Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L    181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen.
Kristian Jensen
                                                                / Lise Bo Nielsen
Ændringsforslag
til
L 181
Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.)
Til § 2
1. Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
â€01. I § 2 indsættes som stk. 6:
â€Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse pÃ¥ selskaber som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i Grønland eller pÃ¥ Færøerne.â€
[Udenlandske kommanditselskaber og andre transparente enheder omfattes ikke af bestemmelserne om begrænset skattepligt.]
2. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2 C, stk. 1, ændres â€Indregistrerede†til: â€Registreringspligtige†og â€indregistreret†til: â€registreringspligtigeâ€.
[Det tydeliggøres, at det er tilstrækkeligt, at filialen eller den transparente enhed er registreringspligtig.]
3. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter â€enhedenâ€: â€henholdsvis filialenâ€.
[Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen.]
4. I den under nr. 3 foreslåede § 2 C affattes stk. 3-5 således:
â€Stk. 3. Deltagerne anses ikke for at have afstÃ¥et aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Aktiver og passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning, anses for afstÃ¥et af deltagerne til handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet som om de var anskaffet pÃ¥ de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum pÃ¥ goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet pÃ¥ det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis pÃ¥taget gæld til kursværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse pÃ¥ dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afstÃ¥else af aktiverne pÃ¥ dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab pÃ¥ værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsÂberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstÃ¥r, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavanceÂbeskatningsÂlovens § 6, stk. 4, nÃ¥r underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.
Stk. 5. AfstÃ¥else af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavanceÂbeskatÂningsÂloven. Ejerandelen anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.â€
[Det foreslås, at der ikke sker afståelsesbeskatning, når en filial eller en transparent enhed omkvalificeres til selskabsbeskatning efter den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven.]
5. I den under nr. 3 foreslåede § 2 C indsættes som stk. 8 og 9:
â€Stk. 8. Ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere anses udenlandske transparente enheder og filialer ikke for at være selvstændige skattesubjekter, selvom de opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier og anparter med henblik på helt eller delvist at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er en forudsætning, at:
1) Venturefonden udover investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontant indestående i pengeinstitutter alene besidder aktier og anparter.
2) Der alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.
3) Ingen af deltagerne ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden. KonÂcernÂforÂbundÂne og nærtstÃ¥ende deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
4) Venturefonden har mindst 8 deltagere. KonÂcernÂforÂbundÂne og nærtstÃ¥ende deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.â€
[Der foreslÃ¥s en justering af, hvordan udenlandske transparente enheder og filialer skal bedømmes i forhold til begrebet â€direkte ejere†samt en undtagelse for venturefonde.]
Til § 5
6. Efter nr. 1 indsættes som nr. 01:
â€01. I § 3 C, stk. 9 indsættes efter â€virksomhedsomdannelseâ€: â€, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 Câ€.
[Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 3.]
Til § 6
7. I den under nr. 1 foreslÃ¥ede indsættelse af § 1, stk. 1. 3. pkt., ændres â€Det†til: â€1. pkt.â€.
[Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse.]
Til § 8
8. I stk. 2 ændres â€Â§ 2, nr. 1 og 3,†til: â€Â§ 2, nr. 1-01 og 3, § 5, nr. 01,â€.
[Ikrafttrædelsesbestemmelser for ændringsforslag nr. 1 og 6.]
9. I stk. 2 indsættes efter 1. pkt.:
â€Hvis deltagerne ikke har sammenfaldene indkomstÃ¥r, fÃ¥r bestemmelserne virkning, nÃ¥r den første deltager pÃ¥begynder et nyt indkomstÃ¥r.â€
[Det tilføjes i ikrafttrædelsesbestemmelsen til selskabsskattelovens § 2 C, hvordan den skal håndteres, hvis der er flere ejere af den transparente enhed eller filialen.]
10. I stk. 3 indsættes efter â€Â§ 5â€: â€, nr. 1,â€.
[Der er tale om en konsekvensrettelse.]
11. I stk. 3 ændres â€steder†til: â€stedâ€.
[Der er tale om rettelse af en stavefejl.]
