1. ÆndringsforslagSocialistisk Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 27. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringLovforslaget bygger på betænkning nr. 1501/2008 om konfliktråd. Betænkningen har inden frem-sættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. december 2008 betænkningen tiludvalget, jf. alm. del - bilag 168. Den 2. marts 2009 sendte justitsministeren de indkomne hørings-svar samt et notat herom til udvalget. Den 17. marts 2009 sendte justitsministeren supplerende hø-ringssvar til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.]

BemærkningerTil nr. 1Forsøgene med konfliktråd som et supplement til en sædvanlig straffesag er nu godt og positivtevalueret, og hvis lovforslaget vedtages, etableres der en permanent og landsdækkende ordning medkonfliktråd som et supplement til en sædvanlig straffesag.Socialistisk Folkeparti foreslår, at de gode erfaringer med forsøgsordningerne udnyttes til at laveen ny forsøgsordning, hvor konfliktråd afprøves som et alternativ til straffesager, således at mæg-ling i konfliktråd i visse sager træder i stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare hand-ling. En sådan forsøgsordning er i øvrigt anbefalet af Det Kriminalpræventive Råd.SF foreslår, at forsøgsordningen skal omfatte udvalgte unge i alderen op til 17 år, som har begåetkriminalitet, der indbefatter et identificerbart offer, og som medfører kortere, ubetingede friheds-straffe (op til 3 måneders fængsel).Unge under den kriminelle lavalder skal også være omfattet af forsøgsordningen, hvis det skøn-nes, at de kan profitere af det, og offeret er indforstået.SF foreslår, at forsøgsordningen tilrettelæggelse i overensstemmelse med den permanente oglandsdækkende ordning, herunder i forhold til frivillighed og visitation af sagerne på baggrund af enkonkret vurdering af sagernes og parternes egnethed.Hvis en eventuel aftale indgået i konfliktråd ikke overholdes, skal sagen gå gennem det alminde-lige retssystem.

Hvis gerningsmanden deltager i konfliktråd og overholder en eventuel aftale, som konfliktrådetresulterer i, indebærer deltagelsen, at den strafbare handling ikke fremgår af gerningsmandens straf-feattest.SF finder det fornuftigt at afprøve konfliktråd som alternativ til straf for unge kriminelle, da derspecielt i USA er opnået gode resultater hermed.SF er bekendt med, at forskningsresultater ikke nødvendigvis kan overføres landene imellem, menat forskningsresultaterne fra USA er så markante positive, at de må forventes at have en afsmittendeeffekt i Danmark. Det er derfor vigtigt, at forsøgsordningen etableres, således at Danmark kan gøresine egne erfaringer. SF finder ligeledes, at det er nødvendigt, at vi konstant afprøver nye initiativeri kampen mod ungdomskriminalitet og i særdeleshed dem, der ser ud til at virke.I betænkning om konfliktråd, afgivet af Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, fremgår det, atkonfliktråd giver et mindre tilbagefald til ny kriminalitet end traditionelle straffe, jf. betænkningens. 115.Professor Flemming Balvig, der var medlem af Justitsministeriets udvalg om konfliktråd, henvisertil, at deltagelse i konfliktråd er et af de få tiltag, der markant mindsker kriminaliteten hos gernings-personen, jf.http://www.berlingske.dk/article/20081205/danmark/712050098/.Erfaringer fra Fin-land viser desuden, at jo yngre gerningsmændene er, når de deltager i konfliktråd, jo større indfly-delse har konfliktmægling for gerningsmændenes recidiv, jf. betænkningen s. 72. Derfor er det vig-tigt, at unge, der har begået en kriminel handling, kan deltage i konfliktråd til trods for, at de ikke erover den kriminelle lavalder. Det vigtige for SF er således, at vi gør det, der virker i forhold til atmindske ungdomskriminalitet.I forhold til denne argumentation viser forskning, at fængsling af unge i højere grad forstærker deunges kriminalitet frem for at svække den. Resultatet er således, at jo hurtigere unge kommer i kon-takt med retssystemet og fængsler, jo hurtigere stabiliseres de unges kriminelle selvbillede.Forslaget om at gøre konfliktråd til et alternativ til straf vil holde den unge kriminelle ude af rets-systemet, samtidig med at der gennem konfliktrådet hurtigt vil kunne findes en løsning, hvorvedden unge bliver holdt ansvarlig for sine handlinger og selv indgår