Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til Biogens notat til mødet med Folketingets Skatteudvalg den 4. juni 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

Kommentar:

Jeg kan først og fremmest henvise til min kommentar til Biogens første henvendelse (L 181 – bilag 10), hvor baggrunden for lovforslaget er gengivet. Biogens nye notat giver dog anledning til en række supplerende kommentarer.

 

Det er Biogens opfattelse, at der ikke er et hul i den danske skattelovgivning, der skal lukkes.

Jeg er meget uenig i denne betragtning. Det er min klare opfattelse, at der er tale om et hul, jf. således lovforslagets bemærkninger, bilag 10 og nedenstående kommentarer.

Jeg må forstå Biogens notat således, at de ønsker en stabil skattestruktur, hvor skattehullet holdes åbent – eller i det mindste holdes åbent for dem, der allerede har fundet hullet og er begyndt at udnytte det.

Det er ikke regeringens politik at lade huller stå åbne. Hullet bør derfor lukkes nu.

I denne forbindelse kan jeg i øvrigt oplyse, at jeg ikke er bekendt med, at hullet udnyttes af andre end Biogen, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at der ikke er andre, der udnytter hullet. For så vidt angår undtagelsen for venturefonde kan jeg oplyse, at branchen har oplyst, at der ikke i øjeblikket var nogen fonde, der ville blive omfattet. Branchen var alene bekymret for muligheden for at tiltrække fremtidige investeringer.

 

Det er Biogens opfattelse, at ingen indkomst unddrages beskatning i Danmark ved smart skatteplanlægning. Danmark skulle  ikke være berettiget til at beskatte indkomsten.

Fordelingen af beskatningsretten aftales mellem de pågældende lande. Fordelingen aftales i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse).

Efter overenskomsten mellem Danmark og USA  kan fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, medmindre selskabet har et fast driftssted i den anden stat og indkomsten kan henføres til dette faste driftssted.

Efter amerikansk opfattelse optjenes afkastet af de immaterielle aktiver i et dansk selskab (kommanditselskabet). Efter amerikanske opfattelse kan afkastet således kun beskattes i Danmark. USA anser med andre ord Danmark for at være berettiget til at beskatte indkomsten.

Inden lovforslaget medfører de danske regler imidlertid, at afkastet af de immaterielle aktiver i Danmark skal anses for optjent af kommanditisterne og komplementarerne. Disse er altovervejende hjemmehørende i USA  og kommanditselskabet har ikke et fast driftssted i Danmark. Den altovervejende del af afkastet af de immaterielle aktiver kan dermed efter danske regler kun beskattes i USA.

Biogen har således opnået, at ingen af de to lande anser sig for berettiget til at beskatte den altovervejende del af indkomsten. Dette er efter min mening ikke hensigtsmæssigt – og det er absolut ikke i overensstemmelse med formålet med aftalerne om fordelingen af beskatningsretten. Formålet med disse er at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse.

Med lovforslaget følger Danmark blot den amerikanske kvalifikation af det danske kommanditselskab. Herved sikres det, at indkomsten beskattes i et af landene. I det aktuelle tilfælde beskattes indkomsten i Danmark, idet Biogen har valgt, at der er tale om et dansk selvstændigt skattesubjekt.

 

Det er Biogens opfattelse, at der ikke foreligger en ”dobbelt-ikke-beskatningssituation”, da indkomsten beskattes ved hjemtagelse til USA.

Det er korrekt, at der vil ske beskatning af indkomsten, når (hvis) den hjemtages til USA. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget. Der er imidlertid meget stor forskel på denne beskatning, hvor der alene sker beskatning ved udlodningen til aktionærerne, og den almindelige danske beskatning af den løbende selskabsindkomst.

Hvis den af Biogen ønskede beskatning af deres danske kommanditselskab skal overføres på almindelige danske forhold, vil det danske skattesystem skulle ændres grundlæggende. Selskabsbeskatningen skal nedsættes til nul og selskabsindkomsten skal først beskattes ved udlodningerne til aktionærerne.

Der vil således ikke være nogen beskatning af den løbende indkomst i selskaberne. Biogen oplyser da også selv, at der sker ”en forøgelse af beskatningen fra 0 % til 25 % på overskuddet fra udnyttelse af IP-rettighederne”.

Det er dette, som jeg har kaldt skattefrihed eller dobbelt-ikke-beskatning. Der sker hverken beskatning af den løbende indkomst i Danmark eller i USA.

Dette er efter min opfattelse uhensigtsmæssigt og bør forhindres. Derfor har jeg fremsat lovforslaget.

Som oplyst i mine tidligere kommentarer vil der i USA ske lempelse for den danske beskatning, når indkomsten hjemtages til USA. Der bliver således ikke tale om dobbeltbeskatning. Hvis Biogen hjemtager indkomsten til USA, medfører lovforslaget således ingen ændring af beskatningsniveauet for selskabet.

 

Det er Biogens opfattelse, at lovforslaget vil opleves som diskriminerende i forhold til udenlandske virksomheder.

Jeg mener ikke, at der er tale om diskrimination i forhold til udenlandske virksomheder. Det er ikke diskrimination at sikre symmetri mellem den danske og den amerikanske selskabskvalifikation.

I Biogens tilfælde har Biogen selv valgt, at kommanditselskabet skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i USA. Med L 181 sikres det blot, at dette valg også respekteres i Danmark – og kommanditselskabet også i Danmark anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Jeg vil tværtimod sige, at der med lovforslaget sikres lige vilkår. Koncerner, der udnytter asymmetrien mellem den danske og den amerikanske kvalifikation, kan – uden lovforslaget – opnå skattefrihed for den løbende indkomst af immaterielle aktiver. Dette kan ikke opnås af rent danske koncerner, der ikke kan udnytte nogen asymmetri.

 

Afsluttende kommentar

Som nævnt i mine tidligere kommentarer ser jeg gerne, at investeringsklimaet i Danmark forbedres. Jeg er derfor mere end villig til at finde det gamle forslag om en patentskatteordning frem igen, hvis der er politisk flertal herfor.