L 72 B Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om almene boliger m.v. (Indhentelse af økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger m.v.).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-04-2008
3. behandlet, vedtaget 24-04-2008
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Loven indeholder to elementer: For det første udvides den eksisterende adgang til uden samtykke at indhente nødvendige økonomiske oplysninger fra indkomstregisteret om en ansøger og dennes ægtefælle til også at omfatte nødvendige oplysninger om en ansøgers eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer. Det skal gøre anvendelsen af indkomstregisteret mere effektiv. For det andet giver loven kommuner og andre relevante myndigheder adgang til at kunne indhente oplysninger af både økonomisk og personlig karakter, som er nødvendige for at behandle sager om anvisning af boligsøgende til ledige almene boliger m.v.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 15 (SF og EL).