Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.02.2009).

Den første, der får ordet, efter at forhandlingen er åbnet, er Venstres ordfører. Det er hr. Eyvind Vesselbo.

Det er vigtigt at beskytte de dyr, som lever i vores natur. Og det er vigtigt at gøre det så effektivt som overhovedet muligt, så vi kan stoppe tilbagegangen, som jo har været i gang i en lang årrække på flora- og faunaområdet.

Her har vi så et direktiv fra EU, et habitatdirektiv, som præciserer, hvordan man skal forholde sig, hvis man har et eller flere af de dyr, som er nævnt i direktivet. Dem skal man så give nogle ordentlige levevilkår. Det er anden del af habitatdirektivet.

Den første del blev vedtaget i efteråret, og nu er det altså den anden del, som helt konkret beskæftiger sig med, hvilke dyr man skal beskytte, og hvordan man skal gøre det.

Det, det går ud på, er, at hvis der f.eks. forefindes en hasselmus på ens grund og den har, jeg havde nær sagt bosat sig på grunden med sin mage, så er der nogle regler for, at man ikke forsætligt må forstyrre de arter, når de lever på ens grund. Det betyder, at der jo kommer nogle begrænsninger i den måde, man må gebærde sig på på det område, som man ejer. Der er nogle begrænsninger i det, som kan forstyrre de arter, som der nu er tale om her. Man må ikke ødelægge yngleområderne og rastområderne for de her arter.

Det betyder jo så med de begrænsninger, som kan være, at der skal gøres en speciel indsats for, at arterne får nogle bedre levesteder eller i hvert fald kan blive der og overleve i områderne. Det vil sige, at de lodsejere, der bliver ramt af, at de har sådan nogle dyr på deres grund, kan få tilskud til at forbedre arternes levesteder, så de på den måde ikke forstyrrer dem.

Der bliver også udarbejdet materiale og etableret en rådgivningsfunktion i forbindelse med det her lovforslag.

Jeg synes, at implementering af det EU-direktiv, som ligger i den her lovgivning, er meget fornuftig, og at vi på den måde kommer til at sikre vores dyreliv på en mere struktureret måde, end det har været gjort tidligere. Så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Torben Hansen.

Dansk lov skal leve op til internationale regler. Det har det jo ofte knebet gevaldigt med. For næsten 3 år siden fik regeringen en kraftigt løftet pegefinger fra EU om manglende gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger. Det var manglende gennemførelse i bl.a. naturbeskyttelseslov, havmiljølov og skovlov m.m. Og oven i det skulle der også lægges, at den strenge beskyttelse af visse arter heller ikke var gennemført tilfredsstillende i dansk lovgivning.

Socialdemokratiet synes, det er positivt, at der nu tages flere skridt for at sikre, at den udmærkede EU-beskyttelse også bliver gennemført i dansk lov til gavn og glæde for dyr og natur. Vi kritiserede i 2008, at artsbeskyttelsen var blevet udsat - og nu er den her så. Jeg synes, det er ganske glimrende, men det betyder ikke, at der ikke stadig væk er nogle vinkler, der lige skal kigges på.

Vi vil i det kommende udvalgsarbejde prøve at kigge på fravigelsesbestemmelserne, ministerbemyndigelsen i den forbindelse og eventuelle smuthuller. Vi vil også kigge nærmere på § 29 og skovejernes pligt til, mulighed for eller incitament til at bevare gamle træer og deres unikke funktion. Og sluttelig vil vi også vende hele spørgsmålet om de marine pattedyr og støj fra militære øvelser, en problemstilling, som Socialdemokratiet tidligere har rejst.

Socialdemokratiet er meget optaget af, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser, og vi må jo også konstatere, at situationen for nuværende er sådan, at det er EU-direktiverne, der holder dansk naturpolitik oppe. Det er EU-direktiver, der holder dansk beskyttelse oppe - det gælder beskyttelsen af både naturtyper og dyr.