Bemærkninger:
Til nr. 1
Det har ikke været tanken, at udenlandske kommanditselskaber m.v. med f.eks. et fast driftssted i Danmark skulle være begrænset skattepligtig af det faste driftssted som følge af den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven.
Dette foreslås præciseret med ændringsforslaget. Den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2 skal således ikke omfatte udenlandske enheder, der ville være omfattet af den foreslåede § 2 C, hvis enheden havde hjemsted i Danmark.
Til nr. 2
Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen, således at det blot er en forudsætning, at filialerne m.v. er registreringspligtige. Det præciseres således, at anvendelse af bestemmelsen ikke vil kunne undgås ved – i strid med loven – at undlade registrering af filialen m.v.
Til nr. 3
Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen.
Til nr. 4
Til stk. 3.
I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at deltagerne anses for at have afstået aktiver og passiver, hvis en transparent enhed eller en filial kvalificeres som et selskab efter § 2 C. Dette medfører bl.a., at hvis et kommanditselskab inden omkvalificeringen havde et fast driftssted i Danmark, vil deltagerne blive beskattes af de urealiserede fortjenester på aktiverne i det faste driftssted.
Dette kan være en uforholdsmæssig stor byrde for en række transparente enheder og filialer, der har haft fast driftssted i Danmark – og som således ikke er det primære sigte for lovforslaget. Det primære sigt for lovforslaget er de tilfælde, hvor der netop ikke er et fast driftssted i Danmark.
Det foreslås derfor, at lovforslaget justeres således, at deltagerne som udgangspunkt ikke anses for at have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
Deltagerne anses dog for at have afstået de aktiver og passiver, der efter omkvalificeringen ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Disse aktiver og passiver anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Der kan eksempelvis være tale om fast ejendom i udlandet, når en af deltagerne er en fysisk person hjemmehørende i Danmark. Den faste ejendom vil ikke være omfattet af dansk beskatning, medmindre selskabet/koncern har valgt eller vælger international sambeskatning.
Det foreslås, at aktiver og passiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet behandles som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne.
Hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulle opgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunkterne.
Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4 pct. Kommanditselskabet er oprindeligt stiftet af A og C, mens B efterfølgende har erhvervet sin ejerandel fra A i 2007. Et aktiv er erhvervet af A og C for 100.000 kr. i 2005. I 2007 havde aktivet en værdi på 150.000 kr. Selskabet succederer i deltagernes anskaffelsessummer, dvs. 55 pct. af 100.000 kr. plus 45 pct. af 150.000 kr., hvilket giver 122.500 kr. Anskaffelsestidspunktet sættes til 2005, hvor kommanditselskabet bestående af A og C erhvervede aktivet, for så vidt angår 55 pct. af aktivet, mens de resterende 45 pct. af aktivet anses for anskaffet i 2007.
Herudover foreslås det, at der ikke fastsættes nogen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere.
Det foreslås tillige, at fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Det bemærkes, at tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kan variere, hvis kommanditselskabet f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikke var tilknyttet et fast driftssted) - i givet fald må der foretages en forholdsmæssig opgørelse.
Det foreslås endvidere, at eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. Igen vil der skulle foretages en forholdsmæssig opgørelsen, hvis der er flere deltagere, som har foretaget forskellige afskrivninger.
Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4 pct. A har nedskrevet et aktiv til en værdi på 100.000 kr., B har nedskrevet det til 95.000 kr., mens C har nedskrevet det til 105.000 kr. Selskabet skal herefter anse aktivet for nedskrevet til en værdi på 97.950 kr. (51 pct. af 100.000 plus 45 pct. af 95.000 kr. plus 4 pct. af 105.000 kr.).
Ved beregningen af afskrivningsgrundlaget finder § 4 A, stk. 2-3, tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Deltagere skal dermed anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter danske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagerens andel af aktivet hidtil ikke har været omfattet af dansk beskatning.
Det foreslås, at selskabet anses for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.
Endvidere foreslå det, at aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, ved opgørelsen af selskabets indkomst behandles, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring.
Det er dog ikke tanken, at fortjenester og tab, der ville have været skattefrie for enkelte af deltagerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fradragsberettigede hos selskabet. Det foreslås derfor, at urealiserede fortjenester og tab på tidspunktet for omkvalificeringen kun skal medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tidspunktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet.
