1. ÆndringsforslagDer er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalgethar stillet ændringsforslag nr. 1. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalgethar stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 27. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringLovforslaget bygger på betænkning nr. 1501/2008 om konfliktråd. Betænkningen har inden frem-sættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. december 2008 betænkningen tiludvalget, jf. alm. del – bilag 168. Den 2. marts 2009 sendte justitsministeren de indkomne hørings-svar samt et notat herom til udvalget. Den 17. marts 2009 sendte justitsministeren supplerende hø-ringssvar til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 23 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.Fire af udvalget spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstre, Dansk Folkeparti og Konservativ Folkeparti er enige om, at den permanente konfliktråd-sordning bør evalueres i år 2015, når loven har været i kraft i fem år. I evalueringen skal det blandtandet undersøges, hvilke og hvor mange sager, som har medført en for gerningsmanden milderestraf, end hvad denne ellers ville have fået, fordi gerningsmanden har deltaget i konfliktråd.Flertallet afviser ændringsforslag nr. 2 og 3 og henviser i den forbindelse særligt til justitsministe-rens svar på spørgsmål 23, hvoraf det bl.a. fremgår: »Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.6 ilovforslagets almindelige bemærkninger og i besvarelserne af spørgsmål nr. 6 og nr. 22 fra Folke-

tingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, kan Justitsministeriet ikke tilslutte sig et sådant æn-dringsforslag. Justitsministeriet er således enig med udvalgets flertal i, at det bør afgøres efter al-mindelige straffeprocessuelle principper om rettens mulighed for at afskære overflødig og/eller irre-levant bevisførelse under en straffesag, i hvilket omfang deltagerne i konfliktrådet kan afgive for-klaring om det, der måtte være kommet frem under konfliktrådet, og at der ikke er grundlag for atindføre lovregler herom.«Dansk Folkeparti bemærker:Dansk Folkeparti mener, at konfliktråd kan være et godt supplement til en straffesag, hvis offeretog gerningsmanden frivilligt får mulighed for at tale om den strafbare handling. For offeret kan detbetyde, at denne får lettet hjertet. Samtidigt giver det offeret mulighed for at komme videre i livet,idet gerningsmanden er blevet konfronteret med det strafbare forhold, som vedkommende har udsatofferet for.Dansk Folkeparti har bemærket, at deltagelse i konfliktråd under forsøgsordningen i mere end 8ud af 10 tilfælde har været vellykket eller meget vellykket for offeret, samt at navnlig voldsofrehavde fundet mæglingen vellykket.Gerningsmandens deltagelse i konfliktråd kan efter rettens konkrete vurdering indgå som en for-mildende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen. Dette sker efter straffelovens § 82,pkt. 11.Dansk Folkeparti ønsker ikke, at en tiltalt gerningsmand bevidst kan udnytte sin egen deltagelse ikonfliktråd til at få nedsat sin straf. Dansk Folkeparti ønsker, at tiltaltes motivation bør være, atvedkommende fortryder sine handlinger, og derfor gerne vil gøre det godt igen ved at indgå i endialog med offeret. Det er Dansk Folkepartis indtryk, at der foregår en ihærdig proces forud for etkonfliktråd, der forhindrer, at en gerningsmand kan udnytte sin deltagelse i konfliktråd til at få enmildere straf. Skulle misbrug af ordningen alligevel forekomme, er det Dansk Folkepartis klareholdning, at der straks skal gribes ind.Etmindretali udvalget (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UGF)) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten bemærker:Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har i årevis presset på for at gøreordningen med konfliktråd som supplement til retssagen, hvor gerningsmand og forurettede kan taleud om sagen, til en landsdækkende og permanent ordning. Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Enhedslisten er derfor overordentligt tilfredse med, at dette nu sker, idet ordningen forlængst har bevist sit værd, og flere gange er evalueret positivt.Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har – tiltrådt af bl.a. Det Radikale Venstre – stillet æn-dringsforslag om, at konfliktmæglere skal nyde den samme beskyttelse som advokater og læger iforhold til oplysninger fremkommet under en mægling, således at de ikke umiddelbart kan tvingestil at videregive oplysningerne. Det er af afgørende karakter for en mæglings succes, at der ydes envis sikkerhed for tavshedspligt til de implicerede, og ændringsforslaget er da også i overensstem-melse med flere høringssvar.Derudover har Socialistisk Folkeparti – tiltrådt af bl.a. Det Radikale Venstre og Enhedslisten –stillet ændringsforslag om, at der etableres en forsøgsordning med konfliktråd som alternativ tilretssager for unge under 18 år, hvor gerningsmand og forurettede selv aftaler sanktionen. Sådanneordninger er evalueret med signifikant effekt i udlandet i forhold til ungdomskriminalitet og Socia-listisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten finder, at det er afgørende, at der også iDanmark opnås erfaringer hermed. Det er Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og En-

hedslistens synspunkt, at der mangler sanktionstyper, der virker i forhold til ungdomskriminalitet,ligesom der mangler sanktionsformer imellem »ingenting« og retssager, og hvor konfliktråd somalternativ til retssager netop matcher dette kriterium.Konfliktråd som alternativ til retssager skal naturligvis følge de samme betingelser, som ved kon-fliktråd som supplement, hvor der laves en egnethedsvurdering af dels sagen, men også af ger-ningsmandens forhold og motivation. Det er ligeledes indlysende, at der skal være mulighed for atmisligholdte aftaler eller ikke-gennemførte konfliktråd skal kunne gå gennem det almindelige rets-system.Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten noterer sig, at et meget stort min-dretal (5/7) bag betænkningen om den landsækkende ordning anbefaler konfliktråd som alternativfor ungdomskriminelle, ligesom Det Kriminalpræventive Råd i årevis har talt for en sådan.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagNye paragrafferAf etmindretal(SF), tiltrådt af etmindretal(S, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)):1)Efter § 4 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Der iværksættes en forsøgsordning med mægling i konfliktråd som et alternativ til kortereubetingede frihedsstraffe eller andre retsfølger af den strafbare handling for gerningsmænd på op til17 år«.[Forsøgsordning med konfliktråd som alternativ til straf]Af etmindretal(SF og EL), tiltrådt af etmindretal(S, RV og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)):2)Efter § 5 indsættes som ny paragraf:»§ 02.Bevisførelse om, hvilke oplysninger der er fremkommet under et konfliktråd, må ikke findested. Retten kan dog tillade en sådan bevisførelse, hvis den må anses for at være af afgørende be-tydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part ellersamfundet findes at berettige, at bevisførelsen finder sted.«[Bevisførelse om oplysninger fremkommet i konfliktråd må som udgangspunkt ikke finde sted]3)Efter § 6 indsættes som ny paragraf:»§ 03.I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008, som ændret se-nest ved lov nr. 319 af 28. april 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 152 a indsættes i kapitel 16 som ny paragraf:

BemærkningerTil nr. 1Forsøgene med konfliktråd som et supplement til en sædvanlig straffesag er nu godt og positivtevalueret, og hvis lovforslaget vedtages, etableres der en permanent og landsdækkende ordning medkonfliktråd som et supplement til en sædvanlig straffesag.Socialistisk Folkeparti foreslår, at de gode erfaringer med forsøgsordningerne udnyttes til at laveen ny forsøgsordning, hvor konfliktråd afprøves som et alternativ til straffesager, således at mæg-ling i konfliktråd i visse sager træder i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare hand-ling. En sådan forsøgsordning er i øvrigt anbefalet af Det Kriminalpræventive Råd.SF foreslår, at forsøgsordningen skal omfatte udvalgte unge i alderen op til 17 år, som har