Derfor kan vi selvfølgelig glæde os over, at næste skridt nu kommer og bliver indført i dansk lovgivning. Der er nogle, der en gang imellem er meget optaget af – nu skal vi ikke have en EU-diskussion - at der kommer mange onde ting fra Bruxelles; det kan nogle finde på at sige i den offentlige debat. Der tror jeg, det er meget vigtigt at få understreget, at det eksempelvis her inden for natur- og miljøområdet rent faktisk for nuværende er EU’s miljøpolitik, EU’s direktiver, der holder dansk naturpolitik oppe.

Med de bemærkninger kan vi støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste er ordføreren for Dansk Folkeparti. Det er hr. Jørn Dohrmann.

Man skal høre meget, når man sidder her i Folketingssalen og følger med i debatten og hører, at det er EU, der holder naturpolitikken oppe i Danmark. Altså, den skal vi vist lidt længere ud på landet med, for vi ved jo godt, at den her regering sammen med Dansk Folkeparti har givet den ene milliard efter den anden til dansk natur.

Vi prøver jo hele tiden på at indhente det efterslæb, som den rød-grønne regering efterlod til os, der sammen med den nuværende regering ligesom prøver at rette op på de her ting. Der skal jo selvfølgelig gå et stykke tid, inden vi har fået bare udbedret de skader, som man har efterladt.

Lad mig bare henvise til, at det ikke nytter noget, at man kun afsætter penge til naturen i et finanslovforslag, hvis man reelt ikke ønsker at bruge dem. Og det var jo det, den tidligere regering - hvor hr. Torben Hansen jo er medlem af det ene parti, som var i front dengang - ikke gjorde, og det var ikke et smukt syn. Men det er blevet bedre med den nuværende regering, og med hjælp fra Dansk Folkeparti går det selvfølgelig rigtig godt. Men dermed er ikke sagt, vi ikke kan gøre det bedre.

Jeg må nok sige, at jeg ikke hører til dem, som synes, at EU skal komme og bestemme en hel masse her i Danmark. Vi vil gerne have handlefrihed til at gøre det rigtig godt og gøre det endnu bedre, men nu har vi jo også nogle EU-venlige partier her i Folketinget, og derfor må vi prøve ligesom at rette op på de skader, EU så påfører os. Det gælder også, når vi sådan ser på, hvad vi kan gøre for at leve op til nogle af EU's direktiver, f.eks. habitatdirektivet. Vi havde jo nogle åbenlyse problemer sidste år, da vi behandlede det, hvor Dansk Folkeparti ikke var enig i, at man bare skulle gøre det uden at sørge for, at dem, der skulle lægge jord til hasselmusen eller flagermusen, som kræver en særlig beskyttelse, eventuelt bare skulle gøre det kvit og frit.

Derfor er vi godt tilfredse med, at det nu fra Miljøministeriets side er blevet ordnet, så man kan give et tilskud til de lodsejere, som bliver pålagt at lave nogle foranstaltninger, som forbedrer arternes levesteder. Og derfor synes jeg, at det her forslag, som er lagt frem, er rigtig godt - eller i hvert fald kan bruges. Vi så det i forhold til bræmmerne, som bare blevet taget, man kan kalde det eksproprieret, uden at lodsejerne egentlig fik noget tilskud til at sikre naturen.

Så det er et skridt i den rigtige retning, netop set i det lys at vi godt ved, når vi har at gøre med naturen - om det er spidsmusen, hasselmusen eller flagermusen - at den kan flytte sig. Hvis man derfor gik hen og eksproprierede et område og sagde, at her skal hasselmusen nu blive for evigt, så kan vi ikke garantere, at den også bliver der for evigt. Ved at give det her tilskud kan vi derfor også flytte rundt på de arealer og fremover sikre det nye areal, som en hasselmus måtte flytte ind på. Vi ser i hvert fald, at med det lovforslag, som er lagt frem her, sikrer vi, at alle kan være tilfredse. Der er nok ikke nogen, der er ovenud tilfreds med forslaget her, men det er et godt skridt til at sikre en god artsbeskyttelse i Danmark.