som en del af løsningen på atgenoprette den skade, han eller hun har forårsaget. At gøre konfliktråd til et alternativ til straf bety-der samtidig, at retssystemet belastes mindre. Hvis konfliktråd kun anvendes som et supplement,der ved dom indgår som en formildende omstændighed, opnås ikke samme præventive effekt, da deunge således, til trods for konfliktrådet, vil komme i kontakt med det ordinære retssystem.Samtidig har konfliktråd en positiv betydning for ofre, da det skaber tryghed for offeret, at denpågældende får en forklaring på, hvorfor en hændelse skete, og især i forhold til voldskriminalitetgiver det offeret tryghed at få afklaret, hvad der skal ske efterfølgende, hvis offer og gerningsmandmødes igen.En plettet straffeattest gør det ofte svært for unge at få eksempelvis en læreplads, som kan væremedvirkende til at skabe et liv uden kriminalitet. Derfor er det helt afgørende, at unge kriminelleundgår en plet på straffeattesten.I sager, der kan visiteres til denne forsøgsordning, er det mæglerne, der skal sikre, at offeret ikkeer udsat for pres fra gerningsmanden, og at gerningsmandens hensigter ikke blot er at undgå straf,men et reelt ønske om en konfliktløsning. Erfaringer fra Norge viser dig ingen tendens til, at ger-ningsmænd ikke deltager med oprigtige hensigter.I udvalget om konfliktråd var der uenighed om, hvorvidt konfliktråd skulle være et alternativ tilstraf. Et flertal i udvalget bestående af 7 udvalgsmedlemmer var imod, mens et mindretal på 5 ud-valgsmedlemmer var for.

Flertallet var som udgangspunkt imod at gøre konfliktråd til et alternativ til straf under henvisningtil, at grundlæggende straffeprocessuelle principper taler imod, fordi anvendelse af konfliktråd somalternativt reelt vil give den forurettede »magt« til at afgøre, om gerningsmanden skal idømmes enstraf eller ej. Mindretallet argumenterer imidlertid for, at denne problematik allerede eksisterer iretssystemet, da den forurettede har betydelig indflydelse på, hvad der kan og skal ske. Dette styrkerdesuden ifølge mindretallet offeret retsstilling, som i sin tid var grundlaget for forsøgsordningenmed konfliktråd, jf. betænkningen s. 117 og 118.Flertallet har videre anført bekymring over, at forurettede kan risikere at blive udsat for pression,hvor gerningsmanden tvinger forurettede til at deltage i konfliktråd. Mindretallet påpeger, at der påbaggrund af omfattende erfaringer fra Norge ikke har været eksempler på denne bekymring. Mæg-lerens rolle skulle dog også sikre, at eventuelle tegn på pression opdages tidligt i forløbet, jf. be-tænkningen side 119 og 120.Mindretallet, der anbefaler konfliktråd som et alternativ til straf, begrunder særligt sin anbefalingmed, at det har en dokumenteret præventiv virkning. Det påpeges, at der ved anvendelse af kon-fliktråd som supplement ikke er undersøgelser, der viser, om de præventive virkninger er lige sågode, som hvis konfliktråd er et alternativ til straf. Hvis konfliktråd bliver et alternativ til straf, vilanvendelsen blive mere udbredt og derigennem have større præventiv virkning, jf. betænkningens s.115 og 116. Ligeledes henledes opmærksomheden på, at denne ordning vil aflaste det overfyldte ogpressede retssystem, hvilket erfaringer fra udlandet har vist muligt, jf. betænkningen s. 120.Det skal endelig bemærkes, at flertallet, der er imod anvendelse af konfliktråd som alternativ tilstraf, anfører, at der kan gøre sig særlige forhold gældende, hvor konfliktråd kan fungere dom alter-nativ straf. Dette er tilfældet, hvis fokus rettes mod unge lovovertrædere, hvor indsatsen retter sigmod at forhindre, at unge ender i gentagende kriminalitet, jf. betænkningens side 113. I Udredningtil brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet påpeges det ligeledes, at der er positiveresultater med konfliktråd. Endvidere vurderes det i udredningen, at konfliktråd, set ud fra en cost-benefit-synsvinkel, vil gøre resultaterne endnu mere positive, da der er tale om metoder og tiltag,der er billigere end traditionel rettergang og traditionelle sanktioner, jf. Udredning til brug forKommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, Justitsministeriets Forskningsenhed, s. 124.Der henvises til, at SF den 31. marts 2009 har fremsat et selvstændigt forslag til folketingsbeslut-ning om konfliktråd som alternativ til straffesager for unge op til 17 år, jf. beslutningsforslag nr. B150.Til nr. 2Ændringsforslaget imødekommer mindretallet i Udvalget om konfliktråd, som finder, at der børindføres en lovregel om, at oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med et konfliktråd, ikkekan anvendes i retten som bevis mod tiltalte.