L 207 - 2008-09 - Bilag 16: Henvendelse af 12/5-09 fra Danish Airlaid Techonology A/S

Bemærkninger til udkast til lovforslag om energiafgifter som følge af aftalenom forårspakke 2.0 - teknisk afklaringDette notat indeholder bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgiftaf elektricitet og forskellige andre love (forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenesenergiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift påsmøreolie mv.)Som virksomhedsleder / ejer må vi udtrykke særdeles stor bekymring for, at der med deforeliggende forslag til afgifter på forbrug af elektricitet og fossile brændsler (kul, olie,naturgas) til produktionsprocesser sker en urimelig belastning for stærkt konkurrenceudsattevirksomheder med energiintensiv produktion, som vil medfører udflytning, lukning,afskedigelser mv.Til trods for, at der ikke vil blive pålagt energiafgifter på biobrændsler og biomasse, samt aten række energikrævende processer (mineralogiske, metallurgiske mv.) ifølge udkastetfritages for afgiften, hvilket vil reducere de meget negative konsekvenser for enkeltevirksomheder, er der fortsat en række virksomheder, der rammes af forslaget. Bland disseDanish Airlaid Technology A/S.Jeg er bekendt med mange andre virksomheder der vil komme i samme uheldige situation –Blandt disse Hamlet Protein her i Horsens.Det er meget beklageligt, at fritagelsen for mineralogiske og metallurgiske processer mv. ikkeformuleres som en fritagelse, men som en tilbageføring. Energibeskatningsdirektivet yder enklar fritagelsesmulighed. En mulighed som stort set alle andre EU-lande har anvendt og somdet derfor findes hensigtsmæssigt, at Danmark også anvender. Endvidere bør fritagelsengælde for den samlede produktionsproces, dvs. inklusive hjælpeprocesser, således der sikresvirksomhederne fuld fritagelse.Vi har herudover noteret sig, at det i lovforslaget anerkendes, at en national energiafgift påvirksomheders forbrug til proces ikke vil påvirke den globale udledning af CO2, fordi enmindre udledning i Danmark blot medfører en mer udledning i det øvrige EU. Det er en vigtigerkendelse i det danske afgiftssystem, som vi er enig i og som understreger det forhold, atden foreslåede energibeskatning ikke skyldes et klimahensyn.Forslaget om at indføre en energiafgift på proces har ingen holdbar miljømæssig begrundelseog vil kun lede til alvorlige problemer for danske virksomheder. Såvel værdiskabelse somenergiforbrug og klima gas udledning vil over tid blive flyttet ud af Danmark. Vi vil derforopfordre regeringen til at genoverveje forslaget om energiafgift på produktionsprocesser.

energiforbrugende virksomheder. Dette er et markant brud med den hidtidige danskeafgiftspolitik på området, og vil få store, negative konsekvenser for dansk erhvervsliv.Friholdelse vs. tilbagebetalingI de almindelige bemærkninger til det foreliggende udkast til lovforslaget fremgår det, atmineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer mv.friholdes i overensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv. Det er helt afgørende, atder for disse fremstillingsprocesser bliver tale om en reel friholdelse, som indebærer, at derikke skal betales energiafgift. Vi finder, at friholdelse må udmøntes som en egentligafgiftsfritagelse frem for en tilbagebetalingsmodel.EU’s energibeskatningsdirektivs artikel 6 er meget klart på dette punkt, hvormedlemsstaterne gives mulighed for frit at gennemføre afgiftsfritagelser enten 1) direkte ellerved 2) at refundere hele afgiften. Vi må opfordre til, at regeringen lever op til målsætningenom at friholde disse fremstillingsprocesser, hvorfor der skal være tale om en direkteafgiftsfritagelse og ikke en tilbagebetalingsmodel.Vi skal herudover pointere, at en tilbagebetalingsmodel vil påføre både virksomheder ogmyndigheder øgede administrative byrder, som ikke vil være i overensstemmelse medregeringens målsætning om at lette disse.Endelig må det også pointeres, at det ikke er tilfredsstillende, at en tilbageføring senere vilblive betragtet som en erhvervsstøtte og ikke rettelig som en fritagelse for afgifter, som villevære ødelæggende for virksomhedernes eksistensgrundlag.Friholdte fremstillingsprocesserVi skal påpege, at der i udkastet til lovforslaget ikke tages hensyn til øvrige energiintensiveprocesser, som fremgår af bilag 1 til CO2-afgiftsloven fx produktion af salt, fiskemel,pectinstoffer, foderstoffer, fiskeforarbejdning, plast, ingredienser, sukker, stivelse, malt,papir, frysning, organiske pigmenter, katalysatorer, gummi, enzymer, kemiske stoffer,mineralolier, mel, galvanisering, gær mv.Der er således ikke tale om en helhedsløsning for den stærkt konkurrenceudsatte del af danskerhvervsliv med energitunge processer. I forbindelse med behandlingen af CO2-afgiftslovenblev der med udgangspunkt i EU’s energibeskatningsdirektiv artikel 17 udarbejdet det nævntebilag 1, der identificerede de meget energiintensive processer i forhold til anvendelse affossile brændsler.Det er bemærkelsesværdigt, at Skatteministeriet i sin vejledning til proceslisten over energiintensive processer selv skriver, at”…der blev lavet et grundigt forarbejde, da proceslistenblev udarbejdet. Kun de processer, der virkelig er energiintensive, kom på listen.”Indtrykket forstærkes af, at EU’s tung procesliste er bredere end den danske. Såledesdefineres energiintensiv virksomhed i EU’s energibeskatningsdirektiv som”…enerhvervsmæssig enhed, hvor […] den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 pct.af værditilvæksten.”,mens der i den danske procesliste opereres med en grænse på 1 pct.Karakteristisk for processer på tung proceslisten er således, at de er yderst energikrævende.Det er en yderligere pointe, at proceslisten netop sikrer, at den danske afgiftsbelastning ikke