Eksempel: Et kommanditselskab ejer aktier, som er erhvervet for mere end tre år siden og som er tilknyttet deltagernes faste driftssteder i Danmark. Alle deltagerne er selskaber. Den ene af deltagerne anses for at have erhvervet aktierne som led i næring, mens de øvrige deltagere ikke anses for at have erhvervet aktierne som led i næring. Selskabet skal anses for at have erhvervet aktierne som led i næring. Ved opgørelsen af en evt. senere avance skal anskaffelsessummen justeres for den andel af aktierne, der svarer til de øvrige deltageres andel på tidspunktet for omkvalificeringen. Denne del af aktierne skal anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for omkvalificeringen.
Det foreslås, at hvis en eller flere af deltagerne har medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer (dvs. anvendt lagerprincippet), behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet.
Det foreslås tillige, at udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2.
Endelige foreslÃ¥s det, at selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstÃ¥r, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavanceÂbeskatningslovens § 6, stk. 4. Dette gælder dog alene underskud og tab, der er lidt af deltagerne som led i den transparente enheds henholdsvis filialens virksomhed. Selskabet kan sÃ¥ledes ikke succedere i deltagernes særÂunderskud og særtab.
Til stk. 5.
Det foreslÃ¥s ligesom i det fremsatte lovforslag, at afstÃ¥else af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavanceÂbeskatÂningsÂloven.
Det er derimod nyt, at ejerandelen skal anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne. Dette skal ses i sammenhæng med ændringerne af § 2 C, stk. 3 og 4. Som anskaffelsestidspunkt anvendes tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
Provenumæssige konsekvenser
Isoleret set medfører ændringsforslaget bortfald af lovforslagets fremrykning af skattebetalingen vedrørende urealiserede fortjenester på aktiver i faste driftssteder i forbindelse med en omkvalificering efter § 2 C. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af provenubevægelserne, men de skønnes at være begrænsede.
Til nr. 5
Det foreslås, at det slås fast, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere i § 2 C, stk. 1,skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selvom de udenlandske kommanditselskaber m.v. opfylder betingelserne i § 2 C.
Eksempel: Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. Den foreslåede § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.
Det er blevet påpeget, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C kan påvirke venturefondsinvesteringerne i Danmark negativt, idet bestemmelsen bl.a. kan skabe usikkerhed om den skattemæssige kvalifikation af danske venturefonde. Usikkerheden skyldes, at kvalifikationen afhænger af, hvor flertallet af de direkte ejere er hjemmehørende. Usikkerheden kan medføre, at såvel danske som udenlandske investorer vil blive mere tilbageholdende med at investere i venturefonde.
Regeringen ønsker at fremme finansiering af opstart og vækst i innovative små og mellemstore virksomheder. Der bør derfor ikke skabes tvivl om rammebetingelserne for venturefonde, der tiltrækker risikovillig kapital til disse små og mellemstore virksomheder. Et veludviklet marked for risikovillig venturekapital er vigtigt for at udvikle flere vækstiværksættere i Danmark. Analyser viser, at jo større kapitalgrundlag en nystartet virksomhed har, jo større er chancen for, at virksomheden hurtigt bliver en vækstvirksomhed.
Det foreslås derfor, at der laves en undtagelse for venturefonde.
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tager udgangspunkt i § 2, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der udtrykkeligt undtager equityfonde fra investorbeskyttelsen i loven. Denne undtagelse er indtil videre den eneste lovbestemmelse i dansk lovgivning, der specifikt definerer equityfonde.
Selskabsskattelovens § 2 C er imidlertid en værnsregel. Derfor anses det for nødvendigt at skabe en yderligere sikkerhed for, at undtagelsen alene gælder for equityfonde – herudover skal undtagelsen begrænses til venturefonde. Det foreslås derfor, at der indsættes en række forudsætninger for, at undtagelsen finder anvendelse. Alle fire forudsætninger skal være opfyldte for at undtagelsen finder anvendelse.
