Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2007

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v.

(Indeksering af energiafgifterne)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 30. november 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 5. december 2007. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december 2007, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 3 af disse spørgsmål, og de resterende 3 spørgsmål forventes besvaret inden 3. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål, herunder spørgsmål fra L 2, folketingsåret 2007-08, 1. samling, og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet stemmer imod de af EL stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at regeringens forslag om at indeksere energiafgifterne med 1,8 pct. årligt 2008-2015 ikke – som påstået af regeringen – sikrer, at energiafgifternes realværdi fastholdes.

Hvis nettoprisudviklingen bliver større end 1,8 pct., falder energiafgifterne i realværdi, fordi de i så fald reguleres med en sats, der er mindre end prisudviklingen.

Alene de sidste 2 år (2005 og 2006) har nettoprisudviklingen været henholdsvis 1,98 og 2,04. Altså betydelig mere end de 1,8 pct., som regeringen foreslår at regulere energiafgifterne med.

Provenuet fra energiafgifterne er allerede faldet med 3,6 mia. kr. i 2007 som følge af regeringens skattestop. Hvis udviklingen med en faldende realværdi af energiafgifterne fortsætter, bliver det umuligt at reducere udledningen af CO2 og dermed umuligt at leve op til Danmarks internationale forpligtelser.

Den danske regering er vært for klimatopmødet i 2009 og har derfor en særlig forpligtelse til at være foregangsland. Det er efter RV’s opfattelse uforsvarligt at fastlåse afgiftspolitikken for energi i så lang en periode som frem til 2015, og det er stærkt kritisabelt, at regeringen foreslår en indeksering, der stærkt svækker bestræbelserne for, at afgiftspolitikken kan begrænse overforbrug af energi og øget udledning af CO2.

Når RV alligevel vil stemme for forslaget om indeksering af energiafgifterne, er det derfor ikke, fordi der er tilfredshed med forslaget. Forslaget er klart utilstrækkeligt. RV vil stemme for, fordi der med forslaget principielt åbnes for at flytte skattebyrden bort fra skat på arbejde og over på skat på energi og andre ressourcer.

RV’s forslag om en grøn skattereform indebærer, at ikke blot energiafgifterne indekseres, men også at alle grønne afgifter øges og derefter indekseres. Hver ekstra krone i provenu herfra anvendes til lettelser i beskatningen af arbejde. RV henviser til dette forslag om at sænke beskatningen af arbejdskraft og øge beskatningen af forurening og brug af energi. Dette forslag er grundlaget for RV’s arbejde med en egentlig skattereform.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at EL vil stemme nej til lovforslaget, selv om partiet er enig i, at en indeksering og andre forhøjelser af energiafgifter kan være et middel til at øge hensynet til miljøet. EL har imidlertid det princip, at højere energiafgifter skal være socialt afbalancerede, og som det er fremgÃ¥et af svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 2, sÃ¥ vil grupper som folkepensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere »kunne have set frem til et samlet større rÃ¥dighedsbeløb i 2015 i størrelsesordenen op imod ½ mia. kr.« 

Det er i øvrigt sigende for, hvor langt ude skatteministeren er, når ministeren i svar på spørgsmål 8 prøver at tage afstand fra beregningen ved at skrive: »Den nævnte beløbsstørrelse er alene et regneeksempel baseret på nogle usikre forudsætninger, der er opstillet af spørgeren«, når spørgsmålet lød på at få beregninger lavet: »med de forudsætninger som Skatteministeriet i øvrigt selv har lagt til grund.«. Ministeren undergraver dermed hele fundamentet for den samlede lovpakke, som denne lov er en del af.

Regeringens asociale politik blev yderligere understreget under Folketingets behandling af dette forslag, der kommer, lige efter at regeringen har aflyst vedtagelsen af en planlagt forhøjelse af børnechecken, fordi regeringen forbereder en finanspolitisk stramning. Regeringen er åbenbart kommet til den opfattelse, at der alligevel ikke er råd til de gennemførte skattelettelser, men i stedet for at få dem med flest penge til at betale insisterer regeringen på, at det skal være børnefamiliernes økonomi, der er i spil, og den afviser, at en økonomisk stramning, hvis den skal gennemføres, alternativt kunne gennemføres ved at hæve f.eks. dieselafgiften mere end det, der er lagt op til i lovforslaget. Det kunne tjene et klart miljøformål og være meget mere socialt retfærdigt end at gå efter børnefamilierne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (EL):

