Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 26.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Søren Pind som ordfører for Venstre.

Da Venstres ordfører desværre ikke har mulighed for at være til stede her i dag, skal jeg fremsige følgende:

Forslaget er en opfølgning på aftalen om gennemførelse af en kreditpakke, en aftale, der blev indgået via et bredt forlig i Folketinget tilbage i januar måned. For Venstre er det meget afgørende, at danskernes indestående i pengeinstitutter er i sikkerhed uagtet den verserende finanskrise. Det skaber endvidere tiltro til de finansielle markeder, hvor stabilitet er afgørende for en markedsbaseret økonomi som den danske.

I dag er der en indskydergaranti, der dækker indskud på op til 300.000 kr. Forslaget vil udvide denne garanti til 50.000 euro svarende til ca. 375.000 kroner frem til september 2010, hvor dækningen udvides yderligere til 100.000 euro. Dermed er dækningsgraden harmoniseret i EU, hvorved en uheldig spekulation i at placere sine indeståender i det land, som giver den største statsgaranti, er forhindret.

Indtil september 2010 gælder dog herudover, at staten med bankpakke I giver 100 pct. dækning for særlige indlån som kapital- og ratepensionskonti, børne- og boligopsparingskonti samt uddannelseskonti.

Et andet element i forslaget er Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S fra Nationalbanken. Vi finder det i Venstre ganske fornuftigt, at alle pengeinstitutter, der skal afvikles, afvikles i samme regi, nemlig i Afviklingsselskabet. Det sørger forslaget som sagt for. Venstres støtter således forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Bødskov som ordfører.

Som det allerede er sagt af den tidligere ordfører, er finanskrisen jo i den grad over os, og hver dag hører vi jo om problemer i den finansielle sektor. Derfor støtter Socialdemokraterne selvfølgelig også dette lovforslag, som for det første, som det allerede er sagt, indeholder en ændring af lov om en garantifond, således at dækningsbeløbet af et par omgange forhøjes til nu ca. 750.000 kr. for indskydere og investorer. Det synes vi er ganske fornuftigt, og det kan vi selvfølgelig støtte.

Dernæst synes vi også i ly af behovet for likviditet, som jo er et af de store problemer i finanskrisen, at det er helt rigtigt, at udbetalingsfristerne fra Garantifonden også forkortes fra de her 3 måneder i dag til de 20 hverdage, som fremgår af lovforslaget.

Vi synes også, det er helt rigtigt, at ekspertisen for afvikling af banker placeres det sted, hvor man må formode at ekspertisen er størst lige i øjeblikket, nemlig i Afviklingsselskabet, og derfor kan vi også støtte det.

Vi deler selvfølgelig også intentionerne om, at bemyndigelsen til ministeren, for så vidt angår de her aftaler og tvangsbaserede konverteringer, præciseres, således at man i de tilfælde, hvor den hybride kernekapital ligger over 35 pct. af den samlede kernekapital, kan lave aftaler om, hvordan statsindskuddet konverteres til eksempelvis aktier. Det sidste støtter Socialdemokraterne varmt, og det gør vi ikke mindst, fordi det jo ligger meget i forlængelse af den socialdemokratiske model, som vi fremlagde, inden al den her virak om, hvordan statslig kapital til bankerne skulle formes, startede, og der havde vi jo forslag om, at egentlige statslige kapitalindskud skulle ind i bankerne som aktieindskud.

Så derfor støtter Socialdemokraterne lovforslaget

Tak til ordføreren. Fru Colette L. Brix.

Lovforslaget er en opfølgning på kreditpakken fra januar måned og for så vidt også på bankpakken fra oktober sidste år. Kunder med indskud i pengeinstitutter, også kaldet simple kreditorer, får med lovforslaget en markant bedre dækning, når den nuværende bankpakke udløber den 1. oktober 2010. I dag har indskyderne fuld dækning for alle indskud, og fra den 1. oktober 2010, hvor denne lov tager over, vil dækningen være på ca. 750.000 kr. Grænsen på 750.000 kr. følger et EU-direktiv, som med dette lovforslag nu gennemføres i Danmark. Det er i øvrigt væsentligt bedre end den gamle garantidækning, som før bankpakken kun dækkede indskud på op til 300.000 kr.

