Skatteudvalget 2008-09
L 126
Offentligt
NotatJ. .nr. 2008-231-001728. april 2009
Om brændværdi i affaldaffald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandtandet foreslået, at man øger incitamentet til energieffektivitet. Det foreslås atske ved, at man opgør brændværdien ved en anvendelse af en metode udarbejdetaf Rambøll.Hertil bemærkes:Regeringen har foreslået afgiften på affald omlagt fra en afgift pr. ton til en af-gift på energi- og CO2 indholdet i affald.I forslaget er udgangspunktet, at der skal opkræves en (tillægs) afgift på x kr./GJbrændsel og y kr./ton CO2 (fra de fossile dele) af affaldet.Det er efter samme mønster, der gælder for afgifterne på kul, olie og gas. I dethele taget er målet at tilnærme afgifterne på affald, der forbrændes, til afgifternefor kul, gas og olie herunder CO2 afgift herpå.For virksomheder, der er CO2 kvoteomfattede (centrale kraftværker og vissestore industrivirksomheder), gælder i forvejen krav om, at energiindholdet samtCO2 udledningerne skal opgøres. Sådanne opgørelser lettes af, at der her i prak-sis vil blive fyret med visse lettere forarbejdede affaldsfraktioner, der vil frem-træde forholdsvist homogent i forhold til blandet affald.For de traditionelle affaldsforbrændingsanlæg, der fyrer med en blanding afmange forskellige affaldstyper, finder der ikke en egentlig opgørelse af brænd-værdien i affaldet sted. I praksis er det næppe realistisk at opgøre brændværdienaf affaldet ved almindelige metoder.Det gælder dog pr. definition:Energi i brændslet = Bruttoproduktion af el og varme (herunder bortkølet) + tabB=E+V+TEksempelV+E+T=BProduktion af varmeProduktion af elTabEnergi i brændsel7,15 GJ – 65 pct.2,20 GJ – 20 pct.1,65 GJ – 15 pct.11,00GJ – 100 pct.
Side 1 af 5
Brændselsenergien B kan derfor bestemmes som summen af varme- og elpro-duktionen delt med virkningsgraden – B = (V+E)/g , hvor g er anlæggets virk-ningsgrad – g = (E+V)/B. Altså i eksemplet (7,15 GJ+2,20 GJ)/0,85 =9,35GJ/0,85 = 11 GJOplagt kan man ikke bestemme anlæggets virkningsgrad uden samtidig at havebestemt energiindhold i brændsel (der jo ofte ikke direkte kan opgøres for af-fald).I L 126 er det bestemt, at man skal forudsætte en virkningsgrad på 85 pct., medmindre der er et røggaskondenseringsanlæg, der producerer mindst 8 pct. afenergien. I så fald kan der anvendes en virkningsgrad på 95 pct.Den beskrevne metode er let at administrere, men ikke særlig præcist. I praksisvarierer virkningsgraden. Og der er ikke samme incitament til at optimere virk-ningsgraden, som gælder, hvis der havde været brugt kul, olie eller gas.Kernespørgsmålet er imidlertid, om man kan bestemme brændværdien af affaldindenfor det tekniske mulige og økonomisk overkommelige.Skatteministeriet og affald danmark er enige om, at det ikke er muligt eller altfor dyrt at bestemme energiindholdet i affald direkte.Men Skatteministeriet er åben overfor at anvende andre metoder, der kan væremere præcise under forudsætning af, at det ikke fører til alt for store administra-tive omkostninger.Skatteministeriet har derfor gennem efteråret 2008 og vinteren 2009 blandt an-det ved møder med affald danmark drøftet andre indirekte metoder. affald dan-mark har været bistået af Rambøll. Den metode til bestemmelse af energiind-holdet i brændsler, der beskrives af Rambøll i notater af 10. marts 2009, har dogførst efter affald danmark sendte henvendelsen til Skatteudvalget den 17. marts,været drøftet. Denne metode kunne kaldes ”ilt metoden”.Udgangspunktet for drøftelserne før har derimod været en forsimplet DIN 1942metode.Forsimplet DIN 1942 metode.Hvis man kender produktionen på en ovn eller kedel samt virkningsgraden, kanman også fastslå energien i det brugte brændsel.Virkningsgraden ved en kedel mv. beregnes efter den såkaldte DIN 1942 norm.DIN 1942 normen er nøje beskrevet.Udgangspunktet er, at det gælder, at den del af energien i brændslet, der ikkenyttiggøres, pr. definition går tabt. Energitabet opstår ved udstråling mv. afvarme fra anlægget, ved at slagge og aske afgiver varme til omgivelserne og viaskorstenstab etc.
