Ad. L 207 – gældende afgiftssatser

DI beder om at få bekræftet, at de afgiftssatser, som er nævnt i forslaget, er baseret på EU-godkendelse af lov nr. 528 af 17. juni 2008 og således er de satser, der bliver gældende medvedtagelsen af loven.Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 207), at ændringerne i energiafgiftssatser-ne, der indføres med L 207 iForårspakke 2.0,ændrer på indholdet af satserne i de sammelove, der blev indført med L 528 af 17. juni 2008, som vedrørte afgiftsrationaliseringen. L528 er som bekendt endnu ikke trådt i kraft, da den fortsat afventer Kommissionens god-kendelse i medfør af EU’s statsstøtteregler. Med de ændringer af satserne, der følger med L207, opfyldes minimumsafgiftssatserne i energibeskatningsdirektivet imidlertid, og det erfølgelig vurderingen, at statsstøttesagen dermed skulle kunne godkendes. De afgiftssatser,der foreslås med L 207, tager udgangspunkt i de ændringer af energiafgiftslovene, der sketemed L 528, som imidlertid ikke er trådt i kraft endnu. Når både L 207 og L 528 er trådt ikraft, vil energiafgiftslovene indeholde ændringerne fra begge ændringslove. Regeringenhar endnu ikke modtaget svar fra Kommissionen i statsstøttesagen om afgiftslempelse forde kvoteomfattede virksomheder. Når dette svar er modtaget, vil der blive foretaget en stil-lingtagen til, om Kommissionens svar giver anledning til at foretage ændringer i afgiftslov-givningen.

Ad L 207 Analyse af energiintensive virksomheder

DI kommenterer på, at det ikke er tilfredsstillende, at analysen af de energiintensive virk-somheder først påtænkes undersøgt i 2012. DI foreslår, at analysen fremrykkes, så der bli-ver reel mulighed for at gennemføre nødvendige lovændringer, som følge af analysens re-sultater.Til dette skal det bemærkes, at det er regeringens intension, at undersøgelsen foreligger i såtilpas god tid, at der kan gennemføres eventuelle lovændringer inden 1. januar 2013.

Ad. L 207 Afgrænsning af fritagelsen

Generelt er DI uenig i, at lovforslagets afgrænsning af afgiftsfritagelsen for mineralogiskeprocesser m.v. er rimelig og forsvarlig.DI finder det ikke klart, hvad der menes med mineralogiske processer mv., som er omfattetaf en afgiftsfritagelse.DI finder, at der er risiko for forskelsbehandling, fordi fritagelsen er betinget af, at den på-gældende proces er optaget i bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten).DI er uenig i, at afgrænsningen af afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer mv. i L 207ligger meget tæt på afgrænsningen af denne fritagelse i svensk lovgivning. Som DI læserden svenske punktafgiftsvejledning, så er der væsentlig forskel mellem den danske af-grænsning og den svenske afgrænsning, idet Sverige tilgodeser stort set den samlede ener-gianvendelse forbundet med disse energiintensive fremstillingsprocesser. DI anmoder der-for om en nærmere redegørelse for sammenhængen mellem afgrænsningerne i lovforslag L207 og de svenske fritagelsesbestemmelser, herunder afgrænsninger af mineralogiske pro-cesser m.v.

