L 40 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love.

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 12-10-2006
Betænkning afgivet 22-11-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2006
3. behandlet, vedtaget 15-12-2006
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Loven følger op på kommunalreformen og ophæver den adgang, kommunerne havde til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på tre af Miljøministeriets lovområder. Det handler om miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og jordforureningsloven. Herudover ændrer loven i delegationsbestemmelserne i 22 love på Miljøministeriets område bl.a. for at give et sikkert juridisk grundlag for at henlægge en række ministerbeføjelser til de syv lokale miljøcentre under Miljøministeriet, der er etableret den 1. januar 2007.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 112 stemmer.