Uanset hvilket standpunkt, man har vedrørende EU, mener vi jo, at vi gerne vil bestemme i eget hus. Vi er ikke tilfredse med, at EU kommer og laver nogle forringelser, uanset om det er på miljøområdet her, eller det er på fødevareområdet, hvor vi jo gang på gang ser, at EU prøver at svække fødevaresikkerheden, så man skal tolerere og acceptere f.eks. tilsætningsstoffer i fødevarerne og den slags ting.

Så EU er ikke af det bedste, men vi prøver på at rette op på deres skader hver eneste gang, og den her gang ser det ud til - med ministeriets hjælp og med Folketingets hjælp - at lykkes lidt.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg tror, det må være inde i hr. Jørn Dohrmanns hoved, at ordet ekspropriation forekommer, for det forekommer ikke i det her lovforslag og har sådan set ikke noget med det her at gøre.

Men det korte af det lange er, at hr. Dohrmann siger, at det her er et forsøg på at rette op på EU-forringelser, og at alt, hvad der kommer dernedefra, er så forfærdeligt. Når det gælder beskyttelse af levesteder, når det gælder beskyttelse af arter, når det gælder beskyttelse af fugle, og når det gælder beskyttelse af fuglenes levesteder, ja, alt, hvad der overhovedet ligger inden for det, som man generelt kalder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, kan hr. Dohrmann så ikke her fra Folketingets talerstol bekræfte, at det de gange, det er blevet gennemført i dansk lovgivning, rent faktisk har medført en forstærket beskyttelse af levesteder for dyr og planter og en forstærket beskyttelse af naturens umælende, nemlig vores fjerede venner, og hvem der ellers er derude?

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Torben Hansen, at det jo ikke er for sjov, at Dansk Folkeparti er dyrenes venners parti. Det er jo, fordi vi gerne vil gøre en ekstra stor indsats for, at dyrene har det godt, uanset om det er hasselmusen, vi taler om, eller om det er flagermusen. Det er lige meget, hvad det er for nogle dyr, om det er hunde, katte, eller hvad det er, så vil vi gerne gøre en ekstra indsats.

Det, der er vigtigt at sige her, er, at vi jo sammen med regeringen har afsat ekstra penge til naturen. Tænk på den ene miljømilliard, som er udmøntet, hvor man har givet penge til, at naturen får det bedre - flotte projekter rundtomkring. Det i sig selv giver jo også gode forhold for dyrene derude, sådan at de kan få flora og fauna og alle de ting, de har brug for. Så derfor er Dansk Folkeparti sammen med regeringen dem, der er garant for, at dyrene har det godt, også i fremtiden.

Så er det hr. Torben Hansen for yderligere en kort bemærkning.

Tak. Jeg bliver altså nødt til at bede hr. Dohrmann forsøge at svare på det spørgsmål, jeg stillede, og det var jo helt grundlæggende: Kan hr. Dohrmann ikke bekræfte, at hver evig eneste gang, vi de seneste år har gennemført de bestemmelser, der er i EU-reglerne, om dyrs levesteder, fugles levesteder og alt muligt andet, har det rent faktisk betydet en forbedret beskyttelse og en skærpelse af dansk lovgivning?

Det kan vel ikke være så svært, selv om man er hårdnakket EU-modstander som hr. Dohrmann, at få det ud over læberne og erkende, at der rent faktisk inden for natur- og miljøområdet er nogle EU-regler, der er med til at forbedre den beskyttelse, vi har her i Danmark. Så svært kan det da ikke være at indrømme det, nu når vi alle sammen gerne vil det bedste for vores umælende venner ude i den grønne natur.

Så er det ordføreren.