Hertil bemærkes, at afgiftsfritagelsen for brændsler og elektricitet til mineralogiske proces-ser mv. i lovforslag L 207 er en konkret udnyttelse af muligheden i energibeskatningsdirek-tivet for at afgiftsfritage brændsler og elektricitet til mineralogiske processer, metallurgiskeprocesser, kemisk reduktion og elektrolyse.Hvis Danmark går videre end energibeskatningsdirektivet tillader med hensyn til afgræns-ningen af fritagelsen, vil der som udgangspunkt være risiko for, at der sker overtrædelse afEU-reglerne om statsstøtte mv.I overensstemmelse med direktivet er der ved afgrænsningen af fritagelserne i lovforslag L207 generelt lagt vægt på, at de skal omfatte energikrævende energianvendelse, som især erkarakteristisk for de pågældende processer. I to afsnit nedenfor uddybes det nærmere hvilkeprocesser, der omfattes af de foreslåede fritagelser for mineralogiske processer samt metal-lurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion.Det fremgår af lovforslag L 207, at viser det sig, at der er mineralogiske processer mv., somikke er nævnt på proceslisten (en betingelse for fritagelse), vil det blive overvejet, om deogså skal fritages. Dermed minimeres risikoen for forskelsbehandling, som DI påpeger.Afgrænsningen af fritagelsen i lovforslag L 207 ligger meget tæt på den svenske afgræns-ning af afgiftsfritagelsen for mineralogiske processer mv. Det vil sige, at de danske reglerbygger på de samme principper som de svenske regler. Der er dermed hentet inspiration frade svenske regler vedrørende afgiftsfritagelse for mineralogiske processer mv. uden at disseregler er blevet direkte kopieret.Herudover har Sverige et aftalesystem, så der kan opnås yderligere afgiftsfritagelse forvirksomheder, der har en relativ stor afgiftsbelastning i forhold til værditilvæksten, underforudsætning af, at de overholder en aftale om energibesparelser. Et tilsvarende aftalesy-stem indgår imidlertid ikke iForårspakke 2.0.På denne baggrund vurderes den foreslåede afgiftsfritagelse for mineralogiske processermv. at være rimelig og forsvarlig.

Fritagelsen for mineralogiske processerDet fremgår af artikel 2, nr. 4, litra b, 5. led, i energibeskatningsdirektivet, at direktivet ikkefinder anvendelse på brændsler og elektricitet til mineralogiske processer. At direktivet ik-ke finder anvendelse betyder, at direktivet giver medlemsstarterne mulighed for at yde af-giftsfritagelse.De mineralogiske processer er nævnt i NACE-nomenklaturen, afdeling DI, der har over-skriften ”Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter”. Her nævnes sommineralogiske processer fremstilling af en række velkendte produkter som fx glasfibre,mursten, gips og cement. Herudover omfattes også andre ikke-metalholdige mineralskeprodukter ikke nærmere angivet.Ifølge lovforslag L 207 er afgiftsfritagelsen for brændsler og elektricitet til mineralogiskeprocesser betinget af, at brændslet eller elektriciteten anvendes til opvarmning i en minera-logisk proces. Opvarmningen skal foregå i anlæg (fx en ovn), og de anvendte materialerskal gennem opvarmningen i anlægget forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke væreomfattet af fritagelsen. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til drift af ventilatorer, pum-per, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og formaling af materialer ellertil tørring af materialer inden brænding.Side 3

Afgiftsfritagelsen er endvidere betinget af, at den mineralogiske proces er nævnt på proces-listen. Det er Skatteministeriets vurdering, at følgende processer på proceslisten er relevan-te i den forbindelse:Fremstilling af glas, jf. nr. 10 og 30 på proceslisten.Fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermicu-lit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer,blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mine-ralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur, jf.nr. 11, litra a, på proceslisten.Fremstilling af glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU'skombinerede nomenklatur, jf. nr. 11, litra b, på proceslisten.Keramisk brænding, jf. nr. 12 på proceslisten.Opvarmning af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter,flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calcium-oxid, jf. nr. 13 på proceslisten.Fremstilling af cement, jf. nr. 29 på proceslisten.

