Finansrådets

henvendelse vedrører forslaget om ændringen af beskatning af porteføljeak-tier, dvs. aktiebeholdninger der udgør mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab. Detpåpeges, at denne ændring indebærer en markant skattemæssig forskelsbehandling af aktio-nærerne i bankernes fælles forsyningsselskaber og rammer banker med en ejerandel på un-der 10 pct. meget hårdt.Med henvisning til, at bankerne spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle og at de fællesforsyningsselskaber er helt afgørende for en velfungerende infrastruktur i den finansiellesektor, forslås det, at aktieandele på under 10 pct. i de fælles forsyningsselskaber skatte-mæssigt sidestilles med datterselskabsaktier.

Kommentar

Beskatning af selskabers aktieavancer er i dag baseret på ejertid, hvor salg under 3 års ejer-tid er skattepligtige, mens salg efter en ejertid på 3 år eller mere er skattefri. Betragtningenhar været, at spekulation skal være skattepligtig, mens anlægsinvesteringer skal være skat-tefri. Med lovforslaget ændres dette. Det er således fundet mere relevant at basere beskat-ningen af selskabers aktieavancer på en sondring, der baserer sig på karakteren af ejerska-bet. Derfor sondringen mellem datterselskabs- og koncernselskabsaktier på den ene side ogporteføljeaktier på den anden side, hvor datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skatte-fri, mens porteføljeaktier er skattepligtige. Dette svarer til den sondring, der i dag gælder iforhold til udbyttebeskatningen.Hvordan karakteren af ejerskab og dermed grænsen mellem skattefrihed og skattepligt børdefineres, kan der selvfølgelig være forskellige holdninger til. Lovforslaget er udtryk for, atder er valgt en enkel og symmetrisk model, som samtidig kan begrundes ud fra saglige hen-syn.Der er ved udformningen foretaget en afvejning mellem konkurrerende hensyn – ønsket omat undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led over for ønsketom at undgå forvridning mellem investeringer i forskellige former for aktiver – her primærtmellem investering i obligationer og aktier.I forhold til datterselskabs- og koncernselskabsaktier er ønsket om at undgå dobbeltbeskat-ning anset for at veje tungest, mens ønsket om at undgå forvridning mellem forskelligeformer for investeringer er anset for at veje tungest i forhold til porteføljeaktier. Når skille-linien mellem datterselskabsaktier og porteføljeaktier er lagt ved en grænse på 10 pct. af ak-tiekapitalen, så er baggrunden, at denne grænse anvendes i EU’s moder-/datterselskabsdi-rektiv. Formålet med dette direktiv er at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning i flereselskabsled, og her har man altså fundet, at selskaberne skal op på en ejerandel på mindst10 pct. for, at dette hensyn er relevant.Der kan være mange årsager til en aktieinvestering. Der vil givet kunne forekomme situati-oner, hvor der på individuelt grundlag kan argumenteres for, at selv om 10 pct. kravet ikkeer opfyldt, så har den primære begrundelse for aktieinvesteringen ikke været kapitalanbrin-gelse. Der er imidlertid valgt en ren objektiv afgrænsning baseret på det forhold, at en er-hvervelse af porteføljeaktier som oftest bedst kan sammenlignes med kapitalanbringelser.Det er forstået, at bankernes aktier i de fælles forsyningsselskaber er unoterede, dvs. de erhverken optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet.For denne kategori af porteføljeaktier er der indført mulighed for at vælge realisationsbe-skatning. Der vil således i givet fald kun indtræde beskatning, når og hvis banken sælgeraktier i et af de fælles forsyningsselskaber. Hvis aktierne afstås, ses der imidlertid ikke no-Side 2