begåetkriminalitet, der indbefatter et identificerbart offer, og som medfører kortere, ubetingede friheds-straffe (op til 3 måneders fængsel).Unge under den kriminelle lavalder skal også være omfattet af forsøgsordningen, hvis det skøn-nes, at de kan profitere af det, og offeret er indforstået.SF foreslår, at forsøgsordningen tilrettelægges i overensstemmelse med den permanente og lands-dækkende ordning, herunder i forhold til frivillighed og visitation af sagerne på baggrund af enkonkret vurdering af sagernes og parternes egnethed.Hvis en eventuel aftale indgået i konfliktråd ikke overholdes, skal sagen gå gennem det alminde-lige retssystem.Hvis gerningsmanden deltager i konfliktråd og overholder en eventuel aftale, som konfliktrådetresulterer i, indebærer deltagelsen, at den strafbare handling ikke fremgår af gerningsmandens straf-feattest.SF finder det fornuftigt at afprøve konfliktråd som alternativ til straf for unge kriminelle, da derspecielt i USA er opnået gode resultater hermed.SF er bekendt med, at forskningsresultater ikke nødvendigvis kan overføres landene imellem.Men forskningsresultaterne fra USA er så markante positive, at de må forventes at have en afsmit-tende effekt i Danmark. Det er derfor vigtigt, at forsøgsordningen etableres, således at Danmark kangøre sine egne erfaringer. SF finder ligeledes, at det er nødvendigt, at vi konstant afprøver nye initi-ativer og i særdeleshed dem, der ser ud til at virke.I betænkning om konfliktråd, afgivet af Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, fremgår det, atkonfliktråd giver et mindre tilbagefald til ny kriminalitet end traditionelle straffe, jf. betænkningens. 115.Professor Flemming Balvig, der var medlem af Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, henvisertil, at deltagelse i konfliktråd er et af de få tiltag, der markant mindsker kriminaliteten hos gernings-personen, jf. http://www.berlingske.dk/article/20081205/danmark/712050098/. Erfaringer fra Fin-land viser desuden, at jo yngre gerningsmændene er, når de deltager i konfliktråd, jo større indfly-

delse har konfliktmægling for gerningsmændenes recidiv, jf. betænkningen s. 72. Derfor er det vig-tigt, at unge, der har begået en kriminel handling, kan deltage i konfliktråd til trods for, at de ikke erover den kriminelle lavalder. Det vigtige for SF er således, at vi gør det, der virker i forhold til atmindske ungdomskriminalitet.I forhold til denne argumentation viser forskning, at fængsling af unge i højere grad forstærker deunges kriminalitet frem for at svække den. Resultatet er således, at jo hurtigere unge kommer i kon-takt med retssystemet og fængsler, jo hurtigere stabiliseres de unges kriminelle selvbillede.Forslaget om at gøre konfliktråd til et alternativ til straf vil holde den unge kriminelle ude af rets-systemet, samtidig med at der gennem konfliktrådet hurtigt vil kunne findes en løsning, hvorvedden unge bliver holdt ansvarlig for sine handlinger og selv indgår som en del af løsningen på atgenoprette den skade, han eller hun har forårsaget. At gøre konfliktråd til et alternativ til straf bety-der samtidig, at retssystemet belastes mindre. Hvis konfliktråd kun anvendes som et supplement,der ved dom indgår som en formildende omstændighed, opnås ikke samme præventive effekt, da deunge således, til trods for konfliktrådet, vil komme i kontakt med det ordinære retssystem.Samtidig har konfliktråd en positiv betydning for ofre, da det skaber tryghed for offeret, at denpågældende får en forklaring på, hvorfor en hændelse skete, og især i forhold til voldskriminalitetgiver det offeret tryghed at få afklaret, hvad der skal ske efterfølgende, hvis offer og gerningsmandmødes igen.En plettet straffeattest gør det ofte svært for unge at få eksempelvis en læreplads, som kan væremedvirkende til at skabe et liv uden kriminalitet. Derfor er det helt afgørende, at unge kriminelleundgår en plet på straffeattesten.I sager, der kan visiteres til denne forsøgsordning, er det mæglerne, der skal sikre, at offeret ikkeer udsat for pres fra gerningsmanden, og at gerningsmandens hensigter ikke blot er at undgå straf,men et reelt ønske om en