L 132 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år).

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-02-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 24-04-2007
Beretning afgivet 05-09-2007
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Lovforslaget, som var fremsat af S, indebar, at personer, der modtog tilskud til dækning af nødvendige merudgifter som følge af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kunne bevare retten til merudgiftsydelsen efter det fyldte 65. år. Retten til at bevare tilskuddet skulle betinges af, at personen i forvejen var visiteret til ydelsen ved overgang til folkepension, og at personen i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen. Forslagsstillerne ønskede med forslaget at stille den pågældende gruppe af folkepensionister uændret i forhold til, før førtidspensionsreformen trådte i kraft, hvor det var muligt at bevare et eventuelt bistands- eller plejetillæg efter overgang til folkepension. Det foresloges, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2008. Socialudvalget afgav beretning over lovforslaget den 5. september 2007.