Til § 1

   1) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. For nr. 2 og 6-17

i bilag 2 beregnes afgiften efter de satser, der var gældende den 1. oktober 2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2. For nr. 1 og 3-5 i bilag 2, beregnes afgiften efter nye satser gældende fra den 1. januar 2008 med en årlig regulering i perioden 2009-2015 på 1,8 pct., jf. bilag 2.«

[Generering af et årligt ekstraprovenu på ca. 400 mio. kr. ved at forhøje afgiften på dieselolie]

   2) Den under nr. 12 foreslåede affattelse af bilag 2, affattes således:

 

»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

 

 

1. jan. – 31. dec. 2007

1. jan. – 31. dec. 2008

1. jan. – 31. dec. 2009

1. jan. – 31. dec. 2010

1. jan. – 31. dec. 2011

1. jan. – 31. dec. 2012

1. jan. – 31. dec. 2013

1. jan. – 31. dec. 2014

Fra 1. jan.  2015

Satser ved dagtemperatur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

øre/l

278,7

      301,3

306,7

      312,2

      317,8

      323,6

      329,4

      335,3

      341,3

2) Anden gas- og dieselolie

øre/l

185,7

      189,0

      192,4

      195,9

      199,4

      203,0

      206,7

      210,4

      214,2

3) Let dieselolie (svovl-indhold højst 0,05 pct.)

øre/l

268,7

      290,5

      295,7

      301,0

      306,4

      311,9

      317,6

      323,3

      329,1

4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

øre/l

250,7

      271,0

      275,9

      280,9

      285,9

      291,1

      296,3

      301,6

     

307,1

5) Svovlfri diesel (svovl-indhold højst 0,001 pct.):

øre/l

248,7

 264,4 

      275,9

      280,9

      285,9

      291,1

      296,3

      301,6

     

307,1

6) Fuelolie

øre/kg

209,2

      213,0

      216,8

      220,7

      224,7

      228,7

      232,8

      237,0

      241,3

7) Fyringstjære

øre/kg

188,8

      192,2

      195,7

      199,2

      202,8

      206,4

      210,1

      213,9

      217,8

8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

øre/l

278,7

      283,7

      288,8

      294,0

      299,3

      304,7

      310,2

      315,8

      321,5

9) Anden petroleum

øre/l

185,7

      189,0

      192,4

      195,9

      199,4

      203,0

      206,7

      210,4

      214,2

10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

øre/l

450,0

      458,1

      466,3

      474,7

      483,3

      492,0

      500,8

      509,9

      519,0

11) Blyfri benzin (bly-indhold højst 0,013 g/l)

øre/l

385,0

      391,9

399,0

      406,2

      413,5

      420,9

      428,5

      436,2

      444,1

12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

øre/l

447,0

      455,0

      463,2

      471,6

      480,1

      488,7

      497,5

      506,5

      515,6

13) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

øre/l

382,0

      388,9

      395,9

      403,0

      410,3

      417,6

      425,2

      432,8

      440,6

14) Autogas (LPG)

øre/l

174,6

      177,7

      180,9

      184,2

      187,5

      190,9

      194,3

      197,8

      201,4

15) Anden flaske-gas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

øre/kg

321,0

      326,8

      332,7

      338,6

      344,7

      350,9

      357,3

      363,7

      370,2

16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

øre/kg

237,9

      242,2

      246,5

      251,0

      255,5

      260,1

      264,8

      269,5

      274,4

17) Karburatorvæske

øre/l

407,0

      414,3

      421,8

      429,4

      437,1

      445,0

      453,0

      461,1

      469,4

Satser ved 15° C

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

øre/l

277,1

      299,6

304,9

      310,4

      316,1

      321,7

      327,5

      333,3

      339,3

2) Anden gas- og dieselolie

øre/l

184,6

      187,9

      191,3

      194,8

      198,2

      201,8

      205,5

      209,2

      212,9

3) Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

øre/l

267,1

      288,8

      294,0

      299,22

      304,6

      310,0

      315,7

      321,4

      237,1

4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

øre/l

249,2

369,3

274,3

279,2

284,2

289,4

294,6

299,8

305,3

5) Svovlfri diesel (svovlindhold højst 0,001 pct.)