Jeg har ikke lagt skjul på, at vi i Dansk Folkeparti ønsker den allerbedste forbrugerbeskyttelse, også af erhvervsdrivende, når det gælder indskud i pengeinstitutterne. Jeg er dog klar over, at EU-direktivet fastsætter overliggeren på 750.000 kr., men der kan jo arbejdes for, at dækningen bliver højere, så borgerne bliver sikret bedre. Jeg vil dog i udvalgsarbejdet have undersøgt, hvor meget af det samlede indskud i pengeinstitutterne, der ikke dækkes af grænsen på 750.000 kr., og hvor mange indskydere der er, som ikke opnår fuld dækning. Det er dog værd at bemærke, at der allerede i dag er sikret fuld dækning for indskud på kapital- og ratepensionskonti, børneopsparingkonti, boligopsparingskonti og uddannelsesopsparingskonti. Fuld indskydergaranti gælder også efter den 1. oktober 2010, når bankpakken udløber.

Den anden del af lovforslaget vedrører Roskilde Bank, som kollapsede i juli måned sidste år, inden bankpakken var på plads. Nu spoler vi så at sige tiden tilbage, så Afviklingsselskabet kan overtage nødlidende pengeinstitutter, der kollapsede, inden bankpakken faldt på plads. Det vil i praksis sige, at Afviklingsselskabet kan overtage Roskilde Bank fra Nationalbanken.

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som ordfører.

L 176 følger op på de seneste måneders lovgivning om finansiel stabilitet i forbindelse med kreditpakken, diskussionen om indskydergarantien osv. Der har jo desværre været nok at tage fat på med de store problemer i den finansielle sektor, som har et stort medansvar for den økonomiske krise, som vi har nu.

Med lovforslaget her kommer der altså en ens indskydergaranti på tværs af grænserne i EU, og det synes SF er godt, så der ikke bliver et kapløb om indskydergarantien, og så danske kunder ikke flytter midler fra danske til udenlandske banker, fordi de bliver nervøse for deres indskud, når 100-procents-dækningen af indskuddene til sin tid udløber.

Så kan vi diskutere, om beløbet på 100.000 euro er det rette, og det bliver så åbent for diskussion igen, når Europa-Kommissionen senere på året kommer med sin rapport. Det må jo ikke være risikofrit at spekulere, bare fordi man ved, der kommer en indskydergaranti og dækker, hvis det går galt. Men den diskussion kan altså fortsætte, når Europa-Kommissionen senere på året kommer med sin rapport om det emne.

For kunder med SDO-lån vil det gælde, at lånene ikke længere skal fradrages indskuddene i samme bank, som Garantifonden dækker. Også fristen for udbetaling af de garanterede penge med indskydergarantien forkortes kraftigt, og begge dele er positivt for forbrugersikkerheden for de danske bankkunder, der bliver ramt, hvis deres bank kommer alvorligt i klemme.

Med lovforslaget bliver det muligt for Afviklingsselskabet at overtage pengeinstitutter, som ikke er medlemmer af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller garantier. Vi synes, det er fornuftigt at få samlet afviklingen af krakkede banker i samme organisation, hvor ekspertisen ligger og de rigtige løsninger kan findes. Umiddelbart vil det jo så gælde Roskilde Bank, hvor de rester, der ikke har kunnet sælges, skal overtages af Afviklingsselskabet. At der fortsat er dele af banken, der ikke er afhændet, bør føre til en overvejelse om, om salgsprocessen har været tilrettelagt på en måde, der gav størst chance for succes. Vi må ikke håbe, vi kommer i en lignende situation igen en anden gang, men meningen skulle jo gerne være at komme af med de ting, der skal sælges, og ikke, at staten skal hænge på dem.

Statens mulighed for at konvertere hybrid kernekapital til aktier kommer også til at gælde frivillige konverteringer og ikke blot konvertering, når et institut er i krise. Også det kan SF støtte. Det giver staten større indflydelse på pengene, når kapitalen står som aktiekapital.

Alt i alt kan vi altså støtte lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, som er en kombination af, at vi implementerer et EU-direktiv og lever op til det, vi sagde i bankpakke I - altså en lov, som styrker og beskytter den enkelte bankkunde i forhold til det indestående, man har, hvis en bank skulle gå konkurs.

Garantibeløbet hæves fra de nuværende 300.000 kr. til 100.000 euro, altså ca. 750.000 kr., fra den 30. juni i år til den 30. september næste år dog kun til halvdelen. Men ikke mindst er det lige så vigtigt, at de tidligere bestemmelser fastholdes, altså at indeståender på kapitalpension, ratepension, boligopsparing, uddannelsesopsparing og børneopsparing bevares garanteret uanset det her dækningsbeløb.

Som det sidste led åbnes der mulighed for, at pengeinstitutter, der har modtaget statslig støtte eller garanti kan flyttes ind i Afviklingsselskabet, hvor man har et setup og en organisation til at håndtere den slags banker.

