Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 08.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Jacob Jensen.

Der er jo tale om et ganske teknisk lovforslag, kan man godt sige uden at overdrive, som er en opfølgning på de omfattende ændringer, som blev gennemført tilbage i 2007 vedrørende regler om beskatning af selskaber. Ændringerne, som vi foretog i 2007, havde til formål at gøre den danske selskabsbeskatning mere solid og mere konkurrencedygtig, og det er jo i sig selv et godt formål.

I den forbindelse blev selskabsskatten også nedsat fra 28 til 25 pct., samtidig med at der bl.a. blev indført et loft over fradragsberettigede finansieringsudgifter samt en nedsat afskrivningssats for bygninger og driftsmidler, som har lang levetid. Baggrunden for de ændringer, der blev foretaget på det tidspunkt, var, at de gældende regler ikke helt kunne forhindre internationale koncerner i at lægge deres finansieringsudgifter i Danmark, mens indtægterne og dermed beskatningsgrundlaget blev placeret i udlandet.

Med så stort og omfattende et lovkompleks er det naturligvis vores opfattelse, at når virksomhederne og myndighederne lige har haft lidt tid til at indhente erfaringer med regelsættet, kan der så være behov for at tilpasse eller justere lovforslagene af mere teknisk karakter, og det er så også derfor, vi behandler forslaget her i dag, som netop har mange mindre og mere tekniske justeringer. Bl.a. har der vist sig en utilsigtet virkning, som bevirker, at velkonsoliderede virksomheder har kunnet opleve en fradragsbegrænsning. Det vil der nu blive rettet op på. I det nuværende regelsæt medregnes eksempelvis fordringer ved varesalg i aktivmassen, når fradragsretten beregnes, mens fordringer ved salg af tjenesteydelser ikke bliver medtaget. Vi ser ikke umiddelbart nogen grund til, at der skulle være den forskelsbehandling, og det bliver der så også rettet op på med forslaget her i dag.

Endvidere sker der med forslaget tilpasning og præciseringer på en lang række områder, bl.a. i reglerne om skattefri omstrukturering af virksomheder samt i reglerne om tilskud mellem koncernforbundne selskaber, men der er ikke nogen ændringer af den grundlæggende substans og af den opbygning og de virkemåder, som er i det oprindelige regelsæt, som blev vedtaget i 2007. Der er som sagt mange tekniske tilpasninger, som skal følge op på regelsættet fra 2007, og som skal gøre Danmarks selskabsbeskatning mere robust og mere konkurrencedygtig, og derfor støtter vi også dette forslag.

Ja tak. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. René Skau Björnsson.

Lovforslaget handler jo om nogle ret komplicerede justeringer af selskabsbeskatningen, som vi vedtog sidste år. Målet med det her forslag er at gøre den gældende lov mere præcis. Vi mener, at ændringerne ser fornuftige ud over en bred kam. Det er vigtigt, at vores love kommer til at virke efter hensigten.

Jeg har også læst høringssvarene, og nogle af dem viser, at der er nogle, der er lidt usikre på, hvordan de her ændringer kommer til at virke. Så forslaget er tilsyneladende ikke helt klart og præcist, men det forventer jeg at vi kan få løst under udvalgsbehandlingen.

Vi Socialdemokrater går positivt ind i arbejdet med det her lovforslag.

Tak til hr. René Skau Björnsson. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Som Venstres ordfører var inde på for et par minutter siden, er lovforslaget her en opfølgning på den aftale, som Dansk Folkeparti og regeringen indgik tilbage i april 2007 omkring selskabsbeskatningen her i landet, som bl.a. indebar en nedsættelse af selskabsskatten fra 28 til 25 pct. Den lov har virket igennem 1½ år, og der har man så gjort sig nogle erfaringer, som har udmøntet sig i, at der er kommet det her lovforslag med en række justeringer til den lovgivning, der blev vedtaget tilbage for 1½ år siden.

