Efter beskæftigelsesministeren i maj måned sidste år fik en højesteretsdom imod sig for i to tilfælde at have udstedt ulovlige bekendtgørelser, har beskæftigelsesministeren nu valgt at fremsætte et lovforslag her i Folketinget, som skal lovliggøre hans tidligere ulovlige handlinger.
Et væsentligt argument for beskæftigelsesministeren har været, at der skulle have været en lang række sager ved det danske domstolssystem, hvor det var underbygget, at der var lønmodtagere, der havde fået udbetalt enormt store godtgørelser for små bagateller, som var fuldstændig uden betydning for den enkelte lønmodtager og for det enkelte ansættelsesforhold.
I forbindelse med udvalgsarbejdet har vi bedt beskæftigelsesministeren om over for Arbejdsmarkedsudvalget at dokumentere, hvad det lige nøjagtig er for nogle sager, og hvad det er for nogle domme, der ligger til grund, og hvor det er, at lønmodtagerne har fået helt urimelige godtgørelser, og hvor domstolene har givet lønmodtagerne utrolig store godtgørelser for små bagateller. Vi har fået oversendt 160 sider med domsudskrifter, som beskæftigelsministeren mente var dækkende for, dokumentation for, at der skulle være sådanne sager. Interessant har det jo været, at man bl.a. fra fagforbundet PROSA's side har sat sig ned og har gennemlæst alle disse domme og har dokumenteret over for Arbejdsmarkedsudvalget og beskæftigelsesministeren, at der ikke er hold i påstanden om, at der er nogen, der for ganske ualmindelige bagateller får store godtgørelser. Tværtimod er der i stort set samtlige de her sager ganske god grund til, at arbejdsgivere er blevet idømt store kompensationer og erstatninger til lønmodtagerne for mangler i deres ansættelsesbeviser. Der er tale om ansættelsesbeviser, hvor datoen har været forkert for ansættelsesforholdet. Det mener beskæftigelsesministeren måske er uden betydning, men det har jo de facto stor betydning i situationer, hvor der er tale om opsigelsesvarsler; det har stor betydning i sager, hvor der tales og diskuteres om pension og løn, om arbejdsforhold, om afspadsering. Den dokumentation, som PROSA har fremlagt for Arbejdsmarkedsudvalget, bad vi så beskæftigelsesministeren om at forholde sig til. I et, synes jeg, noget arrogant svar til Arbejdsmarkedsudvalget konkluderede beskæftigelsesministeren, at han havde oversendt de sager, han syntes var relevante. Han var i øvrigt uenig med PROSA, altså havde han ikke nogen kommentarer. Dette lovforslag, som vi nu skal stemme om om et øjeblik, og som et flertal i Folketinget desværre vil vedtage, vil betyde, at der er forskel på den godtgørelse, man kan få som lønmodtager, hvis man er på et ikkeoverenskomstdækket område, i forhold til den, man kan få, hvis man er på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Vi har jo ellers en lang tradition for at sikre, at lovgivningen følger de regler og spilleregler, som arbejdsmarkedets parter har sat op på det overenskomstdækkede område. Det går vi nu imod. Vi laver nu en forskelsbehandling; nogle af de svageste lønmodtagere på arbejdsmarkedet, dem, der er uden overenskomst, udsætter vi nu for, at de får endnu ringere godtgørelser. Vi viser arbejdsgiverne, at vi har væsentlig mindre fokus på, at de får udfyldt deres ansættelsesbeviser, og beskæftigelsesministeren får nu med Folketingets velsignelse syndsforladelse for det, han i Højesteret i maj måned sidste år blev dømt for var ulovligt.