Fritagelsen for metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyseDet fremgår af nr. 22 i præamblen til energibeskatningsdirektivet, at det ikke omfatter dob-beltanvendelse af brændsler, og at elektricitet, der anvendes til lignende formål, skal be-handles på samme måde.Det fremgår af artikel 2, nr. 4, litra b, 2. led, i energibeskatningsdirektivet, at direktivet ikkefinder anvendelse på dobbeltanvendelse af brændsler. Et brændsel har en dobbeltanvendel-se, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som motor-brændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af brændsler til metallurgiske processer,kemisk reduktion og elektrolyse skal anses for dobbelt anvendelse.Endvidere fremgår det af artikel 2, nr. 4, litra b, 3. led, i energibeskatningsdirektivet, at di-rektivet ikke finder på elektricitet, der fortrinsvis anvendes i metallurgiske processer og tilkemisk reduktion og i elektrolyse.Det fremgik i forbindelse med direktivets vedtagelse, at ovennævnte kemisk reduktion ogelektrolyse stort set kun finder sted i forbindelse med metallurgiske processer i medlems-landene.Ifølge lovforslag L 207 er afgiftsfritagelsen for brændsler og elektricitet til metallurgiskeprocesser betinget af, at brændslet eller elektriciteten anvendes til opvarmning i en metal-lurgisk proces. Opvarmningen skal foregå i anlæg (fx en ovn), og de anvendte metaller skalgennem opvarmningen i anlægget forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Afgiftsfritagelsen er endvidere betinget af, at processen er nævnt på proceslisten. Det erSkatteministeriets vurdering, at brændsler og elektricitet til opvarmningsformål i forbindel-se med følgende er omfattet af fritagelsen for metallurgiske processer:Smeltning af metaller og varmholdelse af smeltede metaller samt direkte til fremstilling afvalsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og kni-pler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderli-gere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., jf. nr. 30 på proceslisten.Energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af fritagelsen for metal-lurgiske processer. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til mekanisk drift af en valsema-skine.Endelig omfatter afgiftsfritagelsen i lovforslag L 207 brændsler og elektricitet, der anven-des i kemisk reduktion eller elektrolyse.Kemisk reduktion betyder elektronoptagelse, dvs. at et atom, molekyle eller en ion optagerelektroner, som led i en produktionsproces. Til kemisk reduktion anvendes afgiftspligtigebrændsler såsom kulprodukter, idet brændslet anvendes som reduktionsmiddel (særligtformål). Det er alene i disse situationer, at brændslerne omfattes af fritagelsen. Elektricitet,der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion, omfattes ligeledes af fritagelsen. Ifølge Skat-teministeriets oplysninger er det forholdsvis sjældent, at der bruges elektricitet til kemiskreduktion.Elektrolyse er en måde at udskille et stof, fx aluminium, ved hjælp af elektricitet.Afgiftsfritagelsen er betinget af, at der er tale om en proces, som er nævnt på proceslisten.Så vidt Skatteministeriet er orienteret, kan kemisk reduktion og elektrolyse foregå i forbin-delse med processer, som er nævnt under punkt 23 på proceslisten. Dette punkt nævnerfremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen og di-nitrogenmonoxyd.For så vidt angår processer med kemisk reduktion og elektrolyse er afgiftsfritagelse ikkebetinget af, at der sker opvarmning i en eller anden form for anlæg.Generelt er det en betingelse for afgiftsfritagelse for metallurgiske processer, kemisk reduk-tion og elektrolyse, at reglerne om energimålinger og regnskab m.v. er fulgt.

Ad. L 207 Energiafgift på el

DI bemærker, at forhøjelsen af elafgiften er i alt ca. tre gange så høj som forhøjelse af afgif-ten på brændsler. Forslaget vil yderligere skævvride afgiftsstrukturen, idet energiafgiften påel i forvejen er uforholdsmæssigt højere end på fossile brændsler. Forhøjelsen vil alt andetlige føre til et skift væk fra el over mod fossile brændsler, som – modsat el – ikke er omfat-tet af EU’s kvotesystem. Det vil også påvirke VE-andelen og øge bruttoenergiforbruget,idet den foreslåede forhøjelse af elvarmeafgiften forlænger tilbagebetalingstiden for inve-steringer i energibesparende varmepumper på bekostning af olie- og naturgasfyr.Skatteministeriet er enig i, at de foreslåede forhøjelser af energiafgifterne er højere for elend for brændsler, men slet ikke i det omfang, som DI anfører. Absolut set forhøjes energi-afgiften på fossile brændsler med ca. 7,5 kr. pr. GJ. Energiafgiften på el forhøjes med godt25 kr. pr. GJ brutto og ca. 10 kr pr GJ netto.For brændsler, som anvendes til opvarmning, forhøjes afgiften med 15 pct. For el og el-varme forhøjes afgiften dels med 5 pct. og med 6 øre pr. kWh – i alt en forhøjelse på ca. 15pct.Side 5