Side 2 af 5
Kan man opgøre disse tab, kan man sammen med oplysninger om produktionenogså opgøre energien, der er anvendt.DIN 1942 bruges blandt andet til at afgøre, om en leveret kedel lever op til denvirkningsgrad, som en leverandør har stillet i udsigt.Skal DIN 1942 følges til punkt og prikke, vil det kræve meget omfattende må-linger mv. I drøftelserne med affald danmark har der derfor været enighed om,at det vil være operativt umuligt og i praksis ikke kontrollerbart at basere op-krævningen af afgiften på en egentlig DIN 1942 opgørelse.Rambøll anførte dog på møder, at man uden større tab af præcision kan forsim-ple DIN 1942 metoden, således at man med:forudsatte værdier for stråletab (der oftest er beskedne og ikkevarier så meget)forudsat energitab pr. ton slagge, hvor mængden i forvejenopgøreforenklede målinger af skorstenstab (der allerede foretages)
kan opgøre det samlede tab og dermed sammen med produktionen den samledeenergimængde.Skatteministeriet har erklæret, at metoden muligvis kunne bruges. Skattemini-steriet bad om at få den forenklede metode beskrevet nøjere og ikke kun i prin-cipielle vendinger, og bad affald danmark om at dokumentere, hvor stor upræci-sion, der kan opstå, fordi der forenkles mv. Endeligt blev der spurgt, om den va-riation, der vil opstå for forskellige typer anlæg, fordi den forenklede metode vilvære kalibreret én bestemt type anlæg.I henvendelsen af 17. marts 2009 til Skatteudvalget har Rambøll og affald dan-mark dog tilsyneladende opgivet en forenklet din 1942 metode. I det mindsteanføres nu et alternativt forslag - ilt metoden. Denne metode har været drøftetmed Skatteministeriet efterfølgende senest på møde den 27. april 2009.På dette møde oplyste Rambøll, at man var veget tilbage fra en forenklet DIN1942 metode, fordi en sådan forenklet metode ikke ville være robust overforforskellige anlægstyper. Blandt andet blev der henvist til, at energitab ved så-kaldt våd røggasrensning, der bruges på visse anlæg, var svær at opgøre.”Iltmetoden”Energien i brændsler opstår ved, at ilt går i kemisk forbindelse med brændsletsindhold af H brint, C kulstof mv.F.eks. består naturgas hovedsagelig af metan – CH4Det gælder da:
Side 3 af 5
1 CH4+ 4 O = 1 CO2+ 2 H2O + energiDer er således proportionalitet mellem iltforbruget og indhold af C samt H ibrændslet.1 O er nok til at forbrænde ½ C1 O er nok til at forbrænde 2 HVægten af ½ C = ca. 6Vægten af 2 H = ca. 2Vægten af 1 O = 16Ved 1 kg O kan der således forbrændes 0,375 kg C eller 0,125 kg H.Det gælder endvidere som tilnærmet (Schwanecke) formel, at den nedre brænd-værdi kan beregnes:Brændværdi = 34,8 x XC + 93,9 x XH + 10,5 x XS + 6,3 x XN – 10,8 XO –2,45 XH2OHvor XC er mængden af kulstof, XH mængden af brint etc.1 ton ilt, der brænder sammen med 125 kg H giver således 11,7 GJ.1 ton ilt, der brænder sammen med 375 kg C giver således 13,1 GJ.Det er således tæt på at være lige så stor energiproduktion, hvis 1 kg ilt går iforbindelse med brint, som hvis 1 kg ilt går i forbindelse med kulstof.Kan man derfor bestemme forbruget af ilt, kan man næsten også bestemmebrændværdien af et brændsel med brint og kulstof.Ilt metoden går derfor ud på at bestemme forbruget