Med de ord støtter De Konservative altså lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Da mit partis ordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hans vegne sige følgende:

Det Radikale Venstre mener, at der er god brug for en kreditpakke, der kan styrke tilliden til det finansielle system. Vi foreslog selv etableringen af et finansielt udviklingsselskab, der kunne investere i den finansielle sektor, men bakker som en del af forligskredsen selvfølgelig op om lovforslaget.

Der er god fornuft i at hæve dækningsbeløbet fra Garantifonden fra 300.000 kr. til, hvad der svarer til 100.000 euro. Dermed kommer vi på niveau med de øvrige EU-lande. Der er tale om en helt fornuftig harmonisering af reglerne på et område, der jo er kendetegnet ved, at kapital bevæger sig over landegrænser.

I lovforslaget indgår også muligheden for, at et såkaldt afviklingsselskab kan overtage pengeinstitutter, der ikke er medlem af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier. Det giver Afviklingsselskabet mulighed for at overtage et sådant institut fra f.eks. Danmarks Nationalbank. Det er fornuftigt i betragtning af den ekspertise i behandling af pengeinstitutter, som er til stede netop i Afviklingsselskabet.

Generelt lægger Det Radikale Venstre vægt på, at internationale problemer løses ved internationalt samarbejde. Netop finanskrisen råber på fælles internationale svar, og derfor er vi også optaget af at følge udviklingen i de øvrige EU-lande. Og hvis der skulle vise sig at måtte opstå behov for at justere vore kreditpakker, er vi åbne over for det.

Det Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører.

Selv om det her er en udvikling i forhold til de bankpakker, vi har stemt imod, tror jeg, at de elementer, der er i det her forslag, er nogle, vi alle sammen kan støtte. Det gælder udvidelsen af indskydergarantiordningen, som andre har gennemgået, og vi støtter det i særdeleshed, fordi ordningen har den for os pæne ting, at det er bankerne selv, der finansierer det, når nogle har brug for at få aktiveret indskydergarantien. Vi er store tilhængere af, at bankerne selv skal finansiere deres brodne kar, så på den måde er vi tilfredse med, at der er en sådan forbedret ordning, når den statslige ordning udløber.

Det andet er et spørgsmål om, at statsbanken kan blive mere statsbank, end den er i dag, og det kan den, når den overtager Roskilde Bank. Det er vi tilhængere af; det er jo, som også Socialdemokratiets ordfører var inde på, en del af det, vi har sagt hele tiden, at statens engagement skal være mere direkte. I den forbindelse vil jeg sige, når vi nu nævner Roskilde Bank, at der altså er mennesker, der er kommet i klemme i forbindelse med den måde, som den bank er blevet overtaget af staten på, hvor den altså delvis blev solgt til nogle andre banker, som så returnerede de kunder, de ikke lige syntes de kunne tjene allermest på, og som nu i dag er kunder - i gåseøjne - i en statsbank, men bare ikke kan låne og dermed altså heller ikke på tilstrækkelig vis blive hjulpet til f.eks. at videredrive deres virksomhed.

Der synes jeg faktisk at vi er nødt til at diskutere: Hvordan skal staten drive bank, når nu den har en bank? Jeg mener, at vi må have den debat op i Folketingssalen. Altså, hvad er retningslinjerne for at drive en bank? Der kan jo snart komme en bank mere og en mere ind i det, der hedder Afviklingsselskabet, og der er vi da nødt til at have nogle retningslinjer. Er det bare for at afvikle, med henblik på at staten slipper billigst muligt ud af krisen, eller skal man også sige til staten, at den skal forfølge klimamålsætninger, at den skal hjælpe små erhvervsdrivende, så langt det overhovedet kan lade sig gøre, selvfølgelig uden at hælde skatteydernes penge ud, altså få det til at virke som en bank og ikke bare en afviklingsbank? Det synes jeg er en væsentlig debat, der bør tages op i Folketinget.

Herunder bør det også tages op, at hvis staten i højere grad kommer i besiddelse af aktier, som jo er et element i den tredje del af forslaget, ved konverteringer, kan staten få indflydelse. Her vil jeg også sige tillykke til det gennembrud, der er sket for en regering, der hidtil har sagt, at regeringen bare skal putte penge i bankerne, vi må ikke have indflydelse, men nu er der altså åbnet op for, at der skal følge indflydelse med pengene, og det er dog et lille fremskridt. Men hvordan skal den indflydelse forvaltes? Er det bare ministeren, der forvalter den, efter hvad ministeren synes er klogt, eller skal vi i højere grad have en politik for, hvordan statens bank og aktiebesiddelser i banker forvaltes? Det synes jeg er et tema, vi bør tage op.