DI har således ikke ret i sin påstand om, at forhøjelsen af elafgiften er tre gange så høj somafgiftsforhøjelsen på brændsler.Af DI’s henvendelse fremgår, at el er kvoteomfattet, og at fossile brændsler ikke er kvote-omfattet. Det er kun delvist korrekt. Elproduktion er, som DI skriver kvoteomfattet, mender er også en række andre virksomheder, som er kvoteomfattet, herunder også deresbrændselsforbrug.DI’s henvendelse refererer også til opvarmning af private boliger. Private husstande er iprincippet ikke omfattet af kvotesystemet, men det er de indirekte, når det gælder elop-varmning, der som nævnt er omfattet af kvotesystemet. Øget elforbrug i husholdningernevil derfor ikke betyde øget CO2-udledning. Opvarmes boligen i stedet med et individueltoliefyr, vil et øget forbrug af olie øge CO2-udledningen uden for kvotesektoren. Hvis kvo-teomfattet elvarme erstattes af opvarmning med et olie- eller naturgasfyr vil udledningen afCO2uden for kvotesektoren stige.DI mener, at højere afgifter på el vil modarbejde målsætningen om andelen af vedvarendeenergi. Det er ikke korrekt. El produceres både med bidrag fra vedvarende energi og ikke-vedvarende energi. Afgiften på el skelner ikke mellem vedvarende og ikke vedvarendeenergi. I Danmark har vi valgt at støtte vedvarende energi fra vindmøller via tilskud, såle-des at der er en fast høj afregningspris på vindmølleel. Afgiftsforhøjelserne ændrer ikke pådette. Højere afgifter på el bidrager til at reducere bruttoenergiforbruget. Skattereformenmedfører et fald i bruttoenergiforbruget på -16,1 PJ.Afgiftsforhøjelsen på el og fossile brændsler til opvarmning er stort set den samme. Af-giftsforhøjelsen vil ikke ændre på, at det for langt de fleste husstande fortsat kan betale sigat udskifte et gammelt oliefyr med en eldrevet varmepumpe.Det skal bemærkes, at DI ’s påstand om, at bruttoenergiforbruget stiger ved en højere el-varmeafgift ikke er korrekt. Højere afgift på varme, herunder elvarme, reducerer forbrugetaf både fossile brændsler og elvarme og dermed bruttoenergiforbruget.

Ad. L 207 – farligt affald – analyse

DI anmoder om, at der senest i 2012 udarbejdes en analyse af de konsekvenser, som af-faldsafgiften har på håndteringen af farligt affald.Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 aftale om skattereformen iFor-årspakke 2.0.På baggrund af høringsprocessen blev aftalen justeret på en række punkter.Det indgår ikke i aftalen, at der skal foretages en undersøgelse af konsekvenserne af æn-dringerne i affaldsafgiften.

Ad. L 207 Afgift på farligt affald – udmøntning

DI anmoder om, at der gives erhvervslivet tid til at kommentere på det ændringsforslag omfarligt affald til L 207, der skal fremsættes til Folketingets 2. behandling af lovforslaget.Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget vil bestemmelserne om farligt affald bliveudmøntet i form af et ændringsforslag til L 207.Efter at ændringsforslaget er blevet oversendt til Folketinget, vil det i overensstemmelsemed almindelig praksis blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside.