Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling (L 158):

”På hvilken måde er konfliktråd som alternativ til straf ikke ioverensstemmelse med de processuelle principper, når derfindes privat påtale, som ligner den foreslåede ordning, oghvordan adskiller dette sig fra den position, forurettede får iden foreslåede ordning?”

Svar:

Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger, har Udvalget om konfliktråd nøje overvejet spørgsmåletom konfliktråd som et eventuelt alternativ til straf.Som anført af udvalgets flertal, vil en retstilstand, hvor konfliktråd er etalternativ til straf, kombineret med en betingelse om, at konfliktråd kungennemføres, hvis forurettede deltager frivilligt, give forurettede en afgø-rende indflydelse på, om gerningsmanden kan idømmes sædvanlig straf.At tildele den forurettede en sådan retsstilling vil ikke harmonere medgrundlæggende straffeprocessuelle principper, hvorefter spørgsmålet omstraf som udgangspunkt anses for at være et anliggende mellem staten påden ene side og den, der har begået en strafbar handling, på den andenside. Det er således som udgangspunkt politiet og anklagemyndigheden,der har ansvaret for og afgørende indflydelse på retsforfølgningen veddomstolene.Justitsministeriet er enig med udvalgsflertallet i, at det ikke ændrer her-ved, at der bl.a. i straffeloven findes enkelte, typisk mindre alvorlige for-brydelser, som er undergivet privat påtale (dvs. at sagerne i givet faldskal forfølges af den forurettede selv og ikke af anklagemyndigheden),idet det offentlige ikke har en særlig interesse i at føre sagerne. Kon-fliktråd vil efter lovforslaget i princippet kunne anvendes i alle straffesa-ger (hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt), herunder i alvorligere sagerom personfarlig kriminalitet mv., mens regler om privat påtale somnævnt alene findes for enkelte, typisk mindre alvorlige lovovertrædelser.I en ordning, hvor konfliktråd er alternativ til straf, og hvor den foruret-tede ikke er forpligtet til at deltage, vil den forurettede have afgørendeindflydelse på, om der føres en straffesag mod gerningsmanden. Efterlovforslaget vil der i alle tilfælde – uanset om der afholdes konfliktrådeller ej – blive gennemført en sædvanlig straffesag mod gerningsmanden.2

Der er ikke i den foreslåede ordning knyttet en direkte retsvirkning tilafholdelse af konfliktråd, men som under forsøgsordningen vil ger-ningsmandens deltagelse i konfliktråd efter rettens konkrete vurderingkunne indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsen, jf.pkt. 3.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den forurettede harsåledes efter den foreslåede ordning ikke den afgørende indflydelse påstraffesagen, som han eller hun ville have i en ordning med konfliktrådsom alternativ til straf.