Men hvis ikke der skulle dukke nogle oplysninger op, som vi ikke har fået øje på i det her lovforslag, er vi indstillet på at støtte det.

Tak til ordføreren. Ministeren.

Jeg vil også gerne takke for den positive modtagelse, som lovforslaget har fået her i dag. Det er jo korrekt, at der er flere elementer i det. Som sagt er et af elementerne i lovforslaget altså, at man hæver dækningsbeløbet for, hvad indskydergarantifonden dækker, og beløbet bliver i den endelige form hævet til op til 100.000 euro, hvilket svarer til ca. 750.000 kr., når dækningen er endelig.

Lovforslaget gennemfører jo et direktiv om indskudsgarantiordninger, og en af grundene til, at euro optræder i lovforslaget, er jo, at direktivet opererer med dækningsbeløb i euro, men vi har i lovforslaget også præciseret, hvad det så ca. er i danske kroner.

Den danske statsgaranti, der blev udstedt i medfør af lov om finansiel stabilitet, garanterer jo ubetinget simple kreditorers krav mod pengeinstitutter til og med den 30. september 2010. Det er ikke alle pengeinstitutter, der er omfattet af statsgarantien, og for at alle af direktivet omfattede indskud er dækket i overensstemmelse med direktivet, er det nødvendigt at hæve dækningsbeløbet allerede fra den 30. juni i år. Indtil den 30. september 2010 er dækningsbeløbet 50.000 euro, herefter stiger dækningsbeløbet til 100.000 euro. Med de her to forhøjelser gennemføres direktivets bestemmelser om dækningsbeløb som aftalt.

Ud over forøgelsen af Fondens dækning reduceres Fondens frister for udbetaling af dækkede beløb. Fonden vil således være i stand til at foretage udbetaling senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Jeg synes, at det er væsentligt at fremhæve her, at en af grundene til, at vi har reduceret tidsfristerne, simpelt hen er at undgå, at der bliver et såkaldt run på en bank, altså at det for nogle i det tilfælde, hvor der går rygter om, at en bank er ved at komme ud i problemer, så ville være fristende at løbe hen og prøve at få deres penge hevet ud, inden banken lukkede fuldstændig ned, hvis de vidste, at det ville vare lang tid, før pengene ville blive udbetalt. Og det er netop derfor, vi med lovforslaget har forsøgt at tage højde for det ved at sige, at man får en hurtig udbetaling fra fonden.

Der foretages også en ændring af modregningsreglerne, således at fonden ikke kan modregne dækkede indskud i lån, som en indskyder har optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer i samme pengeinstitut. Og det skyldes, at indskyderen ikke selv har adgang til at modregne lånet i sit indskud i pengeinstituttets konkursbo.

Med forslaget får den indskyder, der både har et indskud og et lån baseret på SDO i samme pengeinstitut, en mere rimelig retsstilling, i tilfælde af at et pengeinstitut går konkurs. I lovforslaget foreslås der også, som flere har været inde på, en ændring af lov om finansiel stabilitet, således at Finansiel Stabilitet A/S også kan overtage pengeinstitutter, som ikke er medlemmer af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier.

Endelig præciseres det samtidig i lovforslaget, at undtagelse fra reglerne om overtagelsestilbud i værdipapirhandelsloven ved konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital og den bemyndigelse, der er til ministeren, om at fastsætte nærmere regler, gælder både for tvangskonvertering, dvs. de konverteringsregler, vi allerede har vedtaget efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, og for aftalebaseret konvertering, dvs. på tidspunktet for indgåelse af aftalen mellem det enkelte kreditinstitut og staten og deres mulighed for konvertering på nærmere fastsatte vilkår i aftalen.

Jeg skal også fremhæve, at der desværre har været - jeg ved ikke, om man kan kalde det en forglemmelsesnisse eller en sætternisse på spil, men med stor beklagelse må jeg sige, at Socialistisk Folkeparti er røget ud af bemærkningerne et sted, hvor der er en henvisning til kreditpakken. Og vi vil selvfølgelig sikre os, at den forligskreds, der står bag kreditpakken, også er at finde i bemærkningerne til lovforslaget, så det vil blive rettet i den videre fase.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg selvfølgelig ser frem til at afklare eventuelle spørgsmål, der måtte være i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og at jeg håber, at vi får en god behandling af forslaget i udvalget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.