I Dansk Folkeparti ser vi meget positivt på lovforslaget her. Det virker, som om det er nogle ganske logiske ændringer, der laves med ordningen her.

Vi har selvfølgelig også læst høringssvarene og tager til efterretning, at der har været nogle kommentarer til det. Men jeg må sige, at vores indstilling til lovforslaget er positiv; vi ser det som nogle ganske udmærkede justeringer. Så vi støtter lovforslaget her.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jesper Petersen.

L 23 indeholder en række justeringer af de mange ændringer, der blev gennemført bl.a. i 2007 vedrørende CFC-beskatningen, de såkaldte Controlled Financial Companies, der går ud på at hindre skattetænkning fra virksomheder, der kan bruge flytning af udbytte m.m. til lavskattelande og dermed undslippe skattebetaling i Danmark, som vi ellers på demokratisk vis har besluttet skal ske her.

Ved samme lejlighed blev ændringen af selskabsskattesatsen som følge af skattestoppet diskuteret meget, og satsen blev jo sat ned. Det var uforståeligt, hvorfor selskabsskatten skulle sættes ned som kompensation for, at man lukkede en række skattehuller og dermed fik krævet det ind i skat, som rettelig skulle betales. Den diskussion er dog ikke på bordet i dag.

Med L 23 repareres der på selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og andre love, reparationer, der har vist sig at være behov for siden vedtagelsen af den sidste lov om CFC-beskatning i juni 2007.

Det er kompleks lovgivning, og nogle af forholdene omkring indgangsværdier vedrørende etablering af international sambeskatning vil SF f.eks. gerne have belyst nærmere under udvalgsbehandlingen.

SF støtter også, at DSB får samme vilkår som de virksomheder, som DSB konkurrerer med angående forholdene omkring oprettelse af datterselskaber.

Lovforslaget er indviklet og teknisk, og det skyldes selvfølgelig stoffets kompleksitet, men også at der reelt er tale om to reparationspakker, nemlig hovedpakken om CFC-beskatning og rentefradragsbegrænsningen og en pakke vedrørende reglerne for omstrukturering uden tilladelse. Det ville have lettet overskueligheden, hvis der havde været fremsat to lovforslag - nu får vi dem ad én gang.

Ændringerne af reglerne vedrørende CFC-beskatning og rentefradragsbegrænsningen er først og fremmest lettelser, som man må formode er kommet til på grundlag af henvendelser fra berørte virksomheder og deres rådgivere. Og derfor kan ændringerne jo sagtens være rigtige nok, men vi vil under udvalgsbehandlingen gerne have belyst, om SKAT i deres kontrol af store selskaber er nået frem til regler, der synes at være for gunstige. Det, vi skal undgå, er, at vi kommer til at lave nye muligheder for skattetænkning i de komplicerede regler for, hvilke kurstab og kursgevinster, herunder valutakurstab og valutakursgevinster, der skal medtages.

Der strammes op på den såkaldte begrænsning i udlodningen af udbytte efter skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT, og formålet er jo at lukke for tømning af datterselskaber.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der i de her regler kan være nogle uhensigtsmæssigheder, nogle, der er utilsigtet stramme, omkring lukning for udlodning af datterselskabers ordinære resultat, og nogle, der er for slappe i forhold til, om udlodning af omstrukturerede selskabers resultat sker før eller efter skat, og om selskaberne kan slippe uden om skattebetalingen i den forbindelse. Det må vi så se nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Skatteministeriets vurdering af lovforslagets økonomiske konsekvenser er lidt svær at blive klog på. Lovændringerne betyder, at der lukkes forskellige huller i lovgivningen, som kunne udnyttes til at slippe for at betale skat til fællesskabet. Det synes SF naturligvis er meget positivt, men som sædvanlig har vi ikke engang de fjerneste indikationer på, hvor meget Danmark allerede har mistet på de huller, der er fundet i loven, eller vurderinger af, hvad vi kunne have mistet uden at ændre loven.