af ilt ved forbrændingen.Affaldsforbrændingsanlæg foretager omfattende målinger af sammensætningenaf røggas. Hvis disse målinger ellers er forholdsvis præcise, der er begrænset va-riation i sammensætningen af brint og kulstof mv. i forskellige typer affald etc.etc., vil man således muligvis kunne beregne brændværdien i affaldsenergienved iltmetoden.Konkret foreslår Rambøll, at man måler eller opgør Nm3 tør røggas ved 0 % O2og deler med 260 NM3/GJ.Efter Rambøll passer det for kul, men også for blandet affald. Om det sidste ertilfældet, synes dog ikke at være dokumenteret. Der er således en vis usikkerhedsærligt for brændsler med varierende brændværdi.Usikkerheden er især stor, når der er tale om affald med lav brændværdi. Ogsandsynligvis endnu større, når man ved afbrænding af affald med lav brænd-Side 4 af 5
værdi anvender fossil brændsel med høj brændværdi. Og det virker som om, atformlen, der konkret er foreslået, systematisk er forkert for affald med meget lavbrændværdi.På mødet med affald danmark den 27. april 2009, anførte Skatteministeriet, atman måske ved en lidt anden formel, hvor man også lod vandmængden indgå, iførste omgang bestemte den øvre brændværdi og derefter omregnede til dennedre brændværdi, måske ville få et mere præcist resultat.Men Skatteministeriet udtrykte også, at man burde undersøge sammenhængenmellem iltforbrug og brændværdi mere systematisk for at sikre sig, at der ikkeblot vare tale om en tilfældig sammenhæng for klassiske kulbrinter og kulhydra-ter mv. men også for de forskellige typer affald, der i praksis bliver brændt af.Den foreløbige konklusion på baggrund af oplysningerne i henvendelsen af 17.marts 2007 er, at affald danmark og Rambøll ikke har dokumenteret, at metodenvil føre til forholdsvis præcise, forudsigelige og hensigtsmæssige resultater ogsåfor affald.Det konkrete forslag fra affald danmark og Rambøll om, hvordan man kan op-gøre energiindholdet i affald, kan derfor ikke anbefales på det foreliggendegrundlag.Skatteministeriet er dog fortsat villig til på baggrund af tekniske drøftelser atoverveje en anden måde at opgøre energiindholdet i affald end den, der er fore-slået i lovforslaget. I betragtning af at der allerede har været et længere møde-forløb uden, at en operationel løsning er lagt frem, er det Skatteministeriets vur-dering, at det ikke er realistisk, at man inden for de nærmeste måneder vil kunnefinde en metode, der kan bruges. Men Skatteministeriet skal bestemt ikke afvise,at det eventuelt kan lade sig gøre på længere sigt.I alle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at en sådan metode, før den foreslåskommer i høring i en bredere kreds. Og at man før høringen på en mere syste-matisk måde er i stand til at sandsynliggøre, hvorfor en ”iltformel” giver nogen-lunde præcise oplysninger om brændværdien. Ved den mere systematiske for-klaring vil det også være muligt at se, hvilke forudsætninger om sammensæt-ningen af affaldet der skal til, for at formlen nogenlunde holder. Med andre ord,der er behov for at redegøre for mellemregningerne og virkningerne af eventuel-le forenklinger, før man kan bestemme, hvordan en egentlig ”iltformel” skal ud-formes.
Side 5 af 5