konfliktløsning. Erfaringer fra Norge viser dig ingen tendens til, at ger-ningsmænd ikke deltager med oprigtige hensigter.I udvalget om konfliktråd var der uenighed om, hvorvidt konfliktråd skulle være et alternativ tilstraf. Et flertal i udvalget bestående af 7 udvalgsmedlemmer var imod, mens et mindretal på 5 ud-valgsmedlemmer var for.Flertallet var som udgangspunkt imod at gøre konfliktråd til et alternativ til straf under henvisningtil, at grundlæggende straffeprocessuelle principper taler imod, fordi anvendelse af konfliktråd somalternativt reelt vil give den forurettede »magt« til at afgøre, om gerningsmanden skal idømmes enstraf eller ej. Mindretallet argumenterer imidlertid for, at denne problematik allerede eksisterer iretssystemet, da den forurettede har betydelig indflydelse på, hvad der kan og skal ske. Dette styrkerdesuden ifølge mindretallet offeret retsstilling, som i sin tid var grundlaget for forsøgsordningenmed konfliktråd, jf. betænkningen s. 117 og 118.Flertallet har videre anført bekymring over, at forurettede kan risikere at blive udsat for pression,hvor gerningsmanden tvinger forurettede til at deltage i konfliktråd. Mindretallet påpeger, at der påbaggrund af omfattende erfaringer fra Norge ikke har været eksempler på denne bekymring. Mæg-lerens rolle skulle dog også sikre, at eventuelle tegn på pression opdages tidligt i forløbet, jf. be-tænkningen side 119 og 120.Mindretallet, der anbefaler konfliktråd som et alternativ til straf, begrunder særligt sin anbefalingmed, at det har en dokumenteret præventiv virkning. Det påpeges, at der ved anvendelse af kon-fliktråd som supplement ikke er undersøgelser, der viser, om de præventive virkninger er lige sågode, som hvis konfliktråd er et alternativ til straf. Hvis konfliktråd bliver et alternativ til straf, vilanvendelsen blive mere udbredt og derigennem have større præventiv virkning, jf. betænkningens s.

115 og 116. Ligeledes henledes opmærksomheden på, at denne ordning vil aflaste det overfyldte ogpressede retssystem, hvilket erfaringer fra udlandet har vist muligt, jf. betænkningen s. 120.Det skal endelig bemærkes, at flertallet, der er imod anvendelse af konfliktråd som alternativ tilstraf, anfører, at der kan gøre sig særlige forhold gældende, hvor konfliktråd kan fungere dom alter-nativ straf. Dette er tilfældet, hvis fokus rettes mod unge lovovertrædere, hvor indsatsen retter sigmod at forhindre, at unge ender i gentagende kriminalitet, jf. betænkningens side 113. I Udredningtil brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet påpeges det ligeledes, at der er positiveresultater med konfliktråd. Endvidere vurderes det i udredningen, at konfliktråd, set ud fra en cost-benefit-synsvinkel, vil gøre resultaterne endnu mere positive, da der er tale om metoder og tiltag,der er billigere end traditionel rettergang og traditionelle sanktioner, jf. Udredning til brug forKommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, Justitsministeriets Forskningsenhed, s. 124.Der henvises til, at SF den 31. marts 2009 har fremsat et selvstændigt forslag til folketingsbeslut-ning om konfliktråd som alternativ til straffesager for unge op til 17 år, jf. beslutningsforslag nr. B150.Til nr. 2 og 3Ændringsforslagene indebærer, at bevisførelse om oplysninger fremkommet i konfliktråd som ud-gangspunkt ikke må finde sted, og at retten kun kan ophæve tavshedspligten efter lignende regler,som gælder for henholdsvis læger og journalister, advokater og præster.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)fmd.Marlene Harpsøe (DF) René Christensen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF)Naser Khader (KF) Karen Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Mogens Jensen (S)Morten Østergaard (RV) Anne Baastrup (SF)nfmd.Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)Simon Emil Ammitzbøll (UFG) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 158Spm.nr.123TitelSpm. om kommentar til høringssvar af 17/3-09 fra Dansk Vejfor-ening, og ministerens svar herpåSpm. om midler til evalueringen af konfliktrådsordningen, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan vil ministeren sikre et system, der indebærer, atalle sager, der har en mulighed for at være egnede til konfliktråd, visi-teres videre af politiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at konfliktmæglere, der skal håndtere voldtægtssa-ger eller vold i samlivsrelationer, specialuddannes på området, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt etik vil blive en del af konfliktmægleruddannelsen,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovgivning om, at oplysninger fremkommet under kon-fliktrådet ikke må anvendes i en senere straffesag, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, på hvilken måde konfliktråd som alternativ til straf ikke er ioverensstemmelse med de processuelle principper, når der findes pri-vat påtale, som ligner den foreslåede ordning, og hvordan adskillerdette sig fra den position, forurettede får i den foreslåede ordning, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren tror, at der lægges pres på den forurette-de for at deltage i et konfliktråd som alternativ, og om ministeren erbekendt med resultater, herunder fra den norske ordning, som doku-menterer, at det er et problem, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at det er mæglerens opgave atafbryde et konfliktråd, såfremt denne skønner, at gerningsmandendeltager på skrømt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke andre grunde ud over de nævnte der vil tale imod

konfliktråd som alternativ, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorledes domstolene sikrer sig, at en gerningsmand ikkekan udnytte sin deltagelse i et konfliktråd til at opnå en mildere straf,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man vurderer, om en sag er egnet til konfliktråd, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om formildende omstændighed i forbindelse med straffastsæt-telsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener med, at gerningsmanden skal havetilstået den strafbare handling »i det væsentlige« for, at mægling kanfinde sted, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil redegøre for, om gerningsmandensopførsel indgår i rettens overvejelser og vurdering, når straffen fast-sættes, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt det er ministerens opfattelse, at en mægler børafbryde et konfliktråd, såfremt gerningsmanden ikke viser den retteempati over for forurettede, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad ministeren mener med samtale »på en ordentlig må-de«, samt om dette inkluderer såvel verbale som nonverbale kommu-nikationsformer, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der under forsøgsordningen har været konfliktråd,som er blevet afbrudt af mæglerne, forurettede eller gerningsmanden,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om forsøgsordninger, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en begrænsning for, hvilke sagstyper der kan behandles ikonfliktråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at forurettede – der ikke ønsker at deltage i kon-fliktråd – ikke skal risikere repressalier eller pression fra gernings-mandens side, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren,og dennes svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren,og dennes svar herpå

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpåSpørgsmål 6 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 11 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 22 og 23 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, DV og KFSpørgsmål 6:Kan ministeren angive grunde udover de i betænkningen nævnte for ikke at lovgive om, at oplys-ninger fremkommet under konfliktrådet ikke må anvendes i en senere straffesag?Svar:Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Udval-get om konfliktråd nøje overvejet spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres lovregler om deltager-nes mulighed for at afgive forklaring om det, der er kommet frem i konfliktrådet, under en senerestraffesag mod gerningsmanden.