Der vil også være tab af to typer, og de tab, der skyldes utilsigtede indtægter, altså at ændringerne i sidste behandling af CFC-beskatningen havde nogle utilsigtede konsekvenser med stigende indtægter til følge, er der ikke grund til at rafle om i Snapstinget. Når det viser sig, at en lovgivning rammer nogle forkerte, og i det her tilfælde endda velkonsoliderede selskaber, som ikke havde til hensigt at udnytte smuthuller i skattelovgivningen, så skal det selvfølgelig laves om.

Det fremgår da også, at der vil være et begrænset provenutab ved i hvert fald to andre af ændringerne i lovforslaget. Men hvad det med begrænset tab mere præcist betyder, og om der alt i alt er tale om, at statskassen vinder mere ved at lukke skattehullerne, end den mister ved de to tabsgivende justeringer, vides ikke.

At et provenutab er begrænset eller ikke nævneværdigt, er jo et relativt begreb, når man tænker på de beløb, vi nogle gange har at gøre med på skatteområdet. Men jeg tager skatteministerens ord i den skriftlige fremsættelse om, at provenuændringerne ikke er nævneværdige, som at vi ikke skal ud at finde ny finansiering af vores velfærd på grund af det her lovforslag.

SF er altså umiddelbart positive over for lovforslaget og rækken af skattehulslukninger i det, men har altså nogle spørgsmål, som vi vil se nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Jesper Petersen. Næste ordfører er hr. Mike Legarth.

Tak hr. formand.

Et kort resumé: Med omlægningen af pensionsskattesystemet i 2007, som de øvrige ordførere har været inde på, blev skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven udvidet til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU og det, vi kalder EØS-samarbejdet. Desuden blev pensionsafkastbeskatningsloven affattet på ny, da det ikke var muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsselskaber.

Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov blev skattepligten omlagt fra institut- til individniveau, altså enkeltperson, således at skattepligten som hovedregel påhviler den enkelte indehaver af pensionsordningen.

Lovforslaget har i øvrigt til formål at foretage en række justeringer i form af mindre ændringer og præciseringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev gennemført i 2007. For så vidt angår pensionsafkastbeskatningsloven, skal særligt fremhæves indførelse af en alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten. Den alternative valgfrie metode imødegår en række uhensigtsmæssigheder, som pensionsbranchen har påpeget ved den opgørelsesmetode, som kommer til at gælde fra og med indkomståret 2010.

Forslagene under et sikrer, at pensionsbeskatningsreglerne er i overensstemmelse med den tiltænkte udformning og omlægning af de danske pensionsbeskatningsregler, som blev vedtaget i Folketinget i december sidste år, og forslaget medfører derfor ingen egentlige provenuændringer.

Jeg skulle hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også tilslutter sig lovforslaget på samme måde som De Konservative.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det Niels Helveg Petersen som ordfører.

Også i Det Radikale Venstre ser vi positivt på forslaget, sådan som de øvrige ordførere har gjort det. Høringssvarene giver selvfølgelig anledning til diskussion i udvalget, og jeg forstår, at forslaget er sendt i fornyet høring, og der kan jo også af den fornyede høring komme reaktioner, som bliver vigtige for os at behandle i udvalgsarbejdet.

