Anvendelse af CVR til gebyropkrævning

Spørgsmål 2a:

Er udvalget enig i, at en konsekvens af, at kommunerne misterudpantningsretten overfor virksomheder i forbindelse medopkrævning af affaldsgebyrer, vil gøre det vanskeligere og dyrere atindkræve skyldige beløb fra virksomhederne?

Spørgsmål 2b:

RenoSam skal bede udvalget vurdere de økonomiske ogadministrative fordele, ved at lade en central instans (fxMiljøstyrelsen) varetage opgaven med at fastlægge hvilkevirksomheder, der skal betale for at få adgang til de kommunalegenbrugspladser, frem for at det gøres i hver enkel kommune.

Spørgsmål 2c:

RenoSam skal bede udvalget vurdere, om der er noget, der juridisk forhindrer,at en central instans (fx Miljøstyrelsen) varetager opgaven med at fastlæggehvilke virksomheder i landets 98 kommuner, der skal betale for at få adgang tilde kommunale genbrugspladser.

Spørgsmål 2d:

Er udvalget enig i, at kravet om at bruge CVR til at opkræve affaldsgebyrer fravirksomheder , vil øge de kommunale omkostninger og administrationbetydeligt i forhold til i dag, hvor gebyret kan opkræves hos den, der har tinglystadgang til ejendommen?

Spørgsmål 2e:

Mener udvalget, at det er rimeligt at øge virksomhedernes affaldsgebyrer, somer en af konsekvenserne ved at opkræve alle gebyrer via CVR, når det ikkesynes at have nogen miljømæssig effekt?

Digitale systemer for affaldsdata og affaldsregulativerIfølge L 152, skal kommunalbestyrelserne, via affaldsgebyrerne, dækkeudgifterne til drift, vedligeholdelse og administration af digitale systemer foraffaldsdata og standardregulativer. Drift, vedligeholdelse og administration afsystemerne skal ske centralt.

Spørgsmål 3a:

Er udvalget enige i, at ikke bare kommunerne, men også de øvrige aktører påaffaldsområdet (herunder Miljøstyrelsen og Miljøcentrene), vil drage nytte af dekommende digitale systemer for affaldsdata og affaldsregulativer?

Spørgsmål 3b:

Hvordan stiller udvalget sig til, at staten medfinansierer driften af de digitalesystemer for affaldsdata og affaldsregulativer med fx 25% af de årlige udgifter?

Spørgsmål 3c:

Hvis staten, som driftsherre af de digitale systemer for affaldsdata ogaffaldsregulativer, ikke medfinansierer driften, hvilken sikkerhed menerudvalget så der er for, at udgifterne til de komplekse digitale systemer holdespå et økonomisk forsvarligt niveau?

Notat: Uddybning af spørgsmål

Spørgsmål 1: Kommunal genanvendelseskapacitet

Ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, vil det være fordelagtigt, atkommunerne – på markedsmæssige vilkår – til enhver tid kan stille utilsigtetoverkapacitet til rådighed for markedet. RenoSam mener, det vil være i alleparters interesse. Det giver virksomhederne mere at vælge imellem og vilkunne udnytte en kommunal kapacitet mere optimalt.Naturligvis skal de kommunale ydelser, der stilles til rådighed for markedetforegå på markedsmæssige vilkår. Ud fra et konkurrencemæssigt synspunktfinder RenoSam det derfor også hensigtsmæssigt og proportionalt, at der somforeslået stilles krav til adskillelse af regnskaber for de enkelte aktiviteter.RenoSam mener derfor, at udvalget bør overveje om den utilsigtedekommunale overkapacitet til enhver tid bør kunne stilles til rådighed formarkedet.

Spørgsmål 2: Anvendelse af CVR til gebyropkrævning

L152 ligger op til, at gebyrer der pålægges virksomheder skal opkræves hos”den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden”.Med forslaget mister kommunerne udpantningsretten overfor virksomhederne.Det er RenoSams vurdering, at det betyder at det er vanskeligere og mereomkostningstungt at indkræve skyldige beløb fra virksomheder. I værste faldkan det betyde større økonomiske tab for kommunerne.Som det fremgår af L 152, har man valgt at regulere virksomhedernes adgangtil genbrugspladserne samt betalingen herfor, relativt detaljeret.Virksomhederne er delt ind i fire kategorier, som ”udvælges” fra CVR. De firetyper virksomheder betaler forskellig størrelse gebyr.Ikke alle virksomheder i CVR, skal dog betale, idet der lægges op tilundtagelser:Hvis virksomheden kan dokumentere, at den eksporterer sit affaldVisse virksomheder, der har adresse sammen med en husholdningGenerel fritagelse for fx erhvervsdrivende fondeVirksomheder med en omsætning under 50.000 kr (efter ansøgning)Flere kommuner og affaldsselskaber har erfaringer med at opkrævedifferentieret gebyrer fra virksomheder – via fx CVR eller BBR. En fælleserfaring er, at det øger ressourceforbruget og den administrative opgavebetydeligt. Både når det skal implementeres, og når det går over i drift.Ovenstående fire ”dots” vil gøre opgaven endnu tungere.Kommuner og selskaber vil i almindelighed gerne gøre tingene selv. Men irelation til virksomheders adgang til genbrugspladser, samt finansieringenheraf, har kommuner og affaldsselskaber reelt ikke noget lokalt råderum.