Jeg må bare sige til hr. Torben Hansen, at der er mange måder at se de her ting på. Vi kan tage grågæssene, som jo slår sig ned på Mandø og alle mulige andre steder, hvor de tager alt det grønne fra de andre fugle, som jo egentlig skulle beskyttes, og som skal til at bygge reder. Man kan sige, at dem har EU jo også været med til at beskytte, men man kan spørge: Hvem er det, man har beskyttet? Er det en enkelt dyreart, eller er det alle de andre, som også kræver og gerne vil have steder at skjule sig? Der må jeg bare sige til hr. Torben Hansen, at det nok ikke er så nemt at sige, at det, man beslutter, altid er godt.

Det, jeg bare siger, er, at Dansk Folkeparti har været med til netop at afsætte penge, som kunne bruges til reelle projekter, som gør at dyrene får det godt i naturen og vi får nogle naturprojekter, hvor alle er glade og tilfredse. Der behøver vi ikke at have EU til at rende og fortælle os, nøjagtig hvor vi skal bruge pengene.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er SF's ordfører. Det er hr. Steen Gade.

Jeg fandt ud af, at hr. Dohrmann sagde én rigtig ting, nemlig at man kan snakke om det her på mange forskellige måder, og det lykkedes hr. Dohrmann. Men det handler jo altså om noget andet end det, hr. Dohrmann talte om. Det handler nemlig om, at vi sådan set er blevet hængt ud i EU, fordi vi ikke følger EU’s direktiver. Det er vi blevet et stykke tid, vi har fået en åbningsskrivelse, og hvis vi ikke havde rettet ind, som man forsøger med det her lovforslag, ville Danmark kunne være kommet for EF-Domstolen, fordi vi ikke beskytter vores habitatområder tilstrækkeligt.

Det er baggrunden for den her historie, og derfor vil jeg sige, at det, hr. Torben Hansen har sagt, er fuldstændig korrekt. Det er EU-lovgivningen, der i dag holder vores naturbeskyttelse oppe. Man kan oven i købet sige, at vi i dag er ved at vedtage noget om, at fordi vi har nogle EU-direktiver, skal vi altså lave mere beskyttelse for vores dyr og deres opholdssteder, end vi har i dag. Det er det, der kommer ud af det, og det er godt.

Vi har kritiseret regeringen - for den sags skyld kan man egentlig sige, at skaden jo er sket for lang tid siden - fordi den ikke har taget de her direktiver alvorligt nok. For nogle år siden gik det op for nogle af os, at sådan var det, og så har vi jo presset på siden, og nu kom så åbningsskrivelsen fra Kommissionen, og så har regeringen handlet.

Det er jo baggrunden for det her forslag. Det gode er altså, at vi får stærkere beskyttelse, end vi tidligere har haft, og vi støtter bestemt lovforslaget.

Jeg vil fremhæve, at det jo også er interessant at se, at Fødevareministeriet i sit høringssvar egentlig ville prøve at få lovforslaget indrettet sådan, at almindelig landbrugsmæssig drift af hidtidige omdriftsarealer ikke ville blive berørt og kunne fortsætte som hidtil. Det er da meget interessant, at et ministerium, som burde vide, at det her lovforslag kommer, fordi der er en EU-åbningsskrivelse til Danmark, simpelt hen skriver til Miljøministeriet, at de gerne vil have, at man ikke gør det, man skal i forhold til EU. Men jeg er da glad for, at Fødevareministeriet har fået et pænt nej, og at det er blevet præciseret her i lovforslaget, at også almindelig landbrugsdrift, der giver skader på dyrs opholdssteder, er noget, der ikke er lovligt.