øre/l

247,2

262,8 

274,3

279,2

284,2

289,4

294,6

299,8

305,3

8) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

øre/l

277,1

         282,0

         287,1

         292,3

         297,5

         302,9

         308,4

         313,9

         319,6

9) Anden petroleum

øre/l

184,6

         187,9

         191,3

         194,8

         198,2

         201,8

         205,5

         209,2

         212,9

10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

øre/l

446,3

         454,3

         462,4

         470,7

         479,3

         487,9

         496,6

         505,7

         514,7

11) Blyfri benzin (bly-indhold højst 0,013 g/l)

øre/l

381,9

         388,6

         395,7

         402,8

         410,1

         417,4

         424,9

         432,6

         440,4

12) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med dampretur

øre/l

443,7

         451,2

         459,3

         467,7

         476,1

         484,6

         493,4

         502,3

         511,3

13) Blyfri benzin (bly-indhold højst 0,013 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med dampretur

øre/l

378,9

         385,7

         392,6

         399,6

         406,9

         414,1

         421,7

         429,1

         436,9

17) Karburatorvæske

øre/l

403,6

         410,8

         418,3

         425,8

         433,5

         441,3

         449,2

         457,3

         465,5

«

[Generering af et årligt ekstraprovenu på ca. 400 mio. kr. ved at forhøje afgiften på dieselolie]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene ønsker Enhedslisten at sætte fokus pÃ¥ regeringens asociale profil. Regeringen planlægger en finanspolitisk stramning, og derfor afviste regeringen den forhøjelse af børnechecken, der ellers var lagt op til. Det vil sige, at børnefamilierne kommer til at betale for de skattelettelser, der er givet til dem, der tjener mest. Ã†ndringsforslaget er stillet for at understrege, at regeringen - hvis den vil en stramning - har andre muligheder end at ramme børnefamilierne, f.eks. ved at hæve afgiften pÃ¥ dieselolie som her foreslÃ¥et.


 

  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Henrik Rasmussen (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

46

 

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

 

Uden for folketingsgrupperne

1

Ny Alliance (NY)

5

 

(UFG)

 

 

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 8 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

5

Betænkning afgivet den 5. december 2007

6

1. udkast til tillægsbetænkning

7

2. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 8 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

9

Spm. om uddybning af svar på spm. 1 vedrørende tabel 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om uddybning af svar på spm. 1 vedrørende tabel 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, således at afgiften vedrørende dieselolie giver et årligt ekstraprovenu på ca. 400 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren - i forlængelse af sin besvarelse af spm. 2 - kan bekræfte, at bl.a. pensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres rådighedsbeløb med op imod en ½ mia., og at denne besparelse indgår som finansiering af de gennemførte skattelettelser, til skatteministeren

13

Spm. om at redegøre for, om det svar, ministeren gav i forbindelse med 2. behandlingen vedr. afgift på svovlfattig diesel og svovlfri diesel, skal forstås således, at hvis der ikke var indført afgift på svovlfri diesel, skulle denne belægges med afgift som svovlfattig diesel, til skatteministeren

14

Spm. om at redegøre for, hvorledes det kan være, at afgiften på f.eks. stenkul stiger fra 2002 til 2003, jf. tabel 1 i svaret på spm. 1, når afgiften angiveligt er konstant, jf. tabellen i besvarelsen af spm. 9 og 10, til skatteministeren

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

 

L 2, spørgsmål 9, folketingsåret 2007-08, 1. samling:

Ministeren anmodes om at lave tilsvarende beregninger for en arbejdsløs med dagpengeret, kontanthjælpsmodtagere, der er forsørger, henholdsvis ikke forsørger og en førtidspensionist.

Svar:

De ønskede beregninger i spørgsmål 8 og 9 er vist i nedenstående tabel.

Det bemærkes, at aftalen og lovforslaget om Lavere skat på arbejde forfølger to mål. Dels regeringens målsætning om at det skal kunne betale sig at arbejde, dels målsætningerne i klima- og energistrategien.

Begge disse målsætninger understøttes af Lavere skat på arbejde. Dels som følge af omprioriteringen af den skattenedsættelse, der ellers ville være kommet, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet nedsat i henhold til gældende regler, dels ved indførelsen af prisindekseringen af energiafgifterne.

De positive konsekvenser herved for arbejdsudbuddet og miljøet opnås ikke med en videreførelse af gældende regler.

Det er lykkedes med Lavere skat på arbejde, hvor samtlige elementer i omlægningen er nøje afstemt, så de resulterer i en tilfreds­stil­len­de socialt afbalanceret profil, og selvfølgelig er i fuld overensstemmelse med skattestoppet.

Det fremgår af tabellen, at Lavere skat på arbejde medfører en forøget disponibel indkomst for alle de viste typer af indkomstoverførselsmodtagere i samtlige år frem til 2015.

