Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 2 - Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8-10 af 5. oktober 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

L 2 spørgsmål 8:

I forlængelse af besvarelsen på L 220 - spm. 4, anmodes ministeren om at opstille en tabel, der frem til 2015 viser hvad en enlig folkepensionists disponible indkomst ville have været med og uden lovforslaget, ministeren bedes  - når skønnet laves for hvorledes indkomsten ville have udviklet sig uden lovforslaget - tage udgangspunkt i tabel 1 i lovforslaget, der siger, at bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af AM-bidrag vil medføre et provenu på 3,5 mia. kr.

 

L 2 spørgsmål 9:

Ministeren anmodes om at lave tilsvarende beregninger for en arbejdsløs med dagpengeret, kontanthjælpsmodtagere, der er forsørger, henholdsvis ikke forsørger og en førtidspensionist.

 

Svar:

De ønskede beregninger i spørgsmål 8 og 9 er vist i nedenstående tabel.

Det bemærkes, at aftalen og lovforslaget om Lavere skat på arbejde forfølger to mål. Dels regeringens målsætning om at det skal kunne betale sig at arbejde, dels målsætningerne i klima- og energistrategien.

Begge disse målsætninger understøttes af Lavere skat på arbejde. Dels som følge af omprioriteringen af den skattenedsættelse, der ellers ville være kommet, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet nedsat i henhold til gældende regler, dels ved indførelsen af prisindekseringen af energiafgifterne.

De positive konsekvenser herved for arbejdsudbuddet og miljøet opnås ikke med en videreførelse af gældende regler.

Det er lykkedes med Lavere skat på arbejde, hvor samtlige elementer i omlægningen er nøje afstemt, så de resulterer i en tilfreds­stil­len­de socialt afbalanceret profil, og selvfølgelig er i fuld overensstemmelse med skattestoppet.

Det fremgår af tabellen, at Lavere skat på arbejde medfører en forøget disponibel indkomst for alle de viste typer af indkomstoverførselsmodtagere i samtlige år frem til 2015.

Ved at sammenholde ændringerne i den disponible indkomst i venstre og højre side af tabellen fremgår forskellen mellem en videreførelse af gældende regler for arbejdsmarkedsbidraget og ved Lavere skat på arbejde.

Tallene i de fem søjler i venstre side viser ændringen i den disponible indkomst i 2008-2015 for de fem familietyper, som følge af en permanent reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 pct. til 7,5 pct. I de fem søjler i højre side vises tilsvarende den samlede virkning på de disponible indkomster som følge af Lavere skat på arbejde.

Hvis gældende regler for den årlige regulering af arbejdsmarkedsbidraget blev videreført, og det forudsættes, at konjunkturerne udviklede sig således, at arbejdsmarkedsbidraget frem til 2015 hvert år ville udgøre 7,5 pct., så ville der frem til 2012 være størst fremgang i den disponible indkomst ved Lavere skat på arbejde, mens et nedsat arbejdsmarkedsbidrag ville resultere i lidt større fremgang i 2012-2015.

I overensstemmelse med målsætningen for prisindekseringen af energiafgifterne ligger der i Lavere skat på arbejde en tilskyndelse til energibesparelser. Tages denne effekt i betragtning, kan Lavere skat på arbejde også i 2012-2015 give en lige så stor fremgang i den dis­ponible indkomst, som en videreførelse af gældende regler under den opstillede beregningsforudsætning.

Det skal endelig understreges, at der under den hidtidige lov om arbejdsmarkedsbidrag ville kunne ske justeringer af satsen i såvel ned- som opadgående retning. Der var således en risiko for en væsentligt svagere indkomstudvikling for overførselsindkomstmodtagerne, end den der fremgår af tabellen – f.eks. i forbindelse med et internationalt konjunkturtilbageslag. Med Lavere skat på arbejde er dette usikkerhedsmoment fjernet, og der er derfor større sikkerhed for udviklingen i den disponible indkomst.

Tabel.  Ændring i disponibel indkomst for modtagere af overførselsindkomster
Løbende priser1)	Forhøjelse af overførselsindkomsten2) (netto for skat) ved nedsat arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. i årene 2008-2015					Samlet virkning af Lavere skat på arbejde
	Enlig pensionist	Dagpengemodtager	Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt	Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt	Førtidspensionist	Enlig pensionist	Dagpengemodtager	Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt	Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt	Førtidspensionist
	Kr.
2008	518	730	474	599	698	534	747	491	616	715
2009	525	740	481	607	708	641	856	596	723	823
2010	532	750	487	616	718	653	872	609	737	839
2011	539	761	494	624	728	566	788	521	651	755
2012	547	771	501	633	738	480	704	434	566	671
2013	554	782	508	642	748	492	720	446	579	686
2014	562	793	515	650	758	407	637	360	495	603
2015	570	803	522	659	768	320	554	273	410	519
Anm.: Alle de beregnede typer er enlige, undtagen kontanthjælpsmodtageren med forsørgerpligt, som udgør den ene halvdel af et par på kontanthjælp. 1)         Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct. Det bemærkes, at ændringen i rådighedsbeløbene for familietyperne på visse punkter afviger lidt fra tidligere besvarelser. Det skyldes, at det har været nødvendigt at regne i løbende priser, når der skal regnes virkninger frem til 2015 inkl. prisindeksering af afgifterne. De hidtidige beregninger for 2008 og 2009 har været i fast 2008-niveau. 2)         Inkl. forhøjelse af personfradraget med 200 kr. som følge af større regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen med 3,2 pct. i stedet for 2,6 pct.