Så vil jeg sige, at når vi går til udvalgsarbejdet, vil vi kigge på nogle af de ting, der er her. Vi vil tage en runde igen, om forsvaret nu har sådan en særstilling på de områder, som det åbenbart skal have. Og vi synes også, at vi må se på de høringssvar, der ligger fra Dansk Ornitologisk Forening, om, at man faktisk burde have noget yderligere beskyttelse f.eks. af arter i Natura 2000-områderne, for det er en logisk følge af, at vi nu prøver at gennemføre EU-direktiverne på en rigtigere måde, end vi har gjort før. Vi vil så bruge tiden til at se, om vi har været hele vejen rundt, sådan at der ikke nu står nogen usikkerhedspunkter tilbage, der gør, at vi får en ny åbningsskrivelse, fordi vi ikke gør det godt nok.

Tak til ordføreren. Den næste er den konservative ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak for det, formand. Jeg synes måske indledningsvis, at der er grund til at anerkende Dansk Folkepartis hr. Jørn Dohrmanns nærmest rørende tale om alt det fantastiske, der er ved både hasselmus og flagermus. Det var da en ny tilføjelse til dyrevelfærdspolitikken fra den kant, men forfriskende at høre.

Lovforslaget har til formål at supplere gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 12 og 16, som omhandler beskyttelse af visse dyrearter. Forslaget supplerer endvidere gennemførelsen af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, som beskytter vilde fugle i EU. Man kan sige, at loveforslaget overvejende er af formel karakter og især præciserer miljøministerens pligt til at overholde og gennemføre fuglebeskyttelsesdirektivet samt habitatdirektivet. Med dette lovforslag sikrer vi, at Danmark fuldt og helt lever op til de tidligere fremsatte lovforslag om vores pligt til at beskytte visse dyrearter.

Jeg synes, at det er en interessant debat, der har været, om, at det skulle være EU, der styrede vores dyre- og naturpolitik her i Danmark. Jeg synes, hr. Torben Hansen måske skylder ikke mindst Det Konservative Folkeparti en kvittering for, at vi jo - senest ved sidste valgkamp - har taget initiativet til at få udarbejdet en naturplan for Danmark, der ikke mindst er til glæde og gavn for dyrene; vi ønsker at sikre biodiversitet, mere kvalitet og også mere kvantitet, når det gælder vores natur. Det synes jeg egentlig hr. Torben Hansen burde kvittere for i stedet for at hænge regeringspartierne ud for at være modstræbende.

Jeg synes også, at det i forbindelse med det her forslag er relevant at se på, hvem det åbenbart vil få konsekvenser for, og der er jo ingen tvivl om, at lodsejerne selvfølgelig er de berørte parter i forbindelse med det her lovforslag. Og jeg vil egentlig gerne i den forbindelse kvittere over for Dansk Landbrug for deres konstruktive tilgang til lovforslaget. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Landbrug generelt ikke er særlig vild med erstatningsfri regulering, men mener, det er en uacceptabel reguleringsform. Det synspunkt tror jeg alle kender fra Dansk Landbrugs side, men jeg synes, at det er værd at kvittere for, at man anerkender den løsning, der er fundet, så der kan gives tilskud til lodsejerne, hvis de skulle blive berørt af det her lovforslag, og det synes jeg er en god og konstruktiv måde, som landbruget har reageret på, også set i lyset af, at vi står over for en væsentlig grøn vækstplan, hvor Dansk Landbrug jo også har en helt central rolle.

Men fra konservativ side kan vi støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, og det er hr. Johs. Poulsen.

Det Radikale Venstre hilser det her lovforslag velkommen, og vi gør det med samme begrundelse, som både ordførerne fra Socialdemokraterne og SF har været inde på. Det, der er tale om, er jo i virkeligheden, at vi nu får pligten til at forvalte de naturbeskyttede områder præciseret på en betydelig stærkere måde. Der har i nogle år været en debat i Danmark om, hvorvidt vi reelt opfyldte EU-direktiverne, og hvorvidt vi reelt levede op til de beskyttelsesintentioner, der lå i direktiverne. Ikke mindst professor Peter Pagh har jo påpeget gang på gang, at den danske stat ikke levede op til direktiverne og ikke gennemførte tilstrækkelige beskyttelsestiltag i forhold til værdifulde naturområder og i forhold til habitatbeskyttelse, altså beskyttelse af enkelte truede dyrearter.