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets flertals synspunkter herom. Justitsministeriet er såle-des enig med flertallet i, at det bør afgøres efter almindelige straffeprocessuelle principper om ret-tens mulighed for at afskære overflødig og/eller irrelevant bevisførelse under en straffesag, i hvilketomfang deltagerne i konfliktrådet kan afgive forklaring om det, der måtte være kommet frem underkonfliktrådet. Dette vil således bero på rettens konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i denenkelte sag, men som anført af flertallet må det antages, at retten i almindelighed vil være særdelestilbageholdende med at tillade bevisførelse, som ikke angår umiddelbare indtryk og observationermv. i forbindelse med, at den strafbare handling blev begået, men alene angår parternes efterfølgen-de drøftelser under konfliktrådet.Som anført af både udvalgets flertal og mindretal må det nævnte spørgsmål i øvrigt antages atville opstå forholdsvis sjældent i praksis, idet behandling af en sag i konfliktråd efter lovforslagetvil forudsætte, at gerningsmanden i det væsentlige har tilstået det strafbare forhold, således at der ide fleste tilfælde ikke vil være behov for nærmere bevisførelse under straffesagen mod gernings-manden.Spørgsmål 11:Vil ministeren redegøre for, hvorledes domstolene sikrer sig, at en gerningsmand ikke kan udnyttesin deltagelse i et konfliktråd til at opnå en mildere straf?Svar:Som der nærmere er redegjort for i punkt 3.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, videre-føres med lovforslaget den retspraksis, der har udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen medkonfliktråd, og som er udviklet inden for rammerne af straffelovens almindelige strafudmålings-principper, herunder straffelovens § 82, nr. 11, hvorefter det i almindelighed skal indgå som enformildende omstændighed, at gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette den skade,der er forvoldt ved den strafbare handling.

Det vil således ligesom under forsøgsordningen bero på domstolenes konkrete vurdering i den en-kelte sag, hvilken nærmere betydning oplysninger om gerningsmandens deltagelse skal have forstrafudmålingen.Det er forudsat, at konfliktrådet skal være gennemført og således ikke er afbrudt enten på mægle-rens eller en af parternes foranledning. Det er altså bl.a. en forudsætning, at mægleren ikke efterlovforslagets § 3, stk. 3, har afsluttet mæglingen, f.eks. hvis en af parterne ikke følger de »spillereg-ler«, der indledningsvis er blevet præsenteret for og/eller aftalt mellem parterne, eller hvis ger-ningsmandens deltagelse i konfliktrådet ikke er båret af et reelt ønske om at medvirke til en me-ningsfuld dialog om den strafbare handling.På den anførte baggrund vil der efter Justitsministeriets opfattelse ikke være tale om, at gernings-manden kan ”udnytte” deltagelsen i konfliktråd til at opnå en mildere straf.Spørgsmål 22:Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som imødekommer mindretallet i Ud-valget om konfliktråd, som foreslår, at der indføres en bestemmelse i loven og i retsplejeloven,hvorefter oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med konfliktråd, ikke kan anvendes i rettensom bevis mod tiltalte.Svar:Mindretallet i Udvalget om konfliktråd finder, at der bør indføres en lovregel om, at oplysninger,der er fremkommet i forbindelse med et konfliktråd, ikke kan anvendes i retten som bevis mod til-talte.Et sådant ændringsforslag vil efter Justitsministeriets opfattelse lovteknisk mest hensigtsmæssigtkunne udformes således:»Forslag til lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handlingÆndringsforslagAf…,tiltrådt af …Ny paragraf1)Efter § 5 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Bevisførelse om, hvilke oplysninger der er fremkommet under et konfliktråd, må ikke findested.«[Bevisførelse om oplysninger fremkommet i konfliktråd må ikke finde sted]«Det bemærkes, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for i givet fald at indsætteen sådan regel både i den foreslåede lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling og i rets-plejeloven.Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i besva-relsen af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, kan Justitsministerietikke tilslutte sig et sådant ændringsforslag. Justitsministeriet er således enig med udvalgets flertal i,at det bør afgøres efter almindelige straffeprocessuelle principper om rettens mulighed for at afskæ-