 

 

L 2 spørgsmål 10:

Vil ministeren på baggrund af svaret på L 220 - spørgsmål 1 lave en beregning, der viser hvad den akkumulerede samlede virkning vil være for årene 2008 til 2015?

 

Svar:

De akkumulerede provenuvirkninger i hele perioden 2008-2015 af nedsættelser af indkomstskatten og finansieringen i Lavere skat på arbejde fremgår af tabel 1 sammen med provenuvirkningerne i årene 2008 til 2015 og de varige virkninger, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 til L 220.

Tabel 1. Skattenedsættelserne og finansieringen, mia. kr. 2008-niveau.
	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2008-2015 akku-muleret	Langt sigt	Varig virkning
Nedsættelse af indkomstskat    Â	- 4,2	- 9,5	- 9,5	- 9,5	- 9,5	- 9,5	- 9,5	- 9,5	-70,7	- 9,5	- 9½
 - Forhøjelse af personfradraget.	- 0,8	- 1,7	- 1,7	- 1,7	- 1,7	- 1,7	- 1,7	- 1,7	-12,7	- 1,7	- 1¾
 - Forhøjelse af beskæftigelses- fradraget.........................................	- 3,4	- 4,0	- 4,0	- 4,0	- 4,0	- 4,0	- 4,0	- 4,0	-31,4	- 4,0	-4
 - Højere mellemskattegrænse.....	-	- 3,8	- 3,8	- 3,8	- 3,8	- 3,8	- 3,8	- 3,8	-26,6	- 3,8	- 3¾
Finansiering.................................	4,4	6,9	7,8	8,4	9,1	9,6	9,9	10,4	 66,5	10,4	9½
 - Indeksering af energiafgifter...	0,7	1,3	1,9	2,4	3,0	3,5	3,9	4,4	 21,1	4,4	4
 - Bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af AM-bidrag	3,5	3,5	3,5	3,5	3,5	3,5	3,5	3,5	 28,0	3,5	3¼
 - Tilbageløb..................................	0,2	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5	 10,7	1,5	1½
 - Løft i arbejdsudbud mv............	0,0	0,6	0,9	1,0	1,1	1,1	1,0	1,0	   6,7	1,0	¾
Samlet virkning...........................	0,2	- 2,6	- 1,7	- 1,1	- 0,4	0,1	0,4	0,9	 -4,2	0,9	0
Anm.:  Afrunding kan betyde, at underkomponenter ikke summer til totaler. De viste varige virkninger er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

 

Over hele perioden varierer den samlede provenuvirkning fra 0,2 mia. kr. i 2008 faldende til -2,6 mia. kr. i 2009, hvor lettelserne er fuldt indfaset, for herefter gradvist at stige til 0,9 mia. kr. i 2015. Den samlede akkumulerede provenuvirkning for alle årene 2008-2015 udgør -4,2 mia. kr.

Stigningen i den samlede provenuvirkning fra -2,6 mia. kr. i 2009 til 0,9 mia. kr. i 2015 afspejler, at energiafgifterne øges gradvist år for år som følge af prisindekseringen, samt at adfærdsvirkningerne først slår fuldt igennem i slutningen af perioden, sådan som det er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 til L 220.

I 2015 og i alle efterfølgende år vil den samlede virkning på de offentlige finanser være et merprovenu på 0,9 mia. kr. Af den samlede finansiering skyldes de 1,0 mia. kr. en stigning i arbejdsudbuddet og øvrige adfærdsændringer.

Den samlede virkning på de offentlige finanser er udtrykt i den varige virkning, som måler nutidsværdien af den gennemsnitlige årlige virkning i al fremtid, således at provenuvirkningen i de første år tillægges større vægt end provenuvirkningen i senere år.

Opgjort som den varige virkning udgør lettelserne af indkomstskatten et mindreprovenu på 9½ mia. kr. Finansieringen udgør tilsvarende et merprovenu på 9½ mia. kr., hvormed den samlede varige virkning på de offentlige finanser er 0 mia. kr.