Jeg synes, der grund til at anerkende, at den debat, professor Peter Pagh bl.a. har været med til at rejse adskillige gange, trods alt resulterer i, at vi får den her præcisering af, at der skal ske yderligere tiltag for at leve op til direktiverne, således at beskyttelsen af værdifuld natur og af truede dyrearter bliver betydelig bedre. Derfor er det jo også sådan, at vi, uanset om hr. Jørn Dohrmann kan lide det eller ej, må konstatere, at EU-direktiverne på det her område medfører en bedre beskyttelse af værdifuld natur, af vådområder og enkelte truede dyrearter i Danmark, end det ellers ville være tilfældet.

Vi ved godt, at det ofte, når der laves regulering på en lang række områder, herunder også på landbrugsområdet, er naturen, som er hårdest presset. En af grundene til, at man kan holde stand i en række af de vigtigste områder, er faktisk, at de er direktivbeskyttede. Derfor er vi også af den opfattelse, som hr. Torben Hansen var inde på, at man skal være glad for EU-samarbejdet på det her punkt - det skal man i øvrigt også på en lang række andre punkter. Det er også en af grundene til, at Det Radikale Venstre fuldt og helt og helhjertet forpligter sig til det europæiske samarbejde og siger: Det er altså af meget stor værdi for os. Og vi må sige, at det samarbejde, som er på EU-niveau på natur- og miljøområdet, måske er et af de samarbejder, som har allerallerstørst værdi for os.

Her er et kontant resultat af det. Det her betyder rent faktisk, at vi som sagt nu får præciseret, at beskyttelsen skal være stærkere i en række af de områder, hvor man ikke hidtil har levet tilstrækkeligt op til det. Det er delvis et fælles ansvar i Folketinget, og jeg synes, det er positivt, at vi så herfra trods alt kan gøre det bedre, og vi må altså takke nogle af dem, der har været med til at påpege situationen, som den har været. Sådan er det jo med debat. Den medfører heldigvis, at vi nogle gange bliver klogere, og forhåbentlig også, at vi nogle gange så gør det rigtige fremadrettet, som der her lægges op til.

Jeg er enig i det, hr. Torben Hansen sagde om, at der er række enkeltelementer i forslaget, som vi under alle omstændigheder skal have belyst i udvalgsarbejdet. Der er nogle steder, hvor vi skal vurdere, om det kan indrettes en lille smule anderledes, end der er lagt op til. Der er en diskussion om, hvorvidt man faktisk kan eller skal lave en endnu stærkere beskyttelse af de rød- og gullistede arter. Den debat tager vi videre i udvalgsarbejdet.

Helt overordnet er det et positivt lovforslag, der ligger her og nu, fordi det som sagt vil betyde bedre beskyttelse af værdifuld natur, bedre beskyttelse af vores værdifulde vådområder og bedre beskyttelse af truede dyrearter.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste ordfører, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg synes, det var et meget opmuntrende indlæg, hr. Jørn Dohrmann holdt, for det demonstrerede jo, at der findes potentiale for EU-modstand inden for et hvilket som helst emne. Og jeg må indrømme, at da jeg gik herned i dag, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at lige præcis det her lovforslag skulle være sådan et slags frontforslag i vores fortsatte kamp mod EU's vederstyggeligheder, men opmuntret af hr. Dohrmann kan jeg bare sige, at der er mange ting, man kan tage op, hvor man kan kritisere EU, og ifølge hr. Dohrmann er det tilsyneladende grænseløst, hvad der kan lade sig gøre at beskylde EU for.

