede ændring hindre, at udbyttebegrænsningsreglen kan omgås ved, at det regnskabsmæssige resultat og dermed udlodningspotentialet forøges kunstigt ved skattefrie udbytter og aktieavancer, så der indenfor treårs perioden kan ske afståelse af aktier i målselskabet uden skatteteknisk avance.

Teknisk set er det korrekt, at målselskabets aktieavancer vil forøge selskabets regnskabsmæssige resultat og dermed udlodningspotentialet, men da der forudsætningsvist vil være tale om en indtægt, der rent faktisk realiseres efter omstruktureringstidspunktet, ligger det ret beset udenfor udbyttebegrænsningsreglens formål at beskære adgangen til udlodning af en sådan indtægt.

Realiseringen af en aktieavance indenfor udbyttebegrænsningsperioden vil ikke ændre på, at den på omstruktureringstidspunktet opsparede bogførte værdi af målselskabet fortsat ikke vil kunne udloddes indenfor begrænsningsperioden. Som reglerne er udformet i dag, vil en erhvervende selskabsaktionær indtræde i den ombyttende aktionærs anskaffelsessum, og da den bogførte værdi af målselskabet i almindelighed vil være højere end denne anskaffelsessum, vil denne latente avance altid blive beskattet ved salg af målselskabet indenfor treårs perioden, selvom målselskabet har udloddet realiseret avance fra salg af datterselskabsaktier mv.

Dertil kommer, at det i relation til udbyttebegrænsningen synes irrelevant, om forøgelsen af moderselskabets regnskabsmæssige resultat sker ved skattefrie eller ved skattepligtige aktieavancer. Det relevante ud fra formålet med reglen synes snarere at være, om der er tale om realisering af en indkomst, der reelt var optjent på omstruktureringstidspunktet. Hvis der er tale om optjent men ikke realiseret værdistigning, kan der argumenteres for, at omstruktureringen ikke skal kunne bruges til at udlodde denne værdi skattefrit indenfor treårs perioden. Er værdien imidlertid ikke optjent inden omstruktureringen, kan de relevante værnshensyn ikke begrunde, at der fastsættes begrænsninger for udlodning, hvad enten værdien realiseres skattefrit eller skattepligtigt.

På den baggrund bør udformningen af udbyttebegrænsningsreglen genovervejes.

Tilsvarende synes den foreslåede ændring i relation til målselskabets udbytteindtægter på aktier/anparter i andre selskaber at hvile på en misforståelse af de underliggende regnskabsmæssige regler. I hvert fald går den foreslåede ændring langt videre end det angivne sigte.

I henhold til årsregnskabsloven skal aktier/anparter optages til kostpris, jf. § 36/§ 40, med eventuel regulering til dagsværdi, jf. § 41, idet der dog for andele i dattervirksomheder/associerede virksomheder kan anvendes indre værdis metode, hvor resultatet i dattervirksomheden føres over moderselskabets resultatopgørelse via regulering af værdien af de pågældende andele, jf. § 43 A. Anvendes kostprismetoden, medregnes udbytte som indkomst. Anvendes indre værdis metode, indgår dattervirksomhedens resultat i moderselskabets resultatopgørelse, og udbytte fra datterselskabet indgår derfor ikke i resultatopgørelsen.

Disse regler indebærer, at det vil være forskelligt, om det ordinære resultat i målselskabet er opskrevet med modtaget udbytte. Allerede af denne grund bør det overvejes at præcisere den foreslåede lovteks.

Dertil kommer imidlertid, at den foreslåede formulering også vil afskære udlodning af indkomst, der er optjent i perioden. Dermed går forslaget videre end det oprindelige sigte med udbyttebegrænsningsreglen, jf. ovenfor.

Eksempel: Et moderselskab, der som eneste aktiv har aktier i et datterselskab, anvender indre værdis metode på datterselskabsaktierne. Aktierne i moderselskabet ombyttes skattefrit med aktier i et overliggende holdingselskab uden tilladelse, så udbyttebegrænsningsreglen aktiveres. Datterselskabet realiserer en indkomst på 100, der indregnes i moderselskabets resultatopgørelse. Efter den foreslåede udvidelse af udbyttebegrænsningen vil moderselskabet kunne udlodde 100 til det overliggende holdingselskab. Udlodder datterselskabet imidlertid 100 til moderselskabet, fører forslaget til, at moderselskabets ret til videreudlodning skal begrænses med 100, så resultatet bliver, at moderselskabet ikke kan udlodde inden for udbyttebegrænsningsperioden.

En sådan konsekvens forekommer at være åbenbart utilsigtet. Som anført ovenfor må udbyttebegrænsningsreglen udformes, så der indenfor begrænsningsperioden kan ske udlodning af indkomst optjent efter omstruktureringen.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Om baggrunden for de foreslåede ændringer af bestemmelserne om udbyttebegrænsning ved skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse henviser jeg til lovforslagets specielle bemærkninger og til min besvarelse af spørgsmål 16, som Folketingets Skatteudvalg stillede til forslaget den 19. november 2008.

For så vidt angår det anførte om målselskabets (det udbyttebegrænsede selskabs) aktieavancer er jeg ikke enig heri. Når henses til formålet bag de foreslåede regler om, at det ordinære resultat i målselskabet skal reduceres med selskabets aktieavancer, er det ikke afgørende, om disse avancer eventuelt først realiseres efter omstruktureringstidspunktet. Det afgørende er derimod, at de pågældende aktieavancer kan vedrøre aktier, som målselskabet ejede forud for omstruktureringen.

For så vidt angår det anførte om målselskabets udbytteindtægter henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 17, som Folketingets Skatteudvalg stillede til forslaget den 19. november 2008. Det fremgår af dette svar, at udbyttebegrænsningen kan være forskellig alt efter, om det udbyttebegrænsede selskab regnskabsmæssigt behandler aktier i datterselskaber og andre selskaber efter kostprismetoden eller indre værdis metode. Som det videre fremgår af svaret ser jeg det imidlertid ikke som et problem, at der kan være denne forskel afhængig af, hvilket regnskabsprincip der er anvendt.