Den første forudsætning er, at venturefonden alene besidder aktier og anparter, der skal med andre ord alene være tale om en â€ren†investeringsenhed.
Der gøres dog to undtagelser til denne første forudsætning. For det første må investeringsenheden gerne være i besiddelse af investeringstilsagn fra investorerne. Dette er nødvendigt, idet investorerne i venturefonde først indbetaler investeringen, når kommanditselskabet foretager opkøbene af opkøbsemnerne (target selskaberne). Indtil dette tidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelse af investeringstilsagn fra de kommende investorer. For det andet foreslås det, at investeringsenheden gerne må have ubehæftede indestående i pengeinstitutter.
Investeringsenheden må derimod ikke være i besiddelse af immaterielle aktiver eller af rentebærende fordringer. Der kan herved ikke opnås dobbelt-skattefrihed for afkastet af disse aktiver.
Den anden forudsætning er indsat for at begrænse undtagelsen til venturefonde – i modsætning til kapitalfonde. Ved venturefonde forstås som regel fonde, der tilfører virksomhederne kapital i de tidlige faser i forbindelse med opstarten og den første ekspansion af virksomheden, dvs. seed-, opstarts- og vækstkapital. Det ses ikke at være muligt præcist at definere, hvilke virksomheder, der er i opstarts- og udviklingsfasen. Kendetegnende for disse virksomheder vil være, at der er tale om små og mellemstore virksomheder.
Det foreslÃ¥s derfor, at afgrænsningen foretages ved, at â€target†selskaberne skal være smÃ¥ og mellemstore selskaber/koncerner. Afgrænsning anvendes allerede i transfer pricing regler, hvor smÃ¥ og mellemstore koncerner er undtaget fra dokumentationspligt i skattekontrollovens § 3 B.
Mere præcist foreslås det, at der alene må investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Det gælder såvel direkte som indirekte investeringer. Det gælder således også investeringer, der foretages af underliggende datterselskaber.
De to sidste forudsætninger for undtagelsen skal sikre, at der er tale om en kollektiv investering. Med nr. 3 sikres det, at ingen af investorerne har bestemmende indflydelse i venturefonden, mens det med nr. 4 sikres, at investeringen er foretaget af flere uafhængige investorer.
I den tredje forudsætning foreslås det, at ingen af investorerne må have bestemmende indflydelse i investeringsenheden, dvs. eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden.
I den fjerde forudsætning foreslås, at der skal være en vis spredning, hvorfor det foreslås, at der skal være mindst 8 uafhængige deltagere i venturefonden.
Provenumæssige konsekvenser vedr. stk. 9
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse for visse venturefonde må i vid udstrækning vurderes at være en forudsætning for, at der fremover etableres sådanne venturefonde i Danmark med udenlandske deltagere. Ændringsforslaget har derfor ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse i skattekontrollovens § 3 C som følge af indførslen af selskabsskattelovens § 2 C.
Til nr. 7
Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 8 og 10
Der er tale om indsættelse af ikrafttrædelsestidspunkter for ændringsforslag nr. 1 og 6.
Til nr. 9
Der foreslås en tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen for de tilfælde, hvor den omkvalificerede transparente enhed eller filialen har flere deltagere med forskellige indkomstår. I disse tilfælde skal den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C have virkning fra det tidspunkt, hvor den første af deltagerne påbegynder et nyt indkomstår.
Til nr. 11
Der er tale om rettelse af en stavefejl.
Bilag
Lovforslaget |
Ændringsforslaget |
|
§ 2 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 8 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
3. Efter § 2 B indsættes: § 2 C. Indregistrerede filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er indregistreret, har vedtægtsmæssig hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis direkte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen eller med besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, på Færøerne eller i Grønland, 1) hvor enheden skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller ---
Stk. 3. Deltagerne anses for at have afstået aktiver og passiver i den transparente enhed eller filialen til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
Stk. 4. Selskabet anses for at have anskaffet aktiver og passiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. § 4 A, stk. 2 og 3, finder dog tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor den transparente enhed eller filialen anskaffede aktivet. Der fastsættes kun anskaffelsessum på den del af goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, der er oparbejdet af en eller flere deltagere, i det omfang den oparbejdede del af aktivet beskattes efter stk. 3.