Nu når jeg jo til den samme konklusion, som hr. Dohrmann gjorde, nemlig at man skal stemme for det her lovforslag, og det gør jeg, på trods af at der jo er tale om to afgørende problemer ved det. Der er tale om et EF-direktiv, som implementeres af den regering, vi har siddende. Men på trods af det må man vel erkende, at en vedtagelse af det her lovforslag vil give naturen bedre vilkår, end den havde, før man fik det her lovforslag vedtaget. Og det er på trods af de utallige milliarder, hr. Dohrmann har brugt på naturen i de senere år. Det er alligevel lidt tankevækkende, at når det kommer til stykket, kan hele den flotte indsats, hr. Dohrmann har gjort, overskygges af et lille EF-direktiv. For det er pointen her, at det her jo kommer oven i at gøre noget, som er bedre end det, hr. Jørn Dohrmann har opnået indtil nu. Det synes jeg også er tankevækkende.

Men jeg er da glad for, at der findes EF-direktiver, der er i stand til at forbedre vores naturtilstand, når udgangspunktet jo ellers er, at vi lever i den tid, hvor ikke en fugl og alt muligt andet har lidt skade, og at hr. Jørn Dohrmann har gjort det endnu bedre siden.

Men Enhedslisten vil altså stemme for det her lovforslag. Og så vil jeg komme med en tilføjelse, for der er rejst en række vigtige og væsentlige og relevante problemstillinger, som vil blive taget op i udvalgsarbejdet, og jeg må på baggrund af de indlæg, der har været af hr. Torben Hansen, hr. Steen Gade og hr. Johs. Poulsen, sige, at de åbenbart vil stille alle de spørgsmål, der er relevante at stille i den her sammenhæng, så jeg tager en pause.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Tak for de mange kommentarer og igen tak til hr. Per Clausen for den store tillid, han jo viser ved at ville udlicitere spørgelysten til andre medlemmer af Folketinget; det kan jeg kun opfordre hr. Per Clausen til også at gøre på andre områder end miljøområdet.

Men det er ikke det, vi diskuterer i dag; det, vi diskuterer, er jo det løfte, som jeg gav for snart et år siden, om at fremsætte et lovforslag om vores pligt til at beskytte visse arter. Lovforslaget er endnu et skridt hen imod at lave en bedre artsbeskyttelse i Danmark, og det supplerer den omfattende indsats, som allerede gøres i forbindelse med Natura 2000-planlægningen.

Det er ikke første gang, Folketinget bliver bedt om at gennemføre naturbeskyttelsesdirektiverne. Med dette lovforslag er vi sikret langt ud i fremtiden, sådan som jeg i hvert fald ser det, men vi må nok også indstille os på, at det er en løbende proces hele tiden at sikre, at fortolkningen af direktiverne er opdateret. Jeg vil gerne kvittere over for hr. Johs. Poulsen, som jo meget klart siger, at det er et ansvar, der går på tværs af Folketingets partier, og det er jeg fuldstændig enig med hr. Johs. Poulsen i.

Det, som lovforslaget jo tager afsæt i, er et generelt forbud mod forsætligt at forstyrre fugle og visse andre arter og et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for visse dyrearter. Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet kræver, at vi gennemfører disse forbud i dansk ret. Men det, der også er vigtigt for mig at sige, er, at vi ikke kun skal være interesseret i at styrke artsbeskyttelsen på papiret, det skal også ske i virkeligheden, det skal ske ude i naturen. Det er også derfor, at vi med det, vi lægger op til i det her lovforslag, præsenterer en lang række hjælpeværktøjer og incitamenter, som skal gøre implementeringen mere effektiv. Det er bl.a. gratis rådgivning og vejledning og også muligheden for at udarbejde forvaltningsplaner, samt at vi også sætter midler af til at lave bedre forhold for de beskyttede arter.

Jeg noterer mig selvfølgelig, at der vil komme en lang række spørgsmål i løbet af udvalgsarbejdet. Det er helt forståeligt, for det er komplekst stof, og jeg glæder mig til en positiv drøftelse af de forslag og kommentarer, der måtte komme i forbindelse med lovforslagets behandling.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.