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)fmd.Marlene Harpsøe (DF) René Christensen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF)Naser Khader (KF) Karen Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Mogens Jensen (S)Morten Østergaard (RV) Anne Baastrup (SF)nfmd.Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)Simon Emil Ammitzbøll (UFG) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 158Bilagsnr.123456TitelHøringssvar og høringsoversigt, fra justitsministerenSupplerende høringssvar, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 158Spm.nr.123TitelSpm. om kommentar til høringssvar af 17/3-09 fra Dansk Vejfor-ening, og ministerens svar herpåSpm. om midler til evalueringen af konfliktrådsordningen, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan vil ministeren sikre et system, der indebærer, atalle sager, der har en mulighed for at være egnede til konfliktråd, visi-teres videre af politiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at konfliktmæglere, der skal håndtere voldtægtssa-ger eller vold i samlivsrelationer, specialuddannes på området, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt etik vil blive en del af konfliktmægleruddannelsen,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovgivning om, at oplysninger fremkommet under kon-fliktrådet ikke må anvendes i en senere straffesag, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, på hvilken måde konfliktråd som alternativ til straf ikke er ioverensstemmelse med de processuelle principper, når der findes pri-vat påtale, som ligner den foreslåede ordning, og hvordan adskillerdette sig fra den position, forurettede får i den foreslåede ordning, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren tror, at der lægges pres på den forurette-de for at deltage i et konfliktråd som alternativ, og om ministeren erbekendt med resultater, herunder fra den norske ordning, som doku-menterer, at det er et problem, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at det er mæglerens opgave atafbryde et konfliktråd, såfremt denne skønner, at gerningsmandendeltager på skrømt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke andre grunde ud over de nævnte der vil tale imodkonfliktråd som alternativ, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorledes domstolene sikrer sig, at en gerningsmand ikke

kan udnytte sin deltagelse i et konfliktråd til at opnå en mildere straf,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man vurderer, om en sag er egnet til konfliktråd, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om formildende omstændighed i forbindelse med straffastsæt-telsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener med, at gerningsmanden skal havetilstået den strafbare handling »i det væsentlige« for, at mægling kanfinde sted, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil redegøre for, om gerningsmandensopførsel indgår i rettens overvejelser og vurdering, når straffen fast-sættes, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt det er ministerens opfattelse, at en mægler børafbryde et konfliktråd, såfremt gerningsmanden ikke viser den retteempati over for forurettede, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad ministeren mener med samtale »på en ordentlig må-de«, samt om dette inkluderer såvel verbale som nonverbale kommu-nikationsformer, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der under forsøgsordningen har været konfliktråd,som er blevet afbrudt af mæglerne, forurettede eller gerningsmanden,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om forsøgsordninger, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en begrænsning for, hvilke sagstyper der kan behandles ikonfliktråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at forurettede - der ikke ønsker at deltage i kon-fliktråd - ikke skal risikere repressalier eller pression fra gernings-mandens side, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til justitsministeren,og dennes svar herpå