Men som sagt har vi en positiv holdning til det og også et håb om, at det er lovgivning, der relativt hurtigt kan færdiggøres.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Hvis den hurtigt kan færdiggøres, er det, fordi der ikke er nogen, der fatter noget som helst, og det tror jeg desværre er tilfældet. Det her er jo endnu en gang et eksempel på, at vi får en hel bog af ændringsforslag vedrørende en skattelovgivning, som er affødt af en EU-dom. På trods af at vi i sin tid fik at vide, at skat skulle EU ikke blande sig i, har vi jo altså vedtaget adskillige bøger i den forløbne tid som følge af EF-Domstolens afgørelser, og bog følger på bog. Og jeg er sikker på, at jeg sagde ved førstebehandlingen, eller rettere sagt den oprindelige behandling af den her lov, at nu kom der snart en ny lov, som rettede op på de huller, som var i denne lov. For det er helt sædvanlig praksis, at der kommer en lov af et kæmpemæssigt omfang, så kommer der en ny lov for at rette op på huller i den gamle lov, og så kommer der igen en ny lov for at rette op på huller i den reviderede lov. Det er jo tilfældet her.

Jeg må nok sige, at brugen af ordet justering i det her lovforslag er relativt overraskende. F.eks. kaldes hele omkalfatringen af den danske selskabslovgivning på baggrund af EU-dommen for en justering - altså, den oprindelige lov, som var en bog, blev kaldt en justering, og den lavede hele selskabslovgivningen om. Det her kaldes også en justering, og det er også en lille bog. Det er meget sjældent, at justeringer kræver en hel bog, men det gør det altså i det her tilfælde endnu en gang.

Det her skal forhindre et utilsigtet provenutab. Der må jeg ligesom SF's ordfører spørge: Hvad er der så sket? Hvad er der strømmet ud af penge på den her konto? For hvis man skal stoppe et hul, man har opdaget, er der jo formentlig strømmet noget ud af hullet, inden det blev lukket.

Så siger man, at det ikke har nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Ja, en af de gange, hvor vi hørte om ikke nævneværdige konsekvenser, var, da man indførte tonnageskatten, og det kostede 1 mia. kr. dagen efter, og vi ved ikke, hvor meget det har kostet efterfølgende.

Så vil jeg sige, at der i lovforslaget på side 23 står, at investeringsforeninger vurderes ikke at ville spekulere i at konvertere kapitalindkomst i større udstrækning, og på denne baggrund skønnes forslaget alene at medføre et begrænset provenutab. Hvad er det for nogle investeringsforeninger, som ikke bare lige umiddelbart bruger de muligheder, lovgivningen åbner op for? Jeg har aldrig hørt om en investor, jeg har aldrig hørt om en investeringsforening, jeg har hørt aldrig hørt om en bank, jeg har aldrig hørt om nogen, der kunne udnytte en lovgivning, og som så ikke udnyttede den til det alleryderste.

Så skriver man her, at det ikke vurderes, at de vil spekulere ud fra den her lovgivning. Det er da fuldstændig ude i hampen, vil jeg sige til skatteministeren, at skrive, at fordi man ikke forventer, at nogen spekulerer i en mulighed i en skattelov, så regner man ikke med, at det koster noget. Er der nogen i virkelighedens verden, der optræder på den måde? Nej, det er der ikke. Alle, der ser en mulighed i en skattelovgivning - og der snakker jeg ikke om os almindelige borgere, for vi er såmænd så godt begrænset af den almindelige lovgivning i forbindelse med personskat - alle investeringsforeninger, banker, og hvad de nu ellers hedder, bruger jo alle de muligheder, de kan komme i nærheden af. Jeg har aldrig set eksempler på andet. Det står måske oven i købet i lovgivningen, at det skal de, og derfor gør de det, men de gør det også, fordi de gerne vil please deres aktionærer eller dem, der har investeret i foreningen.

Så jeg må sige, at den sætning, at man ikke forventer, at investeringsforeninger vil spekulere i at konvertere kapitalindkomst i større udstrækning, og at man derfor ikke regner med, at man taber ret mange penge, altså er en formulering, vi gerne vil have uddybet i udvalgsarbejdet.

