Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 153 Bilag 6
Offentligt
Folketingets miljø- og PlanlægningsudvalgSendt via Folketingetse-mail server til udvalget
29-04-2009
Vedr.: L153 (artikel 12 beskyttelsen)Ministerens besvarelse af de stillede spørgsmål efter foreningens foretræde for udvalgetden 22. april 2009 giver foreningen anledning til følgende kommentarer. Skovforeningenskommentarer er markeret medrødt.Spørgsmål 8Vil ministeren uddybende oplyse, hvor der findes dokumentation for, at EU ikke vil accep-tere, at der udbetales økonomisk erstatning til erhvervet, jf. L 153 - svar på spørgsmål 1?SvarKompensation for at overholde de generelle forbud i lovforslaget vil være statsstøtte i EF-traktatens forstand.Støtte til jordbrugserhvervene som nationale ordninger kan kun gives efter meget snævreregler. Fødevareministeriet har over for Miljøministeriet oplyst, at en national støtteordningikke er mulig i dette tilfælde, hvor der ikke findes en særlig EU-ordning for kompensation,sådan som der findes for Natura 2000-områderne. Miljøministeriet deler denne opfattelse.Det er derfor ikke muligt at kompensere jordbrugserhvervene for at overholde generelleEU-forbud.I lyset heraf stilles der derfor forslag om ordninger, der kan lette erhvervene med at over-holde reglerne i form af rådgivning, information mv. Og der oprettes støtteordninger fordem, der vil gøre noget mere end det, der umiddelbart kræves.
Skovforeningens kommentarer:Det oplyses, at nationale støtteordninger ikke er mulig, når der ikke findes en særlig EU-ordning for kompensation, hvilket der findes for Natura 2000 områderne.Dette er efter foreningens opfattelse ikke helt korrekt, hvilket ministeren da også signalereri første sætning af svaret. Her anfører ministeren, at en national ordning vil blive betragtetsom statsstøtte i henhold til EF-traktaten hvis der ikke findes en EU-ordning.Men dette udelukker efter foreningens ikke, at der ydes tilskud. Alle skovlovens tilskuds-ordninger blev – før ordningerne kom ind under landdistriktsprogrammet – vurderet i hen-hold til statsstøttereglerne – og godkendt som nationale tilskudsordninger. Det gjaldt f.eks.også for løvtræstøtteordningen.Så vi finder ikke, at en udelukkelse fra at yde betaling/erstatning for en indført restriktionkan ske på baggrund af ministeren svar. Har ministeriet forsøgt at få en kompensations-ordning godkendt efter statsstøttereglerne?Det er Skovforeningens vurdering, at en kompensationsordning vil kunne godkendes efterEU’s regler om statsstøtte. Det opfordrer vi ministeren til at søge.At der vil blive indført en ordning, der letter overholdelsen af reglerne via en konsulentord-ning mindsker ikke ejernes tab ved at overholde restriktionerne.
Spørgsmål 9Vil ministeren oplyse, om regeringen i givet fald vil kunne vælge at yde fuld økono-misk kompensation til erhvervet?SvarJeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 8.Skovforeningens kommentarer:
Se ovennævnte kommentarer til spørgsmål 8.
Spørgsmål 10Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke vil kunne ydes økonomisk kompensation fra densamlede tilskudsramme, der udgør i størrelsesordenen 12 mio. kr., jf. L 153 bilag 3?SvarJeg henviser til min besvarelse 8. Den tilskudsramme, som er afsat til opfølgning af lov-forslaget, af spørgsmål er som nævnt rettet mod initiativer, som tager sigte på at forbedre
levevilkårene for de beskyttede arter ud over, hvad forbuddet mod at ødelægge eller be-skadige yngle- eller rasteområder indebærer.
Skovforeningens kommentarer:At ministeren vil yde betaling, hvis en ejer vil påtage sig en yderligere beskyttelse er efterSkovforeningens opfattelse ikke en begrundelse forikkeat yde erstatning for påførte tabved den generelle beskyttelse.
Spørgsmål 11Kan ministeren oplyse, hvor stort et areal de beskyttede levesteder i lovforslaget udgør, ogherunder oplyse, om disse vil kunne ændres?SvarSom der er redegjort for i lovbemærkningerne, er en meget væsentlig del af de beskyttedearters yngle- eller rastesteder allerede beskyttet af de gældende regler.Der foreligger ikke opgørelser af omfanget af de yngle- eller rasteområder, hvoraf lovfors-laget indebærer en selvstændig beskyttelse. Der er i øvrigt tale om en dynamisk proces,da arter med tiden kan flytte sig fra ét område til et andet.Det er hensigten med de tilskudsordninger, som agtes bragt i anvendelse, at skabe flerelevesteder og øge kvaliteten af de eksisterende levesteder.
Skovforeningens kommentarer:Svaret er efter Skovforeningens opfattelse misvisende. Der er såledesikkei dag generellerestriktioner i løvtrædyrkningen. Det kommer i fremtiden på alle mellemaldrende og ældreløvtræbevoksninger. Ministeren skriver selv i udkastet til vejledning om god praksis, hvilkeekstrarestriktioner, der er tale om.De er (i citat) følgende:De vejledende driftsprincipper er:Fastholde eller fremme anvendelsen af selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter ogprovenienser er tilpasset til lokaliteten. Hvor renafdrifter fortsat finder sted, bør denegative effekter minimeres, f.eks. ved at fastholde naturlig opvækst på arealet.Størrelsen på renafdrifter bør kun undtagelsesvist overstige 2 ha.Fastholde eller fremme anvendelsen af hjemmehørende arter og lokalt tilpassedeprovenienser
Tilstræbe jævn aldersklassefordeling.Ved renafdrifter og anden hugst i løvskov bør det sikres, at mulige levesteder forflagermus i skoven ikke isoleres fra resten af yngle- og rasteområdet uanset hugst-indgrebets størrelse (eksempelvis bør mindre grupper af træer sikres fysisk sam-menhæng til den resterende løv- og blandingsskov)Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentlig kulturhisto-risk, biologisk eller landskabelig værdi bør fortsat drives efter de gamle principper.Til gamle driftsformer hører: stævningsskov, græsningsskov, egekrat, skoveng ogplukhugst, der ofte vil være kerneområder for bl.a. flagermus.Fastholde eller fremme antallet af gamle træer (ældre end almindelig forstlig om-driftsalder)Der bør efterlades successivt min. 3-5 træer svarende til min.10 m3ved på roden pr.ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død.Det bør tilstræbes, at kontrolleret afbrænding af kvas m.v. ikke påvirker bevoksnin-ger, hvor der kan forekomme flagermusFastholde eller fremme naturnære og stabile skovbryn med gamle træer og medhøjt indhold af hjemmehørende arter
Skovforeningen finder, at disse foranstaltninger eryderligereforanstaltninger end de, derer gældende i dag, og de indebærer tilmed indgreb af en betydelig intensitet, hvilket er ethistorisk brud med den danske skovpolitik.
Spørgsmål 12Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22/4-09 fra Dansk Skovforening, jf. L 153 -bilag 4.
SvarJeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 1, hvor jeg kommenterede Dansk Skovforeningshenvendelse til udvalget af 30. marts 2009, og mit svar på spørgsmål 8 om kompensation.Miljøministeriet har under udarbejdelsen af lovforslaget lagt stor vægt på at inddrage såvellandbrugs- som skovbrugserhvervet. Jeg kan bekræfte, at Miljøministeriet derfor alleredemeget tidligt i lovprocessen involverede Dansk Skovforening i arbejdet med en vejledningmed principper for god praksis for skovarealer med flagermus. Forudsætningerne for vej-ledningsudkastet har ikke ændret sig siden, og det vil blive færdiggjort i tæt dialog medSkovforeningen, når loven er vedtaget.
Jeg har noteret mig Dansk Skovforenings synspunkter og holdninger. Til efteråret vil jegindbyde Skovforeningen og andre interessenter til en diskussion af fremtidens skovpolitik.For så vidt angår spørgsmålet om ejendomsskat, så har regeringen allerede i 2006 nedsatjordskatterne for skovbruget med ca. 28 mio. kr. om året.Skovforeningens kommentarer:Ministeren giver udtryk for, at Skovforeningen allerede kender/kendte vejledningsudkastet.Men dels var vejledningsudkastet ikke lagt på Folketingets hjemmeside, dels var det ud-kast, der kort før vores foretræde blev lang på Folketingets hjemmeside 1½ år gammelt.Skovforeningen har haft en forventning om, at der i de 1½ år var arbejdet videre med ud-kastet, ligesom Skovforeningen aldrig har godkendt det arbejdsdokument, der 1½ år førvar på bordet.Vi lægger betydelig vægt på, at den endelige vejledning vil blive færdiggjort i en tæt dialogmed Skovforeningen.M.h.t. spørgsmålet om kompensation via ejendomsskatterne finder Skovforeningen, atministerens kommentarer er vildledende, idet den ydede kompensation intet har med enyderligere beskyttelse at gøre.Baggrunden for den kompensation erhvervet fik i 2006 var efter stormfaldet i 2005, hvordaværende miljøminister udtalte, at man nu skulle finde en kompensation, der også hjalpde skovejere, der ikke direkte var ramte af stormfaldet.Resultatet blev et interministerielt udvalg, der skulle se på skovbrugets økonomiske ram-mevilkår. Efterfølgende blev det bestemt, at der skulle ske en nedsættelse af skovenesejendomsskattebetaling.Den lempelse kan efter foreningens opfattelse ikke efterfølgende bruges til at argumenterefor, at en ny restriktion, der bliver indført, og som medfører økonomiske tab, allerede erblevet kompenseret.Den daværende lempelse gjaldt alle skove (også statens) og både løvtræ og nåletræ.Skovforeningens forslag til kompensation gjaldt kun løvtræarealet for at sikre, at der ikke –som følge af den nye beskyttelse – sker en yderligere forrykning i balancen mellem løv ognål.
Med venlig hilsenDANSK SKOVFORENING
Hans M. Hedegaard