Ved at sammenholde ændringerne i den disponible indkomst i venstre og højre side af tabellen fremgår forskellen mellem en videreførelse af gældende regler for arbejdsmarkedsbidraget og ved Lavere skat på arbejde.

Tallene i de fem søjler i venstre side viser ændringen i den disponible indkomst i 2008-2015 for de fem familietyper, som følge af en permanent reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 pct. til 7,5 pct. I de fem søjler i højre side vises tilsvarende den samlede virkning på de disponible indkomster som følge af Lavere skat på arbejde.

Hvis gældende regler for den årlige regulering af arbejdsmarkedsbidraget blev videreført, og det forudsættes, at konjunkturerne udviklede sig således, at arbejdsmarkedsbidraget frem til 2015 hvert år ville udgøre 7,5 pct., så ville der frem til 2012 være størst fremgang i den disponible indkomst ved Lavere skat på arbejde, mens et nedsat arbejdsmarkedsbidrag ville resultere i lidt større fremgang i 2012-2015.

I overensstemmelse med målsætningen for prisindekseringen af energiafgifterne ligger der i Lavere skat på arbejde en tilskyndelse til energibesparelser. Tages denne effekt i betragtning, kan Lavere skat på arbejde også i 2012-2015 give en lige så stor fremgang i den dis­ponible indkomst, som en videreførelse af gældende regler under den opstillede beregningsforudsætning.

Det skal endelig understreges, at der under den hidtidige lov om arbejdsmarkedsbidrag ville kunne ske justeringer af satsen i såvel ned- som opadgående retning. Der var således en risiko for en væsentligt svagere indkomstudvikling for overførselsindkomstmodtagerne, end den der fremgår af tabellen – f.eks. i forbindelse med et internationalt konjunkturtilbageslag. Med Lavere skat på arbejde er dette usikkerhedsmoment fjernet, og der er derfor større sikkerhed for udviklingen i den disponible indkomst.

Tabel.  Ændring i disponibel indkomst for modtagere af overførselsindkomster

Løbende priser1)

Forhøjelse af overførselsindkomsten2)

(netto for skat) ved nedsat arbejdsmarkedsbidrag

på 7,5 pct. i årene 2008-2015

Samlet virkning af

Lavere skat på arbejde

Enlig pensionist

Dagpengemodtager

Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt

Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt

Førtidspensionist

Enlig pensionist

Dagpengemodtager

Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt

Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt

Førtidspensionist

 

Kr.

2008

518

730

474

599

698

534

747

491

616

715

2009

525

740

481

607

708

641

856

596

723

823

2010

532

750

487

616

718

653

872

609

737

839

2011

539

761

494

624

728

566

788

521

651

755

2012

547

771

501

633

738

480

704

434

566

671

2013

554

782

508

642

748

492

720

446

579

686

2014

562

793

515

650

758

407

637

360

495

603

2015

570

803

522

659

768

320

554

273

410

519

Anm.: Alle de beregnede typer er enlige, undtagen kontanthjælpsmodtageren med forsørgerpligt, som udgør den ene halvdel af et par på kontanthjælp.

1) Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct. Det bemærkes, at ændringen i rådighedsbeløbene for familietyperne på visse punkter afviger lidt fra tidligere besvarelser. Det skyldes, at det har været nødvendigt at regne i løbende priser, når der skal regnes virkninger frem til 2015 inkl. prisindeksering af afgifterne. De hidtidige beregninger for 2008 og 2009 har været i fast 2008-niveau.

2) Inkl. forhøjelse af personfradraget med 200 kr. som følge af større regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen med 3,2 pct. i stedet for 2,6 pct.

 

L 8, spørgsmål 2:

Vil ministeren svare på L 2 spm. 11 og 12, jf. 2007-08, 1. samling, med de forudsætninger som Skatteministeriet i øvrigt har lagt til grund?

Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. L 2 − spm. 13.

Svar:

Spørgsmål 11 og 12 til L 2 drejede sig om en uddybning af besvarelserne om fordelingsvirkningerne som blev afgivet i besvarelsen af spørgsmål 8 og 9 til L 2 stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling. Til orientering er disse besvarelser gengivet i vedføjede bilag.

Som jeg gav tilsagn om under 3. behandlingen af L 2, vil Skatteministeriet gerne udføre alle de beregninger, som Skatteudvalget og Folketinget i øvrigt anmoder om. Som jeg også pointerede under 3. behandlingen forudsætter det dog, at der foreligger et sæt af realistiske beregningsforudsætninger, der gør det muligt. Samtidigt skal der foreligge et modelapparat, som beregninger kan udføres på.