Til allersidst vil jeg sige, at der står i bemærkningerne, at det her giver især udenlandske investeringsforeninger bedre muligheder for at udbyde deres produkter i Danmark. Det lyder jo fint; hvis det nu var økologisk mad, ville jeg da være tilfreds. At kunne udbyde sine produkter i Danmark, ja, det betyder altså, at man er i stand til at producere nogle tilbud til forskellige spekulanter, som gør, at de måske mener, at de kan tjene lidt flere penge ved at bruge det tilbud end ved at bruge et andet. Er det noget klogt at gennemføre midt under en finansiel krise, hvor vi kan se, hvor dyrt det er, at vi har finansielle virksomheder, der spekulerer alt det, de overhovedet kan komme i nærheden af, og udbyder de mest spektakulære produkter, som de ikke engang selv kan gennemskue? Det er jo derfor, at store banker som Lehman Brothers og andre gik ned, og at Danske Bank tabte et milliardbeløb i samme forbindelse. Er det overhovedet en god idé at vedtage en lovgivning i det danske Folketing, som giver især udenlandske investeringsforeninger bedre muligheder for at sælge spekulative produkter i Danmark? Nej, det synes jeg ikke. Vi kan ikke stemme for lovforslaget.

Tak til hr. Frank Aaen. Der er ikke flere i ordførerrækken, og så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for en overordnet set positiv modtagelse af lovforslaget. De ordførere, der har nævnt, at det her er et teknisk lovforslag, ville jeg give fuldstændig ret. Det er nemlig sådan, at allerede under vedtagelsen af det oprindelige lovforslag fik vi på et meget sent tidspunkt en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i Danmark, som spurgte, om de måtte komme med nogle spørgsmål på et senere tidspunkt, for de mente, at loven kunne indrettes mere hensigtsmæssigt, og at man efter deres opfattelse kunne skrive det mere præcist. Men de kunne ikke komme med et bud så tidligt, at det kunne komme med, inden det lovforslag, der ligger til grund for ændringen her i dag, blev vedtaget. Derfor vidste vi allerede ved tredje behandling, at der ville komme et sådant, man kan sige oprydningsforslag. For sandheden er jo, at selv om vi har utrolig dygtige medarbejdere i Skatteministeriet, så er det svært hele tiden at kunne overskue alle hjørner af de samspilsregler, der kan være mellem de lovforslag, der skrives, og så den virkelighed, som rådgivere og virksomheder oplever.

Derfor er det her lovforslag grundlæggende et udtryk for, at vi har undersøgt, hvilke problemstillinger den lov, der blev vedtaget, giver, når den skal omsættes til virkelighed, blandt rådgivere, blandt virksomheder, blandt brugere af de muligheder, der nu engang er inden for skattelovgivningen. Derfor var det kendt stof, at der ville komme en sådan oprydning.

Det er også kendt stof, at der med lovforslaget her bliver lukket nogle skattehuller. Når vi ikke kan sige, at der er et bestemt skatteprovenu, der er gået tabt, er det, fordi vi mig bekendt ikke har viden om, at de skattehuller er blevet brugt. Det er jo en relativt ny skattelovgivning, som vi så at sige nu laver en opfølgning på, og derfor er der mig bekendt ikke nogen eksempler på, at de muligheder, som vi efterfølgende blev opmærksomme på, for at man kunne unddrage sig beskatning, også er blevet brugt. Derfor kan vi ikke pege på, at der er et eller andet stort provenu, som er løbet ud af statskassen. Vi kan bare se, at der er nogle små muligheder, som vi har skyndt os for en sikkerheds skyld at lukke ned for med lovgivningen her. Det betyder så - og det har hr. Frank Aaen jo ganske ret i - at når vi er så forsigtige, at vi, allerede inden vi overhovedet har nogen af anelse om, hvorvidt der er nogen, der vil bruge mulighederne, sørger for at lukke de huller, så kommer der mange paragraffer.