skævvrider disse virksomheders konkurrencesituation i forhold til udenlandskekonkurrenter, idet der som nævnt er tale om konkurrenceudsatte virksomheder.Samtlige disse processer bør derfor friholdes og det må samtidig pointeres, at fritagelsen børomfatte energiforbruget til den samlede produktionsproces (dobbelt anvendelse). Detteomfatter både anvendelse af elektricitet og brændsler til hjælpeprocesser.Hertil kommer en række øvrige energiintensive processer, som ikke fremgår af tungproceslisten, som blandt andet omfatter tørring, kogning og dampning af træ, frysehuse samtslagteprocesser. Dette er eksempler på processer, som ved en energiafgift på el også vil bliveramt så hårdt, at deres vilkår for udførelse af virksomhed i Danmark vil blive umuliggjortVi finder det derfor urimeligt, at der skal være tale om en betingelse for fritagelse, atelektricitet eller brændsler anvendes direkte til de energikrævende processer.Vi mener, at der skal åbnes for fritagelse/lempelse for andre konkurrenceudsatte ogenergiintensive fremstillingsprocesser, som objektiv kan identificeres. Den foreslåedelovændring får den konsekvens, at en række andre energikrævende fremstillingsprocessermed højt elforbrug kommer alvorligt i klemme i lovgivningen, såfremt der ikke tages højdefor disse.Derfor anbefaler vi, at fritagelse/lempelse for energiafgifterne tager udgangspunkt i densamlede energiafgiftsbelastning af virksomheder med energikrævende produktionsprocesser,som både omfatter brændsler og elektricitet.I henhold til EU’s Energibeskatningsdirektiv er der mulighed for, at energiintensivevirksomheder kan få en lavere afgiftslastning end minimumsafgiften fastlagt i direktivet på0,4 øre pr. kWh for elektricitet og ca. 1,25 kr. pr. GJ for naturgas og kul samt 2-4 kr. pr. GJfor en række olieprodukter. Lempelsesmuligheden i direktivet anvendes i øvrige EU-lande ivid udstrækning for disse fremstillingsprocesser.Ikrafttrædelser af lovændringerVi finder det bekymrende, at hverken implementeringen af Energiaftalen af 21. februar 2008,dvs. den såkaldte afgiftsrationalisering ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 eller loven omtilbagebetaling af CO2-afgift for brændsler jfr. lov nr. 464 af 9. juni 2004 endnu ikke ergodkendt i EU i henhold til statsstøttereglerne. Efter disse nye regler skulle erhvervene kunnefå fuld tilbagebetaling for CO2-afgiften på brændsler til procesformål inden forkvotesektoren, mens tunge processer uden for kvotesektoren skal ydes et bundfradrag.

Forslaget lægger op til en generel forhøjelse af energiafgifterne på el og varme. Energiafgiftenpå brændsel til opvarmning foreslås forhøjet med 15 pct. svarende til ca. 7,5 kr. pr. GJ, menenergiafgiften på elektricitet foreslås øget med 5 pct.Vi kan konstatere, at Det Miljøøkonomiske Råds seneste rapport understreger, at forhøjelseraf energiafgifter for erhverv bør fjernes, fordi de ikke kan begrundes i en overordnetmiljømålsætning eller målsætning om forsyningssikkerhed. Vi må hertil pointere, atelektricitet i forvejen er meget hårdt beskattet. De danske elafgifter er de højeste i EU ogeftersom produktion af elektricitet samtidig pålægges internationale CO2-afgifter via EU’sCO2-kvotesystem er der samlet set tale en ekstraordinær høj energibeskatning af elektricitet(uanset om der er tale elproduktion baseret på fossile brændsler eller VE) end for øvrigesektorer og anvendelser.Dette er også baggrunden for, at Skattekommissionen i sine anbefalinger var megettilbageholdende med at pege på forhøjelse af de eksisterende afgifter på elektricitet og ikkemindst afholdt sig fra at pege på afgifter på elektricitet til procesformålEndelig vil vi pege på, at det kan være hensigtsmæssigt at se nærmere på en mere dynamiskindretning af afgiftssystemet, der understøtter udviklingen af et mere intelligent elforbrug.Med venlig hilsen / Best regards

Lars Laursen