Sådanne forudsætninger forelå ikke fra spørgerens side i forbindelse med spørgsmål 11 og 12 til L 2, hvorfor de ønskede beregninger ikke kunne foretages. Dette har jeg udførligt begrundet i besvarelsen af spm. 11 og 12, jf. bilaget.

I spm. 8 og 9 til L 2 opstillede spørgeren forudsætninger for beregninger, der skulle foretages for forskellige stiliserede typer af modtagere af overførselsindkomster, og Skatteministeriet gav en udførlig besvarelse, hvor der vistes de ønskede beregninger, jf. svaret på spm. 8 og 9 i bilaget. Det fremgik endvidere af besvarelsen, at Skatteministeriet ikke fandt forudsætningerne tilstrækkelige til at give et retvisende billede af konsekvenserne af Lavere skat på arbejde for de viste familietyper.

I spm. 11 og 12 til L 2 anmodedes om yderligere beregninger på samme forudsætninger. Til at foretage de ønskede beregninger på makroniveau, ansås de opstillede forudsætninger imidlertid for helt utilstrækkelige, hvilket begrundedes i besvarelsen.

Ved 3. behandlingen af L 2 gav spørgeren udtryk for, at de ønskede beregninger meget enkelt kunne laves på baggrund af de forudsætninger, som Skatteministeriet i øvrigt havde lagt til grund.

Bortset fra, at det er spørgeren og ikke Skatteministeriet, der opstillede beregningsforudsætningerne for de ønskede beregninger, vil jeg gerne give spørgeren ret i, at sådanne simple regnestykker er teknisk enkle at lave.

Hvis det således på baggrund af beregningerne på individniveau i svaret på spørgsmål 8 og 9 og med forudsætninger om, at antallet af overførselsindkomstmodtagere i 2015 svarer til de seneste skøn for antallene i 2007, er det ganske rigtig simpelt at gange de to talstørrelser med hinanden. Herved kommer man frem til, at såfremt et lavere arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. også ville være satsen i 2015, og alle andre økonomiske parametre i øvrigt ville være helt uændret, så ville de omtalte grupper af overførselsmodtagere, måske kunne have set frem til et samlet større rådighedsbeløb i 2015 i størrelsesordenen op imod ½ mia. kr. svarende til omkring 1½ promille af de samlede overførselsindkomster. Det er herved tillige som en teknisk beregningsforudsætning forudsat, at antallet af overførselsindkomstmodtagere uden anden indkomst i 2015 under de opstillede alt andet lige forudsætninger, ville udgøre et par hundrede tusinde personer.

Et sådan regnestykke bliver dog ikke mere retvisende, fordi beregningen er foretaget af Skatteministeriet, end hvis spørgeren selv havde foretaget multiplikationen. Og beregningerne kan heller ikke tolkes som Skatteministeriets »egne« beregninger, idet de baseres på givne forudsætninger, som Skatteministeriet som nævnt finder helt utilstrækkelige.

For at vise et retvisende billede af, hvorledes samfundsøkonomien og hermed de økonomiske vilkår for modtagere af overførselsindkomster udvikler sig, er det nødvendigt at udføre en omfattende makroøkonomisk prognose under anvendelse af en række forudsætninger om udviklingen på centrale økonomiske områder. Sådanne forudsætninger foreligger ikke for det scenarium, der viderefører uændrede regler om arbejdsmarkedsbidraget.

Som jeg pointerede i svaret på spm. 11 og 12 og yderligere fremførte under 3. behandlingen af L 2, kan et retvisende billede af, hvordan det samlet set ville gå for forskellige grupper af modtagere af overførselsindkomster frem til 2015, ikke alene baseres på en usikker forudsætning om udviklingen i procentsatsen for arbejdsmarkedsbidraget, men må suppleres med en række forudsætninger om ledighed, demografisk udvikling, udmøntninger af satspuljen, ændringer i overførsler mv., som der ikke umiddelbart foreligger oplysninger om.

De kendte foretagne økonomiske prognoser er baseret på, at Lavere skat på arbejde gennemføres med de heraf gunstige konsekvenser for beskæftigelse og miljø mv. Forhold der sikrer holdbarheden på sigt og derfor også er garant for, at modtagere af overførselsindkomster sikres en fortsat fremgang i levestandarden i de kommende år.