Nu vil jeg nærmere kalde den her for en pamflet i forhold til nogle af de andre skattelovforslag, som vi trykker, og derfor er det jo rigtigt, at den kan virke forholdsmæssig stor, i forhold til hvor meget provenumæssig virkning den egentlig har. Men det er egentlig i forhold til andre skattelove en mellemstor lovgivning, vi har med at gøre.

Det, der er vigtigt at holde fast i her, er, at når vi snakker om de her forhold, så er vi nede og snakke om meget, meget små økonomiske virkninger, i forhold til at den samlede skat, der opkræves gennem Skatteministeriet i indeværende år, regnes for at være omkring 865 mia. kr. Så vi er altså nede i en meget, meget lille promilleandel af det. Derfor kan det også være svært for os at komme med et præcist bud på, hvad virkningen ville være, hvis ikke vi havde lavet lovgivningen her.

Men det, vi kunne se, var, at vi i vores iver efter at sikre, at opkøbte danske virksomheder ikke blev overforgældet, som vi desværre kunne se de blev tidligere, så har vi lavet nogle regler, som også afskar velkonsoliderede og velrenommerede danske virksomheder fra at få et rimeligt rentefradrag. Derfor er der i lovforslaget her både stramninger og lempelser.

Det er det eneste konkrete, for der er jo bebudet mange spørgsmål, som måske er bedre at få besvaret skriftligt i udvalgsarbejdet end ved sådan en mundtlig gennemgang her - hvilket også afslører, at jeg nok ikke kunne svare lige så teknisk, som der kan spørges om.

Det eneste, jeg sådan vil kommentere på, er hr. Frank Aaens afsluttende bemærkninger om, hvorvidt vi nu åbner op for en masse spekulative udenlandske investeringsforeninger med en masse avancerede finansielle produkter. Hvis hr. Frank Aaen havde læst de foregående afsnit i lovforslaget ud over det, der står på side 23, 2. spalte, som han refererede fra, så ville hr. Frank Aaen på side 22 have set, at det, der lægges op til, er, at udenlandske investeringsforeninger, der er aktiebaserede, også kan investere en del af deres midler i obligationer.

Det er altså ikke noget nyt, spændende, kreativt finansielt produkt, vi snakker om her, det er et spørgsmål om, at man giver mulighed for, at en aktiebaseret investeringsforening også kan have en beholdning af velkendte papirer som obligationer. Derfor er det et spørgsmål om, at vi gerne vil give udenlandske investeringsforeninger en mulighed for at komme ind på det danske marked for at tilbyde danske opsparere en større palet af produkter at vælge imellem, fordi vi tror på, at en højere grad af konkurrence giver en skarpere pris og dermed en bedre situation for dem, der vil spare op, uanset om de måtte vælge en dansk investeringsforening eller en udenlandsk investeringsforening. Også her - vil jeg sige til hr. Frank Aaen - er konkurrence gavnligt for forbrugerne.

Ja tak. Og der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu kom ministeren næsten til at svare selv i slutningen af besvarelsen her, nemlig at vi skal have en større palet af spekulative muligheder at vælge mellem. Hvor er visdommen i det? Det er jo det, vi har haft i de sidste 20 år, en stadig voksende palet af spekulationsmuligheder for dem, der har penge, som de vil spekulere med, og det er det, der har drevet os ud i den finansielle krise, vi har i øjeblikket. Jeg siger ikke, at lige det her lovforslag er med til at øge den, jeg spørger bare: Er det en klog målsætning at have, at vi skal have en større palet med spekulationsmuligheder?

Nej, det synes jeg ikke, og jeg synes, at det, vi står midt i, viser, at det ikke er klogt, og derfor synes jeg, at det er en dårlig begrundelse for at lave en lovændring. Uanset hvad den indeholder, er det en dårlig begrundelse.

Så spurgte jeg - men det fik jeg ikke svar på, og det er ikke særlig teknisk: Når investeringsforeninger får lov til at spekulere, kan man så tro, at de ikke vil gøre det i større udstrækning, og at det derfor ikke koster noget? Er det en måde at lave lovgivning på - at sige, at vi ikke tror på, at de bruger mulighederne, og at det derfor ikke koster noget?