Stk. 5. Afståelse af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Ejerandelene anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
|
Til § 2
1. Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: â€01. I § 2 indsættes som stk. 6: â€Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse pÃ¥ selskaber som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i Grønland eller pÃ¥ Færøerne.â€
2. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2 C, stk. 1, ændres â€Indregistrerede†til: â€Registreringspligtige†og â€indregistreret†til: â€registreringspligtigeâ€.
3. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter â€enhedenâ€: â€henholdsvis filialenâ€.
4. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2 C affattes stk. 3-5 sÃ¥ledes: â€Stk. 3. Deltagerne anses ikke for at have afstÃ¥et aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Aktiver og passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning, anses for afstÃ¥et af deltagerne til handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.
Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet som om de var anskaffet pÃ¥ de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum pÃ¥ goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet pÃ¥ det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis pÃ¥taget gæld til kursværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse pÃ¥ dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afstÃ¥else af aktiverne pÃ¥ dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab pÃ¥ værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsÂberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstÃ¥r, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavanceÂbeskatningsÂlovens § 6, stk. 4, nÃ¥r underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.
Stk. 5. AfstÃ¥else af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavanceÂbeskatÂningsÂloven. Ejerandelen anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne pÃ¥ tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.â€
5. I den under nr. 3 foreslÃ¥ede § 2 C indsættes som stk. 8 og 9: â€Stk. 8. Ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere anses udenlandske transparente enheder og filialer ikke for at være selvstændige skattesubjekter, selvom de opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland. Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse pÃ¥ kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier og anparter med henblik pÃ¥ helt eller delvist at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik pÃ¥ at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er en forudsætning, at: 1) Venturefonden udover investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontant indestÃ¥ende i pengeinstitutter alene besidder aktier og anparter. 2) Der alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har under 250 beskæftigede og enten har en Ã¥rlig samlet balance pÃ¥ under 125 mio. kr. eller en Ã¥rlig omsætning pÃ¥ under 250 mio. kr. 3) Ingen af deltagerne ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller besidder mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden. KonÂcernÂforÂbundÂne og nærtstÃ¥ende deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. 4) Venturefonden har mindst 8 deltagere. KonÂcernÂforÂbundÂne og nærtstÃ¥ende deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.â€
|
|
§ 5 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
|
Til § 5
6. Efter nr. 1 indsættes som nr. 01: â€01. I § 3 C, stk. 9 indsættes efter â€virksomhedsomdannelseâ€: â€, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 Câ€.
|
|
§ 6 I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret senest ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes efter 2. pkt.: »Det gælder ikke selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.«
|
Til § 6
7. I den under nr. 1 foreslÃ¥ede indsættelse af § 1, stk. 1. 3. pkt., ændres â€Det†til: â€1. pkt.â€.
|
|
Stk. 2. § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og 3, og § 6 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. april 2008 eller senere. Hvis ejerne af en filial eller en transparent enhed foretager et valg efter udenlandske regler den 15. april 2008 eller senere, hvorved betingelsen i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, opfyldes, finder bestemmelsen også anvendelse i indkomstår påbegyndt før den 15. april 2008, dog tidligst fra og med den 15. april 2008.
Stk. 3. § 1, nr. 3-5, § 2, nr. 2, § 3, § 4, nr. 2 og § 5 har virkning for afståelse af konvertible obligationer, der finder steder den 15. april 2008 eller senere.
|
Til § 8
8. I stk. 2 ændres â€Â§ 2, nr. 1 og 3,†til: â€Â§ 2, nr. 1-01 og 3, § 5, nr. 01,â€.
9. I stk. 2 indsættes efter 1. pkt.: â€Hvis deltagerne ikke har sammenfaldene indkomstÃ¥r, fÃ¥r bestemmelserne virkning, nÃ¥r den første deltager pÃ¥begynder et nyt indkomstÃ¥r.â€
10. I stk. 3 indsættes efter â€Â§ 5â€: â€, nr. 1,â€.
11. I stk. 3 ændres â€steder†til: â€stedâ€.
|