Det vil derfor være oplagt, at en central instans, som fx Miljøstyrelsen, løfteropgaven med at finde frem til hvilke virksomheder, der skal betale gebyr for atfå adgang til de kommunale genbrugspladser. De centrale myndigheder kan udfra de centrale registre lave en ”liste” pr. kommune. Der er flere fordele ved ensådan løsning.Det vil sikre, at principperne bliver håndteret ensartet – uanset hvilkenkommune virksomheden ligger i. Det vil forebygge den kritik afkonkurrenceforvridning, der har været en afgørende årsag til, at der er lavetfælles principper for virksomhedernes adgang til genbrugspladser. Endelig vildet være økonomisk og administrativt effektivt, at placere opgaven et sted. Altsammen i tråd med det politiske forlig.Opgaven kræver ikke lokalkendskab, da den kan løses alene ved hjælp afcentrale registre.Kommuner og selskaber kan naturligvis fortsat selv bestemme, hvilketserviceniveau de vil tilbyde virksomheder og borgere.Kravet om at bruge CVR til opkrævning af gebyrer, vil i sig selv øgekommunernes og affaldsselskabernes omkostninger og administration. Dette vilnaturligvis øge størrelsen af affaldsgebyrerne for virksomhederne.Ud over for genbrugspladserne, opkræver kommuner affaldsgebyrer hosvirksomhederne til fx administration, planlægning, udarbejdelse af regulativerog affaldsordninger for dagrenovationslignende affald. De enkeltevirksomheders affaldsproduktion har ingen indflydelse på de omkostninger, derer forbundet med at løse de her nævnte kommunale opgaver.For indsamlingen af dagrenovation kan der være forskel iomkostningsbelastningen, men det har kommunen allerede i dag mulighed forat tage højde for. Således kan kommunen beslutte, at en virksomhed ikke måbenytte den kommunale indsamlingsordning for dagrenovation, men selv skalfinde en vognmand.Ud fra forureneren betaler princippet, tjener det således ikke noget formål atbruge CVR, for så vidt angår andre ordninger end ordningen forgenbrugspladserne.Til gengæld vil det med sikkerhed øge omkostningerne og administrationen forkommunerne. Herunder er et simpelt eksempel.I dag kan kommunen sende én gebyropkrævning for indsamlingen afdagrenovation til ejeren af en ejendom med fx 4 private boliger og 4virksomheder. Når loven træder i kraft, vil der fremover skulle sendes 5opkrævninger. Én til ejendommens ejer samt én til hver af de fire virksomheder.Kravet om at bruge CVR til opkrævning af gebyrer vil betyde, at stort set allekommuner skal omlægge deres gebyrsystemer. Meget få, om nogen,kommuner bruger i dag udelukkende CVR til at opkræve gebyrer fravirksomheder.

Så det eneste sikre ved at pålægge brug af CVR til at opkræve gebyrer forvirksomheder er, at kommunernes omkostninger og administration vil voksesammen med virksomhedernes gebyrer. Dette uden nogen miljømæssig effekt,og det har ikke nogen effekt i forhold til at lade ”forureneren betale”.Det bør derfor være op til den enkelte kommune selv at bestemme, om den vilbruge CVR eller opkræve gebyret hos den, der har tinglyst adkomst tilejendommen.

Spørgsmål 3: Digitale systemer for affaldsdata og affaldsregulativer

Lovforslaget indeholder forslag om standardregulativer for husholdnings- ogerhvervsaffald samt en affaldsdatamodel. Drift, vedligeholdelse ogadministration af de to systemer skal ske centralt og finansieres over dekommunale affaldsgebyrer.Databasen over regulativer vil komme virksomheder, borgere, kommuner,miljøcentre, Miljøstyrelsen – og andre – til gavn. Miljøstyrelsen vil bruge langtfærre omkostninger på at overvåge og vurdere de kommunale affaldsordninger,da dette langt hen ad vejen kan gøres via databasen. Tidligere krævede detteen stor indsats fra styrelsen, herunder brug af konsulent- og puljemidler. Det erikke rimeligt, at de besparelser skal finansieres af de kommunaleaffaldsgebyrer.Det samme gør sig gældende for affaldsdatasystemet. Det vil blive en gevinstfor kommuner og affaldsselskaber, når det kommer til at fungere. Men detkommer også Miljøstyrelsen – og andre – til gavn. Det fremgår aflovbemærkningerne, at Miljøstyrelsen og miljøcentrene har adgang til systemeti relation til at ændre i data samt i tilsyns- og statistikøjemed – fx til at opfyldeinternationale rapporteringsforpligtigelser. Opgaver Miljøstyrelsen i dag løfter fxgennem det eksisterende affaldsdatasystem ISAG.Det er ikke rimeligt at borgerne og virksomheder skal finansiere statensbesparelser og anden opgaveløsning via affaldsgebyrer, eller at gebyrer skalopkræves på baggrund af skøn. Øget gennemsigtighed, som er et af reformensvæsentlige formål, medvirker det ikke til. Tværtimod.Derfor bør der i lovforslaget lægges op til, at alle de parter der har gavn afsystemerne, skal være med til at finansiere dem. Og der bør naturligvis stilleskrav til, hvordan omkostningerne til aktiviteterne opgøres og dokumenteres.Udover at mange får gavn af de to systemer, skal man også være opmærksompå, at der er tale om komplekse systemer, som der er brug for at have styr på.Blandt andet for at systemerne ikke løber økonomisk løbsk.RenoSam finder det derfor afgørende, at den part der har driftsansvaret(Miljøstyrelsen), er med til at betale for driften. Det vil sikre den nødvendigefokus på økonomisk ansvarlighed i forbindelse med afholdelsen af udgifterne.Finansieringsmodellen kunne også inkludere de omkostninger, der centralt vilvære til en eventuel fastlæggelse af hvilke virksomheder, der skal betale foradgangen til de kommunale genbrugspladser, jf. spørgsmål 2b og 2c.

Spørgsmål 1a:

Spørgsmål 1b: