Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 87 – Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til L 87.   

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                                                      /Birgitte Christensen

 


 

Ændringsforslag

til

L 87  – Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

 

Til § 1

1) I den under nr. 23 foreslåede affattelse af § 41, stk. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:

"Pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser kan vælge i stedet at anvende den pr. 1. oktober 2005 årsregulerede offentlige ejendomsvurdering, som denne forelå den 27. februar 2008. Valget træffes samlet for alle ejendomme"

 

[Teknisk ændring, der giver firmapensionskasser mulighed for at vælge at beregne kompensation på baggrund af den årsregulerede offentlige ejendomsvurdering i stedet for værdien pr. 31. december 2005 i årsrapporten 2005]

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

Efter den gældende lovtekst i lov nr. 1535 af 19. december 2007 skal kompensationsværdien opgøres som markedsværdien pr. 31. december 2005, hvilket ifølge bemærkningerne er den værdi, der er anført i de pensionsafkastskattepligtiges regnskaber, dvs. årsrapporten for 2005. For at undgå eventuel tvivl herom, foreslås det i L 87 præciseret direkte i lovteksten, at kompensationen beregnes på baggrund af markedsværdien, som den er anført i den reviderede og generalforsamlingsgodkendte årsrapport for 2005.

 

Det har været forudsætningen, at der ved beregning af kompensationen for ophævelse af skattefrihed for visse faste ejendomme tages udgangspunkt i markedsværdien pr. 31. december 2005. Firmapensionskasser har ikke som forudsat opgjort en markedsværdi pr. denne dato. For at komme så tæt på markedsværdien pr. 31. december 2005 som muligt, foreslås det, at firmapensionskasserne får mulighed for at vælge mellem at anvende værdien pr. 31. december 2005 som anført i årsrapporten for 2005 og den pr. 1. oktober 2005 årsregulerede offentlige vurdering, som denne forelå ved fremsættelsen. Valget træffes samlet for alle ejendomme. Herved beregnes kompensationen på baggrund af værdier, der er kendt og opgjort pr. 31. december 2005, og som ikke kan ændres efter fremsættelsen den 27. februar 2008.