re overflødig og/eller irrelevant bevisførelse under en straffesag, i hvilket omfang deltagerne i kon-fliktrådet kan afgive forklaring om det, der måtte være kommet frem under konfliktrådet, og at derikke er grundlag for at indføre lovregler herom.Ændringsforslaget indebærer, at der i intet tilfælde (heller ikke i sager f.eks. om alvorlig person-farlig kriminalitet) vil kunne finde bevisførelse sted om oplysninger fremkommet i konfliktråd. Somanført i lovforslagets bemærkninger måtte et sådant ændringsforslag efter Justitsministeriets opfat-telse imidlertid i givet fald suppleres med en regel om, at retten efter en konkret vurdering af denenkelte sag kan bestemme, at der (af andre end tiltalte) skulle afgives forklaring om de pågældendeforhold. Der henvises herved f.eks. til den gældende regel i retsplejelovens § 170, stk. 2, om rettensmulighed for at bestemme, at der skal afgives forklaring trods reglerne om vidneudelukkelse.Spørgsmål 23.Vil ministeren yde teknisk bistand til en ændring af ændringsforslaget, således at ændringen ogsåforetages i retsplejeloven, og således at retten kun kan ophæve tavshedspligten efter lignende regler,som gælder for henholdsvis læger og journalister, advokater og præster?Svar:Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at ændringsforslaget, som fremgår af besvarel-sen af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, ønskes udformet så-dan, at den pågældende bestemmelse i givet fald også indsættes i retsplejeloven, og at retten vilkunne tillade den nævnte bevisførelse efter tilsvarende regler, som gælder for personer, som er om-fattet af en vidneudelukkelsesgrund, jf. f.eks. retsplejelovens § 170, stk. 2 (læger og advokater), og§ 172, stk. 5 (journalister mv.). Et sådant ændringsforslag vil kunne udformes således:»Forslag til lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handlingÆndringsforslagAf…,tiltrådt af …Ny paragraf1)Efter § 5 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Bevisførelse om, hvilke oplysninger der er fremkommet under et konfliktråd, må ikke findested. Retten kan dog tillade en sådan bevisførelse, hvis den må anses for at være af afgørende be-tydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part ellersamfundet findes at berettige, at bevisførelsen finder sted.«[Bevisførelse om oplysninger fremkommet i konfliktråd må som udgangspunkt ikke finde sted]«2)Efter § 8 indsættes som ny paragraf:»§ 02.I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008, som ændret se-nest ved lov nr. 319 af 28. april 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 152 a indsættes i kapitel 16 som ny paragraf:

»§ 152 b.Bevisførelse om, hvilke oplysninger der er fremkommet under et konfliktråd, må ikkefinde sted. Retten kan dog tillade en sådan bevisførelse, hvis den må anses for at være af afgørendebetydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part ellersamfundet findes at berettige, at bevisførelsen finder sted.«[Bevisførelse om oplysninger fremkommet i konfliktråd må som udgangspunkt ikke finde sted]«Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg er der efter Justitsmini-steriets opfattelse ikke behov for i givet fald at indsætte en sådan regel både i den foreslåede lov omkonfliktråd i anledning af en strafbar handling og i retsplejeloven.Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i besva-relserne af spørgsmål nr. 6 og nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, kan Ju-stitsministeriet ikke tilslutte sig et sådant ændringsforslag. Justitsministeriet er således enig medudvalgets flertal i, at det bør afgøres efter almindelige straffeprocessuelle principper om rettens mu-lighed for at afskære overflødig og/eller irrelevant bevisførelse under en straffesag, i hvilket omfangdeltagerne i konfliktrådet kan afgive forklaring om det, der måtte være kommet frem under kon-fliktrådet, og at der ikke er grundlag for at indføre lovregler herom.

Bilag 1

Bilag 2