Skatteministeren.

Det er min vurdering, at der ikke vil være ret mange, der vil føle det mere attraktivt at blive beskattet efter kapitalindkomst end at blive beskattet efter aktieindkomst, eftersom aktieindkomst traditionelt er lavere beskattet end kapitalindkomst. Nu får de, der af en eller anden grund måtte ønske det, muligheden for at tilbyde et produkt med en større sikkerhed, men dermed også med en højere beskatning. Men der er nok ikke ret mange, der vil føle det spekulativt at gå fra en lavere beskatning til en højere beskatning. Det kan godt være, at hr. Frank Aaen vil forvente, at nogen vil ønske at have en højere beskatning, men min erfaring fra de år, jeg har været i Skatteministeriet, er, at der ikke er ret mange, der efterspørger en højere beskatning.

Så til spørgsmålet, om det er godt at få en større palet: Hvis det, vi snakker om her, var et større udbud af sko eller et større udbud af fødevarer eller et større udbud af en hvilken som helst anden vare, der kunne gøre, at danske forbrugere havde flere valgmuligheder, at der var større konkurrence og dermed en lavere pris til danske forbrugere, så tror jeg, at selv hr. Frank Aaen ville være tilfreds.

Det, der er tale om her, er, at vi på ganske almindelige produkter som aktier og obligationer giver mulighed for, at en udenlandsk baseret investeringsforening også kan have obligationer med i deres tilbud til kunderne. Og det er slet ikke det, som hr. Frank Aaen forsøger at tale det op til, altså at vi her starter en ny finansiel boble. Vi giver tværtimod en mulighed for, at udenlandske investeringsforeninger får en bedre mulighed for at konkurrere med danske investeringsforeninger.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu er det, som ministeren siger, så teknisk, at selv vores meget kloge skatteminister, som har meget forstand på skatteteknik, ikke mener sig i stand til at svare på alle spørgsmål, fordi de er så tekniske. Derfor må vi jo forholde os lidt til den argumentation, der bruges for lovforslaget, og det er jo sådan set bare det, jeg gør.

Når man skriver i et lovforslag, man vil gennemføre, at man ikke regner med, at investeringsforeninger vil spekulere i at konvertere indkomster fra en slags indkomst til en anden, og at det derfor ikke får store provenumæssige konsekvenser, vil jeg bare sige, at den form for formulering synes jeg ikke er klog at bruge i forhold til at ville overbevise Folketinget om, at vi skal stemme for det her. At det, at man ikke tror, at nogle vil bruge en mulighed, gør, at det ikke koster penge, er den mest elendige form for argumentation, jeg nogen sinde har hørt for et skatteforslag.

Skatteministeren.

Hvis hr. Frank Aaens problem er et spørgsmål om valg af ord i beskrivelsen af virkningerne, at hr. Frank Aaen ikke kan lide, at man i lovforslagets bemærkninger bruger ordet spekulation, tror jeg godt, at vi under udvalgsarbejdet kan finde andre ord, der dækker over præcis det samme, nemlig at det, vi ønsker, er, at udenlandske investeringsforeninger, som er baseret på aktier, også har en mulighed for at have en smule af deres investering placeret i obligationer.

De fleste, der beskæftiger sig med at investere, plejer at vide, at obligationer er et mere sikkert og stabilt papir end aktier, og at udenlandske investeringsforeninger derfor får mulighed for at tilbyde en vare, som er mindre spekulativ og mere investeringssikker, og det håber jeg egentlig ikke at hr. Frank Aaen inderst inde er modstander af. Så hvis det er ordvalget, håber jeg, at vi under udvalgsarbejdet også kan få overbevist hr. Frank Aaen, så et stort flertal i Folketinget kan vedtage lovforslaget her.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.